Hej ThomasEp
Jeg tager da også dit spørgsmål meget seriøst og vil da gerne give mit bud på det.
Nogle gange gør man ting, som man normalt aldrig ville gøre. Bagefter kan man sidde tilbage og undre sig og prøve at finde en forklaring på "Hvorfor?".
Svaret kan være meget svært at finde - men tro mig, det er der. Et eller andet sted ved du godt hvorfor du gjorde som du gjorde og at der var en grund til det. Selv om mennesker nogle gange foretager sig (og siger) de mærkeligste ting, kan man altid være sikker på en ting: Alle mennesker har meget gode grunde til at gøre lige præcis det de gør - vi andre kender bare ikke grunden og synes derfor de gør "mærkelige ting".
Du er derfor den nærmeste at spørge: Hvorfor gjorde du det du gjorde? - hvad var grunden til det?
Det kan være noget af det sværeste at komme frem til dette svar for os mennesker, for vi vil ikke gerne være "helt ærlige". Selv overfor os selv vil vi gerne pynte lidt på situationen - vi skal ofte langt ud, før vi kan se situationen tydeligt og helt klart og ærligt kan komme frem til grunden til "at vi gjorde det vi gjorde".
Hvis du f.eks. tænker på hvor mange gange du i løbet af de sidste 3 år, har mødt venner og bekendte som har spurgt dig: Hvordan går det?
Hvad har du svaret? - det går fint? - var det ærligt?
Men selve grunden til at du har gjort det du nu engang har gjort, er der kun én der kan svare på - og det er dig selv. Prøv at søge svarene inde i dig selv og prøv hele tiden at tvinge dig selv til at være meget ærlig. Efterhånden vil der måske dukke noget op, men det kan jo være alt lige fra "panikalder" til dybereliggende problemer i ægteskabet, som der ikke er blevet taget fat på i tide.
Du skal ikke regne med at det kan klares på en eftermiddag, men brug lidt tid på det en gang eller to om dagen i et stykke tid og prøv så at "mærke efter på dig selv", om du er begyndt at være mere ærlig - og kan stille dig selv spørgsmål og følgespørgsmål, som du svarer på uden at pynte på det.
Måske er det enda noget der har været så svært at acceptere for dig, at du simpelthen har fortrængt det - og så må du nok ty til mere professionel hjælp, som Toupie foreslår i indlægget fra 22:27.
Uanset hvad, så er der nu gået så lang tid (3 år) at du burde være "kommet ovenpå" igen og når du ikke er det, er der stor risiko for at du er ved at udvikle en depression - eller måske allerede har det. Og det skal du altså have hjælp til af din læge - jo før jo bedre.
Til sidst vil jeg da også give dig et par link, som jeg håber kan hjælpe:
http://community.netdoktor.com/ccs/dk/depression/facts/index.jsp
http://www.depnet.dk/
Ellers kan du også låne ganske udmærkede bøger på biblioteket, eller søge på internettet, efterhånden som du kommer frem til svarene.
Under alle omstændigheder: Sket er sket og du er ikke den eneste det er sket for.