---

Om Grækenlands udtræden af Euroen vil indtræffe eller ikke, har været til debat i flere år, også inden EU-lånene til Grækenland blev suppleret af nye milliardlån for 1-2 år siden. Ikke kun i international økonomi, men også i almindelig hverdagsøkonomi kender vi den problemstilling, at det kan være farligt at yde nye store lån til en debitor, der er helt eller delvis insolvent. Den kreditor, der kaster gode penge efter de dårlige, løber en kalkuleret risiko. Måske går det godt, så er renteindtægten betragtelig. Måske går det galt, den slags kan ske.
Men hvordan er holdningen hos kreditorerne nu, da Grækenland står med ryggen mod muren? Den græske indenrigsminister, Nikos Voutsis udtalte forl3eden, at landet står over for et valg om at tilbagebetale et lån på 450 millioner euro (3,3 milliarder kroner) til Den Internationale Valutafond (IMF) 9. april eller bruge beløbet på lønninger og pensioner til statsansatte.
Det har ophidset og rystet nogle. Hvordan kan grækerne tillade sig at ignorere deres kreditorer? Men, lad os et øjeblik se på, hvordan de juridiske regler er, både i Danmark og andre lande. Vi kender det fra konkursretten, hvor der er priviligerede krav, dvs. kreditorer, der har fortrinsret frem for andre. Det gælder f. eks. netop lønninger, pligtige pensionsydelser m. v. Først efter at sådanne forpligtelser er opfyldt, kommer turen til de almindelige, eller "simple kreditorer". Så spørgsmålet er: Handler den græske regering rigtigt eller kritisabelt, hvis den tilgodeser statsansatte tjenestemænd som skolelærere, politifolk, læger, sygeplejersker og pensionister forud for kravene fra den europæiske centralbank og andre långivere? Eller bør regeringen lave lynudsalg af havnen i Piræus, alle lufthavne, jernbaner, elværker, sygehuse og anden offentlig ejendom, herunder oldtidsminder, til beslutsomme investorer og derved skaffe likviditet til at befri sig for gældsbyrden.
En ting er, hvad vi følelsesmæssigt mener, og det er bestemt interessant men er der mon blandt brugerne også en eller flere økonomer, der kan bidrage med en mere videnskabelig synsvinkel? Jeg har lige så lidt som andre en patentløsning, men stiller spørgsmålet for at høre forskellige meninger.

---

Der er stor forskel på at svindle, som Grækenland bl.a. gjorde med falske statsregnskaber for at komme ind i Eurozonen, og på at gå konkurs på ærlig vis!

Det første er strafbart, det sidste er ikke, men i begge tilfælde er pengene tabt.

Siden det moderne Grækenland blev skabt for små 200 år siden, har landet mest lignet en holdt elskerinde, de er blevet understøttet af andre lande, og af betalinger til hjemlandet fra deres mange emigranter.

Skattesnyd, bestikkelse og korruption er almindeligt, ligesom automatiske lønstigninger til offentligt ansatte fx hvis de får børn, pensioner til forlængst afdøde, en offentlig sektor der har været oppe på 70% af den synlige økonomi osv.

Grækenland ligner mere OW bunker, Nordisk Fjer eller Stein Baggers IT-Factory, end et land der skal støttes med flere penge fra andre Euro-lande (flere af dem fattigere end Grækenland) uden at levere de aftalte modydelser i form af effektiviseringer, besparelser, skattestigninger, indsats mod korruption mv

---

Det kan undre at VI ..som Danskere, fandt os i, at få tørret regningen for 'Finanskrisen' af; in solidarium for bankernes vedkommende.

Disse bankdirektioners og bestyrelsers 'Finansfyrster' var før krisen de største fortalere for 'Markedskræfterne' (= kunne man ikke klare sig på 'Det Frie Marked', så måtte man bukke under), men da det kom til stykket; så stod de dér med hatten i hånden og bad om SOCIALHJÆLP !

...nu de havde soldet andre folks penge væk.

Det kostede liiiige et par 'Bank-Pakker' !

Grækenlands 'problemet' er i samme boldgade ...som jeg sér det

</MOLOKYLE>

---

Uden for nummer Oldboston:

http://www.kandu.dk/spg173454.aspx

..er dette ikke dit gebet?

Brugeren behøver hjælp

</MOLOKYLE>

---

En passende betingelse for modtagelse af nævnte bankpakke burde vel have været lederskift uden gyldne håndtryk.

---

En passende betingelse for modtagelse af nævnte bankpakke burde vel have været lederskift uden gyldne håndtryk.

---

Kraftige fodaftryk havde været rimelige

---

Jeg mangler mulighed for et 'synes godt om' vagnr

---

molokyle, uden for nummer, ja, men du havde ret, og jeg har lagt et svar hos den pågældende spørger. Tak fordi du gjorde opmærksom på det.
Tilbage til Grækerne. Vagnr, du skriver klart og uden omsvøb, og der er nok megen realitet i dine bemærkninger. Men på den anden side er der stor forskel på grækere, når du kommer ud i det praktiske liv. Det er helt rigtigt, at der er skattesnyd overalt, men nogle har større beløb at snyde for og lettere ved at snyde end andre. En lønmodtager kan vanskeligt unddrage sig skat, en selvstændig kan lettere (Det samme gælder forøvrigt i Danmark og alle andre lande). Almindelige mennesker med almindelige indkomster, arbejdere, sømænd, fårehyrder og andre, har formentlig ikke levet voldsomt over evne, men det har den finansielle verden og måske politikerneog andre elitære grupper. Er det så rimeligt, at den menige græker skal have skåret sin folkepension ned fra måske 1200 kr. om måneden til måske 800 kr. om måneden, og embedsmanden eller kvinden sin månedsløn reduceret fra måske 6000 kr. til 5.000 kr. før skat? For at kreditorbanker kan få deres risikovillige udlån hjem igen uden tab? Ville vi danskere være parate til den kur, hvis vore regeringer havde gældsat os år efter år? Jeg er bestemt ikke uenig i vagnr's udgangspunkt, men hvis man skal holde fanen så højt, som du vil, er det så prisen værd for almindelige mennesker?

---

Det er det selvsagt ikke, men som man siger, når elefanterne slås bliver græsset trampet ned!

Eller som Vestager, sådan er det jo!

Jeg syntes det er synd for alle de små folk der kommer i klemme, de rige og mægtige bliver sikkert knap nok ramt, deres penge er forlængst flyttet fra Grækenland!

Det er mit indtryk, at "alle" snyder efter evne, og at den nyvalgte regering i stedet for at prøve at gøre noget ved problemerne bare venter på at appelsinen falder i deres turban. De må gennemføre de reformer der skal til for at få mere hjælp. Lande med dårligere økonomi (og dem med bedre) skal ikke hjælpe grækerne ud af deres selvforskyldte problemer, medmindre grækerne tager deres store del af opgaven!

For nogle år siden faldt deres turistindtægter voldsomt pga uroligheder mv, de er ved at komme op igen, men ny ballade kan hurtigt vende billedet, og så står de endnu dårligere!

Men selvfølgelig, dem der har spenderebukserne på (for andres penge) er altid mere populære end dem der svinger sparekniven, det gælder ikke kun i Grækenland

---

Sig mig; er det ikke netop lige præcis hvad vi oplever i Danmark i disse tider?

Hævelse af pensionsalder (...som betyder at ældre ufaglærte borgere i stedet bliver henvist til kontanthjælp ...som der også er skåret i.), samt løntilbageholdenhed og afskedigelser der kun rammer den offentlige sektors laveste lønrammer.

Den 'hestekur' vi har været vidne til har kun gavnet de vellønnede og velstillede kapitalejere.
Dansk arbejdskraft udfases og bliver i stedet varetaget af udenlandske daglejere.
Rytteren klarede sig, men hesten døde!
</MOLOKYLE>

---

Skattesnyderi er uden tvivl et af de helt store problemer i Grækenland, og uutrolig svært for en ny regering at rydde op i på få måneder eller få år. Men i det mindste må man dog anerkende, at Syriza-regeringen tager bekæmpelsen af skattesnyd med som et hovedpunkt i de planer, de har fremlagt. VI ved fra vort eget land, hvor svært det er at retsforfølge skattesnyderi, se blot f.eks. artiklen i februar 2015 på dette link:
http://newsbreak.dk/schweizisk-storbank-kan-retsforfoelges-for-dansk-skattefusk/
Baggrunden er som bekendt, at regeringen i 2007 eller 08 blev gjort opmærksom på (af en whistelblower), at 314 danskere havde gemt 4,8 milliarder kroner ad vejen på hemmelige bankkonti i HSCB-Bank, verdens næststørste bank, i Schweiz. Det svarer til i gennemsnit clidt over 15 millioner kroner pr. skatteyder. Man må formode at pengene er optjent uden beskatning, for ellers var der ingen grund til at gemme dem på en hemmelig konto. Det er den største sag om skattesnyd nogensinde i danmarkshistorien. Formentlig ville den have indbragt skattebøder og efterbetalinger på flere milliarder kroner og fængselsstraffe til et betydeligt antal personer. Men: Der er bare ikke nogen sag. For under den daværende regering (skatteministeren hed Troels Lund Poulsen) valgte man ikke at røre et hår på forbryderne. I modsætning til andre europæiske lande, hvor man straks påbegyndte retsforfølgning i tilsvarende sager, bl. a. i Frankrig, Tyskland m. fl. Det er ikke for at lede debatten ind på et andet emne, kun for at påpege, hvor svært det er at tage fat om nælden, selv i et land som DK med et højt udviklet bureaukrati. Det er ubegribeligt, at sagen ikke blev fulgt op, men måske har embedsmænd og politikere ganske enkelt for travlt eller er for dårligt uddannede eller for ubeslutsomme til at handle. Når det er sådan i Danmark, hvordan skulle en Syriza-regering da kunne tage fat om skattesnyderiet 3 måneder efter at være tiltrådt?

Jeg har tænkt mig at lukke spørgsmålet ned i dag, og vil give points til vagnr for de interessante svar,

---

Vedr skat, så nægter jeg at tro, at en minister ikke bliver orienteret af sine embedsmænd om den skattesag du nævner!

I gamle dage, da jeg arbejdede i div ministerier, ville embedsmanden skrive en notits (et internt notat) om sagen og indstille at det blev forelagt ministeren samt få en kopi noteret i journalen, så det kan genfindes, fx ved aktindsigt, det ville sikre åbenhed om sagsgangen (og holde embedsmandens bagdel fri).

I dag skal embedsmændene selv sørge for journalisering, de fleste "gider ikke lave HK-arbejde", så en meget stor del af akterne kan ikke genfindes,sagsgangen kan ikke fastlægges, så ministeren er sikkert blevet underrettet mundtligt af en topembedsmand, INGEN har følt trang til at lægge et papir på sagen om, at ministeren ikke har ment man behøvede gøre mere ved den sag, oplysningerne kom jo ikke fra autoriserede kilder osv!

Om den reelle grund skulle være en anden, fx at måske var nogle af skattesnyderne store bidragydere til regeringspartierne, kan man kun gisne om

Det danske skattesystem er enormt effektivt for lønmodtagere (alle ikke-sorte transaktioner kører gennem banker med fuld oplysningspligt), men ikke nær så effektivt for virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende, konkursryttere mm!

Såvidt jeg ved sker en langt større del af Grækenlands transaktioner i kontanter, langt sværere at spore og derved, kunne beskatte. Selv med den bedste vilje vil der gå mange år, før de kan nærme sig vores systems effektivitet, trods de fejl der stadig er.

Jeg er enig med Molo i, at Dk har gennemgået en ganske barsk hestekur igennem flere år, den er nok vand i forhold til grækeres udfordringer!

Ingen af kurene er eller vil blive hilst med jubel undtagen hos de få, der får fordel af det

---

Det sidste svar fra vagnr var unægtelig interessant, og fortjente at blive kendt i et større forum, f. eks. "Den korte Avis" eller lignende samfundskritisk site. Hvis administrationens håndtering af sager, dokumenter m. m. er så brøstfældig, som du skildrer - og din fremstilling virker overbevisende troværdig - er det jo en meget bekymrende udvikling og en svækkelse af borgernes retssikkerhed. Det kan vi måske rejse en selvstændig debat om under et andet spørgsmål.
Men nu lukker jeg spørgsmålet, som nævnt i går, og tildeler vagnr de sparsomme points. Jeg havde nok sat points'ene højere, hvis jeg havde kendt dit sidste indlæg på forhånd

---

Tak for svaret vagnr. P g a dit sidste svar får du 5 stjerner-

---

Selv tak, Oldboston.

Om der er 1 eller 500 points betyder ikke noget, det er spørgsmålet der tæller!

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.