Jeg har fået et julegaveønske opfyldt
De voksne i min familie, som plejer at give hinanden julegaver, er nu blevet enige om ingen julegaver.
Vi har hver især selv råd til at købe det, vi har brug for. Her i denne juletid så skal vi lægge hovederne i blød for at finde på et ønske, så vi kan bytte gaver. Gaver som den 27. december koster ca. det halve.
Det er så dejligt at slippe for julegaveræset
Børnebørn vil indtil videre få en gave. Når de bliver store nok, så vil jeg i stedet give en "oplevelse"
Jeg er så træt af at den ene eller den anden praler af hvor meget han eller hun har haft råd til at købe. Det gælder så også modsat, jeg fik en gave der kostede X antal kroner, det kan andre da ikke bruge til noget. Det er kun pral og atter pral. Det er ikke kun voksne, der praler, men også børn. Det er især børnene, jeg her tænker på.
Det er ikke sjovt for lille Peter at komme i skole, for at høre at Ole har fået den nyeste mobiltelefon.
Men det er de voksnes ansvar. De tænker sig ikke altid om.
Dyre gaver er ikke mere værd.
Det er kun tanken, der tæller.
Jeg håber, at I får en god jul med eller uden gaver.
Da det er i smalltalk, så behøver der ikke være et spørgsmål, men jeg hører da gerne jeres mening.