|
| Nykøbing Mors steder man bør se ??? Fra : Eyvind | Vist : 764 gange 100 point Dato : 08-01-17 14:04 |
|
Hej.
Til sommer drøner vi over og op til Mors og er der en uge.
Så er spørgsmålet hvad vi skal se og opleve.
Vi er 70+ og har ingen børn med.
Vi vil ud at køre de to ture med turistbussen, men hvor skal vi stå af og spise en frokost.
Hvad bør vi selv køre rundt og se på.
Vi skal bo ved havnen i Nykøbing, og hvad skal vi se der.
Er der noget i omegnen som er godt at køre hen til.
Hilsen fra en Sjælænder
| |
| Accepteret svar Fra : svendgiversen | Modtaget 100 point Dato : 08-01-17 15:07 |
|
Nykøbing Mors er fin, især havnekvarteret.
Sydpå, når i kommer over broen fra Salling er der en forlystelsespark.
Og oppe nordpå et museum for moler produktionen.
Vestpå lige før broen til Thy er der en god kro, hvor vi holdt amerikaner fest,
min kone er fra Mors og har slægtninge i USA.
Og tag så Feggesund færgen til Thy.
Lige før ligger der en kro, kendt for sine fine ål...
| |
|
Jeg har nu talt med min kone, der er indfødt,
hun er fra Frøslev, og de cyklede og badede syd for Dragstrup,
men det bedste badevand er ved Gullerup strand, hvor de også har øens bedste ål.
Museet i Nykøbing hedder Dueholm og det er vist muligt at få en kombineret billet,
så man også kan besøge molermuset Skaragård, længere nordpå.
Forlystelsesparken hedder Jesperhus Blomsterpark.
Den bedste udsigt fås fra højdedragene nord for Flade.
| |
|
Jeg ville se udsigtpunktet ved Flade kaldet saljehøj og Fur og måske tage til Thise mejeri.
| |
|
Jeg husker ikke de enkelte højdedrag, men en fantastisk tur langs nordkysten nord for Flade.
Hvis du skal til Fur, også en pragtfuld ø, skal du helt til Skive for at komme nordpå.
I stedet tag Feggesund færgen nordpå og besøg et par musseer der på vejen i Thy.
| |
| Kommentar Fra : Eyvind |
Dato : 08-01-17 19:03 |
|
Tak for gode tips, som nu er noteret.
Vi skal også lige se hvordan Bentonit bliver udvundet - ja hos os hedder det klæbrige lerholdige tætningsmateriale altså Bentonit som i kalder molér.
Vi har faktisk hældt ca 2 m² ned i vores vandværksbrønd omkring boringsrøret som tætningsmateriale mod indsivning af overfladevand.
| |
| Kommentar Fra : o.v.n. |
Dato : 08-01-17 23:51 |
|
Når du er ved molerværket er du ikke langt fra Skarregård som er et landbrugsmuseum hvis nu det skulle falde inden for jeres interesser, den ligger på vejen til Feggesund:
http://www.visitmors.dk/landbrugsmuseet-skarregaard-gdk602382
der bliver drevet landbrug med nutidige maskineri men bygningerne står som da de sidste gamle beboere forlod stedet, og da var der intet moderniseret hverken ude eller inde de sidste 50 år, det er kort før i når til Feggesund og Feggesund kro der ud over de stegte ål også tilbereder et stjerneskud som nok er køreturen værd, den bedste jeg har smagt indtil videre
Morsingboerne har 1 stor fordel, de har nemlig udsigten over til Thy og skulle i komme lidt sydpå på øen kunne i passende tage den gamle næssundfærge og besøge os thyboere:
http://www.naessund.dk/ og måske derfra tage en tur til havet ved Agger så kommer i tæt forbi hvor jeg bor, vi nyder at køre rundt på Thy og Mors uden at have bestemte seværdigheder som mål der er nemlig nok af dem, godt nok er det på den anden side af Mors i vil bo men der er ikke så langt til Thy og nationalparken, vil i have noget godt og anderledes at spise så er et besøg på Stenbjerg kro at anbefale, de laver god mad inspireret af hvad der findes i nationalparken:
http://stenbjerg-kro.dk/
http://www.visitmors.dk/danmark/mors-turist
http://www.visitthy.dk/danmark/thy-turistbureau
| |
| Kommentar Fra : trimare46 |
Dato : 09-01-17 19:11 |
|
Tag en tur ned på havnen i Ejerslev. Der ligger et lille moler museum og du kan få hele historien fra dengang der var molerværk og udskibning af moler.
Og hvis i er lidt interesseret i fortiden, er der mulighed for at gå på fossiljagt i de gamle molerskrænter
| |
| Kommentar Fra : Eyvind |
Dato : 09-01-17 21:16 |
|
Tak tak for alle de gode indput - vi spekulerer på om der skal bestilles en uge til.
Vi glæder os til at opleve noget Danmark, som vi kun har hørt lidt om.
| |
|
Ja tag en uge mere, så kan jeg anbefale en tur i Thy nordpå langs vestkysten,
Nørre Vorupør, Klitmøller og Hanstholm. Tilbage via Thisted og kystvejen ved Ås.
Men måske skal du have et lille sprogkursus,
de siger ikke otte, ni, ti, men ot, nik, tik,
og når de skal hen til købmanden skal de hen til æ kjøemen.
Min kones datter bor i Whose, det staves Hovsøre,
dertil kommer du ved at dreje til venstre efter Feggesund færgen,
via en lille dæmning, en fantastisk tur med vand og fugle på begge sider.
| |
|
En endnu større dæmning finder du hvis du drejer mod øst,
her møder du naturreservatet Vejlerne.
Men også nordkysten af Thy er et besøg værd.
Svinkløv badehotel, kendt fra TV, er jo nedbrændt,
men østfor finder du Fosdalen, med en fantastisk natur,
og så er du snart i Tranum, hvor min kones søn bor.
| |
| Kommentar Fra : Eyvind |
Dato : 10-01-17 14:29 |
|
Jow jow svendgiversen - men det med sproget er ikke så svært.
Min morfar kom fra "brødderslæv" området og min farbror fra Ålborg. Så Thy og Mors boerne kan jeg vel også forstå hvis jeg hører godt efter.
| |
|
Nå så er du jo ikke rigtig >Hilsen fra en Sjælænder
Selv er jeg fra Skals, i det sydvestlige Himmerland,
hvor man, nord for Skals Å, stadig siger en og et i stedet for æ.
Men selv om jeg forstår jysk, har jeg problemer med at forstå min nye kones familie.
Hun hedder Bekhøj, og som gammel slægts forsker har jeg selvfølgelig forsket i hendes familie.
Bekhøj, hvor navnet stammer fra er en bakke på nordvest Mors mellem Bjergby og Solbjerg,
men familien er meget kompliceret og der findes 4-5 Bekhøj, Beckhøj, Bækhøj familier.
Min kone er kun fra spinne siden; en gammel Bekhøj døde og konen giftede sig igen,
da hun så også døde fik han en ny kone, og et nyt kuld "Bekhøj" unger.
Jeg kender ikke meget til Syd Mors, hvor de fleste fra den oprindelige mandlige gren nu bor.
Mange ligger begravet i Lødderup.
Min kone har tre ud af fire brødre, der stadig bor på Mors, men nordpå.
Der er ligesom at et lavvandet område skiller nord og syd Mors.
Hvis du får problemer, er jeg sikker på de gerne vil hjælpe dig rundt,
men de er alle bidt af gamle motorcykler.
| |
| Godkendelse af svar Fra : Eyvind |
Dato : 12-01-17 19:03 |
|
Tak for svaret svendgiversen.
Jeg har fået rigtig mange gode input til vores besøg på Mors.
Jeg kan ikke acceptere alle, og derfor taget den første, som kom på banen.
Hvis vi kan nå det vil vil efterleve alle de gode forslag.
Vi glæder os allerede.
Hilsen fra en 1/4 Jyde med Sjællandske (v)aner.
Eyvind
| |
|
Selv tak,
vi skal nok få mange, også landsdækkenede dialoger, i fremtiden
Mojn Svend
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|