|
| Reformisme og socialdemokratiet? Fra : martinussen | Vist : 701 gange 200 point Dato : 28-10-04 21:17 |
|
Hej
Jeg er igang med nogle opgaver om politik i samfundslære på hhx 1. år. Men jeg fatter ikke særlig meget af det politik. Nogle der har en logisk kort oversigt over de forskellige parti'ere vs. hinanden?
og så lige til nogle af spørgsmålene ->
Giv en kort beskrivelse af indholdet i den socialistiske reformisme?
I Socialdemokratiets principprogram fremhæves ligheden og solidariteten. Hvilken rolle spiller disse begreber for reformismen og for Socialdemokratiet?
Hvad er reformisternes holdning til liberalismen og konservatismen?
- Jeg har kigget på www.socialdemokratiet.dk , men orker ikke at læse det hele, har læst det halve af deres principprogram, og kunne stadig ikke svare på overstående. Håber der er nogle der vil være så søde at hjælpe mig!
| |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 28-10-04 21:56 |
|
Nej; du fatter ikke særlig meget af det politik!!
Hvem gør mon det?
Politikerne??
Jeg tror det ikke!
De vil jo det samme; men har forskellige måder til at opnå det
Find en politiker fra hvert parti (Gerne fra dit lokalområde)
Ring og fortæl om problemet. og bed om hovedpunkterne i deres visioner og program - eller skriv.
mvh. Valde
| |
|
heeh.. okay.. rart at vide det ikke kun mig der er meget i tvivl med det.. God ide det med at få de lokale politiker til at stille op. For en hurtig rundspørge i min klasse, så var der ikk mange der havde fattet meget af det, så kunne evt. være en god ide at få andre til at forklare det end vores lærer.. Det giver ihvertfald ikke mening når jeg bare læser det..
Men tilbage til spørgsmålet - hvad er reformisme?
| |
| Kommentar Fra : jqb |
Dato : 28-10-04 22:27 |
|
Gå på biblioteket og lån "Håndbog i dansk politik". Du kan nok finde forholdsvis korte svar på nogle af dine spørgsmål i de afsnit der handler om samfundsindretning generelt.
Overordnet skal du nok i øvrigt ikke stirre dig blind på ordet "reformisme". Begrebet anvendes for at adskille de to traditionelle hovedstrømninger inden for arbejderbevægelsen: den revolutionære kommunisme og den reformistiske demokratiske socialisme. Idet den førstnævnte bliver mindre og mindre relevant, bliver det tilsvarende mere nødvendigt at fokusere på andre ting ved socialdemokratitet end "reformismen", altså hvordan partiet adskiller sig fra kommunisterne.
/JQB
| |
|
martinussen
Reformisme betyder at man ønsker at lave noget eksisterende om, altså at reformere, lave en reform.
Slå de to ord op i en ordbog, så bliver du meget klogere. Når man taler om det Reformistiske Socialdemokrati, skyldes det at partiet netop blev stiftet for at lave om på den dengang herskende samfundsorden, hvor det kun var arbejdsgiverne og regeringen der satte dagsordenen. Socialdemokratiet blev stiftet for at lave om på (Reformere) denne tingenes tilstand og give arbejdernes ord og meninger vægt og indflydelse. Det kan vel siges at være lykkedes temmeligt godt efterhånden. Eller HWA? Hilsen Arne
| |
|
P.S.: Du kan jo også i din opgavebesvarelse henvise til Reformationen (Se dette), Hvor nogle kristne ønskede at lave om på (Reformere) den måde, på hvilket den Katolske Kirke udbredte budskabet om Jesus Kristus.
| |
| Accepteret svar Fra : jqb | Modtaget 200 point Dato : 29-10-04 08:58 |
|
selv om det naturligvis, som arne.jakobsen skriver, er rigtigt at "reformisme" henviser til at forandre samfundet, er det ikke rigtigt at sige at "reformisme" handler om socialdemokraternes mål med samfundet. Det gør derimod begrebet "demokratisk socialisme" som du kan finde i partiets principprogram.
At partiet kalder sig "socialistisk", adskiller det fra Det Radikale Venstre, Kristendemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti. At det lægger vægt på at det er "demokratisk socialistisk", adskiller det fra mange af de små kommunsitpartier der har eksisteret i tidesn løb. Det adskiller sig endvidere fra dem ved at være "reformistisk" - altså at nå socialismen gennem reformer, ikke gennem revolution. Det er denne skelnen jeg skrev om i mit første indlæg - "reformisme" betegner ikke en vision eller en utopi for samfundet, men en *strategi*, og begrebet er nu hovedsagligt af historisk interesse.
Altså: hvis du skal adskille socialdemokratiet ideologisk fra de borgerlige partier, kan du tage udgangspunkt i begrebet "socialisme".
Hvis du skal adskille Socialdemokratiet ideologisk fra Enhedslisten og SF, er begrebet "reformisme" ikke særlig interessant længere.
| |
| Godkendelse af svar Fra : martinussen |
Dato : 01-11-04 23:07 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|