|
| Hvordan fjerne et modem, der fysisk ER f~ Fra : evigsommer | Vist : 608 gange 50 point Dato : 06-07-02 16:25 |
|
Hej!
Jeg har for nogen tid siden skiftet internetudbyder, og i den forbindelse skulle jeg ikke bruge mit ADSL Eicon USB-modem fra Tiscali længere, så jeg tog det bare fra min computer og sendte det til Tiscali.
Men nu kan jeg ikke fjerne modemmet fra Add/Remove Programs (min PC tror stadig, der er et modem), idet der, når jeg markerer Eicon Networks ADSL Modem og trykker Add/Remove, popper en boks op, der fortæller, at programmet har udført en ulovlig handling og vil blive lukket.
Hvordan får jeg fjernet modemmets efterladenskaber fra min computer, idet jeg jo rent fysisk ikke længere kører med modem?
Med venlig hilsen
Klaus
| |
| Kommentar Fra : e.p. |
Dato : 06-07-02 21:15 |
|
hmmm... Kører du med linux ??
Det er rimelig relevant at vide hvilket operativsystem du bruger
| |
|
Hej igen. Jeg kører med Windows 98.
Klaus
| |
|
Hej Caine!
Dit forslag duer ikke, idet jeg ikke har "Hardware" i kontrolpanelet, men der er i stedet et "Eicon Networks ADSL Modem" ikon i panelet. Højreklikker jeg på det, har jeg to muligheder: "open" eller "create shortcut". Klikker jeg "open", sker der ingenting.
Bedste hilsner
Klaus
| |
|
Hej e.p.!
Går ud fra, at "enhedshåndtering" er "device manager" på engelsk. Der er ikke noget "modem" at højreklikke på. Der er alt muligt andet: Disk drives, display adapters, harddisk controllers, network adapters, system devices osv., men ikke noget "modem".
Mange hilsner
Klaus
| |
|
Hej e.p.!
Kan ikke se mit modem. Har klikket på "network adapters". To underpkt. kommer frem: Dial-Up Adapter og Olicom Ethernet ISA/IV Adapter (OC-217x). Mit modem var et Eicon Networks Diva ADSL Modem.
Alt det bedste
Klaus
| |
| Kommentar Fra : strarup |
Dato : 07-07-02 00:33 |
|
Hej Evigsommer,
prøv at lave en backup af din registrerings database... og så slet "Eicon" fra den... det er måske en lidt hård måde at gøre det på... men det sku' funke...
start --> kør --> skriv "regedit" og tryk OK...
i vinduet der popper op, ska' du i menuen "registreringsdatabasen" vælge "Eksporter Registreringsdatabasefil" ... så hvis noget sku' gå galt har du en backup af din registrerings database...
herefter trykker du på menuen "rediger" og her trykker du på "søg" indtaster "Eicon" og så OK...
den ting du kommer hen til hvor der står "Eicon", sletter du... herefter trykker du på tasten "F3"... springer hen til næste sted... her gør du det samme indtil der ikke er flere felter med "Eicon"... når det er gjort ska' du genstarte...
så sku' problemet gerne være løst ommend på en noget hård måde...
og hvis der sku' være noget gået galt eller det ikke funker... ka' du hente din backup...
start --> kør --> skriv "regedit" og tryk OK...
i vinduet der popper op, ska' du i menuen "registreringsdatabasen" vælge "importer Registreringsdatabasefil"... og så vælge den fil du har gemt da du eksporterede den...
håber det ka' bruges... ellers må du sige til...
mvh.
Strarup
| |
|
Hej Strarup!
Jeg gjorde, som du sagde, og nu findes der i registreringsfilen intet med "Eicon" (Eicon Networks ADSL Modem er væk fra Add/Remove programs, og det er bare fint, men både nede i proceslinjen (ved uret) og i kontrolpanelet er der et Eicon ikon. Hvordan kommer jeg af med disse ikoner?
Mvh
Klaus
| |
| Kommentar Fra : e.p. |
Dato : 07-07-02 14:14 |
| | |
| Kommentar Fra : strarup |
Dato : 07-07-02 14:20 |
|
Hej Klaus,
Jeg ville også spørge om det samme som E.P. for hvis du har genstartet og de stadig er der, må der være noget galt, og den må ha' nogle andre stringe i registrerings databasen hvor "Eicon" så ikke er nævnt... så går det hen og bliver lidt sværre...
hvis du ikke har genstartet... skyldes det at de stadigvæk er i hukommelsen, og først vil forsvinde når du har genstartet...
mvh.
Strarup
| |
| Kommentar Fra : strarup |
Dato : 07-07-02 14:24 |
|
Hej igen...
har du forresten et ikon/genvej til den i --> start --> programmer --> start?
mvh.
Strarup
| |
|
Hej e.p. og Strarup!
Jo,jo, jeg har genstartet, men det er, som jeg lige har sagt. Strarup, genvejen i start>programmer> ER væk. Det eneste, der mangler, er ikonerne i proceslinjen og i kontrolpanelet. Har lige igen kørt en Eicon-søgning i registreringsdatabasefilen. Dér ligger ikke noget - i hvert fald ikke noget, min pc kan finde. Har stadig min oprindelige registreringsdatabasefil liggende i "My Documents".
Bedste hilsner
Klaus
| |
| Kommentar Fra : strarup |
Dato : 07-07-02 15:13 |
|
hej Klaus,
jeg mener i menuen "Start" under start--> programmer --> start... det ku' tyde på at den aktivere en exe fil eller dll, som ikke er blevet slettet fra registrerings databasen... og den derfor stadig har nogle filer liggende i mappen systemer, eller en anden mappe.
prøv at højreklikke på ikonet i kontrolpanel, og så vælg egenskaber, så ka' den evt. fortælle hvilken exe fil det er den bruger...
så prøv at gå registrerings databasen igennem igen, når du har slettet disse filer til "Eicon" modemet... evt. også søge på "Diva" i registrerings databasen...
du ka' evt. også prøve at se med MSCONFIG --> start --> kør --> indtast "msconfig" tryk OK... og se om den under fanebladet "START" har noget der relatere til "Eicon"... hvis den har så skriv det ned og kom med en tilbage melding om hvad den skriver... plus du ka' slå den fra der også...
mvh.
Strarup
| |
|
Hej Strarup!
Jeg har ikke noget, der hedder Start>Programmer>START, kun Start>Programmer (og dér lå Eicon-ikonet før).
Højreklikker jeg på Eicon-ikonet i kontrolpanelet, har jeg to muligheder: "open" eller "create shortcut". Klikker jeg "open", sker der ingenting. Søgning på "Diva": Ingen forekomster.
Angående MSCONFIG: Kan ikke lige umiddelbart se, at der under "startup" (må være det samme som "start") ligger noget med modemmet. Der ligger en DSLAGENTEXE (dslagent.exe. USB).
Hej fra Klaus!
| |
| Kommentar Fra : strarup |
Dato : 07-07-02 15:58 |
|
Hej Klaus,
oki doki... så må det være den DSLagent.exe til USB der forårsager at det stadigt er der, så prøv at gå registrerings databasen igennem igen, men denne gang for "dslagent", lav en backup af dslagent filen før du sletter den, (jeg regner nu kun med at dette program skal bruges til EICON USB modemet... men for en sikkerheds skyld så kopier den over i en anden mappe før du sletter den...)
samtidig med at du sletter filen både fra Disken og registrerings databasen, skal du også slå den fra i MSconfig under fanebladet "startup" hvis den hedder det på din computer...
mht. til mappen start i start... ret trælst de hedder det samme... men det er den mappe hvori Windows bl.a. ligger de programmer der ska' opstartes sammen med Windows... det var derfor jeg tænkte at der bl.a. ku' ligge en genvej til den der, der evt. drillede...
men når du er blevet fri for dslagent, sku' du gerne være helt fri for dit Eicon problem... ellers må du lige sige til...
mvh.
Strarup
| |
|
Strarup, hvordan laver man en back-up af den fil. Jeg kan sgu ikke finde mit Microsoft Backup. Det skulle ligge under "Systemværktøjer", hvilket det ikke gør. Hvordan gør man (er lidt ny i faget, som det vist er gået op for dig *S*)
| |
| Kommentar Fra : strarup |
Dato : 07-07-02 18:09 |
|
hej Klaus,
oki doki...
øh... jeg mente med en back up af den fil... at du skulle tage en kopi af den... f.eks. CTRL+C... jeg beklager hvis jeg fik mig formuleret forkert...
mvh.
Strarup
| |
|
Hej e.p.!
Har kørt Norton Windoctor. Der var 238 problemer af middel sværhedsgrad, som nu er ordnet, men modemmet viser sig stadig i kontrolpanelet og på proceslinjen.
Bedste hilsner
Klaus
| |
| Kommentar Fra : zonker |
Dato : 07-07-02 19:23 |
|
Kære Klaus.....
Jeg har tidligere givet dig en løsning, som også kan løse det problem du nævner der.....
| |
|
Hej igen!
Zonker, hvad er jv16 power tools? Jeg kender ikke programmet og har det ikke, (tror jeg) - derfor min tøven.
Strarup, har renset regdatafilen for DSLagent.exe, men er stadig ikke sluppet af med modem-ikonet i proceslinjen og kontrolpanelet.
Mvh
Klaus
| |
| Kommentar Fra : strarup |
Dato : 07-07-02 22:55 |
|
Hej Klaus,
og du har også slået den fra i MSconfig?
og slettet DSLAgent.exe fysisk fra den mappe den lå i?
er det forresten en engelsk version af Win98 du bruger?
hvis det er, så prøv at se om der eksistere en mappe der hedder "Startup" i start --> programmer --> startup...
jeg er ret sikker på at du må ha' en mappe af en slags hvor den putter de filer den bruger når den starter op...
ang. programmet JV16 power tools, som Zonker nævner, ka' du finde den her...
http://www.vtoy.fi/jv16/shtml/powertools.shtml
mvh.
Strarup
| |
|
Hej Strarup!
Ja, jeg kører Windows 98 (engelsk). Angående exe-filen: Jeg slettede den på samme måde, som jeg gjorde med alt det der "Eicon" i går, altså delete og videre med F3. Det sjove var, da jeg kom til MSconfig, for derinde var exe-filen lige pludselig forsvundet, og den er der ikke mere, så der er ikke noget at slå fra. Derimod ligger der noget, der hedder GSICON.EXE, som jeg dog ikke tror, har noget med Eicon USB-modemmet at gøre. I min startup-mappe ligger kun Microsoft Office.
Hilsner
Klaus
| |
| Kommentar Fra : strarup |
Dato : 07-07-02 23:51 |
|
Hej Klaus,
oki... jeg ledte lidt efter den fil på nettet og fandt følgende link...
http://peterhelp.com/Files/prolink7000/adslprolinkdrivertable.html
og det ser ud til at den ka' du også godt roligt slette... den ser ud til at hører sammen med de andre filer til USB modemet...
du ka' evt. også se efter om der er andre af de filer der bliver nævnt på listen evt. også ligger i den mappe hvori de andre lå...
mht. til den fysiske sletning på harddisk, ka' du finde dem vha. søgefunktionen i stifinder...
så krydser jeg finger for at problemet med eicon og diverse tilbehør forhåbentligt snart er historie...
mvh.
Strarup
| |
|
Hej Strarup!
Har nu slettet de to exe-filer fra harddisken og genstartet, men stadig det samme. Kunne ikke slette gsicon.exe fuldstændigt, fordi den også ligger i C\Win\System.
Klaus
| |
| Kommentar Fra : strarup |
Dato : 08-07-02 00:30 |
|
Hej Klaus,
har du prøvet at slette den fra C:\win\system? hvis du ikke har så prøv at slette den, da det kun ser ud til, at det har været Eicon og de relaterede programmer dertil, der har haft brug for den...
er det ellers væk i kontrolpanelet og proces linjen?
mvh.
Strarup
| |
|
Strarup, det kan ikke lade sig gøre. Windows vil ikke tillade det. Stadig det samme i kontrolpanelet og på proceslinjen. gsicon.exe's ikon er præcis det samme som det, der er på proceslinjen.
Klaus
| |
| Accepteret svar Fra : strarup | Modtaget 50 point Dato : 08-07-02 01:01 |
|
Hej Klaus,
den er sgu' da også noget svær at aflive... man sku' næsten tro det var en virus...
hvis den stadig er i MSconfig, så slå den fra og genstart...
hvis den ikke er i MSconfig, så genstart alligevel...
her skal du så vælge når den genstarter, at gå ind i fejlsikret tilstand uden Netværk... (tryk F8 under genstarten, og så vælg fejlsikret)
idet det ser ud til at Windows åbenbart stadig loader den... I fejlsikret tilstand loader den kun et minimum af drivere... Og hvis du har valgt uden netværk, sku' der nu være næsten 100% sikkert, at det ka' lykkedes at slette den fra C:\win\system mappen...
måske ka' synderen også være "gsi.cpl", jeg kiggede lige filerne igennem engang til på siden omkring gsicon.exe, og så først nu følgende informationer omkring "gsi.cpl" --> type "Control Panel Extension" --> Control Panel Icon
og i samme håndvending se efter om følgende filer også sku' være der...
gsidi16.dll
gsidi32.dll
gsindi.dll (GSI Dynamic Link Library for checking for driver loading into the computer.)
gspndll.dll
gspnDll95.dll (Create registry entries for usb devices and file installation information)
og så slette dem...
prøv også at se efter om den sku' ha' puttet nogle efterladenskaber i mappen C:\win\tmp eller C:\win\temp, eller hvor dine temporary filer ligger... hvis der ligger nogen der, så slet også dem...
mvh.
Strarup
| |
| Kommentar Fra : e.p. |
Dato : 08-07-02 01:06 |
|
Jeg kom lige i tanke om noget....
Har du prøvet at fjerne den via add/remove i fejlsikret tilstand
| |
| Godkendelse af svar Fra : evigsommer |
Dato : 08-07-02 12:27 |
|
Hej Strarup og andre!
Så lykkedes det, sgu. Nu er der ikke mere flere ikoner fra Eicon i hverken proceslinjen eller kontrolpanelet. Det var de gsi-exefiler, der skulle gøres has på!
Jeg takker alle, der forsøgte at hjælpe til med at løse problemet. En særlig tak til Strarup for de mange anvisninger, som jeg - efter bedste evne - forsøgte at følge .
De bedste hilsner til alle og ha' en god dag
Klaus
| |
|
Hej igen!
Der er sgu sket et eller andet mystisk: Nu kan jeg lige pludselig ikke vedhæfte filer hos yahoo. De første to trin, gennemse og vedhæft, går fint, og det ser ud til, at filen er vedhæftet, men når jeg trykker færdig, så er der ingen fil vedhæftet alligevel. Denne ændring er kommet efter rodet med modemmet.
Klaus
| |
| Kommentar Fra : strarup |
Dato : 08-07-02 15:04 |
|
Hej Klaus,
så blev der gjort kål på Eicon...
Jeg tvivler nu på at det sku' ha' lavet nogle ændringer, således du ikke ka' vedhæfte filer inde hos Yahoo mail...
idet det ikke vedrører din PC direkte hvad den gør...
hvor stor er den fil du vil vedhæfte? (må ikke være over 1,5 Mb og højst 3 filer)
har du ladet Yahoo nået at uploade din fil før du valgte færdig?
mvh.
Strarup
| |
|
Hej Strarup!
Ja, jeg har fulgt Yahoos instruktioner til punkt og prikke. Når jeg klikker "vedhæft" efter mailskrivningen, popper der et vindue op med vedhæftningsinstruktionen pkt. 1-3. I pkt. 2 vedhæftes, og i omtalte vindue kan jeg se, at min fil vedhæftes. Jeg klikker "færdig" og kommer tilbage til den side, hvor jeg lige har skrevet en mail, som jeg sammen med den vedhæftede fil skal til at sende. Nederst på denne side vil der stå, om filen er vedhæftet, men der står (ingen). Jeg har ikke rørt ved mine browserinstillinger i lang tid. Kører med IE 6. Det er først gang, dette er sket!
Klaus
| |
| Kommentar Fra : strarup |
Dato : 09-07-02 01:33 |
|
Hej Klaus,
det lyder noget underligt...Jeg har selv lige prøvet at gå proceduren igennem
og jeg fik en fejlmeddelse der sagde "Linje 34 Fejl: Tegnet '}' var ventet"
omkring denne linje står følgende i kildekoden...
function jserr(msg,url,ln) {
window.alert("Var ikke i stand til at vedhæfte din fil. Har du lukket "Skriv" vinduet?");
return true;
}
nu ved jeg ikke lige hvad dette "Skriv" vindue sku' være... men jeg tror nærmere at Yahoo måske har lavet en programmerings fejl, i det jeg heller ikke får gemt min vedhæftet fil...
men det har ikke noget med din computer eller sletningen af Eicon at gøre...
jeg ved ikke helt hvorfor det går galt og den ikke gider vedhæfte den, der må åbenbart ske' en eller anden fejl under vedhæftningen af filen... for jeg får fejlmeddelsen lige efter den er færdig med at uploade filen og har gennemgået den...
men jeg er 99,999999 % sikker på at det ikke har noget med din computer at gøre...
så spørgsmålet er bare hvornår de opdager at de har en fejl, og får den rettet...
mvh.
Strarup
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|