/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
brune blade på kartoffelplante
Fra : jabco9240
Vist : 1880 gange
50 point
Dato : 24-07-04 11:36

Hej!

Mange af bladene på mine kartoffelplanter er brune i spidsen - er det på grund af den fugtige sommer - eller?

Jeg synes også, at væksten er gået lidt i stå, og der er heller endnu ikke kommet blomster. (jeg kan ikke huske, hvornår vi lagde knoldene i jorden, men det var ikke specielt tidligt) Så det er måske helt normalt, at der endnu ikke er blomster på planterne?

 
 
Kommentar
Fra : rotw


Dato : 24-07-04 11:49

KAN SKYLDES ORM/INSEKTANGREB

Accepteret svar
Fra : lillelyst

Modtaget 60 point
Dato : 24-07-04 12:05

Hej jabco9240. Det du med 99% sikkerhed har fået hedder såment kartoffelskimmel. Du bør derfor hurtigst muligt, såfremt du vil undgå at skimmelen går ned i knoldene, kappe toppen af dine planter. Det er den metode økologerne ofte benytter. Ja væksten stopper, men alternativet vil være at dine kartofler bliver uspiselig.
Det er ikke alle sorter som sætter blomster.

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 24-07-04 12:45

Kunne måske være en mangelsygdom.
http://www.nakskov-gym.dk/biologi/orla/MANGEL.htm

Kartoffelskimmel ?
http://www.havenyt.dk/artikler/382.html

mvh
jakjoe


Godkendelse af svar
Fra : jabco9240


Dato : 24-07-04 13:06

Tak for svaret lillelyst.

Hvor langt nede skal jeg skære stilken over? Når væksten så stopper nu - og forstår jeg - ikke går igang igen, betyder det så, at jeg lige så godt kan begynde at spise af kartoflerne? - eller er det kun "det grønne" - altså toppen - der stopper væksten?      

Skader skimmelen jorden til det næste, der skal dyrkes på stedet?         

Kommentar
Fra : lillelyst


Dato : 24-07-04 13:47

Når toppen er kappet af stoppes væksten. Lad ca. 10 cm stå tilbage, så har du lidt at trække i når du graver dem op. Der vil være en meget lille "eftergroning" efter aftopning (ubetydelig), men begynd blot at nyde dine kartofler og lad dem ligge i jorden frem til efteråret indtræder.
Det er altid godt med sædskifte og helst med 4 års interval.
Hvad hedder dine sorter? (nogle er mere modtagelig for skimmel i knoldene end andre)

Kommentar
Fra : jabco9240


Dato : 24-07-04 13:50

Tak igen. Jeg kan ikke huske sorten - men den skulle være kontrolleret - da den er købt på planteskole. Men det har måske ikke noget at sige?

Vi har skiftet "kartoffeljord" fra sidste år til i år. Sidste år stod der løg dér, hvor kartoflerne har stået i år.

Kommentar
Fra : lillelyst


Dato : 24-07-04 14:07

Alt læggemateriale som sælges i Danmark skal være kontrolleret. Men derfor vil der blandt de mange sorter som findes i handelen i dag, være nogle som er meget mere modtagelig for skimmel, såvel i knoldene som på planterne, end andre og derfor bør man som brugere sørge for at købe sine produkter der hvor man får god information! (bare et godt tip).
Bedst ville det være at du til næste år sørger for at placere dine læggekartofler i en godt gødet jord hvor der ikke har været grøntsager i før. (Skimmelen smitter hurtig fra nabohave til nabohave)
Såfremt du ønsker at høre om vores erfaring med hvilke sorter man bør benytte sig af er du velkommen til at kontakte os via e-mail. (kan desværre ikke sælge dig nogen da vi bor i Sønderjylland) :)


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste