|
|
 | HUNDELO**.........
Fra :  jmsgruppen  | Vist : 469 gange
50 point
Dato : 30-11-03 12:13 |
|
Vi har en hundehvalp på 7 måneder. Ikke en FIN hund med vedhængende 30kg papirer, men en krydsning mellem labrador og ruhåret hønsehund. Den er selvfølgelig forkælet, og selvfølgelig VERDENS bedste og sødeste hund. Sådan siger alle jo om deres hund. Den er allerede godt opdraget, og meget lærenem. Vi bor på landet, og har kontor samme sted. Såvel os selv, som de fleste på kontoret, elsker at " lige gå en tur med hunden"... Og det er også fint. Men nu kommer spørgsmålet...
Hvorfor kan hunden ikke "SKI**" alene. Når man går tur med den, er der ingen problemer. Den besørger det den skal. Nu er den ikke så voksen endnu, så jeg tør ikke at lukke den ud på egen hånd. Jeg har derfor lavet en snor på ca. 15 meter, så den lige kan lufte sig selv, især i weekender. Jeg kan holde øje med den gennem vinduet, mens jeg arbejder (eller skriver her på KANDU). Men NEJ. Den leger, løber rundt og morer sig de første 10 minutter. så sætter den sig ned, og kikker på vinduet. Hvornår får jeg selskab, synes den at spørge. Og besørge, aldrig i livet. Det gør den KUN, når den har selskab.(sjov indstilling iøvrigt, hvem har lyst til selskab i denne situation). Hvor snoren er, kan den godt besørge, men kun når den har selskab. Så det har ikke noget med stedet at gøre. To minutter efter den er kommet ind, skal den typisk ud FOR AT BESØRGE. Er der nogle af alle de hundeeksperter der er her, der kan forklare mig hvorfor?????????????
Sjove indlæg, må også gerne forekomme, (gode vitser er ikke at kimse af)
MVH
JMS
| |
| Accepteret svar
Fra : ibenboel | 
Modtaget 60 point
Dato : 30-11-03 12:28 |
|
Hundenes verden går på handling og konsekvens.
Din hund har lært at lave høm hømmere, når der er selskab og da den ikke er ældre end 7 måneder forbinder den det at lave "lort" med at være sammen med dig og din familie ligesom den har lært. Så er den faktisk ikke længere.
Når den bliver ældre vil den naturligt forstå, at den godt kan sætte sig i busken uden du er tilstede.
P.S. jeg havde engang en kat, der havde lært at bruge kattebakke. Da den var 10 år gammel kom den stadigvæk jagende ude fra efter at have været ude hele natten, fordi den sådan skulle skynde sig på "bakken". Så nogle lærer det aldrig, men det skal din hund nok gøre.
| |
| Kommentar
Fra : RasesII |
Dato : 30-11-03 12:45 |
|
et forslag er, at når du mener den er klart til en selskablig gang besørgen så gå ud til hunden. Lige så snart den så begynder, så gå ind. Og når hunden så er færdig så gå ud og ros den til skyerne med en lille godbid.
vedrørende katten havde vi samme problem som ibenboel. Det løste vi ved, at lige så snart katte kom løbende ude fra og satte sig i kassen satte vi katten udenfor. Efter 4 eller 5 gange fattede katten pointen og har aldrig benyttet kattebakken siden, til trods for, at den altid stå på sin plads.
| |
| Kommentar
Fra : fridaflip  |
Dato : 30-11-03 13:13 |
|
Hov! måske jeg lige skulle fortælle, at Dina altså er ellebye's hund. Ikke hans kone*LOL*
Frida
| |
| Kommentar
Fra : RasesII |
Dato : 30-11-03 13:17 |
| | |
|
Frida,,, nåehhh, forstod det var hans kone...*LLLOOOLLLL*
JMS
| |
 | Kommentar
Fra : Rellom |
Dato : 30-11-03 14:02 |
| | |
 | Kommentar
Fra : Birgitta  |
Dato : 30-11-03 14:22 |
|
ØØØØØøøøøh, jeg syns íkk' det er så sjovt..... Den måde, du beskriver det på, får det til at lyde, som om du behandler din hun ok.. Men hvis "den" opholder sig i snoren i timevis, så ønsker "den" ikke at forurene det sted, "den" skal opholde sig. Når der så kommer nogen ud, så forventer "den" jo at blive flyttet, -ind, eller ud og gå- og så behøver "den" ikke at holde sig... -så kan det åbenbart ikke gå stærkt nok! -At tvinge "den" til at besørge alene i snor, er nok at øve vold mod nogle instinkter hunde har, om ikke at forurene deres opholdsplads. Og det kan give bagslag på et tidspunkt.
Når der er så mange, der gerne vil gå tur, så syns jeg, at I da bare skal indføre faste luftetider hver dag. I vil allesammen lære hunden bedre at kende, og "den" vil få dækket sit behov for selskab.
Undskyld, men alle mine små hår i nakken rejser sig, når jeg læser sådan et indlæg, hvor en hundeejer konsekvent kalder sin hund gennem måske 5 måneder for "den". --Det svarer lidt til at kalde sit barn for "det" (min unge vil ikke pølse i potten. Jeg sætter den på når den har spist, men den nægter konsekvent at levere noget..). -Jeg kan ikke finde nogen sjov måde at sige det på... 
| |
| Kommentar
Fra : fridaflip |
Dato : 30-11-03 14:36 |
|
Aiii Birgitta du er da vist lidt sart. Jeg synes bestemt ikke, man kan sammenligne sine børn med kæledyr - og jeg elsker hunde, hvis du skulle være i tvivl...
Frida
| |
|
Birgitta>>>>>>>
Du har ret hun=hund, det er en hunhund.
Grunden til at jeg skriver den, er simpel. Man kan også skrive man til personer. Når jeg kalder på hunden kalder jeg heller ikke "DEN KOM SÅ". Men navnet i denne forbindelse er irrelevant. Den står kke i snoren i timevis, måske 20-30 minutter når vejret er godt, og snoren er ikke samme sted, vi har mange muligheder. Og til sidst jeg elsker dyr, men de er sgu ikke børn. Hunden må f.eks ikke komme i soveværelset. De må heller ikke spille på min PC. OK....
MVH
JMS
| |
| Kommentar
Fra : Rellom |
Dato : 30-11-03 14:52 |
|
Birgitta, jeg kunne aldrig finde på at benævne min kat
som "den" over for min omgangskreds.
Men jeg tror godt, jeg kunne finde på det her på Kandu,
hvor man ikke aner, hvem man henvender sig til.
Så distancen spiller sikkert også ind.
| |
| Kommentar
Fra : Rellom |
Dato : 30-11-03 14:54 |
|
Frida
Det er jeg ked af at høre.
| |
|
Ok.. den, det, kræet, hunden, katten, køteren......
Iblandt venner hedder hunden Sopey. Men sig det ikke til nogen, er en hemmelighed her på kandu...*SSSS*
MVH
JMS
| |
| Kommentar
Fra : secret |
Dato : 30-11-03 16:54 |
|
... om at "besøge" alene .. Vores vovs vil absolut ikke "lave" i selskab (så det er lige omvendt !). Den går sin vej mindst 10 m væk og sætter sig så deskret som muligt, hvis den ikke finde højt græss, så bliver det mod busken, hvis der er ingen beplantning, så bliver det mod en væg eller i et hjørne - men væk fra alle mennesker ... og det er ikke noget vi har lært den.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 30-11-03 17:27 |
|
Hej, Frida. Det var synd, din Fridavapper døde... Det er jo vilkårene, når man lægger sig hund til.. Man skal af med hende en dag igen. Jeg håber, at hun fik en god død..
De sidste 2 hunde, jeg har haft, har jeg selv holdt om, da de skulle herfra, -og det ville jeg ikke være foruden. For mig er det en del af sorgarbejdet. Anden del, -som for mig kommer umiddelbart efter aflivningen- hedder: Jagten på den nye hvalp. -Jeg synes, at det er nemmere at fordøje sorgen over at have mistet sin hund, i små bidder, -mens man forelsker sig i et lille nyt vidunder. Men folk er forskellige. De fleste vil nok have en pause først.
Men JMS. uanset mit eventuelle "moralske opstød" (undskyld ), så er det nok imod Sopey's natur at pølse der, hvor hun står i snor. At hun så gør det alligevel, når der kommer nogen ud til hende, det er nok fordi hun er så trængende, og fordi hun forventer at blive flyttet.
| |
|
>>>>Birgitta
Du har intet at undskylde... *SSSS*
En af årsagerne, er vel også hun er forkælet. Selvfølgelig er hun alene nogle gange, men oftest er der altid nogen.
nogen når hun spiser
nogen når hun besørger
nogen når hun er i bad, hvilket hun elsker
osv
Så den lille "bandit", boltrer sig rigtig i opmærksomhed...
jms
| |
| Kommentar
Fra : fridaflip |
Dato : 30-11-03 18:04 |
|
Sorry! men jeg kan altså slet ikke følge den tankegang, at ens kæledyr bliver betragtet som "sine børn"
Jeg holder skam også rigtig meget af dyr - og "sørger" da da osse lige nu over min egen lille Frida - men jeg vil eddermane mig påstå, at jeg vil sørge mere over et mistet barn 
Frida...
| |
| Kommentar
Fra : 25 |
Dato : 30-11-03 18:15 |
|
selvfølgelig, man ved jo også at hunde ikke bliver så gamle i forhold til mennesker, men man holder eddermanme af de firbenede. Men ens børn lever jo deres liv, sådan er det. Så derfor er de som en slags børn, nogle man kan holde af o.s.v. og man få retur, det er og bliver en del af familien. DU KAN KALDE DET DET DU VIL.
;-*)
| |
| Kommentar
Fra : Rellom |
Dato : 30-11-03 18:22 |
|
Helt grundlæggende er jeg slet ikke med på forestillingen om,
at mennesket er højt hævet over alle andre skabninger på kloden.
For det er jo bare en status, vi tillægger os selv.
Men selvfølgelig, uden indbildningskraften gik kulturen snart rabundus.
Så den er da værd at holde fast i.
Altså indbildningskraften - OG kulturen. 
| |
| Kommentar
Fra : fridaflip |
Dato : 30-11-03 18:32 |
|
Smukt sagt Rellom - og jeg er helt enig
25 jeg KALDER DET IKKE NOGET - årh jo forresten jeg kalder det for kæledyr 
Du kalder det for børn. Vi er dybt uenige - og længere er den ikke....
Frida.
Ps. Undskyle JMS. Det har jo ikke en dyt med dit sp. at gøre 
| |
|
>>>frida
intet at undskylde, jeg er tilhænger af fri debat, og elsker det.
Uagtet dette afholder jeg mig fra, at indgå i detat i en almindelig spørgers spørgsmål, men jeg er IKKE almindelig, så fortsæt bare allesammen...
JMS
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 30-11-03 18:45 |
|
Hver ting til sin tid! Og min tid med mine børn er for længst forbi! Derfor er jeg meget knyttet til min hund, og sørger over dem (uden gåseøjne) når jeg må af med dem. Men jeg afliver dem frisk og frejdig, når der ikke er mere at gøre. Det ville jeg jo aldrig have gjort med mine børn. Og jeg anskaffer en ny hund så hurtigt så muligt som erstatning. En ny hund kan erstatte den, som jeg mister. Sådan er det jo heller ikke med børn.
Men jeg bruger meget mere tid og energi på min hund -ja mange flere følelser-end jeg bruger på mine (nu voksne) børn! De har deres liv, og jeg har mit. Jeg kan jo ikke blive ved med at producere nye spædbørn for at få dækket mit behov for at engagere mig, holde af og yde omsorg.
Og jeg synes hverken det er meningsfuldt eller sundt -for mine børn eller for mig- at klamre mig til mine voksne børn for at få dækket MINE behov.
Men mine børn gik altid forud for mine hunde, -dengang børnene var børn.
| |
| Kommentar
Fra : Rellom |
Dato : 30-11-03 19:03 |
|
Frida
Hvad er der galt med firbenede børn?
Jeg kender en pige/kvinde, som - når hun kalder sin lille
datter hen til sig - siger: "Kom hen til mor!"
Og sådan siger hun også, når hun kalder på sin hund.
Det er der nogle, der tager anstød af, men efter min mening
er det okay, at folk behandler deres hunde som børn.
Derimod er det ikke okay, at de behandler deres børn som hunde.
Hvis du forstår, hvad jeg mener?
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 30-11-03 19:11 |
|
Men helt grundlæggende er jeg også et eller andet sted enig med Rellom i, at vi kun er mereværdige som mennesker, fordi vi har vedtaget, at sådan skal det være. Der var jo også engang, hvor man mente, at sorte mennesker var en slags mindreværdige skabninger.
Og Jeg ER min hunds "mor". -Mere end det! Jeg er hendes Gud. Hun ser op til mig og tror at jeg er enestående og almægtig, ligesom helt små børn tror om deres forældre.
| |
| Kommentar
Fra : fridaflip |
Dato : 30-11-03 19:17 |
|
HAHA Rellom jeg forstår godt hva' du mener. Det er ligesom den med brødristeren.
Tror du ikke jeg har fortrudt min handling den eftermiddag  og tro mig!! jeg gjorde det selv hele tiden - altså sagde "Frida kom hen til mor" men alt andet lige mener jeg stadig at børn bør og skal behandles anderledes....
Frida (har den største lyst til at underskrive mig med noget andet. ØV)
| |
| Godkendelse af svar
Fra : jmsgruppen |
Dato : 30-11-03 19:20 |
|
Tak for svaret ibenboel.
Måske har du ret. Den er blevet selskabs besørger.
Vi må stille vænne den (sorry birgitta Sopey), til at gøre det alene.
Tak allesammen for gode kommentarer,
og tak frida for et godt grin... *LOL*
MVH
JMS
| |
| Kommentar
Fra : Rellom |
Dato : 30-11-03 19:30 |
|
Frida, det var på ingen måde den med brødristeren, jeg havde i tankerne.
Jeg er da helt sikker på, at du har været god mod din hund.
Lidt uberettiget irritation må både hunde og børn kunne leve med.
Jeg kan da også godt vrisse lidt ad min kat engang imellem.
For det er nu engang ikke Utopia, vi lever i.
Så det synes jeg bestemt ikke, du skal gå og bebrejde dig selv.
| |
| Kommentar
Fra : Rellom |
Dato : 30-11-03 19:41 |
|
Hovsa, først nu ser jeg, at spørgsmålet er blevet lukket.
Men derfor kan vi da godt snakke videre alligevel, for
det koster jo kun fem point at åbne det efter en time.
| |
| Kommentar
Fra : fridaflip |
Dato : 30-11-03 19:51 |
|
Nej Rellom - jeg bebrejder ikke mig selv noget. Kom bare til at tænke på det, da du skriver det med ikke at behandle sine børn som hunde. I den føromtalte tråd med brødristeren - sagde du jo noget lignende*GG*
Frida.
| |
| Kommentar
Fra : Rellom |
Dato : 30-11-03 19:57 |
|
Godt, Frida. 
Min kommentar i "brødrister-tråden" var ikke så skrapt ment,
som den måske lød.
Jeg ved jo godt, at jeg ikke selv er fuldkommen.
| |
| Kommentar
Fra : fridaflip |
Dato : 30-11-03 20:07 |
|
Og du er da næsten fuldkommen;oD
Frida
| |
| Kommentar
Fra : fridaflip |
Dato : 30-11-03 20:23 |
| | |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 01-12-03 13:48 |
|
Nåårh, den med at behandle sine børn som hunde, den er da ikke så ringe endda. Mine børn kunne da godt have været tjent med, at jeg behandlede dem, som jeg i dag behandler min Silke. ---Jeg har jo meget mere ro og erfaring og overskud i dag, hvor jeg er midt i halvtresserne, end jeg havde, da jeg var midt i tyverne.
Fælles er jo, at man må forsøge at lære de 2 eller 4-benede væsener at kende, som man har ansvar for, så man forstår dem bedre. Det gør man ikke ved at læse bøger om børn eller hunde, eller stille spørgsmål på kandu, men ved at sætte sig ned og snakke med dem, og lytte til dem. Både børn og hunde har jo en masse på hjerte. -Når man så har fået en forståelse for deres person og deres problemer, SÅ kan man læse bøger eller gå på Nettet og finde gode råd fra andres erfaringer.
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|