/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Hvordan får vi killingen til at bruge ba~
Fra : sibbel
Vist : 3658 gange
200 point
Dato : 26-10-03 10:54

Hej Vi mangler virkelig hjælp. Vi har fået en killing på ca. 4 måneder. Vi kan ikke få killingen til at bruge kattebakken og i stedet kommer den af med sin afføring alle mulige steder, under skrivebordet, under børnenes senge og senest i tørretumbleren. Det er på vej til at blive et stort problem for os. Vi har prøvet at sætte katten i bakken, hvor den så rent faktisk også brugte den, men kun den ene gang. Vi har prøvet at lade noget af dens efterladenskaber blive flyttet til bakken, for at illustrere hvad bakken er til. Det er i den grad uholdbart og glæden ved at familien har fået kat begynder snart at svinde. Jeg håber virkelig, at det er nogen med nogle gode ideer til os, der gider svare her.
Hilsen Henriette

 
 
Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 26-10-03 11:12

Prøv at dryppe nogle baldriandråber ned i kattebakken.
Katte er vilde med lugten af baldrian.
Derudover er der ikke andet at gøre end at vise konsekvens:
Hvergang katten skal til at besørge et andet sted, skal den
straks flyttes hen på bakken.
Så vil den før eller senere forstå, at det er dèr, det foregår.



Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 26-10-03 11:15

PS! Hvis kattebakken er gemt godt af vejen, vil det
være en god idè at flytte den hen et mere centralt sted,
indtil katten har lært at bruge den.
Når det er sket, kan I så flytte bakken tilbage til den
oprindelige placering.

Men prøv i første omgang det lille trick med baldriandråberne.



Kommentar
Fra : ans


Dato : 26-10-03 12:11

Det er vigtigt at kattebakken står et sted, hvor katten har mulighed for at bruge den. Hvis I ikke er hjemme om dagen så placer kattebakken der hvor katten skal opholde sig.
Det er ikke en god ide at anbringe kattens efterladenskaber i kattebakken. En kat foretrækker en ren bakke. Hvis katten har brugt "bakken" så fjern det, der er af efterladensskaber.
En god ting er at vaske "bakken" en gang om ugen. Tømme den for kattegrus, vaske den med sæbevand og derefter frisk kattegrus i.
Jeres kat skal nok lære det, men det er vigtigt at den uden besvær kan komme til sin bakke.

mvh ans













































med en gang sæbevand

Kommentar
Fra : 25


Dato : 26-10-03 12:36



Sålænge de er små kan det være en fordel at have flere kattebakker, det havde jeg, når de så er blevet ældre, og mere bevidste, ja så kan man fjerne dem efterhånden, så man ikke har mere end 1 bakke, min ene søn har gjort det samme som jeg, og det fungerede også hos ham, det er bedre urin m.v. er i en bakke end på gulvet!

Kommentar
Fra : Mone


Dato : 26-10-03 13:07

Hvad gjorde den der hvor I har fået den fra?? Har I prøvet at tale
med dem om det??
For normalt, lærer de at gå på bakke af moderen.

Prøv evt. at vaske kattebakken af i klorin, for katte går
helt amok ved lugten af klorin, det kan være at det kan
"lokke" den op i bakken.

Ellers ved jeg ikke, for jeg har aldrig haft det problem.

Mvh.
Mone



Kommentar
Fra : 25


Dato : 26-10-03 14:15

Det var vildkatte altså udekatte, som blev indekatte, d.v.s. de var MEGET små og
havde så ikke lært det af moderen, ellers er det korrekt at moderen lærer dem det, og man normalt skal vente til killingen er 12 år, men sådan er fakta altså ikke altid.
Dette sker b.la. hvis der er MANGE killinger på en gård.

Kommentar
Fra : 25


Dato : 26-10-03 14:19



Kattebakke

Der er desværre ikke altid man har moderen!

Accepteret svar
Fra : Favorite

Modtaget 200 point
Dato : 26-10-03 17:07

Hej Henriette!
Med 40 års erfaring som katteejer/-elsker, kan jeg oplyse flg. om hvordan jeg/vi har gjort når vi har modtaget an ny kat: 1) kattebakken skal være passende stor. 2) brug kun materiale i bakken, som ikke klumper. D.v.s. kugler af brændt ler (LECA). 3) såsnart killingen har set sit nye hjem an, så tag den op og bær den ud i bakken, hvor du tager dens poter, og laver gravebevægelser med dem, indtil katten selv fortsætter gravebevægelserne, idet det er en urdrift i dyret, at grave, før det besørger. Husk, altid ros efter veludført gerning (alm. terminaladfærd).
Go' fornøjelse.M.v.h. Favorite

Kommentar
Fra : 25


Dato : 26-10-03 17:23


Hej Henriette

Favorite har helt ret, dette er faktisk fremgangsmåden!


hilsen Conny

Kommentar
Fra : 25


Dato : 26-10-03 17:27



Når man f.eks.køber en racekat skal den være 12 uger gammel, der har de lært at gå på bakke.

conny

Kommentar
Fra : sibbel


Dato : 27-10-03 07:53

Kære alle
Tak for jeres svar - vi vil nu forsøge os lidt frem. Det kan være at jeg skal fortælle lidt om killingens historie. Vi er så heldige at vi bor på en ejendom midt en stor skov på 2000 hektar. Skovområdet er beliggende 10 km fra en meget stor by og mange byboer bruger skoven som vandreområde. Desværre er der også rigtig mange, der bruger området til at dumpe deres katte. Jeg ved at kattens værn ofte henter katte herude. Den der nu er blevet vores kat dukkede op i midtsommeren sammen med sin mor og mens det endnu var varmt var moderkatten flyttede ind i en træhule vores børn leger i og havde der fået 3 killinger. To dødfødte, som ræven tog. Mormis og killingen flyttede så ind i en kurv på vores terasse, men en dag kom mormissen ikke tilbage og vi endte med at tage killingen ind. Vi tror at mormissen var en huskat, da den var meget kælen. Den havde desværre ikke nogen tatovering. Da vi som sagt bor i et område, hvor der efterlades manges katte, havde vi ikke fået taget stilling til kattenes skæbne førend vi stod med en killing. Vi har allerede en vildkat, som i den grad er utilnærmelig, men som er god til mus. Den bor i en lade sammen med vores høns.
Venlige hilsner Henriette

Kommentar
Fra : 25


Dato : 27-10-03 12:27

Kære Henriette

Jeg vil meget gerne høre hvordan det går, det er rart at der er nogle som tager sig af kattene, og at vi har nogle internater m.v. som kan hjælpe, når det kniber med at varetage katten/kattenes tarv.
Hilsen Conny

Kommentar
Fra : k.j.k


Dato : 31-10-03 18:27

Ja problemet er helt klart, at den ikke har lært det endnu. Jeg har selv haft katte i mange år, og også prøvet de "små svin". Jeg har aldrig prøvet det med at grave med forbenene, men derimod sat 3-4 kattebakker rundt omkring, og altid skyllet bakkerne i klorin, inden der kom grus i. Og har jeg set katten besørge et "forkert" sted, så har den fået mange skælud og er blevet sat på bakken. Og det er altid blevet forstået ret hurtigt.

Lykke til


Kommentar
Fra : sibbel


Dato : 31-10-03 20:00

Hej alle
Kattebakken bruges stadig ikke - men vi er fortrøstningsfulde.
For en der aldrig har haft kat eller for den sags skyld på anden måde haft tæt konkakt med andre dyr end hunde, er det meget skægt at observere killingen/katten.
I den forløbne uge har vi forsøgt at "aflæse" kattens signaler, nok især mig, da jeg arbejder hjemmefra. Når vi er alene hjemme synes jeg faktisk at "guldmus" som børnene har døbt den, kommer og miaver og derved gør opmærksom på at den skal ud.
Om natten sover den i bryggerset for at undgå alt for mange uheld rundt om i huset, men den bruger altså ikke kattebakken.
Det er igen noget helt andet når familien er samlet; tre livlige børn i alderen 2-6 overdøver meget og gør sikkert at kattens miaven efter at komme ud ikke træder så tydeligt igen, da den jo også miaver og spinder når de kæler for den.
Jeg har købt noget andet kattegrus og vasket bakken i klorin og i øvrigt brugt de råd som jeg har fået - nu giver vi det lidt tid. Apropos klorin så må jeg erkende at jeg blev lettere hysterisk de første gange jeg måtte tørre op efter katten, og netop vaskede efter med klorin for at desinficere ordentlig. Ups - det var vist en brøler!
Jeg håber at næste omgang i bakkeføljetonen er om den dag bakken kom i brug.
God weekend Henriette

Kommentar
Fra : sibbel


Dato : 31-10-03 22:06

Hej igen
Hold da helt op - det er ligesom når børnene øver sig i at blive renlige - det er lige til at more sig over. Vi har haft gevinst i kattebakken og håber at vi er på rette vej.
Hej igen med et lille selvoverbærende smil på læben.

Kommentar
Fra : 25


Dato : 01-11-03 17:22


Tillykke, jeg tror du er på rette vej!

Kommentar
Fra : Favorite


Dato : 01-11-03 18:14

Hej sibbel!
Det var dog en imponerende mængde svar, du har modtaget på dit indlæg.
Jeg synes, at alle svarene er gode, og vidner om stor indlevelsesevne og forståelse, omkring vore firbenede- mere eller mindre lådne venner/familiemedlemmer.
De indkomne svar, anviser forskellige løsningsmodeller, og da alle har været anvendt af svarerne, går vi ud fra, at de virker efter hensigten. Imidlertid må vi konstatere, at skal et samliv/bofællesskab fungere, skal der være et sæt spilleregler, som spillet skal spillet fungere efter; en gammel- og meget efterprøvet regel er, at når den "foresatte" indøver færdighedsindlæring med en "undergiven", er "afregningsmodellen": "ros - ris og ros" i nævnte rækkefølge, altså god adfærd fører til øjeblikkelig ros - af en eller anden slags, dårlig adfærd fører til det modsatte.
Hvis du prøver at efterrationalisere, må du medgive, at sådan fungerer alle systemer, hvor flere individer eller grupper, skal have en dagligdag til at fungere.
Som mangeårig katte-/elsker/holder/ejer, er disse teorier afprøvet i praksis. De virker, "men det har dæl'me somme tider taget sin tid".
Lad høre, når der er nyt at melde.
M.v.h.
Favorite

Kommentar
Fra : alexandra19


Dato : 15-11-03 22:28

Fire måneder er aaalt for gammelt! Killinger bør kunne bruge bakken fra de er få uger gamle, ellers kan det let være for sent. Vi har dog haft held med at træne voksne katte til at blive renlige, men der er hårdt arbejde. Nogen havde foreslået flere kattebakker, og det er bestemt det bedste. Derudover er det smart at placere bakken oven på kattens hjemmelavede toilet. Det kan ganske rigtigt være upraktisk at have en kattebakke stående under skrivebordet, men det hjælper.
Katten har en super lugtesans, så det sted der allerede en gang er blevet brugt som toilet, vil altid lugte af toilet - også selvom I slet ikke kan lugte noget. Hvis det er et gulvtæppe er der stort set ikke andet at gøre end at skaffe sig af med enten det eller katten.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 15-11-03 22:49

Du kan jo prøve dette http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/artikler/artikel.php?id=39&cat=1
Min kat var ca. 6 år før den blev en inde/udekat. Jeg har aldrig haft problemer.
mvh ans

Kommentar
Fra : 25


Dato : 18-11-03 19:12




ER DER SVARET NOK PÅ DIT SPØRGSMÅL?

Kommentar
Fra : Kirstin


Dato : 21-11-03 03:07

Kære Sibbel

Jeg kan tydelig se, at du har et problem du ønsker løst, og det kan jeg godt forstå. Jeg er ingen kattepsykolog, men ud fra dine beskrivelser af kattens adfærd vedr. afføringssteder, synes jeg, at det tyder på at din kat er genert, den gemmer sig jo. Man kan købe indelukkede kattebakker, og jeg ville umiddelbart mene at det var vært et forsøg.

Pøj pøj

Kirstin

Godkendelse af svar
Fra : sibbel


Dato : 21-11-03 08:02

Tak for svaret Favorite.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste