|
| Eddike mod ukrudt Fra : mploug | Vist : 9784 gange 50 point Dato : 05-08-03 18:53 |
|
Hej
Jeg ved, at man kan bruge eddike til at dræbe ukrudt,
men skal det fortyndes med vand, og, hvor meget skal
der til ?
På forhånd tak.
Hilsen Martin
| |
| Kommentar Fra : srhansen |
Dato : 05-08-03 19:23 |
|
Hej Martin
Jeg ved godt der har været et tip om det her på Kandu for ikke så længe siden. Mine erfaringer er dog at det virker, men ikke særligt godt.
Eddike er en 3% Eddikesyreopløsning, hvis jeg husker ret så jeg har brugt det rent. Jeg puttede eddike i en forstøverflaske og sprøjtede mine fliser for græs og ukrudt med 1 dags mellemrum. Det jeg kunne observere var at ukrudten fik visne pletter, hvor eddiken havde ramt, men altså slet ikke nok til at dræbe planten.
Jeg har udført forsøget 2 gange med ca. en måneds mellemrum og jeg har ikke sparet på eddiken. Desværre må jeg konstatere det ikke har givet den ønskede virkning.
Eddike er dog et fremragende middel til mange andre ting.
mvh srhansen
| |
| Kommentar Fra : 2603ph |
Dato : 05-08-03 22:07 |
|
Hej Martin!
Først lige en oplysning, som ikke alle haveejere ved - det
er ikke tilladt at anvendes eddikesyre, salt eller andre midler
til bekæmpelse af ukrudt eller skadedyr.
Midler til dette formål *skal* være godkendte til formålet.
Det er ikke nok at anvendes godkendte midler, de anvisninger,
der står på etiketten skal følges mht. koncentration,
mængde og sprøjtetidspunkt.
De godkendte midler er dels mere effektive og
miljøvenlige og normalt langt mindre giftige end
de midler, der er godkendte.
Eddikesyre virker dræbende i en koncentration, hvor
den svider planten - d.v.s. der trækkes vand ud af bladet ved
osmose - samme effekt som gør, at salt er giftigt.
En del af de godkendte midler ( hormonmidlerne, roundup)
føres rundt med saftstrømmen og forgifter hele planten - ved
svidning dør kun de ramte dele hvorefter planten normalt skyder igen.
Mange anvender salt i misforstået iver efter at være
"miljørigtig", men salt forurener grundvandet med klor -
og natriumét ødelægger jordstrukturen.
Derfor - hold dig til de godkendte midler.
Eneste ulempe er den, at de små portioner, der sælges til
haveformål er utrolig dyre.
Mvh
2603ph
| |
| Kommentar Fra : srhansen |
Dato : 05-08-03 22:38 |
|
Kloge ord 2603ph
Det med salten viste jeg faktisk ikke. Jeg har aldrig brugt salt mod ukrudt, men har da altid ment at saltvand var bedre end vand med roundup.
Hvordan kan det iøvrigt være at natrium og klor skilles i jorden og ikke i havet ?
mvh srhansen
| |
| Kommentar Fra : 2603ph |
Dato : 06-08-03 11:36 |
|
Hej srhansen
Natrium og klor er faktisk adskilte i havet - det sker når det opløses!
Både natrium og klor findes som elektrisk ladede partikler ( ioner).
Natrium bindes i jorden meget hårdt - når havet oversvømmer
marskjordene bliver de hårde som cement.
Enten der bruges rent eddikesyre eller 3% er det ikke lovligt at anvende
- ikke er heller ikke særlig effektivt.
Måske stammer det "gode råd" om eddikesyre fra en misforståelse.
Sagen er den, at nogle hormonmidler er "acetater" = eddikesyresalte.
Men det aktive stof er ikke acetatet!
Eddikesyre tærer forresten på jordens kalkindhold - det er fint nok i
surbundsbede, men bestemt ikke i køkkenhaven.
Eddikesyre er forresten langt mere giftigt end roundup, der
er udenfor klassificering mht. giftighed.
Men jeg kan ikke fortælle dig, hvad der evt. kunne anvendes
med fordel, uden at få at vide, hvilke forhold, ukrudtarter
m.v., der er gældende.
På nuværende tidspunkt er det normalt ikke gunstigt at
anvende kemikalier. Jeg bruger selv en "damp-maskine" -
den er ganske udmærket, når der ikke dampes alt for
kraftigt, bladene må ikke svides helt væk. Så fordamper der
stadig vand fra rødderne.
Mvh
2603ph
| |
| Kommentar Fra : srhansen |
Dato : 06-08-03 13:23 |
|
Hej 2603ph
Endnu engang tak for dine berigende indlæg
Det er meget nemmere at handle rigtigt når man kender historien bag. Mange benytter nok eddike i den tro at det ikke kan skade, da der findes meget frugtsyre naturligt og da man sylter i eddike.
Jeg har det blot sådan at når jeg ser en flaske med giftsymboler, så går jeg langt udenom. Som du skriver det burde det være eddike og ikke roundup, der bar giftsymboler.
Mit problem er ukrudt og græs mellem fliserne. Jeg har benyttet en ukrudtsbrænder tidligere, hvor jeg i to år har prøvet at finde ud af hvor meget/lidt der skal svides. Den ide har jeg nu fuldstændigt forkastet.
Mvh srhansen
| |
| Kommentar Fra : 2603ph |
Dato : 07-08-03 12:00 |
|
Hej srhansen
Roundup har ikke giftsymbol, på etiketten fremgår det, at
den er udenfor klassificering ( lokalirriterende).
Midlet må faktisk ikke bruges mellem fliser - desværre for
de, der har større arealer.
Jeg har lavet en ukrudtsfjerner - en krog, der er skruet
op i et træskaft. Efter lidt slibning kan den komme mellem
fliserne og fjerne det grønne. Det virker fint.
Dampmaskinen og gasbrænderne er ganske udmærkede -
man skal blot dosere så bladene kun blanceres - så virker det
også noget på de underjordiske dele ved vandfordampning -
det sker ikke ved total afsvidning.
Metoden er ret langsom.
Jeg foretrækker krogen - der er ikke de kedelige visne
planterester som man ser efter kemisk behandling.
Du kan se lidt om forskellige metoder på:
http://hjem.get2net.dk/per.hansen/oos.htm
Mvh
2603ph
| |
| Kommentar Fra : srhansen |
Dato : 08-08-03 19:27 |
|
Super 2603ph, (håber ikke 2603PH er din surhedsgrad )
Hvis ikke Martin, giver dig point for denne fine besvarelse, opretter jeg et spørgsmål med point til dig. Jeg har jo også mildest talt misbrugt Martins spørgsmål til at få besvaret mine egne spørgsmål !!
mvh srhansen
| |
| Kommentar Fra : mploug |
Dato : 13-08-03 00:05 |
|
Hej
Kan vi blive lidt mere konkrete ?
Det er ikke mig selv, som skal købe ukrudtfjerneren, men en mand
jeg kender, som er er rimelig nærig.
Derfor spørger jeg nu, om I kan give mig et navn på noget ukrudtsmiddel
som er:
- effektivt
- billigt (det må gerne være billigt, men det er nok ligeså vigtigt, at det er effektivt,
så han ikke skal sprøjte for ofte).
- miljøvenligt
Skriv også gerne, om det skal fortyndes, hvor meget, og hvor det sælges.
På forhånd tak.
Hilsen Martin
| |
| Kommentar Fra : 2603ph |
Dato : 13-08-03 00:24 |
|
Hej mploug
Du er ikke ret konkret!
Skal midlet være selektivt - d.v.s. bekæmpe bredblade ukrudt
i græsplænen - eller skal det være noget, der er virksomt overfor
alt. Hvilke ukrudtsarter er der tale om?
Til det første er f.eks. Herbatox el. tilsvarende effektivt.
Til det andet er Roundup det mest effektive og tilmed
ugiftigt. Det må ikke anvendes mellem fliser.
Roundup ( virksomt stof = glyphosat ) købes billigst i
et foderstoffirma - men gratis er det ikke. Men til
gengæld får man en literpris, der er 10 gange mindre end de
småportioner, man kan købe i havebutikker.
Man skal blande og bruge midlet, som det står på
dunken - kemikalier må ikke omhældes på andre
emballagetyper til f.eks. naboer og venner.
Mvh
2603ph
| |
| Kommentar Fra : mploug |
Dato : 13-08-03 00:46 |
|
Det skal nok virke til alt.
Det er mod ukrudt, som gror mellem grus
i en lang indkørsel.
Jeg er ikke klar over, hvilke typer ukrudt,
der gror der.
Hilsen Martin
| |
|
Jeg ville nok vælge sikkert og købe en stor bøtte roundup, men køb det i korn og foderstof butikken og der hedder det vist noget andet man indeholder det samme. Men det er de klar over der! Køb aldrig færdigblandet Roundup i bygge eller supermarked - det er ALT for dyrt.
| |
| Kommentar Fra : mploug |
Dato : 14-08-03 23:46 |
|
Jeg har kigget på indkørslen, og det er primært græs og mos,
der gror i gruset.
Så en stor bøtte roundup er svaret ?
hvad koster det ?
Hilsen Martin
| |
| Accepteret svar Fra : 2603ph | Modtaget 50 point Dato : 15-08-03 09:27 |
|
Hej mploug
Ifølge DLG´s håndbog fås Roundup Bio i pakninger
på 1 kg, 12x1 l og i 5 l dunke.
Prisen kender jeg ikke - men er vel i størrelsesordenen
100-200 kr?
Der skal anvendes 0.2 - 0.3 l i 10-15 l vand der
dækker ca 500 kvm med rygsprøjte eller omkring
200 kvm med vandkande med spredebom.
Midlet kan anvendes selektivt ved pensling
i en lidt mere koncentreret udgave.
Der er ingen grund til at overskride disse
doseringer.
Mvh
2603ph
| |
| Kommentar Fra : mploug |
Dato : 15-08-03 15:39 |
|
Hej 2603ph
ok, mange tak for svarene.
Kan du ikke lige poste et svar, så du kan få points ?
Hilsen Martin
| |
| Kommentar Fra : srhansen |
Dato : 15-08-03 15:56 |
|
Hej mploug
Man kan ikke længere poste svar !
Du gør det at du over en af 2603ph's kommentarer til højre trykker på accepter som svar. Derefter kommer resten af sig selv
mvh srhansen
| |
| Godkendelse af svar Fra : mploug |
Dato : 15-08-03 17:09 |
|
Tak for svaret 2603ph.
Også tak til jer andre.
Hilsen Martin
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|