/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Socialpolitik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Socialpolitik
#NavnPoint
Nordsted1 900
katekismus 885
dova 718
Thyregod8 660
ans 645
refi 570
Paulus1 560
e.c 540
Troldepige 500
10  snaptil 500
Hvordan hjælper jeg min bror?
Fra : cristian2
Vist : 490 gange
50 point
Dato : 21-04-17 15:29

Min storebror er skilt og har sin søn på 16 år boende hos sig (går i 1g). Min bror er på dårlig fod med sin x-kone (sønnens mor). De sidder stramt i det økonomisk. Har kun netto 1.000 kr/md til mad, tøj, transport og alt andet til dem begge. Der er fælles forældremyndighed, men drengen har officielt bopæl hos moren, hvorfor hun får børnepengene. Min brors økonomi er belastet af at han har lånt 50.000 kr til sønnens mor, da hun har en kæreste i Afghanistan, som havde brug for pengene. (Det viser sig at det nok er fake, da hun aldrig har mødt manden og hans mails ip-adresse vist er i Ghana). Men dette lån afbetaler min bror med 1.000 kr/md. Han er på kontanthjælp. Men har ikke råd til at betale børnepenge, så kommunen betaler for ham. Sønnen vil helst bo hos min bror, da moren er meget svær at være sammen med. Min bror har ikke fortalt sin socialrådgiver, at han betaler af på lånet til x-konen, da han er flov over, at han lånte pengene.
Min storebror er en meget svag person. Han får psykofarmaka for en mental lidelse, dog ikke så udpræget, at han er uarbejdsdygtig. Han lader sig let påvirke og koste rundt med af sin x-kone (hvilket lånet på de 50.000 er blot et af mange eksempler på). Ellers bruger han sin tid nede i det lokale flygtningecenter hvor han hjælper flygtninge (ubetalt) med at lære dansk.
Min bror bor i socialt boligbyggeri. Han betaler 4.800 for boligen inkl. forbrug. Dvs. han går fri af kontanthjælpsloftet (som vist handler om loft på boligsikring, har jeg forstået). Sønnens mor bor et andet sted i samme by også i socialt boligbyggeri. Hun er førtidspensionist.
Mit spørgsmål er:
1. Hvad kan man gøre for at gøre min brors økonomi lidt bedre. Er der nogle forslag?
2. Findes der nogle paragraffer som tager hensyn til sønnens tarv?
3. Hvordan griber han det an, hvis han skal kontakte kommunen?
(Glem alt om at lave mindelig aftale med sønnens mor. Det er umuligt).

Tak for hjælpen!

 
 
Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 21-04-17 16:18

Ingen i dagens velstands Danmark må jo have det sådan.
Og det må være eks. konen, der skal afdrage på lånet.

Tag din bror med til hans sociale borgerservice og fortæl dem det du lige skrevet her ovenfor.
Og ja, jeg er sikker på at din bror og også hans søn, kan få ekstra sociale tilskud.



Accepteret svar
Fra : katekismus

Modtaget 60 point
Dato : 21-04-17 16:22

Jeg synes han skal gøre brug af http://foreningenfar.dk/om-foreningen-far
http://foreningenfar.dk/rådgivning

Her er der ingen løftede pegefingre, men vilje til at lytte og komme med forslag og råd.

Ligeledes mødrehjælpen, som har nogle fantastiske socialrådgivere
https://moedrehjaelpen.dk/faedre-i-modrehjaelpen-raadgivning/



Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 22-04-17 09:54

Jeg er helt enig med katekismus i, at din bror skal have noget hjælp, også meget gerne til at kunne stå imod kravene fra x-konen.

Citat
Jeg synes han skal gøre brug af http://foreningenfar.dk/om-foreningen-far
http://foreningenfar.dk/rådgivning


Det der først springer mig i øjnene er, at knægtens bopæl skal flyttes, så far'en får de penge der følger drengen.
Det handler om børne-/ungeydelse hver måned på 932 kr., børnetilskud hver 3. måned på 2.797 kr., og ikke mindst børnebidrag (som mor'en skal betale) på 1.333 pr. måned.
Derudover, så vil din bror ikke længere skulle betale børnebidrag til mor'en.
I alt vil det betyde, at din bror vil have ca. 4.500 kr. mere om måneden.

Dette er ikke nogen han skal aftale med mor'en, det skal gå igennem myndighederne. Og så vidt jeg ved, så vil drengens alder gøre, at han selv kan bestemme hvem af forældrene han vil bo hos.

svendgiversen, jeg er helt enig med dig i:
[/CITAT]Ingen i dagens velstands Danmark må jo have det sådan.[/CITAT]
Men, det sociale system kan jo ikke forhindre borgerne i, at forvalte deres økonomi forkert/uansvarligt.



Godkendelse af svar
Fra : cristian2


Dato : 10-05-17 11:36

Tak for svaret katekismus.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste