---

Jeg har igennem de sidste 13 måneder haft mange problemer med min ekskæreste.

Han har truet og chikaneret mig på mange måder og fik tilhold mod at kontakte mig på nogen som helst måde i januar 2003. Det hjalp dog ikke og tilholdet er blevet overtrådt utallige gange. I går var vi så i retten, hvor jeg ikke kom til at vidne, da han endelig tilsyneladende så i øjnene, hvad han havde gjort og erkendte alle de forhold, politiet havde valgt at tiltale ham for. Jeg fik dog mulighed for at fortælle retten, hvordan det har påvirket mig, hvilket var en stor tilfredsstillelse, da jeg har følt gennem meget af forløbet, at det er lovovertræderen, der har fordelene på sin side og ikke "offeret". (Jeg nægtet at påtale mig offeridentiteten, derfor "!)
Undervejs i det lange forløb har han været indlagt på psykiatrisk afdeling 2 gange. 1.gang var i december 2002, hvor han var tvangstilbageholdt på lukket afdeling i 10 dage. Han havde foretaget sit 5. klodsede selvmordsforsøg, der som alle de øvrige set med mine øjne var forsøg på at manipulere mig (de foregik alle ved at snitte sig i håndleddet og alle her ved min lejlighed) til at genoptage en eller anden form for forhold til mig. Efter at skadestuen havde lappet ham sammen, kom han tilbage hertil, og da han inden selvmordsforsøget havde tilstoppet min lås, kunne jeg ikke komme ind i min lejlighed. Han jagtede mig rundt på gaderne med en hobbykniv og truede med at slå mig ihjel, og da han ikke kunne fange mig, ja så snittede han løs i sin egen hals. Da politiet endelig kom, var han brudt helt sammen og det endte altså i 10 dages tvangstilbagehol-delse. Han fik etiketten "en personlighedsforstyrrelse, der ikke tåler afvisninger" af hospi-talet!
Vel udskrevet genoptog han forsøgene på at presse mig til at tage mig af ham, holdt fra marts 2003 en pause på 10 uger, og fortsatte så ellers, hvor han slap. Hel hans tilværel-se ramlede efterhånden sammen og han mistede såvel lejlighed som job, for al hans energi gik til at forsøge at komme i kontakt med mig. I september 2003 fik han anklage-skriftet fra politiet og så valgte han at kontakte hospitalet selv. Han var indlagt på lukket afdeling igen i ca 2 mdr, blev overført til åben afdeling og udskrevet lige før jul. Denne gang lød diagnosen på depression med tvangstanker. Under denne indlæggelse har der været en enkelt episode (og ligeledes en efter udskrivelsen) med hærværk som jeg selvfølgelig ikke kan bevise er foretaget af ham, men begge dele er ting, han også tidligere har gjort. Bortset fra disse 2 episoder har jeg haft fred for ham siden september 2003, hvilket har været en usigelig lettelse.
Så meget baggrundshistorie for at komme til mit spørgsmål. I retten kunne skyldsspørgs-målet ikke drages i tvivl, men strafudmålingen skulle vente, til der var blevet foretaget en mentalundersøgelse med henblik på, at han skulle have en behandlingsdom.
Er der nogen af jer, der har nogen viden om, hvad en sådan behandlingsdom kan/vil indebære? Indlæggelse? Terapi? Hvor længe? Og ikke mindst: Kan jeg gøre mig noget som helst håb om, at det vil hjælpe, så jeg igen kan begynde at leve mit EGET liv i stedet for hele tiden at være påvirket af, hvad han gør eller ikke gør. Jeg er godt klar over, at en behandlingsdom kan have mange forskellige udformninger, men jeg håber, at min lange udredning om forløbet måske ligner noget, nogen af jer kender til.
Under alle omstændigheder håber jeg på input eller respons fra nogen, der kender det fra en anden side end den, jeg har levet i så længe.
Knus fra Tusneldada

---

Hej Tusneldada

Jeg arbejder med unge sindslidende hvoraf nogle har en behandlingsdom, så jeg vil meget gerne svare dig .........men lige nu har jeg huset fuld af teenagerunger, så der er ikke rigtig ro til at skrive.....så jeg skriver mere senere i aften

// Toupie

---

Hej Tusnelda.

Jeg har via mit tidligere job haft rig lejlighed til at følge forskellige typer kriminelles levnedsforløb, og jeg kan sige dig helt klart, at selv om der findes mange dårlige eksempler så må en behandlingsdom altid være bedre end almindeligt fængsel.
Fængselsstraf er et nødvendigt onde, der sjældent har nogen effekt på de fængslede, men man kan håbe på at de under afsoningen bliver ældre og klogere.
Med en behandlingsdom er der i det mindste muligheder for at hjælpe den pågældende til forståelse for konsekvensen af handlingerne, via terapi mm., og der er mulighed for medicinsk at afhjælpe eller minimere den voldelige adfærd.
Det største problem ved behandlingsdommene er, at behandlingen ikke altid bliver fulgt effektivt op når dommen er fuldbyrdet, men vi kan jo bede til og håbe på at politikerne får øjnene op for at distrikts psykiatrien skal tilføres meget større resourcer.
Jeg vil anbefale dig at tage kontakt til Landsforeningen Hjælp Voldsofre: http://www.voldsofre.dk/
Foreningen har mulighed for at støtte ofre så det må være det rette sted for dig.
Held og lykke
Bjarne

---

Hej Tusnelda

Jeg kan ikke bidrage med mere end der er sagt. Men en behandlingsdom, hvis den bliver fulgt også efter behandlingen er sluttet, er alt andet bedre end en fængselsdom. Problemet er desværre ofte, at det offentlige mangler ressourcer til opfølgning bagefter, og han skulle meget nødig få tilbagefald.

Problemet kan også være, at når han tager sin medicin, føler sig så "rask" at han mener han kan undvære den, og så er det ofte forfra igen.

Distriktpsykoatrien gør et stort arbejde, men oftest er der kun afsat meget lidt tid til patienten og hvis patienten er rimelig "god skuespiller", ja så har vedkommende ikke store chancer og kan nemt overse skjulte signaler.

Jeg kan også kun anbefale dig stærkt at tage kontakt til Landsforeningen for Voldsofre hvor du givet vil få al den støtte og hjælp du måtte have behov for.

Med ønsket om al mulig held og lykke
Ellebye

---

Hej igen Tusnelda

Nu har både BjarneD og Ellebye været på banen kan jeg se, og de har begge ret

Der er ikke så meget andet jeg kan tilføje end, at det kommer an på hvilken dom han får, hvormeget det vil hjælpe - men lidt vil det altid hjælpe, uanset hvad.

Jeg kan kun beklage, at du skal opleve disse ting for det er ikke sjovt - men samtidig kan jeg kun råde dig som de andre, til at søge hjælp, for selvom man ikke tror man er mere påvirket af situationen end, at man kan klare det selv, så vil der altid være nogle ting som sætter sig dybere end godt er.

Bare skriv mere hvis du vil have uddybet noget eller bare.......bare fordi

// Toupie

---

Tak for jeres respons.

---

Tak for svaret BjarneD.
                        

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.