/ Forside/ Interesser / Dyr / Fisk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fisk
#NavnPoint
dova 6715
molokyle 2545
Cirkeline.. 2256
dabj 1816
granner01 954
redtop 942
Troldepige 930
PARKENSS 926
pallebhan.. 741
10  Gennie 710
Nybegynder til Akvarie på 84 L
Fra : Danw
Vist : 1677 gange
200 point
Dato : 23-07-03 09:40

Vores søn på 8 ønsker sig brændende et akvarie. Så nu har vi været ude og købe et på 84 liter startersæt (B60xD35xH40).

Da jeg aldrig tidligere har beskæftiget mig med akvarier har jeg behov for nogle gode råd.

1. Hvilke fisk og antal vil være passende for denne størrelse ?
2. Hvor mange planter er passende ?
2. Hvor ofte bør der foretages vandskifte, og hvor stor en del af vandet skal skiftes ?
3. Skal der tilsættes noget til vandet i forbindelse med vandskift ?
4. Må der kun anvendes koldt vand eller skal det være blandet med vand fra varmtvandhanen ?
5. Hvor ofte skal fiskene fodres ?
6. Hvor ofte skal vandkvaliteten kontrolleres (PH nitrit mm.) ?
7. Vil akvariet (fiskene) kunne klare at man er på ferie i 3 uger, uden at der er nogen der passer akvariet ?
8. Er der en eller flere gode bøger for en nybegynder, som I kan anbefale ?
9. Ved opstart af akvariet, hvor længe skal der gå før man kommer planter og fisk i ?

Jeg glæder mig til at høre fra jer!
:) Dan Witthøft

 
 
Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-07-03 11:06

Alle disse spørgsmål kan du få besvaret på : http://www.aquaforum.dk/start/
eller dette forum : http://www.akvariet.dk/

MEN læs først disse link's :
Akvarie opstart : http://home13.inet.tele.dk/akvariet/artiklera.html#akvastart
..og andre vigtige overvejelser :http://akvarieleks.homepage.dk/Vigtige%20over.html

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : worg


Dato : 23-07-03 11:38

En anden god ting vil være at tage tilbage til din dyrehandler (hvis det altså var der du købte akvariet). Hvis ikke - så tag til din dyrehandler når du skal købe fisk, planter osv......

Da jeg var grøn og skulle starte med akvarier gjorde jeg mig gode venner med dyrehandlerren og fik alt den hjælp jeg kunne ønske. Samtidigt læste jeg en masse på internettet med spurgte altid min dyrehandler til råds, idet man aldrig helt kan være sikker på hvem der står bag infoen på internettet.


Accepteret svar
Fra : jbg

Modtaget 200 point
Dato : 23-07-03 14:50

Har selv haft mange akvarier i årenes løb og min erfaring er at dyrehandlerne ofte anbefaler unødvendige produkter i stedet for at lade naturen klare sagerne (ok, lyder lidt som økofanatiker, men det er altså ikke nødvendig med diverse kemikalier i vandet)
Til en 8 årige dreng er et selskabsakvarie passende. Det er et akvarie med flere forskellige slags fisk og planter, som giver en god variation og er let at passe.

1. Hvilke fisk og antal vil være passende for denne størrelse ?
antallet fisk afhænger af fiskenes størrelse. fx. 10 neonfisk, 4 guppyer, 2 stegepandemaller, 4 mollyer, 4 sommerfuglefisk eller 2 scallera.
2. Hvor mange planter er passende ?
Et selskabakvarie bygges op med høje planter i baggrunden og lave forrest. Antallet igen alt efter størrelse. 4 høje burde være nok og 4-6 små. Køb evt en sten eller en rod, giver en god effekt i akvariet, både med hensyn til udseende og gemmesteder til fiskene.
2. Hvor ofte bør der foretages vandskifte, og hvor stor en del af vandet skal skiftes ?
Bøgerne kommer med diverse foreslag til dette, jeg har selv fundet et nivuae omkring en gang om måneden, hvor jeg skifter 1/3 del af vandet eller efter behov. Et filter, internt eller ekstern, kan minske hyppigheden.
3. Skal der tilsættes noget til vandet i forbindelse med vandskift ?
NEJ!
4. Må der kun anvendes koldt vand eller skal det være blandet med vand fra varmtvandhanen ?
Det skal blandes så det har samme temparatur som det i akvariet. når det hældes i, så hold en hånd under for at afbløde strålen.
5. Hvor ofte skal fiskene fodres ?
1 gang om dagen. ved ferie kan man købe feriefoder(foderpiller) der kan holde omkring 2 uger
6. Hvor ofte skal vandkvaliteten kontrolleres (PH nitrit mm.) ?
Har aldrig benytte mig af det, så længe akvariet var i balance. dvs. ingen syge planter eller fisk.
7. Vil akvariet (fiskene) kunne klare at man er på ferie i 3 uger, uden at der er nogen der passer akvariet ?
JA, pillerne som beskrevet tidligere holder 1-2 uger. evt kom 2-3 piller i eller få den der vander blomster til at putter en i efter 1 uge.
8. Er der en eller flere gode bøger for en nybegynder, som I kan anbefale ?
Biblotekerne har mange bøger om emnet. men ellers Politikens akvariebog eller Akvariefisk i Farver.
9. Ved opstart af akvariet, hvor længe skal der gå før man kommer planter og fisk i ?
det skal stå i 2 uger inden fiskene kommer i, men planterne kan komme i med det samme.

HUSK: undgå sollys på akvariet og hav akvarielyset tændt i cirka 12 timer dagligt.

Held og lykke
hilsen JBG


Godkendelse af svar
Fra : Danw


Dato : 23-07-03 15:37

Tak for svaret jbg. Det er alletiders, for det lyder jo ikke til at det er så svært eller voldsomt som nogle af folderne man får i forretningerne ligger op til. :))
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste