Hej
Problemet er at i kun har et abonnement, og det kan ikke lade sig gøre at tilkoble to computere med et abonnement.
Løsningen er:
1) At sætte en computer A op med to netværkskot
2) Tilkoble computer A til Surfboardet (modemet) via det ene netværkskort
3) Tilkoble begge computere til Hub'en via de andre netværkskort
4) Sætte begge netværkskort på computer A op med TCP/IP drivere
5) Det netværkskort på computer A der går til Surfboardet (modemet) sættes op til at køre med automatisk tildeling af IP adresse (følge Stofanet installationsvejledningen)
6) Sætte netværkskortet på computer A der går til Hub'en til at køre med IP 192.168.0.1
7) Downloade en Proxy på computer A
Eksempelvis "Proksi 1.0" fra
www.download.com som er gratis og nem at sætte op.
8) Hvis i ikke bruger proksi 1.0 skal den pågældende proxy konfigureres til at dele Internetforbindelse på 192.168.0.1 port 80
9) Herefter sættes TCP/IP protokollen på netværkskortet på computer B til at køre med IP 192.168.0.2
10) I skal nu sætte Internetforbindelsen på computer B op til at køre med proxy på 192.168.0.1 port 80. Det gøres under Internet Options eller Internet Indstillinger, under et faneblad der hedder Connections eller formodentligvis Forbindelser, herefter klikkes på LAN settings/LAN opsætninger/Netværks opsætninger eller hvad det hedder i jeres version af Internet Explorer. I skulle nu nå frem til noget hvor der står Proxy, og den skal slås til. Herefter skal i konfigurere proxyen til at køre med 192.168.0.1 port 80, muligvis under Advanced/Avanceret.
11) Herefter kan i vælge yderligere at installere IPX/SPX på de netkort der et tilsluttet HUB'en, det er den letteste måde at køre selve netværket på. I kan også køre jeres netværk over TCP/IP, men det er lidt mere kompliceret, her skal i nemlig ind og skrive i filen C:\WINDOWS\system32\drivers\etc\hosts på både computer A og B.
Når alle skridt er gennemført, så skulle der være en god portions chance for at i nu kan bruge jeres Internet fra begge computere samtidig. Men jeg vil gøre opmærksom på at Proksi ikke er verdens bedste proxy, og den computer der er koblet på proxyen vil have sine begrænsninger. Grunden til at jeg vælger Proksi er at den praktisk taget ikke skal konfigureres, og at den er gratis. Hvis i har mod på det, så findes der også en Proxy der hedder Wingate, og den er god, men svær at sætte op og koster penge.
Proksi 1.0 skulle gerne kunne findes på:
http://download.cnet.com/downloads/0-10101-100-1546996.html?tag=st.dl.10001-103-1.lst-7-10.1546996