|
| Hus belånt til op over skorstenen! Fra : TheRipley | Vist : 1089 gange 200 point Dato : 20-03-04 17:18 |
|
Sammen med min exmand ejer jeg et hus, der er sat til salg for 595.000. Huset er belånt med et kreditforeningslån på ca 340.000 og derudover har min mor et tinglyst pantebrev på huset på ca 300.000, som vi ikke har afdraget på, siden min exmand flyttede den 1/7.
Aftalen blev, da min mand flyttede, at jeg og min 17 1/2 årige søn blev boende mod at betale kreditforeningslån, forsikringer, ejendomsskat og diverse forbrugsomkostninger dvs, olie, vand mv.
Jeg forestillede mig, godt hjulpet af vores ejendomsmægler, at huset ville blive solgt i løbet af ca. 3 måneder, nu er der gået mere end 8 måneder og jeg har faktisk ikke råd til at blive ved med at betale - og da der samtidig sker det, at huset ikke bliver vedligeholdt ordentligt fordi jeg ikke har råd til det og fordi min exmand henholder sig til at det har vi ikke nogen skriftlig aftale om., så begynder det hele at se ret sort ud!
Huset er nok værd til at kreditforeningen får deres penge, men jeg er mere bekymret for de penge min mor jo har lånt os i god tro.
Hvis huset ender med at gå på tvangsauktion og bliver solgt for ex. til 440.000, vil min mor så stadig have en mulighed for at få sine penge, eller er de i så tilfælde bare gået tabt for hende, hvis de er det, er jeg jo nødt til bare at acceptere, at jeg får større og større røde tal på bundlinien, huskøbet var jo baseret på to indtægter.
Håber nogen kan hjælpe - føler mig bare så dum lige nu!
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 20-03-04 17:26 |
|
Du siger exmand - er i skilt?
Foreligger jeres aftale på skrift?
| |
| Kommentar Fra : ibenboel |
Dato : 20-03-04 17:30 |
|
Selvom jeres hus bliver solgt på auktion har din mor jo stadig et krav mod jer, der er blot ingen sikkerhed for det længere, men I kan ikke løbe fra at I skylder og hun har krav på at få dem.
Det er jo din og din exmands ansvar at I betaler hvad i skylder, at huset går på tvangsauktion betyder intet i forhold til skyldsforholdet.
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 20-03-04 17:35 |
|
Så burde det jo også kun være dig der har haft rentefradraget.
Hvis dine betalinger skal forståes som en slags husleje, vil I stadigvæk begge hæfte.
Da realkreditten jo ikke er noget problem vil jeg da foreslå at din mor køber huset og du derefter laver en aftale med hende.
Hun vil jo kunne købe huset for restgælden ved kreditforeningen da hun jo i forvejen ejer resten.
Så hvis I sælger til hende for den restgæld der er (640000) kan hun jo bare bagefter optage et lån på de 340000.
Så er huset hendes og hun kan leje ud til dig som I bliver enige om.
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 20-03-04 17:44 |
|
Nej - men han skal vel ikke betales hvis du/I (I skal jo være enige) selv finder en køber.
Det er helt klart den billigste løsning og du behøver ikke flytte og har så kun din mor at stå til ansvar overfor.
Din exmand er jo så også ude af billedet.
Men det skal være indet det er for sent.
| |
| Kommentar Fra : ibenboel |
Dato : 20-03-04 17:44 |
|
Din mor er ikke juridisk dårligere stillet selvom huset bliver solgt. Hun har et krav mod jer begge.
Men hun er jo økonomisk dårligt stillet, hvis I ikke er i stand til at afdrage på skylden. Så er det papir som pantebrevet er skrevet på ikke ret meget værd jura eller ej.
Men selve kravet har hun og det er gyldig i min. 20 år. Forældelsen afbrydes ved at sende begge debitorer et påkrav om betaling. Det skal for en sikkerheds skyld kunne dokumeteres, at det er sket inden 20 års forældelsesfristen.
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 20-03-04 17:47 |
|
DEt juridiske er noget andet, men da det hele er familie er det lidt dumt at kæmpe om det i retten.
Men klart i hæfter begge til jeres dødsdag.
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 20-03-04 17:59 |
|
Uanset hvad så skylder I i fællesskab din mor pengene.
Og I kan ikke bare dele beløbet.
I hæfter begge til det fulde beløb er betalt.
Muligheden kan være at i sidste ende er det kun en af jer der betaler det fulde beløb.
Din mor kan tage fra hvem af jer hun har mulighed for.
Så er det pludselig dig og din ex der har et krav mod hinanden.
Jeg ville finde en fredelig løsning inden i alle er fattige.
| |
| Kommentar Fra : ibenboel |
Dato : 20-03-04 18:02 |
|
Jeg syntes ikke det er en god ide at din mor køber. Selvom hun køber til restgælden, så skal huset jo istandsættes og vedligeholdes m.v. Det er vel ikke noget at byde hende, når hun i forvejen har penge i klemme.
Hvis I ikke kan afdrage nu, så er det ikke andet at gøre for hende at vente til I har råd. Som jeg skrev før er pantebrevet gyldigt i 20 år. Nu ved jeg ikke hvor gammel din mor er, men ved hendes død går pantebrevet i arv - evt. til dig ??? så er det dig der har et krav mod din mand. Så må vi håbe han bliver noget værd til den tid.
Pøj Pøj - jeg håber ikke din mor lider nød.
| |
| Godkendelse af svar Fra : TheRipley |
Dato : 20-03-04 18:14 |
|
Tak for svaret refi.
Og tak til alle I andre, I fik min samvittighed til at føle sig lidt bedre tilpas, en ting er at mangle penge - det er endnu værre at være bange for at komme til at snyde dem, der stoler på en - tak for hjælpen
| |
|
Hvis din mor ikke mangler pengene, altså hvis de penge i lånte af hende ikke er nogle penge hun igen har lånt.
Hvis din mor ikke har noget problem med at DU låner de 300.000,- af hende afdragsfrit og evt. rentefrit, her skal der så laves et nyt lånebevis hvori der står at lånet er givet som "Er det anfordring(Husker det ikke helt, men snak med en advokat, Det er et specielt ord som gør at skattevæsnet ikke kan kræve din mor skat på rente indtægt = gældene markeds rente selvom hun egentligt ikke har nogen rente indtægt!)"
Få nu din eks. mand til at skrive under på at han fra siger al ret til evt. fri værdi i huset (hvilket der jo ikke er), og han nu er totalt gældfri og uden forpliktigelser i henhold til huset.
Du står nu med en lav husleje (1.200,- til 1.500,- v. 30 års lån, 4%)
Du sidder billigt i huset.
Du har en god opsparing i huset.
Du slipper omkostninger ved flytning til andet sted.
Du/i slipper for at betale på noget du ikke længere har.
Du slipper økonomiske tvister som trækker ud i mange år med din ex. mand.
Du har råd til at købe noget maling til huset.
Du kan evt. få 500,- (eller mere hvis du vil) af din søn i husleje når han bliver 18, hvis han ellers tjener nogen penge!
Nu er det meget rosenrødt optegnet dette her, men absolut noget at tænke over.
Hvis i sælger blir det jo sikkert med underskud, og det værste som findes er at betale til noget man ikke har og aldrig får........det slider virkeligt på sig.
Så hvis din mor er villig til dette her, og du ikke har moralske plager med at skylde din mor 300.000,- som hun alligevel ikke mangler, så ville jeg gå efter den og lade tiden hæve huspriserne stille og roligt, og enten gøre dig gældfri eller give dig en god pensions opsparing!
Men snak med banken og lad en advokat ordne ALLE papirene mellem dig og din ex., der er ikke plads til juridiske fejl!
| |
| Kommentar Fra : TheRipley |
Dato : 20-03-04 19:52 |
|
Tak for rådene Bo,
Det lyder besnærende, men som du selv er inde på, kan det give moralske skrupler, at skylde sine forældre penge og jeg vil nok have det bedre med en klokkeklar reel økonomisk tilbagebetalingsaftale med dem.
I forvejen tror jeg egentlig, at de har svært ved at klare at vi lånte penge af dem og så blev skilt - og det har krævet mange og lange snakke om psykisk vold bare at få dem til at forstå at skilsmissen var nødvendigt.
Men du har ret , det lyder rosenrødt, så jeg gemmer dit brev
| |
|
Du skal huske at hvis i sælger huset:
Gæld =
Kreditforening = 340.000,-
Mor = 300.000,-
Samlet gæld = 640.000,-
Salgs pris = 595.000,-
Totalt underskud uden omkostninger til ejendomsmægler og advokater = -45.000,-
Ok, lad os sige det går i -70.000,-
Det er jo til at leve med, men vil din ex. nogensinde betale hans 35.000,-? eller vil din moral gå ind og betale dem for ham? er din mor villig til at miste de 35.000,-? eller vil hun hellere lade dig beholde huset og få en mulighed til at komme fra det hele med overskud, set på et længere plan.
Har du 10-20.000,- til indskud/renovering/anskaffelse af småting til den nye lejlighed, eller skal du hen og spørge hvor moralen ikke kan lide at være?
Sælges huset på tvangs auktion, hvilket dine forældre jo ikke må lade ske(så vil de nok hellere udskyde betalingerne på deres lån), så bliver det jo helt sikkert nogle andre tal, med fed rød skrift.
Hvis dine forældre overtager huset og lader dig leje det, ja så kommer skatte far jo bare og vil have en bid af kagen også (skal dog lige diskuteres med en revisor, da der er flere måder at gøre det på)
I er nød til at gå igennem noget mere psykisk vold, og virkeligt diskutere dette igennem inden i beslutter jer.
| |
| Kommentar Fra : TheRipley |
Dato : 20-03-04 20:36 |
|
Ikke bare jura, nej - men jeg vil gerne have huset solgt og lave en fornuftig afdragsordning med min mor - hvad hun aftaler med min exmand, det vil jeg i så tilfælde fuldstændigt lade dem om, men jeg tror ikke hun giver ved dørene - hvis jeg kunne snakke med min eksmand om tingene blev der jo nok også til nogen reperationer nu.
Ved at jeg kan låne til indskud i en lejebolig - der også gerne må ligge på landet - hos min bank, kan bestemt ikke stille sikkerhed, men plejer ike at snyde dem og det ved de godt!
Men det er da noget rod det hele, desværre!
| |
|
Ja det er noget rod, men løsningen er altid tættere på end man tror, man skal bare se i alle retninger
Jeg ønsker dig held og lykke
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|