/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Hund i lejlighed?
Fra : jullebassen
Vist : 1632 gange
20 point
Dato : 26-05-04 11:15

Min kæreste og jeg bor i en toværelses lejlighed på 60 kvm. Vi ville enormt gerne have hund, men det skal selvfølgelig være en, der kan 'holde ud' at være på så lidt plads. Er der nogen, der har nogle gode forslag til racer? Er der desuden nogen, der ved hvor stor risikoen er for at udvikle hundeallergi, hvis man i forvejen har katteallergi?


 
 
Kommentar
Fra : Rexon


Dato : 26-05-04 11:19

en formel1 eller en lille puddel :D

eller tjek www.dyreklinik.net

>>Rexon<<

Kommentar
Fra : krakgt


Dato : 26-05-04 11:52

Hej - i kan f.eks vælge Westi terrier eller Papillion ~ begge små hunde. Allergi overfor katte giver ikke nødvendigvis allaergi overfor hunde.
Jeg har det dårligt med nogle katte, men ingen problem med min hund
mvh
krakgt

Kommentar
Fra : eisner


Dato : 26-05-04 12:03

Da jeg var yngre, havde jeg en schäfer i en 50 kvm. lejlighed uden problemer, men det krævede at den blev aktiveret når jeg var hjemme. Men det er ikke meget anderledes end, hvad en schäfer kræver i en villa eller stor lejlighed.
Idet hele taget så skal man ikke tage en hund til sig, hvis man ikke er indstillet på at bruge den tid der er nødvendig for at hunden kan få afløb for sine 'lyster'.
Vedr. allergi så findes der faktisk en lille race som personer der er allergiske over for hunde kan tåle, men ellers skal du nok tale med en der har forstand på disse sager evt. blive testet.


Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 26-05-04 14:01

Det kunne også være en Dværgpinscher, eller Dansk Svensk gård hund de er korthåret og jeg har ikke selv problemer med den type hund, jeg lider selv af astma så jeg ved hvad jeg taler om. Jeg har også katte dem tåler jeg ikke så godt, især ikke når det er vinter hvor vi opholder os meget inde, men god udluftning hjælper en del når kattene er inde.
Langhåret hund vil jeg ikke anbefale der kan komme vejrtræknings problemer når man er overfølsom.
MVH Bevi54

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 26-05-04 14:15

Jeg bor også i lejlighed, - ganske vidst på 108 m2, men jeg kan ikke helt se, hvordan størrelsen på hunden har nogen indflydelse på størrelsen på lejligheden? Selvfølgelig har I med 60 m2 ikke plads til en hund så stor som en hest, men hvor mange hunde er så store? Oprindelig ville jeg have haft en lille hund af frygt for, at den skulle fylde for meget i hjemmet. Jeg fik en stor hund (amerikansk bulldog) på 48 kg, men den fylder egentlig ikke mere, end mange små hunde gør. Forstået på den måde, at mange små hunde vimser en del omkring og gør meget, - det oplever jeg som at "fylde meget". Mens mange større hunde er mageligt anlagt og elsker at ligge i kurven eller på gulvtæppet, når der ikke sker noget særligt. Min hund er utrolig stille og rolig og magelig herhjemme, så han kunne såmænd have levet fint på 40m2, men jeg sørger for at tage ham ud flere gange om dagen og motionerer ham i forhold til, hvad han har behov for. I skal jo alligevel ikke motionere jeres hund i lejligheden, vel? Så størrelsen på hund og lejlighed tror jeg ikke, I behøver spekulere så meget på. Lån evt. Aschehoug's Store Hundebog på biblioteket; i denne bog beskrives over 400 hunderacer og deres temperament, lydighed, pelspleje og motionsbehov. Så kan I måske pejle jer ind på, hvilken type hund, der passer til jeres levevis. Eksempelvis er det synd for både hund og ejere, hvis I vælger en meget intelligent og livlig hunderace, som kræver stor stimulering udover mange timers motion, hvis I ikke har mulighed for at bruge så megen tid på jeres hund. Og hvor højt oppe bor I? De fleste hunde må ikke gå op ad for mange trapper det første års tid mens knoglerne udvikles; hvis de bliver belastet for meget, er der risiko for udvikling af hofteledsdysplasi. Så I må være indstillede på at bære den op uanset race.
Held og lykke!

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 26-05-04 14:16

PS Jeg kender flere der har katte-allergi, men som ikke har hunde-allergi.

Accepteret svar
Fra : Birgitta

Modtaget 20 point
Dato : 26-05-04 14:53

Næ, det er nok ikke lejlighedens størrelse, der er afgørende for valg af hund. Men det betyder noget, hvor højt oppe I bor. En stor hund KAN få problemer med at gå op og ned af trapper flere gange om dagen.
Formodentlig er det tilladt at holde hund i jeres boligkompleks, for ellers ville I vel ikke overveje at anskaffe en. Så kik på, hvilke racer, der i forvejen bor i bebyggelsen og få en snak med ejerne om fordele og ulemper. Måske kunne i få lov at passe hund nogle timer eller dage.

Men ellers: Jeg har selv haft en stor rolig berner-sennen han på 50 kg. Og jeg bor i en lejlighed på 45 kvm. Det var altså ikke noget problem, for Ramses var en meget rolig hund. Og lejligheden er i stueplan med lille have. Og lige ud til naturområder. ---Min nuværende hund vejer kun 27 kg, men hun er til gengæld meget mere livlig og fuld af krudt. Men hende er der da også god plads til. Jeg forstår ikke rigtig, hvorfor størrelsen af lejligheden skulle have noget at sige....

Angående allergi: Hvis man først er allergisk for en eller flere ting, så kan der altså lettere opstå nye allergier... -desværre... Nogen siger, at en "bomuldshund" er allergivenlig... (lille, langhåret, blød selskabshund) Det vil også betyde en del, hvis I er flinke til at støvsuge og gøre rent hvis I får hund. Og drop alle gulvtæpper, det er meget bedre med bare gulve hvis man skal undgå at få hundeallergi. ---Det er altså også nemmere med bare gulve sålænge hvalpen ikke er renlig.

Men I skal nok allerførst finde ud af, hvad I vil med jeres hund? Skal det være en jagt- vagt- eller lydighedshund?? Eller et sofastykke eller en varmepude i sengen? (så kan jeg ikke anbefale en berner-sennen...)

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 26-05-04 17:35


Start med at blive allergitestet hos lægen.

Derefter bør I interessere jer for hundens temperament. Tænk på at I skal bo tæt på andre mennesker, -altså er en meget gøende race måske ikke det bedst. Få en hund som I kan løfte, så undgår i problemer med hundes hofter pga. trapper, og der er ulig mere plads med en lille hund.

Tænk praktisk, -held og lykke.

Kommentar
Fra : kengron


Dato : 26-05-04 18:16

Hejsa:)

Mener som udgangspunkt, ikke at racen/størrelsen er afgørende for hvilken hund man anskaffer sig til hvilke plads-forhold, men gennerelt gælder tommelfinger-regelen om jo større hunde, jo mere motion (som ikke behøver at have noget at gøre med lejlighedens størrelse at gøre, men snarere hvilke motions/motivations-muligheder man kan/vil give hunden).

Til Rexon: Det var dog det dummeste indlæg jeg længe har læst!!! Formel 1- Er en (lidt mindre) labrador-race specielt udviklet med henblik på hurtig-/adræthed i.forb med jagt (ikke fordi man SKAL bruge den til det, men........), altså en hund der kræver STOR stimmulation, og ret meget motion.

Vil ellers bare til fulde tilslutte mig svarene fra alle andre (fornuftige indlæg)

Hundehilsner fra

Ken

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 26-05-04 18:26

en rottweiler er også et god bud ellers kan du prøve dyreværnet

Kommentar
Fra : 25


Dato : 26-05-04 19:35

Jeg tror i skal læse noget om de forskellige racer, alle hunde er gode, det er ejeren der præger deres hund. Selvfølgelig kan nogle racer være mere livlige end andre. Vi har selv en lille Chihuahua og en Golden retriever, min bror har en labrador i en lejlighed, den har det udemærket. Så det er ikke størrelse, men hvad hunden indeholder.

Godkendelse af svar
Fra : jullebassen


Dato : 31-05-04 20:26

Tak for svaret Birgitta og alle I andre. Rart at høre, at det ikke har den store betydning!
                        

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 01-06-04 17:12

Tak for accepten af mit svar. Jeg håber, at I finder drømmehunden, der passer lige netop jer..
Det kan jo være, at vi hører mere om det her på kandu?
Held og lykke med det.

Kommentar
Fra : jullebassen


Dato : 02-06-04 00:34

Tak. Ja, det håber vi også. Finder vi en, falder der jo nok et par kommentarer af

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste