|
| Oprettelse af lokalt netværk. Fra : Asrock | Vist : 897 gange 100 point Dato : 15-11-04 22:10 |
|
Hej
Jeg har 3 PCer jeg vil have i lokalt netværk. Jeg har købt en trådløs router med swich, og den ene som er min PC, skal stadig køre med kabel, mens ungernes skal køre med trådløse netkort.
Tidligere har jeg bare ladet XP klare det på de 2 PCer, og derved mener jeg de begge har direkte adgang til internettet, men når jeg læser vejledninger, kan jeg forstå, at en skal have direkte adgang og de andre skal have adgang via denne PC. Jeg har søgt en del om installering af et mindre hjemme netværk, og jeg kan ikke helt gennemskue det, men jeg læser og læser. Når jeg prøver at køre netværksguiden i XP fraråder den, at alle PCer har direkte adgang til internettet.
Vil det være en fordel for mig at starte helt forfra med en formatering af maskinerne, eller kan jeg godt få router og netkortene til at køre, jeg har jo blandt andet Norton Firewall, som jeg ikke behøver mere, da der er firewall i routeren, og så havde jeg tænkt mig, at skifte Norton Antivirus ud med AVG og er det klogt?
Jeg vil også have deling af drev, mapper og printer, hvilket jeg ikke har haft tidligere.
Her er de link jeg har prøvet at læse igennem, men hvilken skal jeg følge:
http://www.cubus-adsl.dk/elteknik/netvaerk/
http://www.s-p.dk/Netvaeksopsaetning/netvaerksopsaetning.htm
http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=kb;DA;314066
http://www.serverguider.dk/
http://www.wintip.dk/win32/guides/net/xp/xp.htm
Jeg hælder selv mest til s-p.dk.
Mvh Asrock
| |
| Kommentar Fra : Asrock |
Dato : 15-11-04 22:27 |
|
Hej
Lige en bemærkning.
Jeg har lige læst indlægget http://www.kandu.dk/dk/spg/5474 og her kan jeg forstå, at hvis man opretter forbindelse gennem en host, så skal den være tændt, men det er jeg ikke interesseret i.
Jeg betaler i forvejen for flere IP-adresser hos TDC-ADSL, så derfor har det vel hidtil kunnet køre uden oprettelse af netværk, da de begge kan komme direkte på internettet.
Mvh Asrock
| |
| Kommentar Fra : emesen |
Dato : 15-11-04 22:31 |
|
Der er ingen grund til at formatere maskinerne.
I det program som følger med din router må der stå noget om opstilling af konto til din udbyder. Det er fint nok med firewall på routeren mod internettet.
Men der bør måske også være firewall på alle comp - de snakker jo sammen.
Det er alt sammen gode link så tag dem i rækkefølge (dog skal du nok ikke lave server lige nu)
| |
| Kommentar Fra : Asrock |
Dato : 15-11-04 22:38 |
|
Hej emesen
Jeg har ikke modtaget routeren endnu, men forventer den kommer i morgen.
Hvad mener du med server? Dele filer eller oprette forbindelse gennem en PC?
Mvh Asrock
| |
| Accepteret svar Fra : Smitty | Modtaget 110 point Dato : 15-11-04 23:06 |
|
Hej Asrock;
Som Emesen skriver, så kan du i routeren opsætte oplysninger om din udbyder.
I princippet kan der være tale om en forbindelse, som er i kontakt med internettet konstant - eller som laver "opkald" når der er aktivitet. Uanset hvad, så skal du IKKE forvente at der er Firewall i din router. Der er nærmere tale om, at den har "Firewall lignende faciliteter". Dette er f.eks. "NAT" og "Parent control". Den første skjuler den enkelte PCes IP adresse på internettet - og den anden gør at du kan blokere for adgang til diverse hjemmesider.
Normalt er der DHCP server i en router idag. En DHCP server tildeler PCerne internt en IP Adresse indenfor et nummerområde, som du selv bestemmer. Det almindelige ( og meget usikre ) er IP adresser i området 192.168.xxx.yyy og med en undermaske der hedder 255.255.255.0
Vill du lave det mere sikkert, så anvend f.eks. 10.xx.yy.101 til 10.xx.yy.254 og samme undermaske som før.
Dvs. at du på hver eneste PC kan anngive "Automatisk registrering af indstillinger". Så får netkortet i PCen en adresse fra routeren - og det eneste der er tilbage er så at lade routeren få forbindelse til internettet.
Deling af mapper og printere kan du nemt læse om i de links du selv nævnte.
Med hensyn til Antivirus og Firewall, så anbefaler jeg altid at bruge enten Norton eller Trend som Antivirus.
Det er 100% sikkert en fordel at have en Firewall kørende på PCerne; men HUSK altid at en Firewall ikke giver 100% sikkerhed! Både Antivirus og Firewall skal holdes opdateret konstant, så det fungerer optimalt - og det er på alle PCer!
En bedre hjælp end ovenstående kan du nok kun få, hvis vi ved lidt mere om både fabrikat på router - og den udbyder du anvender; samt type af konto.
M.v.h. Smitty
| |
| Kommentar Fra : emesen |
Dato : 15-11-04 23:07 |
|
En router kan dele lokal IP adresser ud til forskellige comp
En server kan gøre det samme.
En server som sidder bag en router kan dele filer med de andre comp og med internettet eks. ftp://80.197.191.119 som bare er en comp der er sat op som server.
| |
| Kommentar Fra : Asrock |
Dato : 15-11-04 23:31 |
|
Jeg har købt denne router http://www.zitech.dk/Product/Details.aspx?ID=145010
Jeg kan forstå at firewall i router ikke er 100%, så jeg kører bare videre med Norton, som er helt opdateret.
Jeg har en 512/128 ADSL fra TDC (opgradere nok til 1024/512) med en fast IP og en dynamisk IP og vil så øge til 2 dynamiske, når den sidste PC skal kobles til.
Jeg kan vel bare lade dem køre videre på de IPer de har i forvejen eller hvad?
Min IP hedder nu 80.xx.yyy.zz. med undermaske 255.255.255.?? og standardgateway 80.xx.yyy.z
Mvh Asrock
| |
| Kommentar Fra : emesen |
Dato : 15-11-04 23:40 |
|
Tag det lige roligt - skal alle downloade film på een gang.
Vi er 5 brugere med ca.10 comp på en 512/128 forbindelse og een fast IP.
| |
| Kommentar Fra : BjarneD |
Dato : 15-11-04 23:48 |
|
Du skal bare sætte routeren til at operere med DHCP på Wan (Internet) siden, så vil routeren søge IPadressen hos udbyderens DHCP gateway.
Når man sætter flere netkort (computere) til så kan man også køre DHCP på TCP/IP protokollen i netværksopsætningen, men det er mere stabilt at tildele faste IP adresser inden for det område.
For at opnå den bedste og sikreste deling i lokalnetværk skal du yderligere installere IPX/SPX (NW Link Netbios) protokollen på alle maskinerne og samtidig deaktivere Netbios over TCP/IP i Avancerede indstillinger for TCP/IP protokollen.
At din router "kun" har NAT behøver ikke at være et problem da det i realiteten lukker af:
http://www.net-faq.dk/faq.pl?get=nat
Men du kan med fordel køre med personlig firewall da den også lukker af for udgang af ting der allerede måtte være inde.
Det er det bedste at oprette en fælles arbejdsgruppe for alle computere der dog skal have unikke computernavne.
Du kan læse mere om netværk her: http://www.wintip.dk/win32/guides/net/index.htm
| |
| Kommentar Fra : Smitty |
Dato : 16-11-04 00:08 |
|
Rolig nu Asrock;
Når du har een router så har du i virkeligheden kun én maskine på internettet! Nemlig routeren.
Du har alene behov for én IP adresse. Et ganske almindelig Privat ADSL abonnement med én IP adresse fra TDC er rigeligt! Du har kun behov for en fast IP adresse, hvis du vil kunne etablere direkte adgang til dit netværk fra en hvilken som helst PC ude i verdenen.
Bemærk lige, at hvis du har en PPoE opkobling; dvs. en forbindelse der fungerer som et gammeldags modem med opkobling og afbrydelse af linien; er det ikke nok at køre DHCP på WAN side. Du skal stadig angive brugerID og password i routeren!
Med hensyn til hastighed, så er det over-kill du har gang i. 512 Kb. er normalt ganske nok til private. Jeg arbejder erhvervsmæssigt på min forbindelse - og med 3 samtidige brugere; samt mailserver - er 512 Kb. ikke noget problem.
Husk på at selvom du har en hurtig forbindelse er den kun hurtig ind til det første knudepunkt! Herefter er forbindelsen pludselig afhængig af mange andre ting. Skal du f.eks. downloade meget nytter det heller ikke at have en 1.024 Kb. linie, hvis den du skaal downloade fra kun har en 512 Kb. Laveste faktor er afgørende - og dermed også hastigheden på et vilkårligt knudepunkt som du kommer igennem.
God fornøjelse med projektet.
/Smitty
| |
| Kommentar Fra : BjarneD |
Dato : 16-11-04 00:48 |
|
Din TDC IP + gateway tyder på en alm. ADSL opkobling så lad dig ikke forvirre af nye begreber og du behøver ganske rigtigt ikke en masse ekstra IP adresser for hvis du cloner mac adressen i routeren vil de alle fremstå som een.
Jeg kan nu godt forstå at du kunne finde på at opfradere, men dL opgraderingen til 256 koster alt for meget. En opgradering hvor du nøjes med 128 kilobit download er noget billigere.
http://privat.tdc.dk/artikel.php?dogtag=tdc_p_int_bre_opgra
| |
| Kommentar Fra : Asrock |
Dato : 16-11-04 22:07 |
|
Hej igen.
Så kom min nye router med posten i dag.
Med hensyn til opgradering, så gør jeg det udelukkende fordi, ungerne spiller meget online, og der har jeg bemærket, at der uploades mere end der downloades, fordi når han spiller og jeg sender større filer, f.eks. billeder til familien, så lagger hans spil, og når der så skal være 2 der spiller samtidig må det absolut kræve mere end 128 op.
Desuden så får jeg snart medarbejder bredbånd, så det bliver ca. halv pris
Nu vil jeg printe en masse ud om installering af netværk, så jeg har det lige hånden.
Mvh Asrock
| |
| Kommentar Fra : Asrock |
Dato : 16-11-04 22:44 |
|
Lige en sidste ting inden jeg begynder. Hvad vil være bedst at gøre?
1: At installere de 2 nye trådløse netkort (den ene PC har aldrig været på nettet) inden jeg tilslutter router.
2: Jeg venter med de to trådløse, og installerer router og får min egen PC via kabel til at fungere, og derefter
installerer de 2 andre med trådløse netkort.
Mvh Asrock
| |
| Kommentar Fra : Smitty |
Dato : 16-11-04 22:53 |
|
Hej Asrock;
Start altid med det sikre! Altså vælg dit eget forslag nr. 2 På den måde ved du, at der er "hul igennem" - og så er det nemmere at konstatere, når tingene kører på de trådløse netkort.
MVH /Smitty
| |
| Kommentar Fra : Asrock |
Dato : 19-11-04 23:42 |
|
hej igen
nu har jeg fået routeren op at køre, selvom det tog sin tid. Jeg har også fået den ene PC med trådløst netkort i gang, så nu er jeg begyndt på den sidste, som aldrig har være online før. På den ville jeg prøve at installere Service Pack 2, men hver gang jeg genstarter, og den er færdig med at indlæse windows så kommer lyden til "kritisk stop". Hvad kan det være? Service centeret, som overvåger firewall, automatisk opdatering og virus, siger, at virusprogrammet ikke er opdateret og det er jo klart, da den ikke er online endnu. Er det derfor den kommer med "kritisk stop" -lyden?
Mvh Asrock
| |
| Kommentar Fra : Asrock |
Dato : 20-11-04 21:14 |
|
Hej
Så har jeg fået hele mit netværk til at virke, også fildeling, drev og printerdeling.
Det voldte mig lidt besvær i starten, men den sidste PC gik hurtigt og smertefrit.
Med hensyn til det med "kritisk stop" lyden, så er den der stadig, selvom jeg har fået opdateret antivirus, så der ikke er advarsel fra Service Center. Der kommer ikke et vindue, der fortæller, hvad der er sket, så det undrer mig meget.
Lige inden jeg lukker spørgsmålet, har jeg et lille tillægsspørgsmål, som dog ikke har med netværk at gøre:
Jeg nogle RAM som er stået af, så vil jeg gerne vide hvilke jeg kan sætte i. Bundkortet understøtter op til PC2100. Kan jeg så have PC2700 og PC3200 i samtidig, for jeg har nogle 2700 liggende, og har fundet et godt tilbud på 3200?
Umiddelbart vil jeg mene de kan, de vil bare ikke køre hurtigere end det laveste, altså 2100.
Mvh Asrock
| |
|
Det er rigtigt at de ikke vil køre hurtigere end de langsomste, men du kan godt risikere problemer da det absolut er en fordel, at køre med samme type og gerne klodser af samme størrelse. Der sker ikke noget ved at prøve.
| |
| Kommentar Fra : BjarneD |
Dato : 20-11-04 21:58 |
|
Umiddelbart vil jeg også mene at det er bedst med samme type og de skal vist være meget billige for, at det kan svare sig, at lave det eksperiment.
Jeg anbefaler altid KUN at anvende samme type og så vidt muligt den samme størelse på RAM blokkene.
Computeren skal trods alt styre frekvensen ned.
| |
| Kommentar Fra : BjarneD |
Dato : 20-11-04 22:01 |
|
Jeg har lige købt sådan en til en PC der kun kan køre med 2700 og jeg hev de gamle 2100 ud og det kører bare.
Varenavn A-DATA 512MB DDR 400 PC3200 RAM
Specifikationer:
Mærke / Model A-DATA
Type 512 MB DDR 400
Standard PC3200
Pris ved 1 stk. 610,00 DKK (inkl. moms)
http://www.e-tech.dk
| |
| Godkendelse af svar Fra : Asrock |
Dato : 24-11-04 23:16 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|