Det er naturligvis individuelt, men for mig var det meget med at få kombineret et helt liv. Jeg ønskede at tage min uddannelse, men ønskede også at være sammen med kæreste og barn. Så for mig startede det egentlig ikke med lektier - men i virkeligheden med at få prioriteret tid. Højere uddannelser kræver tid. Derfor får du nogle afsavn. Start derfor med overhovedet at få prioriteret, hvad du kan acceptere at undvære, således du fra starten køber tid.
En del af dette er også at få kone/kæreste med på det, hvis du har noget sådant. Det går også ud over dem, vil de ikke har accepteret det.
Jeg tror ikke, at man kan give nogle individuelle gode råd, fordi det dybest set er enormt forskelligt, som folk indretter sig. Personligt er jeg et udpræget B-menneske. Jeg lagde derfor typisk en del af lektierne sent på aftenen, hvor der reelt var ro i huset, og hvor jeg derved også kunne lægge tid ind imellem til kammerater og familie.
En af mine rutiner var, at skriftlige afleveringer og absolut væsentlige prioriteringer blev lavet om eftermiddagen inden aftensmaden. Der er man typisk forholdsvis frisk, og kan få noget skudt fra hoften. Årsagen til det valg var, at jeg så slap for tidspres til "de sene lektier". Det betød, at jeg kunne læse meget, hvis jeg havde overskud til det - men at jeg også kunne tillade mig at gå tidligt i seng, hvis jeg havde brug for det.
Jeg mener også, at man skal se studiet fra et realistisk tidspunkt: Der er interessante og uinteressante ting - og mere eller mere relevante. Nogle personer kan nå at læse alt - og det kan andre bare ikke. Personligt prioriterede jeg mest efter mine interesser. Det betød, at jeg måske engang imellem sjuskede hen over nogle ting, men ved at man først og fremmest interesserer sig for ens lektier, bliver det ikke bare sur pligt, men egentligt interessant - og så er der måske noget, som man ikke helt får fat i, men sådan er det jo.
Jeg lavede typisk mine lektier selv, men omkring eksaminer gik vi typisk en 3-4 stykker sammen, hvor vi kunne holde forelæsning for hinanden og dermed træne både stof og eksamenssituation. Det fungerede enormt godt. Ganske vist gik der billard og andre ting i det engang imellem, men et eller andet sted var det jo bare med til at holde humøret oppe. I det hele taget var det vigtigt for mig, at der ikke kun var skole og lektier - ideen er jo, at man rent faktisk gerne skulle kunne holde institutionen ud i 3-4-5 år, ikke ?
I øvrigt tog jeg gerne selv noter, at det jeg havde læst - samt satte små klistermærker på sider med vigtige ting, så de nemt kunne findes igen. Det betød, at jeg til eksamen typisk kunne tage et ringbind, hvor essensen af bogen var pillet ud - i stedet for at starte forfra hver gang.
En sidste ting: Pjækkeri straffes ! Jeg valgte faktisk at være meget stabil i mit fremmøde, og det giver altså pote i "udtræk af essens", vurdering af lærernes holdning (det er jo dem, der i sidste ende skal have dig til eksamen, ikke?), og en fornemmelse af, hvor jeg var nogenlunde med - og hvor jeg skulle gøre en ekstra indsats.
En allersidste: Jeg er lidt af en gambler - kan godt lide spil og små væddemål - og jeg hader at tabe. Da jeg også tror, at jeg trods alt kunne betragtes som en relativt ambitiøs studerende, var det nærliggende for mig, at finde en, som havde det lidt ligesådan - og så ganske enkelt lave et væddemål på, hvem af os, der gennemsnitligt kunne hæve den højeste karakter på studiet. Det var er rigtig god motivationsfaktor, fordi vi hele tiden kunne drille og gejle hinanden lidt op. Og det sjove - og underlige - var, at efter 48 moduler på teknikum med eksaminer i vel lidt over det halve - stod vi til sidste tilbage med nøjagtig (på decimal) samme gennemsnitskarakter - så ingen af os hentede whisky'en, men vi fik da motiveret hinanden undervejs.
Men altså et væsentligt råd: Husk også at hygge dig - det er s'gu' vigtigt !!!
Mvh Erling