/ Forside/ Teknologi / Internet / Sikkerhed / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Sikkerhed
#NavnPoint
stl_s 37026
arlet 26827
miritdk 20260
o.v.n. 12167
als 8951
refi 8694
tedd 8272
BjarneD 7338
Klaudi 7257
10  molokyle 6481
Hvad er forskellen ?
Fra : ibasa
Vist : 643 gange
100 point
Dato : 14-07-03 21:02

Er der et eller andet geni der er i stand til, på dansk, at forklare mig, hvad forskellen er på et anti virus program og en firewall. Hvorfor både det ene og det andet og hvad går det ud på

Sren Rskilde

 
 
Kommentar
Fra : geu


Dato : 14-07-03 21:19

Anti virus dræber evt virus der kommer ind med en mail eller en fil man henter. En Firewall holder ander ude fra din computer, så de ikke kan komme ind og se hvad du har på den.

Kommentar
Fra : Smitty


Dato : 14-07-03 21:22

Hej Søren;

Den ultra korte version kan være ( eller er om man vil ) at en FireWall beskytter mod uautoriseret indtrængen udefra.
Dvs. personer, som forsøger at komme ind på din PC for enten at "stjæle" oplysninger; ødelægge programmer; eller noget helt tredje, fjerde, etc.

AntiVirus beskytter mod små programmer, som sindsforvirrede personer sidder og laver. Programmer, som mange gange har samme formål - altså at "stjæle" oplysninger, ødelægge, etc.

Konklusion på dette er, at Virus er programmer, som gør én eller flere forud bestemte handlinger - og ikke andet.
Firewall beskytter mod, at en person kan få adgang - og lave hvad han/hun nu finder kunne være sjovt i øjeblikket.

/MVH Smitty

Kommentar
Fra : ibasa


Dato : 14-07-03 21:33

Hej Smitty. Hvis jeg forstår dig rigtigt så er:

min Norton er som navnet siger et et program der beskytter mod destruktive programmer der kommer med download e.lign.

Spybot S&D + Adaware + Spywarefri online scanner + Spywareblaster + Browser Hijack Blaster er så firewalls. Eller er jeg helt gal på den

Sren Rskilde

Accepteret svar
Fra : srhansen

Modtaget 110 point
Dato : 14-07-03 21:35

Hej ibasa

Det korte svar er:

Antivirusprogrammet beskytter mod virus og din firewall beskytter dig mod at blive hacket, hijacket fuppet og naret.
Mange steder vil de dog supplere hinanden godt

Virus, orm og trojanske heste snuppes (for det meste) af en god opdateret virusscanner. Virusscanneren indeholder en definitionsfil, hvori kendetegnene for alle kendte virus, orm og trojanere optræder. På denne måde ved scanneren hvad den skal være på vagt overfor og hvordan den skal forholde sig, hvis skaden alligevel opstår.

En firewall kan enten være et stykke hardware (router) eller et stykke software f.eks blackice defender.
Firewallen oprindelige formål var at blokkere og tillade trafik på porte bestemt af den systemansvarlige. Porte er, hvis du ikke ved det, ligesom døre i et hus. F.eks. benytter du port 80 tcp når du surfer med din internetbrowser. Huset har dog 65000 døre og det både for tcp, udp og så socks, så det er en god ide med noget til at kigge efter at dem som man ikke benytter er lukkede ellers bliver der hurtigt en masse uønsket trafik ud og ind. Det er netop åbne porte eller rettere ikke lukkede porte en hacker er på udkig efter. Finder de en åben port er vejen banet for at deface/hacke dig. Den oprindelige firewall sørgede netop for at kun at holde det åbent den var blevet bedt om.

Den moderne firewall kan dog langt mere. En moderne router benytter ofte noget der hedder NAT (Network Address Translation) der gør at folk ude på nettet ikke kan se "hvem" bag routeren de har fundet. De kan kun se routerens fælles IP-adresse på wan siden (public ip) brugerne på lan siden skal de gætte sig frem til.
Foruden NAT, har en del routere også filtre. Min kan f.eks. filtrere cookies java og activex og proxier fra. Meget ondsindet kode f.eks. programmer der installerer sig og ringer til sextjennester i hunolula (dialers) benytter metoder som java og activex til at installere sig på folks computere. Derfor er det også dejligt at kunne "snuppe" den slags ting i firewallen. Ofte er brugeren jo blevet naret til at trykke på en knap eller lignende og da hjælper NAT ikke, fordi det er et request fra brugeren. Min firewall indeholder desuden en blok liste. Dvs. jeg kan vælge aldrig at modtage filer med endelsen exe, fordi jeg ved at de indeholder en potentiel risiko for at være virus, dialers eller andet ond kode. En anden lækker ting er at den kan bruges til at stoppe alle nogle af de evindelige popups.

Håber du fik noget ud af denne noget rodede omgang

mvh srhansen



Kommentar
Fra : srhansen


Dato : 14-07-03 21:58

Adwares og spyware er i kategorien ond kode. Her hjælper en virusscanner ikke. spyware er kode der instalerer sig på din computer og sladrer om fortrolige oplysninger f.eks instaleret program og din færden på nettet. Adware kan "nasse" på din computer. Forstået på den måde at snylteren kan benytte din computer/båndbredde som server for egne interesser. Er man blevet hijacket, som jeg fornyligt blev det Så sættes startupsiden altid til en eller anden dum hjemmeside et eller andet sted i verden og man kan intet gøre for at forhindre det, før man får den onde kode fjernet.

Spybot S&D + Adaware + Spywarefri online scanner + Spywareblaster + Browser Hijack Blaster er ikke firewalls. Det er programmer der hjælper med at detektere og fjerne ond kode.

Virus og orm smitter og spreder sig som virus i den rigtige verden, altså fra computer til computer.
ond kode, herunder spyware, dialers, hijacks og adware virker kun lokalt på den angrebne computer og spredes ikke.

mvh srhansen

Kommentar
Fra : phoolan


Dato : 14-07-03 22:00

En firewall kan du sammenligne med en dørtelefon - den gør det muligt for dig at forhindre uvedkommende i at komme ind i dit hjem (din computer).

Et antivirusprogram er at snarere at sammenligne med medicin, der kurerer dig for sygdomme, som kommer ind i dit system. (En virus hedder jo netop en virus, fordi de er sammenlignelige med virus ude i virkeligheden.)

Håber, at det var til at forstå

Kommentar
Fra : srhansen


Dato : 14-07-03 22:01

ps.

Navne på firewals er:
NAT routere eller routere i almindelighed
Blackice defender
norton firewall
Zonealarm
bitguard
og mange flere.

navne på antivirus programmer er:
Norton antivirus
Mcaffee antivirus
og mange flere


mvh srhansen

Godkendelse af svar
Fra : ibasa


Dato : 14-07-03 22:13

Tak for svaret srhansen. Fin forklaring, men det er mere omfattende end jeg fra start troede. Nu må jeg se at finde ud af, hvad jeg skal have installeret for at optimere mit sikkerhedsniveau. Gad vide om jeg er ved at blive neurotisk, for jeg ser vira og onde ting overalt.

MVH

Sren Rskilde
                        

Kommentar
Fra : srhansen


Dato : 14-07-03 23:29

haha, ja det er lidt omfattende
Heldigvis er mange af programmerne nemme at gå til

mvh srhansen

Kommentar
Fra : ibasa


Dato : 15-07-03 06:49

Ja-ja Grin du bare

det er ikke nogen spøg for en mand, der godt nok arbejdede med Edb, men det var tilbage i midten af halvfjerdserne, hvor begrebet PC dårligt nok var kendt og styresystemer var i ren DOS. Joe det er squ ikke nemt

Men hav det rart og godt

Sren Rskilde

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste