/ Forside/ Teknologi / Hardware / Andet hardware / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet hardware
#NavnPoint
tedd 22408
refi 21484
Klaudi 14878
o.v.n. 12736
severino 10876
Fijala 9709
peet49 7935
Gambrinus 7284
emesen 6789
10  pallebhan.. 6757
CPU'ens betydning for hurtighed?
Fra : CamillaKrag
Vist : 1110 gange
100 point
Dato : 25-02-02 17:42

Hej!CPU'en har

Jeg ku' godt tænke mig at vide hvilken betydning CPU'en har for puterens hurtighed. Jeg har puttet flere RAM i min ene puter og den er betydeligt hurtigere nu. Er der en grænse for hvor mange RAM en CPU kan klare? Og i hvilke funktioner spiller CPU'ens hurtighed en stor rolle.. -er det til grafik, databaser eller det hele?

Tak:)

 
 
Kommentar
Fra : PARKENSS


Dato : 25-02-02 18:34

Hej

Du kan læse om CPUèns Chefstilling på dette Link :http://users.cybercity.dk/~bbe12891/cpu.html
Det er ret fint beskrevet.

Mvh
Parkenss

Kommentar
Fra : PARKENSS


Dato : 25-02-02 18:43

Tillæg :
Grunden til at din PC er blevet hurtigere efter at du har kommet flere RAM i, er at den jo har fået mere plads at lagre sin Hukommelse på. Et link til en forklaring hvad RAM er :
http://www.netprofessor.dk/artikler.asp?id=959


Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 25-02-02 18:39

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

>>>>> "CamillaKrag" == CamillaKrag <CamillaKrag.news@kandu.dk> writes:
CamillaKrag> CPU'en har Jeg ku' godt tænke mig at vide hvilken
CamillaKrag> betydning CPU'en har for puterens hurtighed.

Det kommer meget kraftigt an på, hvad man laver med maskinen. Hvis man
fx har et lille program, der ikke bestiller andet end eksempelvis at
lægge tallet 1 til en værdi, vil CPU'ens hastighed være altafgørende.
Et sådant program ville afhænge helt og holdent af computerens evne
til at udføre nogle enkelte instruktioner. I den anden ende kunne
nævnes store databaseapplikationer, der kræver beregninger på rigtigt
mange tal (hvor det første eksempel kun brugte to tal), og så nytter
det ikke, at CPU'en er utroligt hurtig, hvis det alligevel tager
evigheder (i computertid) at hente de data, den skal regne på, fra
harddisken.

CamillaKrag> Jeg har puttet flere RAM i min ene puter og den er
CamillaKrag> betydeligt hurtigere nu.

At læse fra harddisken tager _meget_ længere tid end fra RAM'en. Du
oplever denne hastighedsforbedring fordi maskinen nu læser mindre fra
disken end før.

CamillaKrag> Er der en grænse for hvor mange RAM en CPU kan klare?

CPU'en er som sådan ligeglad. Den bruger en slags 'mellemhandler' til
at hente ting fra RAM'en. Intel-baserede maskiner (altså det vi
normalt tænker på som PC'er) har i sig selv en øvre grænse for RAM på
2 GB. Nogle operativsystemer kan omgå denne grænse, men det er ikke
værd at gå i detaljer med her.

Ellers er der også en fysisk grænse: der er et begrænset antal sokler
til RAM på dit bundkort, så du kan ikke blive ved med at sætte
RAM-stænger i.

CamillaKrag> Og i hvilke funktioner spiller CPU'ens hurtighed en stor
CamillaKrag> rolle.. -er det til grafik, databaser eller det hele?

Det er ikke så meget et spørgsmål om RAM kontra CPU, som det er RAM
kontra disk. Når ikke du kan have tilpas mange data i RAM'en til
konstant at fodre CPU'en, vil det hjælpe at få mere RAM.

Martin

- --
Homepage: http://www.cs.auc.dk/~factotum/
GPG public key: http://www.cs.auc.dk/~factotum/gpgkey.txt
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.0.6 (GNU/Linux)
Comment: Using Mailcrypt+GnuPG <http://www.gnupg.org>

iEYEARECAAYFAjx6dsQACgkQYu1fMmOQldVBuACgso3rjArj1zb8SK4FNi0cl1Da
vZEAn29jEMFc5iu/zIQlDwNEPcriNGgJ
=SuhC
-----END PGP SIGNATURE-----

Kommentar
Fra : CamillaKrag


Dato : 25-02-02 21:16

Tak for kommentarerne!

Jeg blev lige en del klogere der :)

Accepteret svar
Fra : Nyhedsbruger

Modtaget 100 point
Dato : 26-02-02 09:01

CamillaKrag <CamillaKrag.news@kandu.dk> skrev i artiklen
<RGte8.7494$Rz2.279762@news010.worldonline.dk>...
> Hej!CPU'en har
>
> Jeg ku' godt tænke mig at vide hvilken betydning CPU'en har for puterens
> hurtighed. Jeg har puttet flere RAM i min ene puter og den er betydeligt
> hurtigere nu. Er der en grænse for hvor mange RAM en CPU kan klare? Og i
> hvilke funktioner spiller CPU'ens hurtighed en stor rolle.. -er det til
> grafik, databaser eller det hele?

Det vigtige er at forstå, hvorfor og hvordan de enkelte komponenter
influerer på opgaveafviklingens hastighed.

Mængden af RAM har betydning, fordi de fleste programmer i dag er så store,
at de kun delvist kan være i RAM'en på samme tid. Derfor gemmer maskinen
dele af programmet på haddisken under selve programafviklingen. Der kan
også være tale om, at den gemmer dele af de data, man arbejder med. Da det
er mange gange langsommere at læse og skrive data på harddisken, end i
RAM'en, har det stor nbetydning, hvor ens data befinder sig. Hvis du har
prøvet at redigere i et stort videoklip eller en stor lydfil, vil du have
opdaget, at der er passager, som det går hurtigere med at bearbejde end
andre. Det skyldes typisk, at det kun er en del af det pågældende klip, der
er loadet i RAM'en, mens resten ligger i page-filen/swap-filen. Hvis du har
prøvet at have mange programmer åbne samtidig, vil du sikkert også have
oplevet, at det nogle gange kan tage længere tid at skifte mellem to
programmer end det ellers ville gøre. Det skyldes, at det ene program
ligger i RAM'en, mens det andet ligget i page-filen, hvor det først skal
loades fra.

Om man opnår en effekt, ved at øge mængden af RAM afhænger af, hvor store
mængder data, man arbejder med. Jeg skiftede på et tidspunkt fra 8 MB til
16 MB i en gammel maskine. Det betød ikke det fjerneste, sålænge jeg bare
arbejdede i tekstbehandling, men hvis jeg samtidig åbnede COREL Draw, gav
det en enorm hastighedsforøgelse. Havde jeg i stedet øget mængden af RAM
til 32 MB, havde jeg nok ikke oplevet en yderligere forbedring, fordi jeg
sjældent ville have mulighed for at udnytte den ekstra mængde RAM.

CPU'en forestår en stor del af de beregninger, der foregår i maskinen. En
kraftigere CPU vil derfor så godt som altid have betydning for
opgaveafviklingen. Og så alligevel ikke. Nogle programmer er lavet til at
skulle afvikles en gang pr. 1/50 sekund eller 1/25 sekund afhængig af, hvor
ofte skærmbilledet opdateres. Der er typisk tale om programmer med
bevægelig grafik så som spil. Sålænge programmet kan nå at blive afviklet
en gang pr. skærmopdatering, vil en større CPU vil ikke få betydning for
afviklingshastigheden. I dag er det dog sådan, at stort set alle programmer
vil køre bedre med en hurtigere CPU. De fleste spil understøtter til
eksempel skærmopløsninger, som ingen eksisterende processor vil kunne
trække i et fornuftigt tempo, men som måske vil se godt ud på de maskiner,
vi har om et år.

I arbejdet med databaser er CPU'en altafgørende, men en hurtig harddisk (og
naturligvis en hurtig controller) er også af stor betydning, da mange
databaser indlæses "on demand".

Hvis man arbejder med grafik, vil grafikkortet også spille en rolle, selvom
jeg dog igen vil sige, at RAM og CPU er de væsentligste elementer.


Godkendelse af svar
Fra : CamillaKrag


Dato : 26-02-02 14:03

Tak for svaret
                        

Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 26-02-02 19:27

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

>>>>> "Christian" == Christian R Larsen <crlarsen@hotmail.com> writes:
Christian> I arbejdet med databaser er CPU'en altafgørende, men en
Christian> hurtig harddisk (og naturligvis en hurtig controller) er
Christian> også af stor betydning, da mange databaser indlæses "on
Christian> demand".

Det kommer an på, om der menes egentligt databaser, eller om det bare
er tale om lilleputter som Access eller Adabas D, der mest af alt (for
vi [aspirerende] databasefolk) henleder tankerne på plasticlegetøj
produceret af den lavest bydende østasiatiske sweatshop.

Bruger man en nogenlunde databasebackend, behøver man som regel ikke
at bekymre sig for meget om hukommelse, når blot ikke man laver alt
for komplicerede forespørgsler. Men for Access og venner er det
voldsomt svært at forudsige, da der ikke sker ordenlig planlægning af
forespørgsler, og da en masse underlige variable som skævhed i data,
månens fase og vejrets lune kan få uforudsigelige konsekvenser for en
forespørgsels køretid og hukommelseskrav. Det eneste vi kan vide med
sikkerhed, er at hukommelsesforbruget holder sig inden for PSPACE.

Desuden er der ikke nogen, der seriøst bruger Access og venner til
mere end opskrifter og CD-kataloger. Der hvor de har deres plads i den
virkelige verden, er som frontends til rigtige DBMS'er.

Christian> Hvis man arbejder med grafik, vil grafikkortet også spille
Christian> en rolle, selvom jeg dog igen vil sige, at RAM og CPU er de
Christian> væsentligste elementer.

Det kommer an på, hvilken type 'arbejde med grafik', der er tale
om. Er det tung billedbehandling, findes der grafikkort specielt til
formålet, som virkeligt kan hjælpe på sagerne. Ellers afhænger det
meget af billedbehandlingsprogrammerne, om de kan gøre brug af
grafikkortets hardware.

Jeg tror forresten ikke, at mit oprindelige svar nåede uden for den
lokale newsserver, så jeg bringer det lige igen:

>>>>> "CamillaKrag" == CamillaKrag <CamillaKrag.news@kandu.dk> writes:
CamillaKrag> CPU'en har Jeg ku' godt tænke mig at vide hvilken
CamillaKrag> betydning CPU'en har for puterens hurtighed.

Det kommer meget kraftigt an på, hvad man laver med maskinen. Hvis man
fx har et lille program, der ikke bestiller andet end eksempelvis at
lægge tallet 1 til en værdi, vil CPU'ens hastighed være altafgørende.
Et sådant program ville afhænge helt og holdent af computerens evne
til at udføre nogle enkelte instruktioner. I den anden ende kunne
nævnes store databaseapplikationer, der kræver beregninger på rigtigt
mange tal (hvor det første eksempel kun brugte to tal), og så nytter
det ikke, at CPU'en er utroligt hurtig, hvis det alligevel tager
evigheder (i computertid) at hente de data, den skal regne på, fra
harddisken.

CamillaKrag> Jeg har puttet flere RAM i min ene puter og den er
CamillaKrag> betydeligt hurtigere nu.

At læse fra harddisken tager _meget_ længere tid end fra RAM'en. Du
oplever denne hastighedsforbedring fordi maskinen nu læser mindre fra
disken end før.

CamillaKrag> Er der en grænse for hvor mange RAM en CPU kan klare?

CPU'en er som sådan ligeglad. Den bruger en slags 'mellemhandler' til
at hente ting fra RAM'en. Intel-baserede maskiner (altså det vi
normalt tænker på som PC'er) har i sig selv en øvre grænse for RAM på
2 GB. Nogle operativsystemer kan omgå denne grænse, men det er ikke
værd at gå i detaljer med her.

Ellers er der også en fysisk grænse: der er et begrænset antal sokler
til RAM på dit bundkort, så du kan ikke blive ved med at sætte
RAM-stænger i.

CamillaKrag> Og i hvilke funktioner spiller CPU'ens hurtighed en stor
CamillaKrag> rolle.. -er det til grafik, databaser eller det hele?

Det er ikke så meget et spørgsmål om RAM kontra CPU, som det er RAM
kontra disk. Når ikke du kan have tilpas mange data i RAM'en til
konstant at fodre CPU'en, vil det hjælpe at få mere RAM.

Martin

- --
Homepage: http://www.cs.auc.dk/~factotum/
GPG public key: http://www.cs.auc.dk/~factotum/gpgkey.txt
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.0.6 (GNU/Linux)
Comment: Using Mailcrypt+GnuPG <http://www.gnupg.org>

iEYEARECAAYFAjx7030ACgkQYu1fMmOQldUPVgCgiO09KQakq/7mutOIUB8FlF3/
u8oAnRZLwCqLwH3KxFsWJCNOvBxpp/ST
=gvmy
-----END PGP SIGNATURE-----

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408928
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste