/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Ny Hund eller ej?
Fra : Toyotas
Vist : 897 gange
50 point
Dato : 06-04-04 09:43


Hej alle.


Ja, vi har lige måtte aflive vores labradortæve på 10,5 år, da hun fik en kræftsvulst i bugen. Det er kun 5 dage siden hun blev aflivet.Vi vil gerne have ny hund, men ikke lige med det samme.
Nu er vores situation blevet noget anderledes da vi for 10,5 år siden fik vores Labrador, da vores børn dengang havde mulighed for at lufte hvalpen indtil flere gange dagligt, da vi voksne jo skulle passe vores arbejde. Jeg ville meget gerne købe ny hund, men det skal jo også være på hundens præmisser. Vi er væk ca 8 timer om dagen, og vi synes det er for lang tid for en hund at være alene hjemme. Selvfølgelig kunne vi få nogle til at lufte den, men det er jo ikke holdbart i længere tid.Vi har 2 ugers ferie i Juni, så vi overvejer om vi evt. skulle købe hund ,så vi havde den i vores ferie, for at forsøge at lære den at kende og at gøre den renlig, men problemet vil jo opstår igen når ferien er slut. Synes I det er ansvarligt at anskaffe en hund på disse betingelser. Jeg er lidt i tvivl.Ifølge min egen sunde fornuft, synes jeg ikke det er et liv at byde en hund,men hvad mener I?
På forhånd tak

De bedste hilsener
Michael Bjergstrøm




 
 
Kommentar
Fra : krakgt


Dato : 06-04-04 10:04

Hej Michael, hvis det er på hundens præmisser - så lad vær / beslutter i jer alligevel for at få hund, så gør jer selv den tjeneste at købe en hund som ikke kræver motion ( ret meget )
Jagthunde er utroligt krævende - ses på møbler / have ret hurtigt, hvis de ikke får motion ~ mindre hunde kan bedre klare "indelivet", så det er måske muligheden
Men - det giver mange glade stunder osse selvom hunden er alene hjemme i mange timer
mvh
krakgt

Kommentar
Fra : bvh


Dato : 06-04-04 10:13

Jeg synes det er et utroligt godt spørgsmål og meget svært at svare på!!
Hvis >> I << har et MEGET stort behov for at have en hund så -> JA!
Så er hunden til for jeres skyld og jeres glæde for hunden vil kunne opveje mange "alene" timer...
Når en hund er mæt sover den meget og vil sandsynligvis også gøre det, når I ikke er der. Men navnlig i starten vil det blive svært for den.
Det hele afhænger af race, hundens psyke og hvilke betingelser i giver den.
Jeres spørgsmål burde give rigtigt mange mennesker tanker til overvejelse....!!!
mvh bvh.


Kommentar
Fra : qfha


Dato : 06-04-04 10:44

En hvalp er ikke sagen at anskaffe nu. Men har I overvejet en "pensioneret" kennelhund. En som er taget ud af avlen, men kan være en fin familiehund og kan klare en lang dag ene hjemme. Der er nogle af disse som vil være lykkelige for at få deres egen familie og mere opmærksomhed end de ellers ville få i en kennel.

Kommentar
Fra : MissXX


Dato : 06-04-04 11:05

Hej Michael

Jeg kan hverken råde Jer eller fraråde Jer at få hund igen. Men kun fortælle om mine hundes liv.
De gange jeg har fået hvalp, har jeg altid haft min. 2 ugers ferie, når hvalpen er ankommet. Så har man tid til at lære hvalpen at kende (den 1. uge) og starte på alenehjemme-træning (den 2. uge). Den første tid har vi haft en skolepige til at komme og lufte hvalpen. Hun er kommet efter en 5-6 tmer, og blevet til vi er kommet hjem. Afhængig af hvordan hvalpen har udviklet sig er hun kommet i ca. 1 måned. Denne fremgangsmåde har vi haft stor succes med, og hundene er nu alene hjemme ca. 8 timer pr. dag. Dog tager vi INGEN steder om aftenen efter en arbejdsdag pga. hundene. De skal ikke være alene igen.
Jeg skal vist lige sige at den ældste hund var enebarn det første år, og affandt sig fint med at være alene hjemme. Men husk som tidligere nævnt af en anden, at vælge den rigtige race. Mine er berner sennenhunde, hvilket jeg varmt kan anbefale hvis man er til en dejlig stor hund, med middel aktivitetsniveau og meget pels. De kræver selvfølgelig lidt plads og træning (men det gør alle hunde jo).
Håber at du kan bruge nogle af mine råd.

Med venlig hilsen Linda

Kommentar
Fra : dscoop80


Dato : 06-04-04 11:30

Først vil jeg lige kondolere....
Må være hårdt a' miste et "Familie-medlem"...

Hvis i køber ny hund fra hvalp a' og den bliver opdraget med pasning a' andre osv.
vil jeg da syns det godt kan være hjemme 8 timer uden pasning, evt. gøre så den selv
kan gå ud eller evt. lave noget fix-faxseri så den har et sted a' gøre a' affaldet når i ikke er hjemme!
så kan i jo altid gå med den enten inden eller/og efter i tar på arbejde...

Mvh. Cooper

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 06-04-04 11:38

Anskaf en anden type hund end den i måtte aflive.
Grund: Man vil altid sammenligne med den man havde, og to hunde er ikke ens.
Spørgsmålet om hund igen eller ikke, er et meget svært spørgsmål.
Måske skal det være en fremtidig børnebørn-venlig hund.
Emesen.

Kommentar
Fra : babee


Dato : 06-04-04 11:56

hejsa hvad med at kigge på www.dyrenes-beskyttelse.dk under internater og køb en hune derfra der er mange der søger et nyt hjem

Kommentar
Fra : helge.t


Dato : 06-04-04 12:09

Ja, det er altid trist at skulle sige farvel til sin gamle hund, og jeg forstår godt at I ikke vil have en ny lige med det samme.
Jeg havde de samme overvejelser da min gamle hund døde, men besluttede aliigevel at få hund igen.

Min hund er alene ca. 8 timer mens jeg er på arbejde, og den går ude i sin hundegård som den er meget glad for. Når jeg på fridage er hjemme, løber den glad ud i hundegården, som om den forventer at den skal være der, men det skal den selvfølgelig ikke, når jeg er hjemme.
Hvis man ellers sørger for at aktivere/motionere hunden før man tager af sted og igen når man kommer hjem, tror jeg sagtens at hunden kan få et godt liv, selv om den er alene 8 timer dagligt. Jeg går selv en tur med hunden før jeg tager på arbejde, og når jeg kommer hjem får den en god tur på 2-2,5 timer hvor vi også træner og hvor den har mulighed for at møde andre hunde. Min fornemmelse er at hunden trives godt med at leve livet på den måde.

Jeg er opfatter jer som meget ansvarlige hundeejere, så jeg synes at I skal give en ny hund chancen for at få et godt liv sammen med jer. Har I mulighed for at lave en hundegård, kan jeg kun anbefale det.

Med venlig hilsen
Helge

Kommentar
Fra : dabj


Dato : 06-04-04 13:02

Det kan efter min opfattelse nemt besvares.
Hunde er ikke kun for pensionister og arbejdsløse.
Hunde kan sagtens gå en hel dag alene, det er kun et spørgsmål om tilvænning (oplæring) og så skal man selvfølgelig tage sig godt af dem når man kommer hjem.
Har selv haft schæfere, tyske ruhår og groenendal på de betingelser og det har aldrig giver problemer.
Mvh
dabj

Kommentar
Fra : Toyotas


Dato : 06-04-04 14:34

Jeg vil her takke Jer alle for de gode svar I har givet mig.De svar jeg har fået, er virkelig noget jeg kan bruge.
Nu har min kone og jeg da noget meget vigtigt at tale om. Det er jo meget vigtigt vi begge er enige, hvis vi på et eller andet tidspunkt beslutter os for at købe hund igen.
Endnu engang tusind tak for støtten.
De bedste hilsener
Michael Bjergstrøm

Kommentar
Fra : 25


Dato : 06-04-04 17:33


Den 1. hund vi havde var en Golden Retriever, det var en "brugt" hund d.v.s., at jeg overtog den fra en kollega, vi var utroligt glade for den hund, så da hun døde 14 år gammel, ja - så blev der et tomrum, derfor købte vi en Golden Retriever, en lille sød tæve,og senere købte vi en lille chihuahua, som var 2 år da vi købte ham, det er en lille hund med et meget stort hjerte, han kan være med alle steder, hvis man har hund og ikke har meget tid til at gå med den, så er det godt at have en have, hvor de kan løbe og motionere. Store hunde holder i gennemsnit ca. 10 år, medens små hunde sagtens kan blive 15 - 17 år. Så man binder sig altså for en del år når man anskaffer sig en en hund.
De bliver luften minimum 3 gange om dagen, for det meste 4 gange, og så løber de også ude i vores have.

Accepteret svar
Fra : Birgitta

Modtaget 50 point
Dato : 06-04-04 17:49

Hej, Michael.

Godtnok har I ikke børnene til at lufte hunden, men til gengæld har I nok mere tid og overskud til en hvalp, -ikke? Den vil jo blive "enebarn".

Men som andre har nævnt, så er det nok vigtigt, at det virkelig er et alvorligt ment ønske for jer begge to. I skal nok helst have tid og lyst til træning eller en eller anden hundesport. --Hvis I begge ønsker, at jeres nye hund skal være jeres fælles hobby, så kan det ikke gå helt galt.

Jeg havde selv lidt af problemet på et tidspunkt i mit liv: Min dejlige 4-årige Bernersennen dreng døde pludselig af en mavedrejning. Hele familien var hjemmefra i op til 8 timer, og det kunne vi ikke byde en hvalp. så derfor anskaffede vi 2..... Vi fik dem op til sommerferien med 14 dages interval, og vi rejste gudhjælpemig på teltferie med dem i en uge den første sommer... (Kors, hvor var det svært at holde 2 hundehvalpe inde natten igennem i et telt i øsende regn og torden, -de mavede sig ud under teltdugen, for der var ikke fast bund overalt...)

Men såvidt jeg husker, så havde vi ingen "alene hjemme" problemer. Min mand og jeg havde så hver sin hund, som vi kunne gå til træning med, og det var en stor fornøjelse.

I dag ville jeg nok gardere mig med en hundeglad skolepige, som der også er foreslået af nogen..

Men hvis I planlægger hvalp til sommer, så skal I i gang med at søge hurtigt. Hvalpene sidder jo ikke bare på hylder og venter på at I kommer og køber dem. Tit er de bestilt inden de overhovedet er født..
I skal beslutte en race, og så gå ind på specialklubbens hjemmeside og se, hvor og hvornår der er hvalpe til salg. De sjældnere racer er det slet ikke sikkert, I kan nå at få inden sommer.

Fortæl hvordan det går..


Kommentar
Fra : Frk_Laura


Dato : 07-04-04 23:56

I skal sørge for at vælge en hunde race, som ikke kræver meget motion/opmærksomhed. Jeghar selv en shih Tzu, og jeg går op arbejde 8 timer om dagen, og min følelse af hvad hunden laver når jeg er på arbejde er at sove.

Den er så fuld at spillopper når jeg kommer hjem, og det er så vigtigt at bruge meget tid på hunden, når i kommer hjem. Jeg vil fraråde jeg at få hund i en ferie, da i vænder unden til at i hele tiden er hjemme, og den vil så blive frusteret når i pludselig ikke er hjemme i 8 timer, og den vil savne jeg meget.
Jeg vil anbefale jeg at få hunden en fredag, og være sammen med den i weekende, og så tage på arbejde om mandagen, hvis I har mulighed, så kan i komme lidt tidligere hjem de første par dage.
Hvalpe skal tisse mange gange i døgnet, hvergang den har leget, drukket osv. så man kan få hunden renlig ved at lære den at gøre på en avis, og når den så er ½ år, så kan den begynde at holde sig om nattern og når I er på arbjede. Menen hund er også renlig, når den ved den skal gøre det på en avis.
Hvis i vælger at købe en voksen hund, så kan man godt gå ud fra at den er renlig.
Jeg håber at I kan bruge mit svar
Små hunde kræver ofte mindre af sin ejer, så hvis i tænker på at anskaffe jeg en lille hund så kan i prøve at gå ind på www.canis-minor.dk, det er special klubben for små selskabshunde. Jeg ved at DKK laver kurser for folk som ikke helt ved hvilken hund og om de skal have hund, i kan prøve at se på deres hjemmeside, for at finde et kursus nær jer www.dansk-kennel-klub.dk


Kommentar
Fra : dabj


Dato : 19-04-04 22:16

Kære kandubruger!
Du har stillet dette spørgsmål i kandu for over 14 dage siden og fået svar.
Det er almindeligt i kandu at man takker for hjælpen. Når du ikke har gjort det, skyldes det formodentlig en forglemmelse eller ukendskab til hvordan.
Man takker for hjælpen ved at acceptere et af svarene, dette gøres ved at trykke på ”accepter som svar” ovenover og til højre for det svar du synes er bedst.
Det er muligt at svaret/svarene ikke er lige hvad du håbede på, men så vælger du blot det svar der kommer nærmest.
De point du har udsat som belønning for et svar, er alligevel tabt for dig i samme øjeblik spørgsmålet er stillet.

Mvh.
dabj





Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 20-04-04 13:58

NæNæNænæ, dabj! Der står INGEN steder, at man SKAL acceptere et svar, hvis man ikke kan bruge nogen af dem.

Desuden kunne Michael jo være ude og rejse eller han kunne være kommet på hospitalet, eller han har måske travlt lige nu.
Jeg vil da hellere have, at spørgsmålet forbliver åbent, så vi (jeg) kan følge med i, hvilken hund Michael vælger, når den tid kommer.

Så giv dig bare tid, Michael.
Man skal da også lige have lov til at fordøje sorgen over den gamle hunds død.

Godkendelse af svar
Fra : Toyotas


Dato : 20-04-04 17:19

Tak for svaret Birgitta. Det er dejligt, at andre mennesker gider høre på en og vil give gode råd, når man nu står midt i sorgen. I har alle bidraget med noget, som vi begge i familien skal tænke over.Tusind tak for det.
Hilsen Michael
                        

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 20-04-04 18:06

Hej, Michael. Tak for accepten af mit svar.

Jeg håber, du vender tilbage til Kandu når I engang får sjove små hvalpeproblemer.

Og forøvrigt: Når du har haft en hund, der er blevet over 10 år, så har du sikkert også nogle erfaringer som du kan hjælpe andre med. Så hold kontakten.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste