/ Forside/ Interesser / Helbred / Sorg & Krise / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Sorg & Krise
#NavnPoint
Birgitta 1660
Nordsted1 970
dova 930
ans 781
mangorossa 720
creamygirl 610
vaxen 560
Teil 550
pipzi 510
10  clou 510
KÆMPE PROBLEM...
Fra : musen21
Vist : 953 gange
50 point
Dato : 14-03-04 14:52

Jeg har et kæmpe problem og har brug for noget hjælp...
Jeg skal ud og flyve for første gang og har det sku ikke særlig godt med det.
Det der med at blive lukket inden har jeg det svært med og selvfølig FALDER vi nu ned!!!
Hvad kan jeg evt. gøre for at få det bedre, og slappe af.
(Skal lige sigers jeg er bange for at sejle, jeg bliver ikke søsyg men bliver hunderad)
Jeg skal af sted i weekenden så har ikke brug for platte svar så tag det lige seriøst...
Håber i kan hjælpe... Hilsen Musen21...

 
 
Kommentar
Fra : Wilduhr


Dato : 14-03-04 14:59

Hej musen21

Puhh haa, stakkels dig...

Jeg har ikke det endegyldige svar, men én ting ved jeg: du må ikke lade angsten få taget i dig, for så kan du ikke stoppe det igen, så det handler om, at få tankerne styret væk fra det "grimme".

Du kan evt. lukke øjnene (ved opstart) og trække vejret dybt samtidigt med at du tænker på alt andet end din angst.
Det lyder nemmere end det er, det ved jeg godt
En anden mulighed var måske at tage en sovepille så du sover det meste af flyveturen??

Mhh
Wilduhr

Et forslag

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 14-03-04 15:06

Der findes større risiko momenter end at falde med en flyver, det nytter nok ikke noget at fortælle dig det. Lægen må kunne give noget beroligende, og nogle gode råd. Det er jo ikke så sjældent ,at være bange for lukkede rum og for flyvning. Ja - ring til lægen! Pøj Pøj.
Valde.

Kommentar
Fra : tempraslamse


Dato : 14-03-04 15:10

Hejsa Musen21

Jeg ville råde dig til at finde noget afslappende musik, og tage det med i en diskmann......noget du elsker at lytte til.... noget som virkelig får dig til at slappe af, evt. falde i søvn til...... og så evt. få noget beroligende hos dil læge.

Mvh Lamse

Kommentar
Fra : tempra


Dato : 14-03-04 15:11

Jeg ved ikke om det hjælper dig, men chance for at falde ned med en flyvemaskine er lig 0.... Det er farligere at gå på fortovet.. Jeg kan godt sætte mig ind i klaustrofobi situationen. Jeg syntes du skal sige det til fly-pertionalet som vil råde og vejlede dig. De er pro....
Første gang jeg skulle flyve var jeg også noget betænkelig, men det er faktisk en fed fornemmelse, at mærke de enorme kræfter drive flyet frem på startbanen.
Fakta: Flyets krop og vinger er hårdest belastet nå det står på jorden.. Vingen er beregnet til et træk opad og ikke et træk ned ad og rent statisstisk er chancen størst for at flyet falder adskilt, så skal det stå på jorden, og det har man aldrig hørt om..
Sikkerhed: Et morderne fly flyver selv, og lander selv. piloterne et faktisk bare med for at kontrolere at det virker som det skal, og dem i kontroltårnene holder øje med om alle er i forskællig højde.
Håber det hjælper dig..
VH tempra

Accepteret svar
Fra : frieda

Modtaget 60 point
Dato : 14-03-04 15:14

Jeg lider selv af klaustrofobi og bryder mig så absolut ikke om at flyve.
Hvad jeg gør, er:

Snup en halv valium, hvis du kan få fingre i en, ellers gå på apoteket og køb BALDRIAN, der er et beroligende naturprodukt.
Hvis Baldrian tag én/to aftenen før, og den morgen du skal flyve.
Medbring walkman/cd-spiller, noget beroligende at læse i og tyggegummi.
Hold dig langt væk fra alkohol, selvom mange vil anbefale det.
Kom i god tid, men ikke flere timer for tidligt, således at du rigtig kan sidde og blive nervøs.
Hvis du skal rejse alene, find en plads ved siden af stewardessen inde i flyet.
Sæt dig godt til rette, gerne ved vinduet, det giver dig en følelse af, at du kan komme ud.
Oven over dit sæde findes en "dims", der blæser kølig luft. Skru den op på fuld drøn og ret den mod dit ansigt. Nup naboens også, hvis du kan komme afsted med det.
Denne kølige blæst i dit ansigt er din "livline" under turen.
Sæt walkmannen i gang med noget dejlig musik og fordyb dig i noget godt læsestof, mens du tygger på tyggegummi (der hjælper på øreproblemer).
Alt dette gør du, allerede inden flyet letter.
Du skaber dig et lille "sikkert" rum.
Bliv så vidt muligt siddende sådan under hele turen.
Drik en masse men som sagt ingen alkohol. Mineralvand eller f.ex. cola, der er mægtigt effektivt mod en lettere kvalme.
Musikken hjælper dig også til at distancere dig fra alle de (helt naturlige) "underlige" lyde, der er under en flyvetur.
Go' tur!
Bare rolig det skal nok gå.
Hvem ved måske kommer du endda til at nyde turen!

Lad os vide bagefter, hvordan det gik.

Frieda

Kommentar
Fra : karinrb


Dato : 14-03-04 15:27

Hej Musen21,
tidligere var jeg enormt bange for at flyve, faktisk så bange, at jeg blev syg inden og måtte aflyse. Det var både ferier og arbejdsmæssigt. Ærgerligt. Så fik jeg det råd, at jeg skulle finde en lille ting, som jeg havde fået af en jeg holdt af. Den skulle jeg have i lommen, og når jeg gik om bord i flyvemaskinen, skulle jeg holde om den og koncentrere mig om gode oplevelseer, jeg havde haft med giveren af min lille "maskot". Hvis jeg kom til at tænke på det ubehagelige "at flyve, at være lukket inde" skulle jeg trække vejret dybt og vende tilbage til de gode tanker, det havde jeg skrevet ned ikke fordi jeg er glemsom, men fordi det skulle hjælpe mig med at huske, at mine tanker kun skulle dreje sig om noget rart. Vi kom i luften, jeg hverken kastede op eller døde af skræk, og efter 4 timer kom jeg pludselig i tanke om, at jeg ikke krampagtigt havde klemt om min maskot i et stykke tid, men nærmest opfattede det som at køre i tog. Vi skulle flyve i 8 timer, så jeg havde hånden i lommen igen, da vi skulle lande. Min lille ting er et træ-æg, som jeg vel ikke behøver at fortælle, at jeg altid har med mig, når jeg flyver.
Hilsen og god flyvetur
karinrb

Kommentar
Fra : itgrafen


Dato : 14-03-04 15:27

En helt tredie mulighed er at du får fat i en nlp terapeut der kan hjælpe dig med din sele og flyveskræk. det skulle kunne nåes inden weekenden - hvis du ikke vil vælge en nlp terapeut kan du overvej en tft terapeut. kig evt på www.tftdanmark.dk hvor du kan se at tft (tankefeltsterapi) er en meget virksom metode ved alle typer fobier.

fravælger du terapeuterne og ønsker at klare det selv.
Så tænk grundigt over hvor stor risikoen er for at falde ned - meget tæt på nul
overvej hvor vanskeligt det vil være at nå dit mål på andre måder end med flyet, det vil sikkert være uoverkommeligt svært
og fortæl dig selv hvor din angst sidder - nemlig mellem dine ører. En fobi er et sæt tanker der ofte har meget lidt med virkeligheden at gøre. Og det er et spørgsmål om du vil lade dig styre at disse tanker, eller om du vil vælge at skifte dem ud med nogle der er mere passende.
jeg ved godt at det er svært, men det kan lade sig gøre

god tur
dorthe

Kommentar
Fra : johnni


Dato : 14-03-04 15:30

hej musen.
kender det selv alt for godt.for har det på samme måde..

men jeg syntes friedas råd til dig er godt.men i stedet for en halv valium skal du nok tage en hel.
håber det kommer til at gå godt for dig og held og lykke.og du skal ikke stoppe her,arbejd videre med det når du kommer hjem..

johnni

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 14-03-04 15:31

Få en plads ud mod gangen, tag en cognac eller to, og bild dig selv ind du sidder i en bus.

God tur.

Kommentar
Fra : frieda


Dato : 14-03-04 15:32

Jeg forslog en halv, fordi Musen forhåbentlig ikke er vant til at tage valium

Kommentar
Fra : johnni


Dato : 14-03-04 15:43

ja ok.frieda det håber jeg da heller ikke hun er men hun kan godt klare en hel..

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-03-04 18:01

Hej, Mus. Jeg synes osse, ar friedas svar er rigtig godt, og jeg tror, at det kan hjælpe dig en masse.
Men når du kommer hjem, så er det nok enormt vigtigt, at du kommer i gang med noget fobi-terapi? Det lyder som om der er flere ting i dit liv som du er bange for?

Tal med din læge om, hvor svært det er/har været at skulle ud og flyve. Han kan forhåbentlig anbefale dig til en god behandling. Det private terapeutmarked kan jo godt være lidt uigennemskueligt for almindelige mennesker uden erfaring. -Lægen kan jo også i første omgang give dig en recept på nogle beroligende piller, valium eller noget andet. Og lægen kan fortælle dig om du skal tage en halv eller en hel pille.

Jeg håber, at din tur går godt.


Kommentar
Fra : johnni


Dato : 17-03-04 01:36

hej igen hvis du har mod på det findes der mange steder som dette.

hilsen johnni.
http://www.fobiskolen.com/

Kommentar
Fra : musen21


Dato : 30-03-04 11:17

Hejsa igen så er jeg kommet hjem fra en kanon ferie, og jeg ville lige takke for alle de gode svar. Jeg har valgt at give de 50 point til frieda da det var det svar jeg havde brug for. Tak for hjælpen. hilsen musen21

Godkendelse af svar
Fra : musen21


Dato : 30-03-04 11:18

Tak for svaret frieda det var lige det jeg kunne bruge. hilen musen21
                        

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 30-03-04 13:13

Hej, mus. Tillykke med at det hele gik godt! Husk det til en anden gang. Men er det ikke osse rart at være hjemme igen!

Kommentar
Fra : frieda


Dato : 02-04-04 13:45

Hej musen
Dejligt at du kunne bruge mine råd, og at du havde en go tur.
Jeg er vel hjemme fra hospitalet.
Frieda

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste