/ Forside/ Interesser / Fritid / Knallert / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Knallert
#NavnPoint
pallebhan.. 109279
Jon 13755
NoShyGuy 12369
Sunowich 7245
rpje 6490
scootergr.. 5859
masteraug.. 4691
Japse 3488
3773 3416
10  dova 3104
Scootcar!
Fra : Lila
Vist : 4519 gange
130 point
Dato : 22-05-02 23:20

Hej.
Er der nogen der har erfaring med en scootcar? Hvordan er den f.eks. om vinteren? Er den stabil?
Hvad med frost på ruderne?

Med venlig hilsen
Lila

 
 
Kommentar
Fra : PARKENSS


Dato : 23-05-02 00:31

Hej

Hvad med at prøve at leje en scootcar før du bestemmer dig for eks. køb af en sådan. Yderligere oplysninger:
http://www.campingferie.dk/h5_campingnyt/s/visnyhed.asp?nummer=165

Mvh
Parkenss



Accepteret svar
Fra : masteraugust0

Modtaget 130 point
Dato : 23-05-02 20:32

Hej Lila

En scootcar er ikke noget at købe!!!!!
Dårlig trækkraft
Dårlige køreegenskaber(livsfarlige)
Dårlige bremser
Hvis du sammenligner med en scooter 45 m/små hjul er den mere stabil i glat vejr da den har 4 hjul(ja-4)
Læs flg. fra en dansk test , tager fra www.mc-basen.dk

SCOOTCAR CHOKBIL

Af: Peter Rahbek 30-03-2000

Scootcar er fræk, sjov og fristende. Men køretøjet der koster fra små 35.000 kr. og op er dybest set både farligt og ustabilt.

Telefonen kimede: Om vi kunne tænke os at prøve den franske Fun Tech Scootcar? Jo tak, mon ikke!

Det var godt nok vinter, koldt og pletvis isglat, da vi modtog knallertbilen til prøvekørsel. Ikke lige den form for klima, som det lille køretøj er skabt til. Fun Tech Scootcar passer ligesom bedre til Rivieraen!

På den anden side var det helt oplagt at vinterprøvekøre sådan en 3-til-5 hjulet pseudobil, så glade tog vi mod tilbuddet om at låne den lille bastard, som vel bedst kan beskrives som en kloning mellem en EU-knallert og fortidens Fiat 500.

Scootcar er formelt godkendt som registreringspligtig knallert med konstruktiv bestemt max-hastighed på 45 km/t. Dybest set er den en moderne kabinescooter, med to styrende forhjul, et drivende baghjul og to ekstra støttehjul, som svævende kun få centimeter over asfalten vil mindske risikoen for væltning, når der er overdreven søgang eller skarpe sving forude.

Slinger i valsen
På vejene fylder Scootcar som en bil - og lidt til. For styretøjets udveksling er så direkte og retningsstabiliteten så ringe, at man selv i vindstille og på jævn, tør asfalt nemt slingrer +/- 50 cm fra den planlagte kurs. Kører man på ujævn vej og over slemme asfalthuller eller brønddæksler, risikerer man nemt at udsvingene bliver endnu større, og helt slemt er det, når støttehjulene tager fat i ujævnhederne, hvad de ofte gør.

Selv med store overarme er det svært at tøjre styretøjet helt præcist qua den overdrevent direkte udveksling, og det er mig fuldstændig uforståeligt, hvordan den slags tillades til trafikalt brug af Færdselsstyrelsen og EU. Dette burde snarest ændres!

Den øvrige betjeningen klares med knallert-lignende lys/blinke-kontakter, fodspeeder og en fodbremse, der indvirker på alle hjulene. I dette tilfælde dog mest på baghjulet, som ved hårde opbremsninger blokerede og skøjtede mod højre, fordi forhjulene skævbremsede. Chok!

Hvis man drejer skarpt med 45 km/t kan Scootcar nemt væltes, for støttehjulene sætter ikke tilstrækkeligt fra, når vægten pludselig forskubbes hen over de effektivt bidende og bredt placerede forhjul. Bagenden skrider voldsomt ud, og køretøjet kæntrer over. Først efter en halv times intensiv træning, mestrede vi kunsten at balancere den vaklende Scootcar på et forhjul og et støttehjul og så det drivende baghjul gennem realistiske undvigemanøvrer!

Man forundres
Hvis Hr. og Fru Menigmand uden videre træning kommer ud at køre på omfartsveje i myldretidstrafikken i sådan en Scootcar, så venter der dem et halvt mareridt. Hvad værre er; de udsætter sig for en betydelig risiko for påkørsel. På den anden side; farten (når Scootcar ellers køres helt lovlig) må som bekendt ikke overstige 45 km/t, og så er der vel heller ikke så meget at bremse ned? Tror man fejlagtigt.

Testkøretøjet accelererede mærkbart langsommere end normale EU-knallerter, men trillede typisk 60-65 km/t på speedometret og nåede omkring 80 km/t ned ad bakke. Fint nok, for det gjorde det lettere at følge med trafikken, men mange medtrafikanter følte sig alligevel generet over Scoot-cars slingren – og hver gang vi nærmede os de lovlige 45 km/t, skulle alle bilister partout overhale os. Det gjorde de så på samme måde, som når de overhaler andre EU-knallerter; nemlig over de dobbelt optrukne, aggressivt og provokerende. Og straks efter forsøgte de selvklart at mase os i grøften, for ikke selv at kollidere med de modkørende eller for at straffe os for at fastholde vores lovmæssige ret til at optage en hel kørebane!

Scootcar-kabinen er i plast af samme type som den, BR legetøjsbutikkernes kinesiske leverandører bruger til at støbe sandkasse-gravemaskiner i. Inde i skallen er to tyndt polstrede sæder og hen over strækker sig en styrtbøjle, der bærer stoftaget, som er ekstraudstyr til 3400 kr. Aftagelige døre, nakkestøtter, bagagebærer, ko-fanger og lignende luksus står også på tilbehørslisten, men bringer nemt ekvipagens samlede pris op over 40.000 kr., så her bør man nok tænke sig grundigt om før køb. Til gengæld glædes man over at vinduesvisker, sprinkler, sikkerhedsseler af rulle-typen samt håndbremse hører til standardudstyret.

Besværlig ind- og udstigning
Ind- og udstigningsforholdene i den lille plastkabine er elendige for os, som er over 180 cm. Styrthjelmen støder ustandselig på karmene, og det er både vanskeligt at flette benene ind og ud og tage rulleselerne på.

Har man brede skuldre, vil førerens overkrop skovle regnvand ind i kabinen, ned i selelåsene og ind på sæder og gulv. Fartvinden genererer et vakuum bag Scootcar som trækker 2-takts osen fra den lille Polini-motor med sig. Så man kommer hjem og lugter, som om man har levet den halve dag hængende i snor efter et knallertudstødningsrør.

Motorstøjen, der forplanter sig via Scootcars ret upræcise svingarmsophæng, forstærkes voldsomt af knallertbilens store plastflader. Man føler sig placeret midt inde i verdens største højttaler og nødes til at råbe til sidemanden. Ikke sjovt på en 20-40 kilometers langtur.

Den Blå Avis tilbagelagde små 200 km i Scoot-car. Nogle af kilometerne med et kæmpe grin over hele fjæset, andre med svedperler på panden og gysende af angst. Vi havde selvsagt ikke mod på mere. Og i dette lys kan vi som ansvarlige journalister selvsagt ikke anbefale køb af dette afgiftsfritagede køretøj.

For lige så oplagt og sjov ideen er med at krydse en EU-knallert med en lille bybil, lige så totalt mislykket er Fun Tech Scootcar som praktisk alternativ til en lille, brugt bybil med soltag.


Køb hellere en gammel bil eller en scooter 45 med de største hjul du kan finde og få monteret rigtige vinterdæk når kulden kommer


Mvh.Masteraugust



Kommentar
Fra : masteraugust0


Dato : 23-05-02 20:33

Ups!!!

5 hjul :0)))


Mvh.masteraugust

Kommentar
Fra : Lila


Dato : 23-05-02 22:21

Hej Masteraugust.

Tak for dit svar. Det var interessant læsning der giver stof til eftertanke.

Mvh Lila

Kommentar
Fra : becks


Dato : 25-10-02 20:44

Styrthjelm??? Hvad laver i med dem?? Man skal sku da ikke ha styrthjelm på i en Scootcar...

Kommentar
Fra : Helmerhelmer


Dato : 28-01-03 12:15

Jeg har kørt scootcar i 2 år (erhvervsmæssigt),hele året rundt, selvfølgelig skal bremserne justeres så den ikke bremser skævt, og prisen for den korte venderadius, der er en STOR fordel i bytrafik, er selvfølgelig en reduceret retningsstabilitet, men selv ned ad bakker fra himmelbjerget, hvor jeg når 77 km/t er der da ingen problemer!
driftsomkostningerne er iøvrigt en brøkdel af hvad mine biler koster mig.
MVH.Helmerhelmer

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408928
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste