|
| Alm. Brand - godt eller dårligt forsikri~ Fra : ymot | Vist : 2880 gange 35 point Dato : 08-09-03 16:08 |
|
Hej!
Jeg står måske for at ville skifte forsikringsselskab fra IF til Alm. Brand ... men er det godt eller skidt?
Man siger, at man først kender sit forsikringsselskab, når man får en skade. Vi er egentlig ikke utilfreds med IF, men søger naturligvis den bedste forsikring til de billigste penge.
Har du nogen erfaringer med Alm. Brand, vil jeg meget gerne høre om dem.
Hilsen Marianne
| |
|
Jeg har ikke nogen erfaring mht. skade, da jeg ikke har haft nogen, men de er meget billigere hvad angår bilforsikring. I mit tilfælde var jeg 1. gangs ejer og fik tilbud der lå mellem 10.000 og 14.000 kr i forsikring. Så kontaktede jeg Alm. Brand og fik oplyst at hvis jeg blev medlem af FDM ville jeg kunne få en forsikring for kr. 6.500 pr. år. FDM kostede kun kr.700 pr. år, hvad tror du jeg valgte????
Jeannette
| |
| Kommentar Fra : Thorendal |
Dato : 08-09-03 16:32 |
|
Har jeg erfaringer med Alm.Brand...hmm både ja og nej. Jeg skiftede i sin tid fra Alm.Brand til Top Danmark, fordi jeg anser min cykelforsikring som værende det vigtigste i min indboforsikring, da jeg bor i København. Jeg har ingen erfaringer med ALM.Brand vedrørende anmeldelse af skade. Jeg tror, du/I skal gøre op med jer selv, hvad der er vigtigst at forsikre i forhold til prisen. Så vidt jeg ved, er Østifternes forsikringsselskab et af de billigste forsikringsselskaber, men Top Danmark eksempelvis er et af dem, der forsikrer cykler uden selvrisiko (ja ja bevares, man betaler sørme også for det).
Muligvis vil der være en del at spare på indboforsikringen, da den varierer enormt, alt efter hvor I bor, men det ved jeg ikke så meget om.
Venligst fra Thorendal
| |
| Kommentar Fra : dabj |
Dato : 08-09-03 21:40 |
|
Jeg kom ind i Alm.Brand via fusion og har haft 2 skader siden. En vandskade på badeværelse (ødelagt afløb under gulv) pris 8.500, samt sammenstyrtning af kloaksystem pris 32.000, begge skader blev sat igang uden vrøvl og udført til min tilfredshed. Jeg har alle mine forsikringer i dette selskab.Bilforsikringen er ikke den billigste, men sammenlagt hænger det sammen.
Jeg indhenter 2-3 tilbud ca. hver tredie år men har endnu ikke fået et der var godt nok, til at skifte selskab, set i lyset af den gode behandling jeg har fået i Alm.Brand.
Det vil jo altid være en vurdering mellem pris og grad af dækning, men jeg er tilfreds med Alm.Brand.
Held og lykke
mvh
dabj
| |
| Accepteret svar Fra : erling_l | Modtaget 35 point Dato : 09-09-03 01:55 |
|
Jeg har været skiftet til alm. brand pga. en ret progressiv assurandør, som virkelig var en sælgertype (har formåede faktisk at sælge 4 forsikringer på den vej, hvor jeg boede). Prisen var umiddelbart meget attraktiv, dog irriterede det mig, at han var noget sløv til at give mig policer i detail, så jeg kunne sammenligne.
Da jeg endelig fik den tilsendt, viste det sig, at ganske vist var forsikringen billigere end min eksisterende, men der var altså også nogle ting, som var ringere. Det handlede primært om afskrivningsformer, hvor mange af de ting, som reduceres i pris efter nogle år, blev skrevet noget mere ned ved Alm. Brand end ved min hidtidige forsikring. Dette gjalt ikke mindst stikledningen til huset.
Jeg turde derfor ikke tage dem som selskab (og det var der i øvrigt 2 hold mere på vejen, som også konkluderede), Jeg kan ikke sige noget som helst om, hvordan de er ved en skade (og dabj's erfaring fortæller jo en positiv historie), men jeg vil da under alle omstændigheder lige anbefale dig at sammenligne "det med småt" før du skifter.....
Mvh Erling
| |
| Kommentar Fra : ymot |
Dato : 09-09-03 08:49 |
|
Det er korrekt nok, at Alm. Brand har afskrivningsformer, men de gælder også for vores nuværende forsikringsselskab IF ... og mon ikke også for andre selskaber?
Til dabj - tak for din gode historie.
Hilsen Marianne Feddersen
| |
| Godkendelse af svar Fra : ymot |
Dato : 10-09-03 12:58 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|