/ Forside/ Interesser / Hus og have / Til- og ombygning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Til- og ombygning
#NavnPoint
3773 3732
trimare46 3201
Nordsted1 2403
jmsgruppen 1620
transor 1575
bennymand.. 1571
bredker 1540
stilkene 1535
refi 1210
10  McBobo 1070
statiske system
Fra : elcid
Vist : 4397 gange
100 point
Dato : 24-07-04 12:49

Hejsa Jeg har ansøgt kommunen om en til bygning og har nu fået tegningerne tilbage, hvor der står at vi mangler at sende tegninger af det statiske system, vi har spurgt rundt ingen ved rigtig hvad det er, hvad er tegninger af det statiske system?

 
 
Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 24-07-04 12:57

Det er vel en tegning over installationerne.

Fundet som et indblik i "statiske system".
http://it.civil.auc.dk/it/education/sem6_2002/projects/group_c204/Links/links.htm

mvh
jakjoe

Accepteret svar
Fra : bennymanden

Modtaget 110 point
Dato : 24-07-04 13:15

Hej elcid.
Det statiske system henfører til kræfters overførsel, dvs dimensionering af bærende elementer, f.eks. bjælker og lignende, hvordan de understøttes, måske hvordan jordbundsforholdene er på byggestedet osv.
Det kan være hvordan kraften fra tagets vægt overføres til væggen, hvordan de er fastgjort til hinanden og hvordan væggen står på grunden.
Jeg henviser her til et link hvor du kan se et firma som f.eks. bygger haller beskriver det statiske system:
http://www.spaencom.dk/showpage.asp?ID=2884
Jeg håber dette kan være dig til hjælp. Du må nok igang med nogle beregninger af bærende konstruktioner og beskrivelse af hvad du har tænkt dig, for at tilfredsstille kommunen, mange gange søger de folk derhenne også at vanskeliggøre det en smule for dig, måske fordi de kan se du selv har tegnet, man skulle tro de fik procenter fra arkitekt og ingeniørfirmaerne.

Held og lykke med det mvh Benny

Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 24-07-04 13:20

Tilføjelse: Det kan let være noget med sikring mod væltning, f.eks. med "stormkryds" i gavle og vægge, samt måske krydsspænding af din tagkonstruktion, eksempelvis med patentbånd, det er typisk "statiske elementer" i din bygningsberegning.
mvh Benny

Kommentar
Fra : fisherprice


Dato : 25-07-04 14:48

Som bennymanden skriver er det simpelthen dokumentationen for bygningsdelenes bæreevne og deres indbyrdes samlinger samt en eftervisning af stabiliteten. Dette gælder for tilbygningen men selvfølgelig også for den eksisterende bygning hvis du har ændret på de statiske forudsætninger.

Om kommunen blot skal have arbejdstegninger eller om de også skal have en bereging er ikke til at sige - kommer an på kommunen. Men for at godkende byggeriet er de nødt til at kende placering af og dimensioner for: Spær, bjælker, søjler, vægge (inkl. murhuler), vindtrækbånd, samlinger, terrændæk, fundamenter osv..... Som tillæg til tegningerne kan de kræve statiske beregninger (altså dokumentation for at de valgte materialer og dimensioner er OK).

Med samlinger forstås f.eks. en tegning/detalje der angiver type og antal søm og beslag der skal benyttes til forankring af spærene.

Inden du giver dig i kast med alt dette kunne du høre kommunen om hvad de helt præcist ønsker at modtage (detaljeringsgraden).


Og husk at blot forbi kommunen har godkendt det, er det ikke det samme at bygningen er forsvarlig - kommunen har intet ansvar. Nogle kommuner tjekker blot at de har fået materialet og så godkendes det andre gransker materialet.


Kommentar
Fra : fisherprice


Dato : 25-07-04 14:54

I øvrigt kan en del af konstruktioner i småhuse dokumenteres ved tabelopslag. Der er tabeller der angiver spærdimensioner, bjælkedimensioner og meget andet.

Mange producenter/leverandører har på deres hjemmesider produktdata som direkte kan anvendes som dokumentation/dimensionsvalg.

Godkendelse af svar
Fra : elcid


Dato : 26-07-04 21:05

Tak for svaret bennymanden.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste