|
| Morild? (Selvlysende badetur) Fra : trump | Vist : 3593 gange 100 point Dato : 31-07-03 09:58 |
|
Som ganske ung var jeg en nat ude at bade og vandet lyste omkring os når vi bevægede os.
Jeg mener fænomenet kaldes morild, men jeg har aldrig siden oplevet det og de færreste tror på mig. Det så vildt flot ud.
Hvad er det der sker når det opstår? Er det noget med månen?
Og har man nogen som helst mulighed for at forudside fænomenet? - jeg ville meget gerne opleve det igen.
| |
| Kommentar Fra : viskinge |
Dato : 31-07-03 10:07 |
|
Morild er selvlysene alger. Det er helt vildt flot, når man sejler igennem det om natten. Alle toppene af kølvandet lyser grønt. Jeg mener ikke man kan forudsige fænomenet, lige så lidt som man kan forudsige, hvornår det er godt at fiske et bestemt sted (ude på havet).
MVH
| |
|
citat fra lademands multimedieleksikon
morild
morild [#mor-] (oldnordisk): lysfænomen i havet; skyldes planter eller dyr, f.eks. ildpølser og gopler, som lever i symbiose med lysbakterier. Forekommer i nordiske farvande især sent på varme somre og skyldes navnlig flagellaten Noctiluca, som optræder svævende i store mængder i havoverfladen. Ses hovedsagelig i forbindelse med vand i bevægelse, f.eks. i kølvand og på bølgetoppe.
| |
| Accepteret svar Fra : molokyle | Modtaget 100 point Dato : 31-07-03 11:34 |
|
Morild er et lysfænomen man ser, når man ror i sommernætterne, i skumsprøjt omkring bådens stævn, i kølvandet eller omkring årene. Det der lyser er små encellede kugleformede alger. Algen hedder Noctiluca som betyder nattens lys. De forekommer i havet året rundt, men når vandets temperatur stiger til en 18-20 grader, formerer de sig med en kolossal hastighed. Algerne, der har en lavere vægtfylde end vand, samles i vandoverfladen, som derved farves kraftigt lyserødt. Algerne afgiver lysglimt ved mekanisk påvirkning, f. eks. når åren sættes i vandet.
Morild er kendt fra alle danske farvande, dog ikke øst for Bornholm. Opblomstringer af Noctiluca har tidligere forekommet i Limfjorden, Skagerrak, Kattegat og Nordsøen. Man kan ikke sige præcist, hvornår morild forekommer i et farvand. Men det forekommer fra juni-august, hvor farvandene er opvarmede. Algen trives dog bedst i saltholdigt vand. Derfor er chancerne for at se morild størst i farvande præget af Nordsøvand.
</MOLOKYLE>
| |
| Godkendelse af svar Fra : trump |
Dato : 31-07-03 15:46 |
|
Tak for svaret molokyle.
Meget uddybende. Så må jeg ned til vandet en af dagene og se om jeg er heldig...det er i hvert fald da varmt nok...
| |
| Kommentar Fra : trump |
Dato : 31-07-03 15:48 |
|
Tak til jer andre for gode svar også....
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 31-07-03 16:00 |
|
Størst er chancen, når vi når hen i slutningen af august. Vejret og havet skal være stille uden for megen blæst. Lune nætter i September; 18 grader og derover (tropenætter) giver også store chancer for at observere morild, da det så bliver mørkere og lyskontrasten bliver større.
Go' fornøjelse og ja : Det ser sgu flippet ud
Ps. Takker for pointene.
</MOLOKYLE>
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|