/ Forside/ Teknologi / Hardware / Andet hardware / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet hardware
#NavnPoint
tedd 22408
refi 21484
Klaudi 14878
o.v.n. 12736
severino 10876
Fijala 9709
peet49 7935
Gambrinus 7284
emesen 6789
10  pallebhan.. 6757
Bygge egen batteripakke til fjernstyret ~
Fra : ulleulle
Vist : 2491 gange
100 point
Dato : 14-04-04 00:43

Hej derude.

Ja, jeg vidste ikke rigtigt, hvor jeg skulle spørge, men der var ikke umiddelbart et bedre sted, så jeg prøver i denne kategori... Jeg har nogle fjernstyrede biler fra Nikko med batteripakker på 9,6 V og sølle 800 mAh... Jeg kunne jo godt tænke mig at bygge en pakke med de stærkere (forstået som at de holder i længere tid...) 2300 mAh-batterier (str. AA), som man kan købe i løs vægt. Er der nogen, som har prøvet dette? Kender I nogen guides til det på nettet? Jeg har søgt forgæves... Jeg venter spændt og stiller 100 friske points på højkant for en nyttig erfaring/guide. Dette omfatter også opladningen af pakken. Kan man anvende en bestående oplader til en stærkere batteripakke? Skal den så bare lade i længere tid? Jeg fandt i øvrigt en god artikel om genopladelige batterier hér:
http://home.worldonline.dk/rothmann/rc/Anicd.html

M.v.h.

Ulle

 
 
Kommentar
Fra : refi


Dato : 14-04-04 01:16

Du kan da lige få et svar inden sengetid.
Nej - jeg har ikke prøvet med biler, men derimod med en mobiltelefon.
Det var dengang da batterierne kun holdt nogle timer.
Det lykkedes mig at åbne batteripakken eg efter en tur til en elektronikforretning fandt jeg nogle nye der passede men var 4 gange så kraftige. Lidt lodning og det hele virkede med samme lader og alt.
Så det er såmænd ikke så stort et problem og kan godt lade sig gøre, blot må spændingen ikke være højere end tidligere.
Men 3 gange så mange mAh det giver en masse.
Så hvis batterikassen passer til de nye - så bare i med dem.
Kræver nok lidt mere ladetid - men det må stå på laderen hvormeget den afgiver.

Kommentar
Fra : ulleulle


Dato : 14-04-04 01:39

Hej Refi. Det lyder meget, som jeg havde tænkt mig at gøre. De eksisterende batteripakker er snøret sammen i en plastic-kappe af en art. D.v.s. hvis den skilles ad, så kan den ikke sættes sammen igen. Men jeg har noget meget kraftigt selvklæbende plasticbind til bøger, som jeg påtænker at bruge. Og ja... pakken burde kunne holde 3 gange længere... = 3 gange mere fornøjelse med bilerne... = 3 gange mere populær hos nevøerne. Jeg skal bare finde nogle velegnede små metalplader, som kan forbinde batterierne. De skal ligge 2x4 i ét plan. Ved du noget om dét? Er det i øvrigt ufarligt for batterierne at lodde nogle ledninger på?

Ulle

Kommentar
Fra : natmaden


Dato : 14-04-04 10:20

Det kan du godt, men ang. indpakning, find en elektronikforretning og køb nogen krympeflex,
det er en slags flettet plastikslange/rør , som man putter den færdigsamlede batteripakke i,
og så krymper det, med varme og gør pakken helt tæt. Brug en hårtørrer.
Ang. motor/amp så vil den sikkert køre i længere tid men den vil også få mere trækkræft.
dette kan kræve at du montere kraftigere ledning mellem motor og batteri.

Nu kender jeg ikke Nikko's måde at lave batteripack på men hvis der er 3 ledninger,
er det for at give en mere jævn/skånsom opladning af batterierne.
de er så forbundet med en ledning i midten.
(+4.8)(midt)(-4.8) 'normale' batteriet oplades med en 1/10 af deres kapacitet i 10-12 timer,
og med 2300mAh vil dette sige 2300/10 = 230mAh. Med hurtigopladning på ca 2-3 timer skal du bruge 10v(2x5) ~ 1A.
Men læs lige på batterierne hvad de kan tåle.
Dette gør jeg selv med El-Fly, og det virker fint.
ang. ledning, så trækker min motor 13A ved fuld drift, og 60-80A hvis at den bliver blokeret.
Så hos mig betyder blokering af motoren, nedsmeltning/brand.
Dette kan afhjælpes/forhindres med en sikring på batteriets +ledning.

Mvh. Natmaden.


Accepteret svar
Fra : natmaden

Modtaget 100 point
Dato : 14-04-04 10:42

Ulle det er meget svært at lodde på batterierne, de kan købes med loddeflig/øje.
Her et par links jeg selv kikker på.
http://www.brinck.dk/
http://www.batterier.dk/
Mvh. Natmaden

Kommentar
Fra : ulleulle


Dato : 14-04-04 14:16

Hej Natmad. Det var nogle super gode indlæg du skrev. Jeg har kontaktet "batterier" og håber at kunne få, hvad jeg skal bruge. Jeg melder tilbage... Tak så vidt!

M.v.h.

Ulle

Godkendelse af svar
Fra : ulleulle


Dato : 21-05-04 14:13

Tak for svaret natmaden. Jeg har nu fået fingre i krympeplast fra Norge kombineret med noget selvklæbende bogindbindingsplast, idet jeg ikke kunne opdrive en rulle krympeplast, som var bredt nok til to batterier i forlængelse af hinanden. Who cares? Det hænger fint sammen, bilen drøner af sted, så nu vil jeg bygge et par reservepakker, så der RIGTIG kan køres ræs! Jeg var lidt vervøs for selve opladningen med den eksisterende oplader, men det gik også fint nok. Jeg tror, den slog fra efter 12 timers tid. Så det virker i hvert fald. Næste opgradering til bilerne bliver sikkert nye dæk... Hygge! M.v.h. Ulle
                        

Kommentar
Fra : natmaden


Dato : 21-05-04 16:16

Godt at det virkede..

Her er lige et par links. men pas på det kan være dyrt
http://www.leif-o-hobby.dk/biler_fg.htm
Her bør man tænke 'en villa eller en model bil'
http://www.rcmodel.dk (se under Benzinbiler 1:5)

Held og lykke med kørslen.
Mvh. Jørgen

Kommentar
Fra : ulleulle


Dato : 21-05-04 16:35

Puuuuha... grimme grimme griiiiiimme links. Nu skal jeg have skovlet nogle flere penge sammen. Tak for links'ne. M.v.h. Ulle

Kommentar
Fra : natmaden


Dato : 21-05-04 17:10

ja de er skumle
men stryg villaen og tag sommeren i telt.
Et fornuftigt 4 personers telt koster jo ikke mere end et par skruer til et par hjul
Min kone står i baggrunden og foreslår 'flyt i flyttekasse'...
Men man må vel drømme

Kommentar
Fra : ulleulle


Dato : 21-05-04 17:14

Så længe man drømmer, så lever man! Man skal da have noget at stræbe efter...

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste