/ Forside/ Karriere / Job / Faglige organisationer / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Faglige organisationer
#NavnPoint
mortenfn 1420
smuller54 1380
Nordsted1 940
ans 810
dova 775
IBM760 636
Teil 555
transor 540
hedefelt 495
10  HelleBirg.. 460
Hvorfor forbyde Eksklusivaftaler?
Fra : nogoodbadguy
Vist : 1000 gange
10 point
Dato : 18-10-04 11:09

Danske lønmodtagere vil få dårligere muligheder for at skaffe sig ordentlige løn- og arbejdsvilkår, hvis Fogh-regeringen får flertal for at forbyde eksklusivaftaler. Eksklusivaftaler er et af redskaberne til at overenskomstdække virksomheder og i visse tilfælde til at forbedre en eksisterende overenskomst. Et eventuelt forbud mod eksklusivaftaler er dermed ikke bare et angreb på aftalefriheden, men et ensidigt angreb til fordel for arbejdsgiverne. Det er et meget alvorligt indgreb i retten til en ordentlig overenskomst.
Så hvorfor dog denne tåbelige ide'.

 
 
Kommentar
Fra : moltov


Dato : 18-10-04 11:12

Fordi, at det offentlige kan ikke selv gøre det samme. Forstil dig, hvis nogle told -og skatte medarbejdere de får en flaske rødvin gratis af deres chef. Hvilken ramaskrig der ville komme i samfundet/medierne. Jeg har selv arbejdet i Told -og skat. Og selv julefrokosten skal man selv betale for. OG der er INGEN julegaver til medarbejderne...

Ville privatansatte finde sig i det? Så ville nogle måske bare sige, at jeg kunne finde et job i privaten. Ja, det kunne jeg måske nok, men jeg har det godt der hvor jeg er, så hvorfor så skifte?

Moltov

Kommentar
Fra : nogoodbadguy


Dato : 18-10-04 11:18

Men hvad så med os der arbejder i det private, skal vi så have dårliger løn og ansættelsesforhold fordi der er nogle tåber der ikke holde sig til virkeligheden.
Hvad bliver det næste? at social dumpning bliver lovlig.


Kommentar
Fra : Moeltov


Dato : 18-10-04 11:24

Omvendt kan man også forringe med eksklusivaftalerne. Man kunne forstille sig, at man måske lavede en aftale med virksomheden at man skal arbejde 45 timer om ugen uden merløn...(Eks. flyselskaberne, der krævede mere arbejdstid, og modsvarende mindre løn)

Men jeg siger ikke, at jeg er enig med regeringen, jeg siger bare, hvad jeg tror er grunden for, at de ville lave det om (Måske også fordi de borgerlige altid har været ledelsens ønskelige regering?) Uanset hvad, så bliver de borgerlige aldrig for arbejderne / et arbejdsparti.

Moltov

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 18-10-04 11:28

Eksklusivaftaler er da et brud på den enkeltes aftalefrihed.....

Eksklusivaftaler, er jo en indgået aftale om, at en virksomhed ikke ansætter eksempelvis ikke-SID'er til arbejdsområder omfattet af SID's overenskomst(er).

Hvis "jeg" som arbejdstager er indstillet på ikke at være organiseret, og iøvrigt selv forhandle mig frem til løn og arbejdsvilkår ud over de lovbestemte krav, hvorfor så ikke? Selvfølgelig kan "jeg" så ikke forvente at nyde samme privilegier som de organiserede. Men "jeg" bestemmer selv!

Du kan da godt kalde det er ensidigt angreb (eller indgreb) til fordel for arbejdsgiverne, men på den anden side, så giver det mulighed for, eksempelvis i en kortere periode, at søge arbejde i en sektor som ligger udenfor ens almindelige arbejdsområde. Ydermere, er der jo mulighed for, at blive organiseret i en faglig organisation som har en anden politisk observans, end den der har indgået/står bag eksklusivaftalen.
Og selvfølgelig kan arbejdsgiveren ansætte den eller de som synes at passe bedst til jobbet.

Frihed til at vælge! Det er nøgleordet.


Kommentar
Fra : nogoodbadguy


Dato : 18-10-04 11:30

Ok, men siger man så derimod ja til arbejde uden at kræve ekstra betaling for det så har man jo heller ikke fortjent bedre skæbne.
En overenskomst skulle helst ikke blive ringere men bedre. Har hørt rygter om at det er den kristelige fagbevægelse der vil forbyde eksklusivaftalerne. De har jo slet ingen forhandlingsret.



Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 18-10-04 11:41

Eksklusivaftaler har intet med rødvin, julefrokoster etc. at gøre. Det du skriver om Moltov, er lokalaftaler.

Eksklusivaftaler er først og fremmest en overenskomstmæssigt aftale, der giver en specifik rettighed til at udføre bestemt arbejde indenfor en bestemt overenskomstområde.
Samtidig skal man være organiseret i den fagforening der har eksklusivaftalen.

Spørgsmålet er faktisk mere et politisk spørgsmål - idet afskaffelsen af eksklusivaftaler vil ske med et lovindgreb. Og her er det vigtigt at at gøre sig klart, at vi har en regering hvor man ved at deres fornemmeste opgave er at svække fagbevægelsen og et af midlerne er at svække overenskomsterne.
Desværre har vi selv stemt dem ind og mange arbejdere har stemt på Venstre og Dansk Folkeparti og det betyder ganske enkelt at "vi ligger som vi har redt" desværre.

//bentjuul


Kommentar
Fra : berpox


Dato : 18-10-04 11:45

Generelt er der da altid ønsker om en forbedring af overenskomsten - men den gælder jo begge veje - både for arbejdsgiver og arbejdstager. Man kan jo godt få presset en overenskomst igennem der bliver hundedyr for arbejdsgiveren, det betyder måske, at det kommer til at stå sløjere til på arbejdsmiljøfronterne, eller at man ar nødsaget til at out-source til lavtlønsområder (Kina, baltikum, mellem- og sydamerika osv.). Derfor er det nogle gange nødvendigt med en forringelse set med lønmodtagerøjne for at beholde arbejdspladserne.

Iøvrigt, så kan man jo godt på en arbejdsplads danne en "lønmodtagergruppe" der forhandler om fælles anliggender - helt udenom de faglige organisationer. Igen - det er frihed.

Om de kristelige har forhandlingsret ved jeg ikke, men det burde de have.

Hvis man siger ja til en 45 timers arbejdsuge - ja, så må man jo sørge for at lønnen passer til indsatsen.




Kommentar
Fra : Moeltov


Dato : 18-10-04 11:48

Hej Bentjuul

Nå, ja, det har du såmænd ret i...My mistake

Moltov

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 18-10-04 13:35

Jeg er enig med bentjuul. Afskaffelse af eksklusivaftalerne vil ikke være en forbedring for den enkelte selv om det påståes at de er et indgreb i aftalefriheden, men frihed til hvad. Eksklusivaftaler forhindrer da ikke, at du kan lave en bedre aftale en overenskomsten så aftal du bare løs, men OK den tvinger dig til at være medlem af den fagforening der dækker området og dermed betale et dyrt kontingent og det er nok der skoen trykker.
Hvis man fjerner eksklusivaftaler fjerner man også muligheden for, at en fagforening kan tvinge minimumskrav igennem og hvem syntes at det er bedre med dårligere løn og arbejdsforhold, arbejdsgiveren og de politiske partier der støtter arbejdsgiverne og omvendt.


Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 18-10-04 13:36

Da jeg syntes at tråden er gået lidt i stå så vil jeg lige til berpox seneste indlæg sige.
Du skriver
Citat
Iøvrigt, så kan man jo godt på en arbejdsplads danne en "lønmodtagergruppe" der forhandler om fælles anliggender - helt udenom de faglige organisationer. Igen - det er frihed.

Det har man altid kunne - det er ikke noget denne regering har sikret - idet grundloven sikrer retten til at danne faglige klubber, organisere sig m.v. De klubber du taler om kaldes ofte fællesklubber - og kan lave lokalaftaler af enhver art - sålænge aftalerne ikke forringer overenskomsterne. Intet nyt i dette.
Med hensyn til arbejdtiden - har denne intet med eksklusivaftaler at gøre.
Og selvfølgelig skal den kristne fagforening ikke have forhandlingsret på en overenskomst der er indgået af faglige organisationer.
Sluttelig skal man passe på at frihed ikke bliver lig med egoisme. Det er der absolut en tendens til.

//bentjuul


Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 18-10-04 13:48

Moltov, jeg kan se du har to profiler, jeg troede at jeg havde stavet dit navn forkert, men det var rigtigt nok i forhold til den første profil. Jeg har selv to profilen, du kan se den anden under min profil.

BjarneD Det, det koster mere at være medlem af en "rigtig" fagforening, er en omkostning der bl.a. bruges til at få ordentlige aftaleforhold/overenskomster, samt til faglige sager hvor en arbejdgiver ikke lever op til overenskomsterne f.eks. ofte opsigelsessager, eller underbetaling i forhold til overenskomst. De penge er givet godt ud, men det opdager den enkelte først når man selv har været ude for et overgreb fra en arbejdsgiver.
Jeg har selv set i hundredevis af sådanne sager i den tid hvor jeg førte faglige sager for en fagforening.

//bentjuul

Kommentar
Fra : Moeltov


Dato : 18-10-04 13:51

Hej Bentjuul

Ja, det er kun fordi, jeg så også kan svare/modtage på arbejdet

Moltov

Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 18-10-04 13:56

Klogt nok Moltov - og det betyder intet for kandu.

//bentjuul

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 18-10-04 14:03

Bent Juul>> Jeg tror slet ikke vi er uenige.

Jeg har været medlem af en LO fagforening, i øvrigt som tillidsmand på en mindre virksomhed og kunne til tider være træt af fagforeningens besværlige regler, og det endte da også med, at jeg fik forhandlet bedre ting igennem end fagforeningen kunne, men det ville jeg ikke have kunnet på længere sigt hvis fagforeningen ikke havde været der.
Jeg har senere været medlem af en af de fagforening (overenskomstmæssige årsager) som jeg snarere vil kalde en selskabelig forening fordi området (offentlig) er reguleret af lovgivning og aftaler med hovedorganisationer, og den form er intet værd. Jeg har selv efter en arbejdsskade måttet kæmpe mig igennem systemet uden nogen som helst støtte og det ville ikke være sket hvis jeg havde været medlem af en LO fagforening så hvis det havde været aktuelt for mig ville jeg gladeligt betale kontigentet.
Jeg er nu førtidspensioneret på grund af arbejdsskaden, men det forhindrer mig da ikke i at se hvad det handler om og jeg kan kun konstatere, at det gamle del og hersk princip stadig trives i bedste velgående, og jeg griner ikke af dem der har kunnet det hele selv, når de mister jobbet, jeg håber bare, at nogen ser det og bliver klar over, at man godt kan være solidarisk uden at være yderligtgående socialist.

Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 18-10-04 14:29

BjarneD > Du peger på et område hvor de "rigtige" faglige organisationer bruger mange resourcer, arbejdsskader. I den fagforening (under LO) hvor jeg var, havde vi to socialrådgivere ansat alene til at forberede arbejdsskade sagerne til videreførelse - og hvis ikke disse medlemmer havde haft deres organisation i rygger var mange disse de sager aldrig blevet ført og vundet. For mange er ikke i besiddelse af den stædighed der er nødvendig hvis man alene skal føre sin sag, som du har været igennem.

nogoodbadguy > Håber ikke vi er kommet for langt væk fra eksklusiv aftaler. Men det BjarneD peger på, er virkeligt et område som er vigtigt for den enkelte der er blevet offer for en arbejdskade eller et dårligt arbejdsmiljø.

//bentjuul

Kommentar
Fra : Keldd


Dato : 18-10-04 16:23

Og det fandens ved det hele er at mange arbejdere stemmer borgerligt,uden at have sat sig ind i ,hvad deres politik egentlig går ud på.(de borgerliges selvfølgelig)
Det er egentlig en form for selvpineri at gøre det.Een af tingene er jo nettop eksklusivaftalerne,som det er arbejdsgivernes kæphest, at forringe.Vi ser det tit,når arbejderne ikke har sat sig ind i tingene sparker De sig selv i røven,ved at stemme borgerligt,men bent og Bjarne belyser situationen godt.
Hilsen Keldd.

Kommentar
Fra : nogoodbadguy


Dato : 18-10-04 19:36

Syntes at det er nogle meget fornuftige og brugbare indlæg de sidste 3. Jeg tror heller ikke jeg ville have kunne klare mig ret lang tid uden en fagforening underlagt LO.
Den har hjulpet mig i nogle meget vigtige sager hvad angår tilbageholdelse af løn og ligende.


Kommentar
Fra : nogoodbadguy


Dato : 18-10-04 19:37

ligende=lignende

Kommentar
Fra : nogoodbadguy


Dato : 18-10-04 19:41

Vil hellere betale 200-300kr. ekstra om måneden for at stå stærkere, de er nu godt givet ud.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 18-10-04 19:54

Du har fuldstændig et for selv om du måske ikke føler at du får pengene ind igen så er der jo sket noget forud og den dag "lokummet brænder" kommer pengene så rigeligt ind fordi man ikke står alene.
Dem der melder sig ind i den alternative hvor arbejdsgiverne er medlem af samme organisation tror jeg ikke på , det er for naivt, at tro at den kristne tankegang er tilstrækkeligt til at sikre løn og arbejdsforhold.
Det ville være dejligt hvis det var tilfældet, men "kristne" arbejdsgivere er ikke helt så næstekærlige.

Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 18-10-04 19:55

Der kan såmænd heller ikke skrives så meget mere om eksklusivaftaler nogoodbadguy, man skal bare huske hvad de politiske partier står for i forhold til arbejderbevægelsen og deres arbejdsforhold, når man går til folketingsvalg og skal sætte sit kryds.

//bentjuul

PS jeg kan da se mere end 3 brugbare indlæg i denne tråd nogoodbadguy

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 18-10-04 19:55

Hov der manglede et r foran 4. ord.

Kommentar
Fra : nogoodbadguy


Dato : 18-10-04 20:00

Ja ok, er næsten lige vågnet fra sofaen så ingen skal føle sig forbigået.

Kommentar
Fra : Keldd


Dato : 18-10-04 20:32

Når man f.eks. sidder i et arbejdsskur op mod et valg,og begynder med den løftede pegefinger:
Husk nu at stemme på et arbejderparti.
Er der noget vi skal tale om, inden I går hen og stemmer?
Mange gange får man nogen himmelvendte øjne,men jeg mener da at jeg har fået nogen til at se lyset.
Før i tiden var der lidt mere gang i den,men det er tiden venner tiden.
Og den der Kristne fagforening,jeg ved sgu ikke hvor kristne de er,som jeg ser det vil deres medlemmer jo lukrere
på det LO`s medlemmer har opnået gennem lang lang tid,med arbejdskamp og strejker som våben.
Bent var inde på det i et af sine indlæg.
Så alle der læser det her,sørg for at være medlem af en RIGTIG fagforening,i det lange løb er der fuld valuta for pengene,ingen tvivl om det.
Jeg kan især se det nu på min omgangskreds.Dem der ikke har passet deres fagforening,De har det ikke så godt.
Efterlønnen er en by i Rusland,nogen er røget ud af arbejdsmarkedet, så er der kontanthjælpen,gud fader.
Så alle dem der ævler om den fri forhandlingsret på arbejdspladserne,hvis de bare er medlem af den gule,
få lige ind i hovedet, den har altid været der,men hovedlinierne er lagt af LO,og dem kan medlemmerne fra den kristne fagforening ikke nyde godt af,for den arbejdsgiver De skal arbejde for,har ingen overenskomst med nogensomhelst,
i langt de fleste tilfælde,så kom i de rigtige fagforeninger,som den ældre generation har kæmpet bravt for at få på benene.
Hilsen Keldd

Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 18-10-04 20:35

Der er da ingen der føler sig forbigået, men de indlæg man ikke er enige i er da også brugbare !!! Jeg syntes da berbox indlæg var særdeles brugbart, det fik da gang i tasterne og mit gamle tillidsmandshjerte.

//bentjuul


Kommentar
Fra : Keldd


Dato : 18-10-04 20:43

Helt rigtig bent,jeg var også lige ved at skrive RØD FRONT under mit indlæg,
men jeg gjorde det ikke, man er vel dannet.
Hilsen
Keldd.

Kommentar
Fra : nogoodbadguy


Dato : 18-10-04 22:07

Har nemlig et godt eksempel på hvor vigtigt det er at være ordentligt organiseret, arbejdede for et par år siden hos et gulvfirma hvor arbejdsgiver der have en tidtrædelsesoverenskomt med dansk byggeri, vi var 3 ansatte hvor en var en medlem af dansk metal og en af den kristelige og mig selv S.I.D, nu træ-industri og byg. Og hver gang der opstod tvister eller nogen form for konflikt var der ingen opbakning fra kollegaerne, de stak bare halen mellem benende og lukke munden, hvilket resulterede i at mester brugte deres meninger imod mig. Der fik bare at vide at jeg kunne finde et andet sted at være hvis jeg var utilfreds fordi det kun var mig der brokkede mig over at blive sendt hjem uden løn på de dage hvor der ingen arbejde var.


Kommentar
Fra : berpox


Dato : 20-10-04 10:41

Bentjuul>

Jeg har aldrig påstået, at regering siker at man må lave en lokal lønmodtagergruppe - det var blot for at påpege, at muligheden er til stede.

Deruover er det nu ikke lige "fællesklubbber" jeg havde i tankerne - jeg er selv talsmand for en lønmodtagergruppe der forhandler vilkår for vores funktionærer, som vel at mærke ikke arbejder under overenskomst. Vi forhandler selv løn, og arbejdstid - men ferie, fridage, overtidsbetaling, vilkår, fryns osv. forhandles som fælles anliggender.

Jeg har stor respekt for fagbevægelserne, og mener også at de er nødvendige for at give et solidt modspil til arbejdsgiverne i forhandlingssituationerne.

Jeg plæderer blot for, at man som lønmodtager må have retten til selv at vælge - ellers er det jo diktatoriske tilstande! Vælger man så aktivt sin faglige organisation fra, ja så må man være parat til at stå svagere end fællesskabet. Men det kan udmærket også betyde, at man får BEDRE vilkår end de der er organiseret.

Arbejdstiden skriver du, intet har med eksklusivaftalen at gøre - det passer jo ikke! Det ligger jo implicit i, at man er fagligt organiseret, og har en overenskomst, og ar ansat et sted med en eksklusivaftale, og dermed har et aftalt timetal pr. arbejdsuge. Ud over disse timer, er der så overtidsbetaling (betaling kan være penge såvel som afspadsering).
Så er der en ekslusivaftale, så er man omfattet af ovenstående, og kan ikke frit forhandle sig frem til 45 timer pr. uge til en gennemsnitlig timeløn der er 90% højere end kollegaernes....

Citat
Og selvfølgelig skal den kristne fagforening ikke have forhandlingsret på en overenskomst der er indgået af faglige organisationer.

Nej ikke på på en allerede indgået overenskomst - de kristelige må selv forhandle overenskomster på plads på de forskellige områder.

nobgoodbadguy>
Dit eget og sidste eksempel viser blot, at du ikke selv har været i stand til at forhandle ordentlige vilkår igennem for dig selv - derfor havde du klart været bedst tjent med at have en overenskomst at holde dig til.

bentjuul>
Citat
Sluttelig skal man passe på at frihed ikke bliver lig med egoisme. Det er der absolut en tendens til.

Hvorfor det? Frihed ER egoisme - frihed ER demokrati, frihed ER markedsøkonomi - og sådan er vores samfund skruet sammen. Selv i toppen af de faglige organisationer har der gennem tiderne været en del "pamperi", hvor de der skulle tale arbejdernes sag, istedet har draget nytte af deres magtfulde position til egen vinding. Det er da egoisme. At udelukke andre fra, at måtte forhandle deres egen sag, det er da egoisme OG jantelov på een gang.

Sluttelig vil jeg (for denne gang ) sige, at jeg selv er fagligt organiseret, og mener at det er en god sikkerhed/"forsikring" i tilfælde af en tvist ml. undertegnede og min arbejdsgiver.

mvh Berpox

Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 20-10-04 18:58

Berpox arbejdstid er "ikke" en del af en eksklusivaftale, men en del af enhver overenskomst.
I samtlige overenskomster i dette land kan der aftales deltid for den enkelte dvs at arbejdstiden sagtens kan være lavere.
Alle kan arbejde ud over overenskomstens normale arbejdstimer det kaldes overarbejde og for det bliver man betalt efter overenskomstens overarbejdsbestemmelser. I de fleste overenskomster, bl.a. i de eksklusivaftaler jeg kender, er det muligt at aftale en arbejdstid der går ud over fagets normale arbejdstid, såfremt at "arbejdstager" og arbejdsgiver er enige. Så jeg tror ikke rigtigt at du har kendskab eksklusivaftaler !

Omkring dine bemærkninger om pamperi, har jeg ingen kommentarer udover at du kun kender hvad medierne fortæller dig og man kan altid finde eksempler, ligesom jeg kun kender Farum-sagen og andre sager fra medierne og vi sluger alt råt, og kaster så alle over en kam.

//bentjuul

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 20-10-04 21:44

Bentjuul. En eksklusivaftale skal sikre, at ALLE medarbejdere får løn og arbejdsvilkår efter overenskomsten.

Hvis du er omfattet af en eksklusivaftale, er du også omfattet af en overenskomst. Hvis overenskomsten dikterer en maksimal normal ugentlig arbejdstid, så er du omfattet af det.

Arbejder du mere end den overenskomstfastsatte maksimale ugentlige arbejdstid, så skal der normalt falde overtidsbetaling i følge overenskomsten.

Jeg ved også, at eksklusivaftaler ikke er så benyttede endda ( det er vist 8-12% af arbejdstagerne der er omfattet af ekslusivaftaler), og at de oftest indgås med arbejdsgivere der ikke er organiseret.

Jeg kan godt forstå frygten for bortskaffelsen af eksklusivaftalerne for de, der er ansat i en virksomhed der ikke er organiseret - for så kan det være umådeligt svært at få indarbejdet overenskomsten for området på netop den arbejdsplads.

Jeg er selv håndværker, og har arbejdet som sådan, også under eksklusivaftale...så jo - jeg ved nok om det til at kunne tage stilling og danne min mening.

Og min mening er den - at uanset hvad, så vil JEG have min frihed til at vælge om jeg er organiseret eller ej. Og en arbejdsgiver skal have ret til at ansætte den der ønskes i stillingen, og dér er eksklusivaftalerne jo i vejen for de ikke-organiserede arbejdstagere.

Er du så organiseret, og under overenskomst, så er det det der gælder, ellers må man pinedød selv forhandle.

mvh Berpox

Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 20-10-04 23:12

Nu har jeg arbejdet med eksklusivaftaler i en årrække - men nu var det alene arbejdstiden vores dispus handlede om i en overenskomst med eksklusivaftaler. Og jeg gentager at arbejdstiden kan være længere i forhold til overenskomstens normale arbejdstid. Dette kræver blot lokal enighed mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det var industriens overenskomst der startede med dette for 15-20 år siden og øvrige overenskomster fik det umiddelbart efter, idet CO-industri og Dansk Industri har de seneste mange år lagt linien for, hvad overenskomster kom til at indeholde.
Med hensyn til deltid - dvs arbejde under 30 timer pr. uge, står i alle overenskomster og dermed kan arbejdtiden både være længere og kortere.

//bentjuul

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 21-10-04 11:53

Bentjuul> Jeg vil ikke afvise, at der lokalt kan forhandles længere arbejdstid igennem - og jeg kan også se fordelene heri, eksempelvis ved sæsonarbejde i landbrugssektoren. Kortere arbejdstid (deltid) er jeg med på.

Og ja, den aftalte arbejdstid fremgår ikke af en eksklusivaftale. Enig, og det har jeg aldrig været uenig i.

Men eksisterer der en ekslusivaftale, så må du eller jeg ikke tage arbejde der med vilkår der er anderledes end de der er nedfældet i overenskomsten OG en eventuel lokal aftale.

mvh Berpox


Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 21-10-04 12:02

Så nåede vi til enighed i vores dispus om arbejdstiden Berpox. dog skal jeg lige nævne generelt, at hvis du er ansat på en overenskomst uden eksklusivaftaler, må du heller ikke her arbejde på vilkår der forringer denne overenskomsts bestemmelser.

Ha' en god dag til alle i tråden

//bentjuul

Kommentar
Fra : Keldd


Dato : 21-10-04 12:22

Pæne indlæg.
Hilsen
Keldd.

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 21-10-04 18:22

bentjuul > "no offense"

- det gi'r ihvertilfælde mulighed for at lave lidt strejker og evt. blokader og så'n hvis nogen begynder at arbejde uden overenskomstmæssige forhold hvor der eksisterer en eksklusivaftale....hmm... er det ikke længe siden fanerne er blevet luftet??

Jeg håber du respekterer min mening, jeg respekterer din - og så, som det er blevet sagt, hvis man er uenig med dem på taburetterne, så husk det lige næste gang der skal stemmes.

mvh Berpox

Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 21-10-04 18:53

Selvfølgelig respekterer jeg din mening Berpox - og jeg ved godt hvor jeg skal sætte mit kryds når den tid kommer. Uenighed giver dialog - og dermed basis for helt nye tanker og synspunkter.

//bentjuul

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 21-10-04 19:06

Citat
- det gi'r ihvertilfælde mulighed for at lave lidt strejker og evt. blokader og så'n hvis nogen begynder at arbejde uden overenskomstmæssige forhold hvor der eksisterer en eksklusivaftale....hmm... er det ikke længe siden fanerne er blevet luftet??


Det er typisk en borgerlig indfaldsvinkel, at betragte eksklusivaftaler på den måde. Det er o bare metoden til at håndhæve muligheden for gode løn og arbejdsforhold, og organiserede arbejdsgivere er bestemt ikke blinde for, at det giver ro på deres arbejdsplads når aftalerne kører efter bogen.

Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 21-10-04 19:27


BjarneD skriver
Citat
og organiserede arbejdsgivere er bestemt ikke blinde for, at det giver ro på deres arbejdsplads når aftalerne kører efter bogen.


Det har du så meget ret i Bjarne, når en arbejsgiverorganisation og vi som fagforening var uenige om en overenskomstfortolkning blev sagen løst via Faglig Voldgift og udfaldet af denne har partene altid respekteret. Det foregår ikke ved overenskomsstridige arbejdsnedlæggelser.
Oftest er det de uorganiserede virksomheder der har overenskomststridige arbejdsnedlæggelserne, fordi disse arbejdsgivere ikke er i stand til at fortolke den tiltrædelsesoverenskomst de selv har skrevet under på og ikke har en arbejdsgiverorganisation til at vejlede sig, desværre.

//bentjuul

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 22-10-04 13:54

Bjarne D og bentjuul > Jeg ved nu ikke om det er en specielt borgerlig indfaldsvinkel. Jeg synes det er en utroligt god ting, at kunnne stå sammen, og samlet kunne forhandle vilkår igennem i en overenskomst / lokal aftale.

Og jeg bryder mig aldeles ikke om de arbejdsgivere der forbryder sig mod de indgåede aftaler! Og er der en eksklusivaftale, så skal den selvfølgelig også overholdes - Iøvrigt er jeg absolut fortaler for, at der indgås aftaler med fælles fodslag på arbejdsmarkedet, og det uanset om man er håndværker, specialarbejder, eller akademiker.

Jeg mener blot, at eksklusivaftalerne lægger urimelige hindringer for både arbejdsgiver og arbejdstager til at foretage frie valg. VIL man stå udenfor, så skal man da have lov.

Når jeg spørger, om det ikke er længe siden, at fanerne er blevet luftet, så er det mest med et glimt i øjet - men indimellem ER det jo nødvendigt at sætte hårdt mod hårdt. Og det eneste arbejdsgiverne er bange for, er hvis det går ud over tallene på bundlinien.

mvh Berpox

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-10-04 18:25

Det der med at skulle have lov er jo ikke kun et spørgsmål om personlig frihed, men i dette et spørgsmål om at forhindre, at nogen dumper lønningerne fordi der er nogen der bliver fristet til at sige ja ofte med løfte om specielle goder, der oftest forsvinder igen og pudsigt nok er det nogle de samme firmaer der bliver taget i ulovlige kartel aftaler (unfair konkurrence) som vægrer sig mod at lave overenskomst.
Eksklusivaftaler er jo ikke et eller andet væmmeligt åg, men en aftale der indebærer, at alle lønmodtagerne skal være medlem af den fagforening der laver aftalerne (læs skaffer goderne).
Når nogen påstår, at de kan lave bedre aftaler ved at stå alene så skyldes det vist bare det faktum, at den arbejdsgiver der belønner dette og så er den der er hårdest ved de lavest lønnede og som arbejder længst væk fra chefens kontor.
Jeg køber ganske simpelt ikke disse liberalt inspirerede argumenter.

Kommentar
Fra : Keldd


Dato : 22-10-04 20:09

Berpox:
Du formulerer dig godt,men jeg forstår slet ikke hvor du vil hen,når du siger:VIL man stå udenfor,
så skal man da have lov.
Den går jo altså bare ikke .Er alle på arbejdspladsen i fagforening,og nyder godt af f.eks.opmålere,og andre ting som fagforeningen roder rundt med,kan det jo slet ikke lade sig gøre,at stå udenfor.
Hvad godt ,for en arbejder,skulle det gøre at være udenfor. Tænk også på at der er mange der ikke rigtig har ordet i sin magt,for slet ikke at tale om hvis der skal skrives et eller andet.
Se der er fagforeningen også god ,juridisk hjælp, kan man jo også få i fagforeningen.
Som jeg ser dit sidste indlæg,ser jeg der er 20 mand der starter op på en byggeplads,der hver især skal ind og forhandle
vilkår med arbejdsgiveren,jeg vil ikke være med til det.
Nu har arbejderen sin fagforening,alene vil han få det svært.
Ikke fordi jeg ikke respekterer dig,for det gør jeg da,men jeg synes du er meget fokert på den.
Hør lige her:
Jeg skal til tandlægen snart,og jeg er ved at dø af skræk.
Sgu ikke fordi hun hiver i tænderne,men hun vil have penge.(mange)
Sidste gang tog det 14 minutter (tandrensning prikken lidt med den lange nål)der var ikke noget i vejen.
Regning 552kr. at betale af mig,+ 312kr. af det offentlige.
Et såkaldt liberalt erhverv,og dem er der mange af. Advokat mindsteløn 1640kr. i timen.Når jeg kom lidt
udenfor eksklusivaftalerne.
Hilsen Keldd.



Kommentar
Fra : berpox


Dato : 23-10-04 01:41

Hej Keldd - og BjarneD.

Bjarne - eksklusivaftalerne er ganske sikkert med til at dæmpe lysten til at dumpe lønningerne, eller komme med "tomme" løfter om goder. Enig.
Men alle skal jo have et ansættelsesbrev idag. Hvis en arbejdsgiver løber fra aftalerne forbryder arbejdsgiver sig mod "Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet" - jeg kan kun anbefale, at den læses! Og en forbrydelse mod denne lov kan jo ske, uanset om der eksisterer en eksklusivaftale eller ej. Man må så bare for lønmodtageren håbe, at han/hun er under overenskomst.

Keldd påpeger også, at en fagforening er en god juridisk hjælp. Enig - specielt hvis ovenstående scenarie finder sted.
Men man kan jo godt være fagligt organiseret, og arbejde uden overenskomst, og alligevel på denne måde have en faglig retshjælp inden for rækkevidde hvis man snydes og bedrages af arbejdsgiveren.

Det er jo heller ikke overenskomsterne jeg er imod - slet ikke, nærmest tværtimod.
Og jeg er helt på det rene med, at ikke alle har ordet i sin magt i en forhandlingssituation. Jeg forstår udmærket godt, at et murersjak ikke vil eller kan gå ind og forhandle individuelt - men kommer der nu en "murersvend smart & dygtig" der har ordet i sin magt, sin selvtillid iorden, og iøvrigt mener at han er 120kr mere værd i timen end kollegaerne (og arbejdsgiveren tror på det), hvorfor skal han så ikke have lov til selv at forhandle? Altså frasige sig de overenskomstmæssige goder, og starte med de 5 ugers ferie som alle har?

Er der en eksklusivaftale på arbejdspladsen, så er denne mulighed jo komplet udelukket.
Eksklusivaftaler er KUN baseret på, at alle partout skal tvinges til at være solidariske, og have lige vilkår.
( he he - ved godt at det er en _meget_ bastant udtalelse )

Nå, men hvad er VENSTRE's argumenter så for at fjerne eksklusivaftalerne:
http://www.venstre.dk/viewPage.php?id=3496
og http://www.venstre.dk/viewPage.php?id=4517

Og hvad siger Socialdemokraterne:
http://www.socialdemokraterne.dk/default.php?main=1&subc=2&pgid=463
og http://www.socialdemokraterne.dk/default.php?main=1&subc=2&pgid=376

Vi har heldigvis forskellige meninger - og det er kun godt! Det er den bedste måde at finde et kompromis på.


Til sidst lige et tandlægeskræk-kuriosum:
864kr/14min ca. lig 3700kr/time - heraf skal der betales for lønninger til klinikassistenten, tandlægen og kontordamen m/k, samt de forbrugsstoffer der bruges, husleje, maskiner, værktøjer, inventar, lys og varme, telefon, edb programmer og support, uddannelse, miljøafgifter osv..... (det er ca. 1233 kr/time pr person i omsætning)

Jeg synes skam også det er dyrt når jeg skal til lommerne, men ærlig talt, så afskrækker prisen mig egentlig ikke.
Skal jeg købe en murer-, eller en automekanikertime, så afkræves jeg ca. 400kr/time + materialer og afgifter.

Som tommelfingerregel, så skal en sund (liberal ) virksomhed omsætte for mere end 1 million / ansat / år - tandlægerne omsætter så for godt 2mio/år ... det kan vi så synes er lige i overkanten.....men det er jo vilkår der også er forhandlet igennem. Og der er ingen egentlig konkurrence på området.....


Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 23-10-04 02:37

Vi kan jo blive ved uden at blive enige - om eksklusivaftaler - jeg kan bare konstatere at arbejdsgiverforeninger og fagforeninger skal ihvertfald ikke have den frihed de har nu til at indgå de overenskomster de vil, ifølge venstre. Venstre skal nok bestemme hvem det er der skal have frihed, helt traditionelle liberale synspunkter. Men du overser Berpox fuldkommen hvad jeg skrev tidligere om overenskomster men jeg gentager det.

Uanset om det er en overenskomst "med" eksklusivaftaler eller en overenskomst "uden" eksklusivaftaler må den enkelte arbejdsgiver og arbejstager ikke aftale vilkår der forringer overenskomstens tekst - der er "ingen" forskel.
Så glem alt om at en ansat vil have mindre ferie og så få f.eks. en højere løn - det vil være overenskomsstridigt i forhold til enhver overenskomst i dette land og i strid med ferieloven (der er en anden form for "eksklusivaftale").

Glem al tale om solidaritet for den forsvinder fuldkommen i den liberalisme/egoisme der er pt.

Da vi er inde i gentagelser så forlader jeg tråden og du må have rigeligt nu nogoodbadguy til en mindre afhandling. God weekend til jer alle.

//bentjuul

Kommentar
Fra : nogoodbadguy


Dato : 23-10-04 03:08

Takker.


Kommentar
Fra : Limfjord


Dato : 25-11-04 09:37

Danmark har som det formegentlig sidste land i verden (fagforeningstvang) Eksklusivaftaler. Når disse kædes sammen med fagforeninger der mere eller mindre er en del af et politisk parti truer disse aftaler direkte roden af vort demokrti. Derfor er det fuldstændigt vanvittigt, at de stadigvæk findes i DK. Hvor mange lønmodtagere der fx er medlem af Venstre, har interesse i ufrivilligt, grundet en eksklusivaftale, at bidrage til at få væltet den regering som de har valgt ind? Derfor har Danmarks Frie Fagforening anlagt en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Se mere her http://www.dff.net

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 25-11-04 11:20

Limfjord, "fagforeningstvang" er nødvendig fordi så mange skruppelløse og grådige erhvervsledere ellers vil tvinge folk tilat stå udenfor som det er set i USA med et resultat der vil bombe rettighederne tilbage til 1920'erne. De "liberale" bølger i samfundet er godt på vej til at skabe klasseskel og det er den direkte vej til at skabe et proletariat hvor de store modsætninger vil skabe skadelig splid. Fagforeningerne forhandler meget godt hjem der skaber ro på arbejdspladserne.

Kommentar
Fra : Limfjord


Dato : 26-11-04 01:35

Ingen arbejdsgiver vil slippe godt fra at tvinge nogen til at stå uden for en fagforening. Det er og bør i det mindste være, et personligt valg. Herefter skal demokratiet nok klare resten. En fagforening er bestemt et gode, og går uret i den retning du beskriver her vil fagforeningene blive styrket. Men ærlig talt hvor meget styrke er der i en fagforeningen, hvis denne retter pistolen mod vedkommende og siger du skal være medlem fordi jeg siger det. Et dårligt argument. Men jeg må dog i det mindste give dig en smule ret. Med den Beskæftigelsesminister vi har i dag, manden er jo gal, kan man ikke få en bedre agitator for at tilslutte sig en fagforening.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 26-11-04 01:45

Liberale fantasier om the american dream hvor der er frihed til at dø af sult eller manglende behandling på hospital fordi man ikke fik et job med sygeforsikring. NO WAY!

Kommentar
Fra : Limfjord


Dato : 26-11-04 11:13

Jeg ved ikke hvorfor du hele tiden sætter lighedtegn mellem USA og DK. Det her er DK og vi vil aldig acceptere forringelser af sunheds og socialsikring i DK. Jeg kunne måske være fristet som modstykke til dig. Hvis det bliver som SiD vil, ville vi få Cubanske forhold i DK, eller som det gamle Østeuropa; hvor SiD tillidsfolk i øvrigt i sin tid valfartede på tillidsmandskurser. Hvorfor i øvrigt! Sverige, eller Norge var mere oplagte steder når man nu kløede så meget for at rejse.
Her fra http://www.dff.net
Bogen "STASI og Danmark" har afdækket dunkle forhold mellem Socialdemokratiet, det Radikale Venstre og diktaturet i Østeuropa, der holdt befolkningen i et jerngreb med tortur og nedskydning af dem, der søgte friheden i Vesten.

Når to journalister i deres fritid kan finde så mange belastende ting om danske politikere og embedsmænd, hvad ville professionelle forskere så ikke kunne grave frem af de gamle STASI-arkiver?

I foreningens start fik vi adskillige medlemmer fra SiD her i Nordjylland, fordi, som et medlem sagde: "Nu har jeg fået nok, for nu ta'r de på tillidsmandskurser i Østtyskland."

Vi forsøgte at finde ud af, hvad der foregik. Det var meget tys tys. Ikke mange vidste, hvad der skulle ske. Vi fandt dog frem til, at man havde hyret busser fra Vagners Turist- fart i Køge til at transportere 45 mand fra Nordjylland til Wismar i DDR den 26/10 1983. Det undrede os meget, da der var rigeligt med ledige busser her. Desuden havde lokale fagforeningsfolk umiddelbart forinden bedyret, at de altid benyttede sig af lokale firmaer.

Vi forsøgte nu at drage den lokale avis ind i sagen for ad den vej at få nogle flere ting frem. Men da den journalist, der sad på arbejds-markedsstoffet, var og er meget stor modstander af Danmarks Frie Fagforening, skete der ikke rigtig noget, ud over at det hed sig, at der blot var tale om en tillidsmandskonference af 3 dages varighed. Det var i modstrid med de andre oplysninger, vi havde fået. Der hed det sig, at det var et tillids- mandskursus på 8 dage.

Senere viste det sig, ifølge Vagners Turistfart i Køge, at der havde været flere busser af sted, og at nogle havde været af sted i 3 dage, andre i mere end en uge. Spørgsmålet er: Hvad var det for noget rejseri, der foregik? Hvorfor så meget hemmelighedskræmmeri? Udøvede fagbevægelsen under SiD for fradragsberettigede kontingentkroner lands- skadelig virksomhed, der havde til formål at undergrave landets sikkerhed?

Vi ved det ikke! Den her omtalte bog løfter måske noget af sløret; men det endelige svar gemmer sig i STASI-arkiverne. Vi må håbe, at nogen vil finde svaret en dag.


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 26-11-04 12:05

Du tror da ikke selv på at danskerne vil være i stand til at opretholde demokratiet under almindelige frihedsprincipper. Vel!
Når jeg henviser til USA er det fordi det er der det liberale forbillede findes, og der er såmænd mange danskere der er parate til at afgive de sociale sikkerhedsnet hvis bare de kan slippe billigere i skat og det er ofte de samme der hyler op om dårlig service på de områder hvor det vedrører dem selv for så er det en helt anden sag.
Egoismen har aldrig været så fremherskende som nu og derfor er det nødvendigt at lave regler for ting folk ikke selv kan administrere lige som man ikke lader befolkningen stemme om finansloven.
Jeg har levet i en god tidsalder hvor det bare har gået fremad det meste af tiden, men jeg ser også at visse ting er begyndt at gå tilbage. Loft over kontanthjælpen der betyder, at folk bliver hjemløse fordi huslejerne er for høje og syge mennesker der er nedslidte eller skadede på jobbet der bliver groft ydmyget af et ubarmhjertigt og besparelsesfikseret socialsystem, som når folk med ødelagte rygge bliver tvunget til at pakke dimser i plastposer med alvorlige smerter til følge, og så kan man ikke engang sagsøge en kommune for de ulovligheder de begår imod sygemeldte borgere.
Jeg kunne opremse sociale uretfærdigheder i timevis, men hvor er den sociale bevidsthed hos de der vil have frihed og er sikre på de demokratiske processer. Var der for øvrigt ikke lige en der ville fratage kontanthjælpsmodtagere m. fl. deres stemmeret.
Nej, jeg er ikke kommunist og jeg er rimeligt velbjærget med 2 biler (fra i år og betalte), eget hus på landet med masser af lebensraum og en indtægt der giver mig mulighed for at gøre hvad der passer mig inden for rimelighedens grænser.
Socialist, ja det kaldes det vist når man gerne ser at alle kan have det rimeligt.

Og så lige til sidst så er det jo pudsigt at alle de der er så sikre på velfærdssamfundet er dem der føler sig bedst økonomisk sikrede og mener at en halvtredser til Røde Kors er et godt aflad.

ALT DET DER FIS MED REJSER VED JEG IKKE HVAD ER OG DET INTERESSERER MIG HELLER IKKE.
Gå til læge med den forældede kommunistforskrækkelse.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 26-11-04 12:13

Faldt lige over denne interessante artikel:
http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=26160

Kommentar
Fra : Limfjord


Dato : 30-11-04 00:51

Du har ret i, at omtalte stof vedr. SiD´s rejser i det gamle Østeuropa ikke er aktuelt i dag; men det er historiske kendsgerninger fra en tid hvor ingen kunne vide om truslerne fra øst og medløberne her til lands ville få held med at flytte jerntæppet nord for Skagen. Her har jeg ikke engang nævnt den danske fagbevægelses engagement i de såkaldte fredsbevægelser. Fredsbevægelser som man efter murens fald fik vished for modtog penge fra det såkaldte frihedselskende Østeuropa. Hvorfor mon????? Her hvor man viste sit ideal ved at nedskyde dem der søgte at kravle over muren til friheden i vesten.
De øvrige ting du nævner om sociale forringelser her i DK, virker mig temmelig søgt al den stund at vi har et af verdens beste velfærdssamfund. At der altid vil være enkeltsager man kan bringe frem og stemple dem urimelige har du sikkert ret i; men det du nævner gælder ikke for de store linjer i vort gode velfærdssamfund. Heldigvis da!

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 30-11-04 01:19

Limfjord, jeg kan skrive mange sider om hvor forkert og uretfærdigt vores velfærdssytem fungerer da jeg har haft lejlighed til at opleve det fra flere vinkler, men dette spørgsmål og dette forum er ikke rette sted.
Jeg har for flere år siden været tillidsmand i en af de store LO fagforeninger og var og er bestemt ikke tilfreds med alle aspekter af fagforeningerne, men jeg vil foretrække, at man forsøger at skabe forandringer indefra fordi forsøg på at gøre det udefra lene vil nedbryde fagbevægelsen og give begærlige arbejdsgivere frit spil.
Rigtigt mange virksomhedsledere vil hellere forhandle aftaler med en stærk fagforening der kan sikre ro på arbejdspladsen i overenskomstperioden fordi selv kortvarige konflikter kan koste rigtigt mange penge og endda tabte ordrer (bod mm.), og hvor en fornuftig overenskomst/lokalaftale giver bedre produktion i et bedre arbejdsklima. Den slags kan kun opnås med eksklusivaftaler fordi det er vigtigt at alle virksomhederne har lige konkurrencevilkår, og dermed kan tilbyde deres ansatte de samme gode arbejdsforhold.
Frihed under ansvar lyder godt, men alle er i første linie når der skal modtages og væk når der skal ydes og derfor må friheden administreres fornuftigt, og nu hvor betonsocialisterne er en saga blot burde man i højere grad kunne opnå bæredygtige resultater i fagbevægelsen, hvis bare man kunne undgå al den snak om frihed til at vælge for den dag de "frie" fagforeninger er i overtal er der ingen til at lægge niveauet og så vil det hurtigt dale og så vil alle de arbejdene liberalister begynde at pibe.
For nogle år siden havde vi et af verdens bedste velfærdssamfund, men når man måler velfærden i dag måles den på hvor mange penge der bruges på den og ikke hvor meget man får ud af det.
Ved du at kommunerne lader langtidssygemeldte gå et helt år før man begynder at lave noget reelt for at afklare deres situation. Loven siger at man hurtigst muligt skal vurdere hvilke tiltag der kan bruges for at få pågældende tilbage i et job, men man mener åbenbart at man skal hen hvor sygedagpengene stopper for at kunne true den sygemeldte på økonomien og når man er kommet så langt så ender det som regel med en periode på kontanthjælp hvor de fleste gifte intet får og derefter en social pension som hverken samfundet eller den syge har meget glæde af. Er det velfærd? det er i hvert fald særdeles kostbart for samfundet, og de eneste der tjener på det er alle de konsulentfirmaer der bliver hyret for at finde løsninger på noget der er for sent at løse fordi folk bliver endnu mere syge af at blive trukket igennnem et system med alt for få, udbrændte og uengagerede sagsbehandlere.
Velfærd - goddaw do!

Kommentar
Fra : Limfjord


Dato : 30-11-04 01:48

Kære Bjarne D
Hej igen!
Du skriver: Rigtigt mange virksomhedsledere vil hellere forhandle aftaler med en stærk fagforening der kan sikre ro på arbejdspladsen i overenskomstperioden fordi selv kortvarige konflikter kan koste rigtigt mange penge og endda tabte ordrer (bod mm.), og hvor en fornuftig overenskomst/lokalaftale giver bedre produktion i et bedre arbejdsklima. Den slags kan kun opnås med eksklusivaftaler fordi det er vigtigt at alle virksomhederne har lige konkurrencevilkår, og dermed kan tilbyde deres ansatte de samme gode arbejdsforhold. Citat slut.

Der er da vist en lille detalje med stor virkning som du har overset Bjarne D. Og det er at Danmark er et af de sidste steder i den vestlige verden hvor man har eksklusivaftaler. Vi du fx påstå, at Norge er et land med armod og fattigdom for menigmand? Næppe her er også velstand, vel og mærke uden eksklusivaftaler. Her har fagbevægelsen været så visionær og demokratisk at de er blevet enig om ikke at indgå den slags aftaler. Ro på arbejdspladsen? Tja! Der er mange måder at få ro på. Mig bekende var der også ro på arbejdspladsen i det gamle Østeuropa; men var der frihed/valgfrihed og demokrati? Nej det var der ikke! Og endelig så mener jeg ikke, at det er de faglige alternativer som skaber strejker og uro på arbejdspladsen. Det senest vi har set er en strejke fordi hovedforhandlerne i LO-bevægelsen ikke var i tråd med det som medlemmerne ønskede. Derfor fik vi dummestrejken, som blot resulterede i at fru Jensen på fjerde sal ikke på lige fod med de hurtigløbende tillidsmænd nåede at hamstre gær til franskbrødet.
Der var nok mere af det du skrev som jeg havde en kommentar til; men nu er det ved at være min sengetid. Så du må have rigtig godnat og på gen debat


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 30-11-04 11:18

Du sætter kikkerten for det blinde øje, Limfjord. I Norge har man haft store problemer med at sikre ordentlige løn og arbejdsforhold, hvor især det kristne aspekt har været anvendt til undertrykkelse af de dårligst uddannede, at der så er sket det i Norge i mellemtiden, at olieeventyret og den deraf følgende opblomstring har givet mangel på arbejdskraft, det er en faktor der har givet bedre forhold, men det er jo i de tider hvor tingene går knapt så godt, at en stærk fagbevægelse skal sikre at der ikke bliver for stor uretfærdighed. At bruge udbud og efterspørgsel som lønfaktor er for mig usmageligt da det er familiers velfærd vi taler om.
Når arbejdsgiverne har retten til produktionsapparatet er lønmodtagerne nødt til at håndhæve retten over arbejdsindsatsen ellers ser vi samme ubalance som bankerne der bruger den lave rente som undskyldning for at hæve gebyrer i en uedelighed til trods for at deres nettofortjeneste aldrig har været større. Mere vil have mere og det er noget skidt når de rigeste for enhver pris vil være rigere og ganske som du forsøger at bruge det afdankede velfærdssamfund som en garanti for de svagestes velfærd så har det vist aldrig gået bedre i DK lige nu for dem der er veluddannede eller selvstændige, men alligevel udflages virksomheder i hobetal, enten for at få billig arbejdskraft eller for at få billig skat. Man vil gerne nyde,men ikk eyde og det er altså virksomhedsejere jeg hentyder til.

Kommentar
Fra : Limfjord


Dato : 01-12-04 00:33

Kære Bjarne D
Nej du jeg sætter ikke kikkerten for det blinde øje; men iblandt fornemmer jeg at LO´s top har taget så mørke briller på at de slet ikke kan se noget. Vi har nu bevæget vores debat fra noget forholdsvis enkelt, eksklusivaftaler, til en kringlet debat omkring velfærd fordeling mm. Men ok . For det første så er det min opfattelse at det er de producerende erhvervsvirksomheder som er dynamoen for hele vort velfærdssamfund. Uden dem ingen eksport. Uden dem ingen ansatte, uden dem ingen fordelingssystemer herunder fagforeninger. Nu kan vi selvfølgelig gå helt derned hvor vi kan diskutere hvem der kom først ægget eller hønen. Intet i dette land kunne virke hvis vi kun havde fagforeninger. For det andet så er det få steder hvor man aflønner lønmodtagere efter de mindstelønssatser som man har indført i overenskomsterne. Det vil altså sige at andre faktorer spiller ind fx om virksomheden tjener penge, om den giver overskud så den har råd til at give de ansatte mere i løn end mindstesatsen. Dvs. sige, at det ikke er dårligt en virksomhed giver overskud. Så er der nogle af disse virksomheder der flager ud af Danmark. Det er kendt for enhver der følger lidt med, at vi gennem EU og større samhandel med den øvrige verden, der er i en kolossal udvikling, bliver nødt til at geare virksomheder mere internationalt. Jeg tror ikke virksomhederne gør det for at fyre nogle danske ansatte. De gør det for at overleve i en international konkurrence som bliver mere og mere barsk. Vi har også allerede set eksempler på at mange af de virksomheder der har flyttet produktionstunge dele af deres virksomheder ud til Østen, har få andre opgaver og derved skabt ny beskæftigelse i Danmark. Det handler om mere udannelser, om at kunne omstille sig, om at udvikle og mindre om at sidde og kontrollere en produktionsmaskine der spytter dimser ud. Der er som du skriver intet forkert i at fagforeninger håndhæve retten over arbejdsindsatsen. At arbejdsindsatsen bliver solgt til en ordentlig og rimelig pris. Men det kan sagtens gøres uden eksklusivaftaler. Det ses da fx også inden for LO´s egne rækker, da eksklusivaftaler anslået kun direkte omfatter ca. 200.000 lønmodtagere. Som bekendte er LO fagforeningernes overenskomster uden eksklusivaftaler dækkende for mange flere lønmodtagere. Den dag Danmark får dom for krænkelse af grundlæggende menneskerettigheder grundet disse eksklusivaftaler, Vil verden virkelig sætte fokus på Danmark for noget negativt. Kan vi holde til dette?
Se senest omtale omkring emnet her http://www.stiften.dk/artikel:aid=190173


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 01-12-04 00:47

Du er en forblændet liberalist og jeg kan ikke rokke dig og du kan ikke rokke mig fordi jeg har prøvet og set for meget.
Jeg er søn af en selvstændig erhvervsdrivende, har arbejdet som faglært, senere som tjenestemand og i de seneste år som både freelance og ansat IT teknikker og rådgiver hvor jeg har haft min gang på direktionsgangen og har udvidet min viden om hvordan tingene hænger sammen, men det ændrer ikke på, at jeg mener at lønmodtagerne har brug for et stærkt netværk for at kunne værne sig mod skruppelløse og begærlige arbejdsgivere (herunder staten hvor politikerne hellere betaler erstatninger til nedslidte end at øge bemandingen).
De der taler for en svækkelse af fagbevægelsen kan kun have onde hensigter eller utopiske idealer.

Jeg vil stoppe denne ørkesløse debat nu da det har udviklet sig til en tomands diskussion.
Jeg respekterer at du har en anden holdning, men vil ikke give dig ret.

Kommentar
Fra : Limfjord


Dato : 01-12-04 01:38

Hej igen Bjarne D!
Du skriver: det ændrer ikke på, at jeg mener at lønmodtagerne har brug for et stærkt netværk for at kunne værne sig mod skruppelløse og begærlige arbejdsgivere (herunder staten hvor politikerne hellere betaler erstatninger til nedslidte end at øge bemandingen).
De der taler for en svækkelse af fagbevægelsen kan kun have onde hensigter eller utopiske idealer citat slut:
Nu anser jeg ikke alle arbejdsgivere for at være skruppelløse, selvom jeg udmærket ved disse findes. Jeg er bestemt enig med dig i at lønmodtagere har brug for stærke netværk/fagforeninger i et ofte barskt arbejdsliv. Jeg har ikke så megen kendskab til dine kommentarer omkring nedslidningen i det offentlige. Men er din påstand rigtig, er der bestemt en oplagt uløst opgave for de faglige organisationer her. Mon ikke det var bedre at tage fat på den opgave end at bruge kræfter på kampagner til fx at boykotte Israel og sende fredsvagter derned som fx SiD har gjort?
Du har sikkert ret i at vi kunne blive ved længe endnu uden at nogen af os blev meget mere overbevist om den andens synspunkt var rigtigt. Vi kunne godt bruge nogle flere til at deltage i debatten. Det kommer måske senere. Jeg vil i hvert fald holde øje et stykke tid endnu. Men indtil da vil jeg sige tak for debatten med dig


Accepteret svar
Fra : BjarneD

Modtaget 10 point
Dato : 01-12-04 11:57

Hej Limfjord.
Jeg vil gerne kommentere det med, at sende fredsvagter til Israel og de skruppelløse.
Jeg syntes heller ikke at det er en fagforeningsopgabe, men var ikke klar over, at det fandt sted. Jeg syntes israelerne er brutale og nogle af dem ikke bedre end deres modstandere, men efter at have læsst en del omkring ophøret af den engelske kontrol i området forstår jeg dem godt for de mennesker vil IKKE fred de vil udradere eller holde dem som slaver.

De skruppelløse arbejdsgivere er der mange af, lige fra de helt store til de helt små. Om de er et flertal ved jeg ikke, men de er mange og meget tydelige.
Selv Tak!

Godkendelse af svar
Fra : nogoodbadguy


Dato : 01-12-04 16:15

                        

Kommentar
Fra : Limfjord


Dato : 02-12-04 00:33

Hej Bjarne D
Jo de har haft rigtigt mange og store farvestrålenden annoncer i dagspresse med boycot Israel, ligsom de fx sendte afdeligsformanden for Hillerød-afdelingen afsted som fredsvagt. Man kunne i den forbindelse spørge om ikke de havde andet og vigtigere at fortage sig her. Det er selvfølgelig ikke en fagforeningsopgave. Bliver SiD ved med alle disse fagforenings-uvedkommende tiltag kan medlemtallet hurtigt gå ned ad bakke; men det er jo demokrtiets vikår når der er flere tilbud at vælge imellem og det er måske ikke så galt endda.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 02-12-04 00:42

Helt rigtigt Limfjord, men netop i spørgsmålet om eksklusivaftaler er jeg urokkelig, men derfor kan vi godt blive enige om at fagforeningerne skal moderniseres, men uden at blive stækket.
Fagforeningerne på det statslige område er beviset på hvordan de kan reduceres til fanebærende paradefigurer, der skal give det indtryk at alt går rigtigt til.

Kommentar
Fra : Limfjord


Dato : 10-05-06 12:55

Eksklusivaftaler er yt. Friheden og demokratiet vandt http://www.dff.net

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 10-05-06 14:36

Man kunne vel sige, at det var tyranniet der vandt.
Med de forringelser der er sket for den almindelige lønmodtager vil det kun gå godt så længe der er tale om mangel på arbejdskraft og med virksomhedernes tilbageholdenhed i forhold til at tage deres del af uddannelsesomkostningerne vil de dårligst uddannede gidsler i profittens navn.

Hvis man tjener over 150 kr. i timen spekulerer man jo ikke så meget på om der fin des en mindsteløn og det gør der jo ikke med mindre der er en overenskomst og nu er der givet grønt lys for at smide eksisterende overenskomster ud når der igen bliver rigelig med arbejdskraft enten fordi konjukturerne går nedad eller fordi man får tilstrækkeligt med underbetalte udenlandske underentreprenører.

I Danmark har vi et såkaldt fleksibelt arbejdsmarked hvor det skal være rimeligt let at afskedige og ansætte, men når man så kan tvinge en ledig ud i et underbetalt job kunne det være, at det havde været godt hvis fagforeningerne ikke var blevet frataget deres magt.

Et godt eksempel på, at løfter om, at man vil forhandle sig til rette omkring de mere fleksible arbejdsmarkedsregler så man da ved den seneste buskonflikt i Århus hvor man dikterede lange arbejdsdage og uger for at sænke omkostningerne uden hensyn til chaufførerne. Hvis det havde været gjort på et tidspunkt med mange ledige ville man nok ikke have endt med forhandlinger.

Glem ikke at de der sidder i den Europæiske Menneskeretsdomstol ikke er nogen der ser på tingene med de svagestes øjne og derfor behøver en afgørelse ikke at være rigtig for et land der gør tingene på en anden måde end i det øvrige (mindre demokratiske) Europa.

Nå men alle I lønmodtagere der syntes det er fedt at kunne skippe fagforeningskontingentet I kan jo vente at se hvad fremtiden byder.

Kommentar
Fra : Limfjord


Dato : 11-05-06 15:07

BjarneD
Du skriver:
….. hvis fagforeningerne ikke var blevet frataget deres magt.

Svar:
Der er ingen der har frataget fagforeningerne deres magt. Magten består i tilslutningen.
Hvis kun man bygger sin magt på tvang, er det en falsk magt, og reelt set farligt for demokratiet. Er man derimod så attraktiv, så man får massiv tilslutning, får man både mandat og magt som er berettiget.
Bliver tider dårlig igen skal der nok blive mere søgning til fagforeningerne.
Du har ganske ret i, at Menneskerettighedsdomstolen ikke tænker på mindste lønninger og andre forhold når de træffer afgørelse på om grundlæggende menneskerettigheder er krænket. Det skal de naturligvis heller ikke idet dette hører hjemme i et helt andet forum, nemlig hos fagforeningerne.


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 11-05-06 17:06

Det er en dom der har fjernet eksklusivaftalerne og dermed muligheden for at forhindre, at arbejdsgiverne udsulter på løn og arbejdsforhold i tider hvor der er rigelig med arbejdskraft.

At manglende tilslutning skulle udtrykke andet end at nogen er for naive eller usolidariske idt af det samme som når man ikke kan sende visse love til folkeafstemning fordi snæversynet vil råde.

Dommere er ikke i stand til at dømme om andet end ting der er nøje specificeret i lovgivningen ( primært fordi de kommer fra de øverste samfundslag og ikke kender til problematikken for svagere samfundsgrupper) og menneskerettighedsdomstolen er sammensat af dommere der meget vel kan have en helt anden dagsorden end krænkelser af menneskerettigheder.

En helt anden ting er at du, Limfjord stadig ikke kan svare på noget du ikke forstår!


Kommentar
Fra : Limfjord


Dato : 11-05-06 20:55

BjarneD skriver:
En helt anden ting er at du, Limfjord stadig ikke kan svare på noget du ikke forstår!
Svar:
Nej jeg forstår ikke hvad du mener! Går du ikke ind for et retssamfund? Hvad forstår du ved demokrati? Du går måske slet ikke ind for demokrati og et retssamfund? I så fald kan jeg måske opfatte hvad det er du giver udtryk for.
For at gøre det helt klart! Jeg er tilhænger af demokrati og retssamfund! Alt andet er for mig en katastrofe, hvilket jeg i øvrigt også mener verdenshistorien klart fortæller.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 11-05-06 21:30

LIBERALISTÆVL


Kommentar
Fra : Limfjord


Dato : 12-05-06 01:20

Hvis du mener at demokrati og retssamfund er lig med LIBERALISTÆVL, tja! jamen så ok! I så fald går jeg ind for LIBERALISTÆVL. Hvad går du ind for? Hammer og segl og fangelejere i Sibirien?

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 12-05-06 12:54

Det er da din sammensætning og udledni ng der er liberalistævl, men det kræver selvfølgelig at man skal kunne se ud over egen næsetip.

Kommentar
Fra : Limfjord


Dato : 12-05-06 13:39

BjarneD skriver:
Det er da din sammensætning og udledni ng der er liberalistævl, men det kræver selvfølgelig at man skal kunne se ud over egen næsetip.
Svar:
Kan du det?
Rigtig god Store Bededag.


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 12-05-06 13:46

DU kan i hvert fald ikke da det kun drejer sig om dig og så pyt med de andre.

Kommentar
Fra : Limfjord


Dato : 12-05-06 19:32

BjarneD skriver:
DU kan i hvert fald ikke da det kun drejer sig om dig og så pyt med de andre.
Svar:
Nej det handler ikke om mig; men danske lønmodtagere i Danmark, der som nogle af de sidste i verden nu endelig har fået fastslået deres frihed! Deres demokatiske ret til at vælge! Er det så slemt?


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste