|
|
Uha, uha, dit spørgsmål ender med at blive en kæmpe roman, alle kvinder elsker at skrive noget om dette emne.
Men klø bare på alle sammen, men fortæl også om i har oplevet ægte kærlighed, og modtaget den? (Undskyld jeg blander mig, i dette livets store spørgsmål)
Dyne måske kan vi mennesker ikke finde ægte kærlighed, måske fordi vi ikke selv kan give den.
Jeg ved godt nogen vil svare: En mor kan til sit barn.
VH Palle Hansen
| |
| Accepteret svar Fra : Fnollerpige | Modtaget 310 point Dato : 08-02-04 01:41 |
|
Ægte kærlighed !!!
På en kold og kynisk dag ville jeg sige: en total irrationel følelse, en sygelig trang til, at hævde sig selv og få andre til at være med.
MEN på en god dag er kærlighed (for mig i hvert fald) blind tillid - begge veje, en dybfølt fornemmelse af at være det rigtige sted, med den rigtige person.
(det kan forveksles med venskab!!!)
Ægte kærlighed har intet med sex at gøre eller andet lir, kærlighed findes ikke kun mellem mand og kvinde men mellem forældre og børn, og blandt venner.
I forbindelse med parforhold synes jeg det forholder sig således:
"Kærlighed er det der er tilbage når den første forelskelse ligger sig....."
- og der er forskel på at være forelsket i nogen og elske nogen.
Det var et kort svar - tror sagtens man kan komme med en kilometer tråd om "hvad" der for den enkelte er kærlighed, men du spurgte kort og præcist.... jeg prøvede at svare kort og præcist.
Karina
| |
| Kommentar Fra : Dyne |
Dato : 08-02-04 01:44 |
|
Hmm... - gode svar indtilvidere...
Der er bare somom at jeg lige mangler noget i min formulering af spørgsmålet, som gør svarene helt rigtige... -nå, det må jeg vist lige tænke lidt over...
Mvh Dyne
| |
|
Dyne, ja gør det - vil med glæde deltage, for er sikker på det du "tygger på" er noget de fleste gør - før eller siden
Karina
| |
| Kommentar Fra : ram2 |
Dato : 08-02-04 01:48 |
|
>Dyne
Du kommer nok til at specificere hvilken slags kærlighed der er tale om - Kærligheden manfesterer sig i mange former, og dit spørgsmål kan derfor ikke eentydigt besvares.
Men til dit spørgsmål: "Hvad er ægte kærlighed" kan jeg svare dig, at al kærlighed er ægte - Uægte kærlighed er ikke kærlighed.
Mvh
Ram
| |
| Kommentar Fra : Dyne |
Dato : 08-02-04 01:52 |
|
Ok. Jeg aner virkelig ikke hvordan jeg lige skal få det skrevet ordentlig...
Ville det være ok, at ændre spørgsmålet at det bliver til en hel lille historie, som i så kan komme med kommentarer til, oder was?
Mvh Dyne
| |
| Kommentar Fra : Dyne |
Dato : 08-02-04 01:52 |
|
Ok. Jeg aner virkelig ikke hvordan jeg lige skal få det skrevet ordentlig...
Ville det være ok, at ændre spørgsmålet at det bliver til en hel lille historie, som i så kan komme med kommentarer til, oder was?
Mvh Dyne
| |
|
Jammen det kan jeg da ikke se noget galt i - hvis det er det der virker for dig - så fyrer du bare løs, og hvem ved måske - nogen - en eller anden har en mening, et råd til det du skriver om - om ikke andet får du det ud - og det er så det....
Give it a try....
Karina
| |
| Kommentar Fra : Dyne |
Dato : 08-02-04 02:16 |
|
Hehe - det gør jeg så...
Ok. Så her kommer en lynudgave af min livshistorie hvad følelser angår.
I 6-7klasse engang skete det for første gang. Man blev sandelig lidt forelsket. Det var da meget hyggeligt, bort set fra at jeg aldirg fik andet ud af det, end at jeg havde en god veninde. Ikke fortalt hende det helt store om det. Det, der så meget tydelig står tilbage er; en dag, hvor vi kom lidt (læs: meget lidt) ind på det, fandt jeg ud af at der overhovedet ikke var noget den anden vej omkring. Det var en hel anden hun havde et godt øje til.
Sådan skal det åbenbart også ende fremover:
De to forrige skoleår har jeg været på efterskole. Der får man jo et rigtig tæt forhold til sine venner, da man jo går op ad hinanden hele tiden. Og man hele tiden lige kan fange den anden, hvis der er noget man vil snakke om. Der var så en af pigerne som jeg gik med begge år. Hen engang i mindten af det andet år, er det lige så stille kommet til at vi snakker rigtig godt sammen. Jeg var (næsten selvfølgelig) forelsket i hende, men ikke den anden vej. Det sagde hun med det samme som jeg gav udtryk for mine følelser omkring det. Vi fik snakket om det, og det blev til et rigtig godt venne-forhold (og altså ikke noget sexuelt, hvis det skulle have betydning for nogen ;) ). Vi kunne altid snakke med hinanden, og der var så godt som ingen hemmeligheder mellem os. - dét, der gjorde det endnu tydligere var at hun havde nogle psykiske problmer, samt at jeg heller ikke havde (eller har) det for godt. Det gjorde på en eller anden måde at det hele blev lidt mere specielt, da jeg aldrig havde snakket om det med nogle før.
I løbet af sommerferien fik jeg besøgt hende to gange, hvor der hele tiden var en stigende afstand imellem os. Vi snakkede næsten konstant sammen over nettet, men...
En gang i skoleårets start (altså efter efterskolen, hvor vi begge nu var gået på det gymnasielle) var jeg igen oppe for at besøge hende. Der kom hun med den utalelse at en af hendes problemer nu også var nået til at omfatte mig (dog ikke hendes eksakte ord, dem kan jeg ikke huske, men hun fik sagt det ret flot) - altså sociofobi. Hvilket så resulterede i at vi det sidste ½års tid dårligt har hørt et klap til hinanden.
Forleden fik jeg lidt livstegn fra hende, hvor hun så sagde at hun havde det bedre igen. Vi aftaltes at mødes igen (dels pga. at hun gerne ville det, men nok mest fordi at jeg ikke har det så godt lige for tiden...).
Nu er jeg bare næsten sikker på at det er forbi mellem os...suk. Det er jeg meget ked af, da det åbenbart altid ender sådan med hunkønsvæsner jeg holder af. - de finder sig nogle andre og mere interessante. Det slår så bare endnu hårdere nu med hende, da jeg for første gang prøvede at have en rigtig ven...
Hvad er det som er forkert????
Ok, nu er jeg ved ikke at kunne holde rede i mere lige nu... - spørg nærmere ind...
Mvh Dyne
| |
|
*GG Waaauw har du taget maskinskrivning .....
Ikke fordi jeg er den store Dr. Ruth (det lader jeg andre på Kandu om, at være) men jeg kan regne mig frem til du ikke er så gammel (ikke at det egentlig betyder noget) jeg har lidt svært ved, at se hvad du vil have din ven skal gøre - der er meldt klart ud om følelserne synes jeg, at kunne udlede af din tekst - der er intet i det fra din vens side, vel!!!!
Kan det tænkes du har skræmt hende væk selv ?? Været for "meget"... er det måske derfor I nu glider fra hinanden??
Hvad er du vil have af hende og seriøst - tror du at du kan få det ?? Naah...
Der er ikke noget der er forkert, jeg ved jo ikke hvordan du "bliver" når du forelsker dig, men har du selv tænkt på om du måske skubber folk væk, i din iver efter at få en kæreste ?? - nu vil jeg liiige spille skide gammelklog ... det skal nok komme helt af sig selv - giv det tid.
Øv det er altså svært når man ikke kender mere til omstændighederne, men jeg kan da i det mindste sige dig ... op med humøret, hvad er det egentlig du godt selv kunne tænke dig at der skulle ske nu ??
Karina
| |
| Kommentar Fra : Dyne |
Dato : 08-02-04 02:50 |
|
Hej.
Jeg skriver lige mere i morgen....
Sov godt...
Mvh Dyne
| |
|
Ja gør du det.....
Sov godt ...
Karina
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 08-02-04 02:55 |
|
I puberteten forstærkes al ting, her er som regel et spørgsmål om alt eller intet. Her ligger nok jeres begges problem. Her I overhoverdet været parate til at gå ind i et forhold. Du har nok (desværre) kun set verden lys eller mørk og glemt alle de andre farver i spekteret.
Der er et ord der hedder socialfobi, men om din "kærerste" har haft det eller brugt det som en undskyldning er nok spørgsmålet.
Kærlighed er ikke noget der opstår men mere en proces, og din kærlighed til hende har nok gjort dig lidt blind. Passer I til hinanden, er I i harmoni med hinanden, har I noget tilfælles der kan binde jer, og sådan kunne man blive ved at svare.
Meget tyder nok på at jeres tidligere "forhold" har betydet mere for dig end hende.
Hvis ikke mange at de ting jeg har nævnt, er til stede, vil et varigt forhold nok ikke kunne bestå.
Jeg ved godt det er let at sige at der findes andre piger, hvis man lige netop brænder på een, men det gør der, og den dag vil helt sikkert også komme for dig, hvor I er to der har fundet den eneste ene, og den dag vil du sikkert le af dig selv hvordan tidligere var.
Mit råd er at give tingene tid, så kommer det hele lige pludselig helt af sig selv.
Ellebye
| |
| Kommentar Fra : oldwiking |
Dato : 08-02-04 09:53 |
|
Svaret må du for pokker kunne gøres kortere
Gensidighed som giver muligheden for at kunne eksistere sammen også nå rynkerne hænger ned over øjnene m.m.
OW
| |
| Kommentar Fra : Dyne |
Dato : 08-02-04 10:31 |
|
Hej igen.
I har nok ret...
- det kan da godt være at det hele har været for meget for hende. - dog vil jeg gerne lige have lov at forsvare hende ang. sociofobi. Jeg har ingen grund til at tro på hende, og det er altså ikke kun mig den har omfattet, men mange andre. -samt at hun har været i behandling. Og endvidere, hvis det var en undskyldning, hvorfor så vælge den fra?
Nå, nu vil jeg ikke gøre mere ud af det, da det jo egentlig er en smule lige meget.
- nu tror jeg bare at jeg vil prøve at slå mig lidt til ro. Have hende som en veninde som man ser en gang imellem, og så ellers have det som et godt minde.
(bwadr, jeg hader at sige noget i den stil, men det er nok det, der er mest fornuft i...)
Mvh Dyne
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 08-02-04 11:58 |
|
>Dyne
Jeg kender selv den fobi du taler om fra egen krop, og den er yderst ubehagelig, blot tanken om at være sammen med andre bliver man syg ved, så det kan jeg godt skrive under på.
Men i øvrigt er din slutindstilling meget fornuftigt, og hvem ved om ikke venskabet i længden kan føre til en gengældt kærlighed, blot du ikke selv lader dig opsluge af den.
Pøj, pøj.
Mvh
Ellebye
| |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 08-02-04 12:09 |
|
Et kort svar.
En dyb varm følelse.
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 08-02-04 13:48 |
|
Ohhhh dear...
'Der duperede du mig sgu' a'li'veller Ram... hatten af for den, det kan vist ikke skrives meget tydligere:
[citat]
Du kommer nok til at specificere hvilken slags kærlighed der er tale om - Kærligheden manfesterer sig i mange former, og dit spørgsmål kan derfor ikke eentydigt besvares.
Men til dit spørgsmål: "Hvad er ægte kærlighed" kan jeg svare dig, at al kærlighed er ægte - Uægte kærlighed er ikke kærlighed.
Mvh
Ram
[citat]
Jeg kan godt li' Fnolles udlægning af at adskille ordet "kærlighed" og ordet "forhold"
Hvorfor i det hele taget stille dette spørgsmål? Det er da noget hen a'la diskutere ufoer... man bliver ALDRIG færdig med emnet. Palle... det er derfor det hedder et af livets store spørgsmål - men kun et af MANGE.
Den reneste form for kærlighed må være (for mig) uselvisk kærlighed, at kunne give kærlighed uden forventning om at få noget til gengæld.
Af alternativer, så er der da meget på nettet http://dty.dk/symboler/elementer/menter.htm dette er bare et enkelt eksempel.
Kan I alle sammen ha' en fortsat god søndag... sofaen kalder
| |
| Kommentar Fra : Dyne |
Dato : 08-02-04 14:01 |
|
Nå, jeg tror bare at jeg er nået til den konklusion at jeg lader det gå som det går.
- og så må jeg hellere også få lukket spørgsmålet inden der går smalltalk i den ;)
Mvh Dyne - go' vinterferie til de, der har det. - og til resten; sur røv...
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 08-02-04 14:37 |
|
Nåforsøren, mit svar forsvandt...
Jeg prøver igen...
Dyne. kærlighed er noget forskelligt efter hvor man er i livet.
Som lille barn ville man dø uden sine forældres ubetingede kærlighed. Man kan nyde uden at yde.
Når man frigører sig fra sine forældre, så frigør man sig også fra den barnlige kærlighed, og det kan føles utrygt.
Og så søger man den betingelsesløse kærlighed fra "den eneste ene". -Jo mere, man har savnet kærligheden i sin barndom, jo mere desperat leder man efter den i begyndelsen af sit voksne liv.
Med tiden, når man får ægtefælle og børn, så bliver kærligheden mere noget med "at elske" -i stedet for "at få kærlighed".
Og det sjove ved det er, at ingen kan forbyde dig at elske! Din veninde, din nabo, dine forældre. Du kan tillade dig selv at elske dine medmennesker betingelsesløst og møde dem med et nysgerrigt ønske om at forstå dem.
Og så vil du opdage, at du har et liv fuld af kærlighed.
| |
| Kommentar Fra : fnug82 |
Dato : 03-08-04 16:15 |
|
hvis man føler man ikke kan leve uden hinanden.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|