/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Erfaringer med dårlige eternit og erstat~
Fra : luxenburger
Vist : 4933 gange
130 point
Dato : 27-04-04 09:06

Min kones moster (det er lidt langt ude, men sådan er det) fik for 7-8 år siden lagt nyt eternittag på. Familien lagde det selv op under vejledning af en tømrer, og det forløb fint. Efter nogle år kom der problemer med rygningen - afskalninger, misfarvning, og direkte ødelagte rygningsplader. Disse blev dengang erstattet af Dansk Eternit under deres 15 års garanti.

Nu er problemet stort set halvdelen af alle tagpladerne, som ligeledes er præget af ødelagte partier, misfarvninger, afskalning mv. Dansk Eternit har efter to besigtigelser indvilget i at levere halvdelen af pladerne vederlagsfrit. Bør man være tilfreds med det?

For det første skal pladerne jo også lægges på, og de gamle tages af. For det andet er det sandsynligt at de resterende plader også går itu inden de 15 år er gået.

Er der nogen der har erfaringer med hvad man bør kræve i sådan et tilfælde? Eller om det evt. kan betale sig at hyre en advokat?

Min ide ville være at kræve pladerne leveret incl. oplægning, og at man så deles om udgiften til de resterende plader - fx 50/50, da pladernes garantiperiode jo ca. er forløbet halvt.

 
 
Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 27-04-04 09:23

Her er hvordan sagen i sin tid gik mod Dansk Eternit.

http://www.danske-nyheder.dk/arkiv/2001.11.06.html
Citat
Dansk Eternit vandt i Højesteret

Dansk Eternitfabrik i Aalborg blev i dag ved Højesteret frikendt for erstatningsansvar overfor omkring 1.000 husejere. Det var 2 prøvesager, der blev afgjort til fabrikkens fordel og derved gik imod Landsrettens afgørelse. Afgørelsen var et stort nederlag for advokat Poul Gulborg, Silkeborg, der igennem flere år har ført sag på vegne af de 1.000 husejere. Da Dansk Eternitfabrik i midten af 80'erne fjernede asbest fra produktionen, fremstillede de også - angiveligt uden at vide det - plader med kort levetid. Allerede efter små 5 år begyndte pladerne at smuldre, og taget skulle skiftes igen. Sagsøgerne har hævdet, at fabrikken vidste, at pladerne var ustabile, men at den alligevel sendte dem på markedet. Det afviser selskabet DEF af 1984, der har overtaget fabrikkens ansvar i sagen - og som formentlig ikke ville være i stand til at betale en erstatning, havde dommen gået dem i mod. Dansk Eternit ejes af FLS Industries, og her sagde en glad direktør Poul Assam, at dommen viste at "vi er hæderlige." Husejerne har nu ikke anden mulighed end at sagsøge håndværkerne, der satte taget op - og hvis man har købt huset senere - sagsøge de tidligere ejere, hvis et nyt tag skal finansieres.


Det er en afgørelse som siger, at det kan være håndværkeren man skal afklare det med. Og det vil sikkert heller ikke blive nogen nem sag, hvis det skal klares på den måde.

mvh
jakjoe


Accepteret svar
Fra : 3773

Modtaget 140 point
Dato : 27-04-04 09:27

Grim sag denne her. Dansk Eternit har været så smart at gemme sig i denne sag. Man har placeret garantiforpligtelserne i et selskab med en begrænset kapital, således at man altid ville kunne smække kassen, hvis kravene bliver for grimme. Du må nok påregne at det bliver en træls og grim affære, hvis du vil kæmpe mod dem.

Hvad siger trælasten hvor pladerne er købt? Måske de vil spytte lidt i bøtten.

Alternativt, spørg en advokat. Han kan give dig et gæt ¨på jeres chancer.

Omvendt er det en rimelig nem sag at udskifte plader. Forsøg en forhandling med halvdelen frit og f. eks resten til halv pris. Det taber eternitfabrikken stort set ikke på, idet tømrerens og trælastens avance fragår, hvis de leverer direkte til dig.

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 27-04-04 09:29

Her er der et brev til "familieadvokaten", som meget ligner dit.

http://www.familieadvokaten.dk/Breve-700/b700-126.html

Og med henvisning til afgørelsen senere i Højesteret, ser det ud som at dit tilbud er standard.

mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : Guild


Dato : 27-04-04 11:46

Når der skal monteres nyt tag, så vælg et andet materiale. Eksempelvis Decra. Dansk Eternit har udskillige "mavesår" på samvittigheden (hvis de har en sådan).
Min nabo var i samme situation, og han valgte gennemgående plader. Nu er hans tag TÆT og utrolig FLOT.
/PG

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 27-04-04 11:57

Jeg lavede B7 tag for 10 år siden og har ikke haft noget der ligner bøvl.

Men medgivet, det er noget kedeligt noget med Dansk Eternits håndtering af det her.

Min tømrer, siger at bedste valg idag er betontegl. Men det kræver at konstruktionen kan holde til belastningen. Desuden bør/skal du lave undertag. Og alt det vil Dansk eternit ikke deltage i.

Sagen er noget øv-noget!

Godkendelse af svar
Fra : luxenburger


Dato : 27-04-04 12:11

Tak for svaret 3773 - og egentlig til Jer alle. Det har givet mig et godt overblik til at komme videre. Jeg tror at vi prøver på at få de sidste plader til halv pris.

Med venlig hilsen
Luxenburger
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408942
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste