/ Forside/ Interesser / Hus og have / Andet hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 9302
katekismus 8099
pbp_et 7786
transor 5520
ans 5488
3773 4157
o.v.n. 3825
rotw 3528
piaskov 3383
10  Stouenberg 3232
Fryseskab, jordforbindelse?
Fra : Troldepige
Vist : 3723 gange
200 point
Dato : 06-10-14 09:56

Afledt af mit forrige spørgsmål: http://kandu.dk/QuestionHist.aspx?qid=172094

Når jeg kigger på fryseskabe hos el-giganten kan jeg se, at de skriver, at man for, at opnå en lovlig installation af produktet skal tilslutte det med jordforbindelse.

http://www.elgiganten.dk/product/hvidevarer/frys/FC463150N/gram-fryser-fc-463150-n-185-cm
Citat
Sikker jordforbindelse

For at opnå en lovlig installation af dette produkt, skal produktet tilsluttes med jordforbindelse, så elektrisk stød undgåes. Vi anbefaler derfor, at der tilkøbes en "omformer til jord" (varenr. A303904)


Jeg har skrevet til dem og udtrykt min undren. Svaret var, at jeg skal kontakte en elektriker, der kan se på min installation.

Jeg har skrevet tilbage og forklaret, at jeg undrer mig overfor behovet for jordforbindelse fordi:

Mit nuværende fryseskab har jeg haft i over 10 år, det er udstyret med et helt almindeligt stik, uden jordforbindelse.
Mit køleskab har ikke jordforbindelse.
Sidste gang jeg købte ny vaskemaskine var denne også udstyret med et helt almindeligt stik, som dem der sidder på de fleste el-artikler (ligesom mit nuværende fryseskab), og altså uden jordforbindelse.

Eftersom de anbefaler, at man køber sådan en omformer, så går jeg ud fra, at produktet er udstyret med et helt almindeligt stik, uden jordforbindelse.

Jeg frygter jo, at hvis jeg køber et fryseskab hos el-giganten og der så sker noget med det, og jeg ikke har sørget for jordforbindelse, så vil jeg selv få skylden, og dermed miste min garanti på produktet.

Er der en elektriker eller -installatør her på kandu, som kan forklare, så et helt almindeligt menneske kan forstå det, om/hvorfor det pludselig er blevet nødvendigt med jordforbindelse til et fryseskab?

Jeg har nu kigget på skousen.dk, de skriver intet om jordforbindelse. Jeg har brugt deres søgefunktion og søgt på "jordforbindelse":
http://www.skousen.dk/advanced_search.php?keywords=jordforbindelse&pfrom=&pto=&categories_id=&npkid=&inc_subcat=0&manufacturers_id=

Citat
Ingen produkter med det angivne søgeord blev fundet




 
 
Kommentar
Fra : thulin


Dato : 06-10-14 10:10

I Danmark leveres de fleste elartikler (hårde hvidevarer, elkedler osv) med et stik som ikke helt passer med de danske stikkontakter.
I Danmark skal der være 3 ben på stikket for at opnå jordforbindelse, hvorimod det meste af Europa, har 2 ben og et hul til jord.
Køber du den adapter som de anbefaler, får du det 3 ben til din jordforbindelse.
Jordforbindelsen er en sikkerhed for at du ikke får stød, ved fejl på produktet.

Du kan også vælge at klikke stikket af og selv montere et stik med 3 ben.

Adapteren er dyr (ca. 50kr) og fylder en del, så du måske ikke kan får dit køleskab så langt ind imod muren som du gerne vil.

Alt efter hvor gammelt dit hus er, er det slet ikke sikkert at du har jord i køkkenet. Husker ikke lige hvilket år, men loven foreskriver at huser før 1960 (??) kun skal have jord på 380V og på badeværelse
1970 (??) også kontakter ved vask i køkkenet
1970 og frem jord i alle kontakter.
Noget i den stil, husker ikke helt år m.m.
Men faktum er at du måske slet ikke har jord i dine kontakter i køkkenet.

Din fryser går ikke i stykker af ikke at have jord, men der kan være risiko for at få stød, hvis produktet skulle være defekt.





Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 06-10-14 10:22

Tusind tak for dit gode svar, venter dog lige lidt med, at godkende.

Citat
Alt efter hvor gammelt dit hus er, er det slet ikke sikkert at du har jord i køkkenet. Husker ikke lige hvilket år, men loven foreskriver at huser før 1960 (??) kun skal have jord på 380V og på badeværelse


Ejendommen jeg bor i er fra slutningen af 50'erne.
Vil det så sige, at når jeg skal have fryseskabet til, at stå på et værelse, så er det slet ikke muligt, at etablere jordforbindelse?

Jeg har på intet tidspunkt mødt en kontakt med jordforbindelse i min lejlighed, ved komfuret sidder installationen direkte i væggen, der er ikke noget stik at se.

Accepteret svar
Fra : thulin

Modtaget 210 point
Dato : 06-10-14 10:39

Så har du sikkert ikke jord i din elektriske installationer. Specielt ikke hvis Du ikke har fået lavet nyt strøm inden for de sidste 10år.

Der er/har altid været jordforbindelse i 380V, så hvis det er monteret direkte i væggen (Ovn, vaskemaskine, tørretubler etc) er disse formodentlig forbundet til jord.

Sikkerhedmæssigt kommer Jordforbindelsen mest til sin ret, når der er vådt miljø og man har med metal dele at gøre.

Hvis du skal have installeret jordforbindelse io dine eksisterende elinstallation, akn det være ret bekosteligt, da du sikkert skal skifte alt el ud.

Har du en fryser med plastic håndtag, installeret i et tørt rum, går det nok, unden jordforbindelse.


Godkendelse af svar
Fra : Troldepige


Dato : 06-10-14 10:47

Tak for svaret thulin.

Tusind tak for dit svar.

Skousen reklamerer med, at de matcher laveste netpris, så jeg vil prøve, om jeg kan få det derfra, til den lave pris, de skriver nemlig ikke noget om jordforbindelse.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 06-10-14 10:50

Det går ikke ud over garantien på produktet at der ikke er jordforbindelse, det er som thulin skriver for at du ikke skal få stød hvis der er fejl på apparatet, så sæt du bare stikket til dit nye fryseskab i den almindelige stikkontakt - hvis du tør
Der er sikkert ikke jordforbindelse i dine stikkontakter og det kan være ret dyrt at få trukket en jordledning frem til kontakterne, hvis du bor i lejebolig så er det ikke sikkert at udlejeren synes det er en god ide' hvis ikke der er lovkrav om jordforbindelse
Hjemme hos mig er der jordforbindelse på alle apparater selv kaffemaskine og kogekande, men det er noget vi selv har sørget for at installatøren fik jord med i stikkontakterne, der var ikke jordforbindelse på andet end de 5 benede stik til 380 volt i den gamle installation fra 1970, jeg bruger en schuko adapter og synes ikke at den fylder meget, den er heller ikke dyr:
http://www.el-fix.dk/?Vare=1028004281&Kat=EL&VgrId=164

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 06-10-14 11:34

Citat
Det går ikke ud over garantien på produktet at der ikke er jordforbindelse, det er som thulin skriver for at du ikke skal få stød hvis der er fejl på apparatet,


Tak for oplysningen.

Jeg synes bare, at jeg et eller andet sted så noget om "overophedning", men det kan meget nemt være mig, der blander noget sammen, nu hvor jeg har set på fryseskabe i nogle dage.

Kommentar
Fra : thulin


Dato : 06-10-14 12:30

Jordforbindelsen, har hel sikkert INTET med verophedning. Så bare rolig.
Pesonligt ville jeg ikkevære nervøs for at installere fryseren, uden jord, uden de forhold du beskriver.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 06-10-14 13:20

Citat
Pesonligt ville jeg ikkevære nervøs for at installere fryseren, uden jord, uden de forhold du beskriver.


Det er jeg jo sådan set heller ikke.

Eftersom det, iflg. det du skriver, ikke har været almindeligt med jordforbindelse i ældre ejendomme, så må der jo være mange husstande i DK, som har hvidevarer uden jordforbindelse.

Jeg tænkte mere på, om det kunne have betydning for garantien når leverandøren skriver, at man skal/bør gøre det.

Jeg blev jo selv overrasket dengang jeg købte ny vaskemaskine, og først da den var leveret opdagede jeg, at den havde et helt almindeligt stik, og ikke et af de der brede med mange ben.
Min kontakt på badeværelset var til stik med mange ben, og nu var de kørt med den gamle vaskemaskine, så jeg kunne ikke engang bare snuppe stikket fra den gamle, så jeg måtte købe et nyt.
Sælger frarådede mig meget kraftigt selv, at montere stikket.
Men jeg var på kontanthjælp og pengene var små, så jeg ringede til min storebror, som er en habil gør-det-selv-mand, han anbefalede mig, at åbne stikket på væggen, så jeg kunne se hvor de forskellige ledninger førte hen.
Det gjorde jeg og matchede stikket til kontakten, satte vaskemaskinen til og startede den mens jeg holdt vejret.
Det kørte bare.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 06-10-14 19:00

Jeg synes lige, at i skal se el-gigantens svar på mine undrende spørgsmål.

Ud fra det de skriver, så er det jo nærmest livsfarligt, ikke at have jordforbindelse på fryseren.

Citat
Vi anbefaler stærkt at man tilkøber dette jordstik, da det kan redde dine produkter, hvis man nu skulle være så uheldig at lynet slår ned i, eller omkring dit hus/lejlighed.


Dine apparater bør have jord, for at sikre dem mod farlig berøringsspænding. Jordforbindelsen udgør sammen relæet sikkerhedsfunktionen. Det kan også udtrykkes på en anden måde: Mangler der en jordforbindelse til en brugsgenstand, hvori der opstår en defekt, så brugsgenstanden bliver spændingsførende, så slår HFI-relæet ikke fra. Personen der herefter berører brugsgenstanden bliver udsat for en livsfarlig spænding.


Hvis man ikke gør det, kan personen/brugeren blive udsat for en livsfarlig berøringsspænding.
Som minimum bør en autoriseret installatør gennemgå de løse forlængerledninger, så du er sikker på, at jordforbindelsen gennem forlængerledningen er intakt. Kun derved sikres, at HFI relæet virker ved fejl i brugsstand. Dette gælder også når du skal forbinde de forskellige apparater - her tænker jeg på komfur, vandvarmer, køleskab og lignende.


Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 06-10-14 19:26

Altså en fryser (der jo er af metal) og som har tre ben eller to og et hul i stikket skal normalt forbindes med jord / udligning.
Jeg kunne da godt lide at vide om der er noget HFI eller HPFI relæ ude ved måleren.
Er der det ville jeg heller ikke være nervøs for at tilslutte med det to benede stik som følger med.

Men står det skab tæt ved vandhane / elkomfur / kogeplader / ovn ............ville jeg nok lige snakke med en elektriker.


Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 06-10-14 21:23

Som skrevet tidligere skal fryseskabet stå på et værelse, og altså ikke i nærheden af hverken vandhan eller andre hvidevarer.

Og ja, jeg har et hfi-relæ.

(Var det ikke noget med, at man for en del år siden lavede en lov om, at hvis der efter en eller anden dato skulle installeres nyt køleskab, komfur ell.l. i en bolig, så skulle der være hfi-relæ?
Det var ihvertfald den forklaring jeg engang fik i forb. med udskiftning af køleskab eller komfur).

Undrer mig især over denne påstand:
Citat
Mangler der en jordforbindelse til en brugsgenstand, hvori der opstår en defekt, så brugsgenstanden bliver spændingsførende, så slår HFI-relæet ikke fra.


Er det rigtigt?
Jeg har jo netop forstået det sådan, at hvis der opstår problemer i forb. med strømmen (på den ene eller den anden måde), så slår hfi-relæet fra, så der netop ikke sker en ulykke.


Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 06-10-14 22:17

Ok jeg vil forsøge at forklare hvad et HFI (HPFI) relæ eller også kaldet fejlstrømsrelæ laver.

Der findes en leder med fase 1. stikben hvor spændingen (strømmen) er på vej ud >
Og så er der en leder med nul 2. stikben hvor spændingen (strømmen) er på vej tilbage <

Strømmen (forbruget)måles i amperer og en lille strøm i miliampere.

HFI relæet måler hvad der er på vej ud (fasen) >
Og måler om det samme er på vej tilbage <

Hvis noget af strømmen ikke er på vej tilbage, men ved fejl hopper ud til jord er det en fejlstrøm og relæet slår fra. Strømmen den slår fra ved er på kun ca. 30 miliampere.

Så der kan godt gå eks. 10 ampere ud og tilbage uden problemer men hvis bare en lille del altså ca. 30 miliampere fejler og går en anden vej eks. til et vandrør eller gennem et menneske vil relæet slå fra.

Holder en person med en hånd på hver leder fase og nul vil fejlstrømsrelæet ikke slå fra, fordi der kommer det samme tilbage som er på vej ud.

Det er ikke den helt nøjagtige forklaring men sådan cirka.


Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 07-10-14 07:31

Citat
Holder en person med en hånd på hver leder fase og nul vil fejlstrømsrelæet ikke slå fra, fordi der kommer det samme tilbage som er på vej ud.


Og det er så det samme, som hvis en person får strøm gennem sig fra f.eks. et fryseskab?

Bare lige for, at være sikker på, at jeg har forstået det.

Altså, jeg kan jo godt forstå, at det er smartest, at have jordforbindelse, men som jeg vist har skrevet tidligere, så må der jo være mange ældre boliger, som ikke har jordforbindelse. Og vi må jo formode, at meget tæt på alle disse boliger har et køleskab, mange af dem har også en fryser og/eller en vaskemaskine og et hav af andre el-produkter.
Og jeg kan ikke mindes, at have læst/hørt om nogen, der har været udsat for den slags ulykke.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 07-10-14 09:25

Citat
Og det er så det samme, som hvis en person får strøm gennem sig fra f.eks. et fryseskab?

Nej det er ikke det samme..................i det tilfælde du beskriver vil HFI/HPFI relæet slå fra, da det jo er en fejlstrøm og det går så hurtigt at du sandsynligvis ikke mærker den lille strøm.
Hvis ikke den fryser står lige ved siden af en radiator vil der nok ingen fare være.
(En radiator er jo en slags jordforbindelse)

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 07-10-14 12:57

Citat
Hvis ikke den fryser står lige ved siden af en radiator vil der nok ingen fare være.
(En radiator er jo en slags jordforbindelse)


Uuups,den står faktisk lige ved siden af en radiator, og det har den gjort i et par år.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 07-10-14 13:01

Seneste svar fra el-giganten:
Citat
Med hensyn til om det vil gå ud over din reklamationsret, så kan jeg desværre oplyse at det gør det.

Hvis en skade opstår på produktet i forbindelse med at der ikke blev sat et jordstik på eller at der var en forkert installation tilknyttet maskinen, så dækker vi hverken maskinen eller skaden, da det ses som en selvforskyldt skade desværre.


Og nu står jeg med det problem, at Skousen ikke vil matche el-gigantens pris, fordi varen er i begrænset antal hos el-giganten. Øv

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 07-10-14 13:07

Citat
Nej det er ikke det samme..................i det tilfælde du beskriver vil HFI/HPFI relæet slå fra, da det jo er en fejlstrøm og det går så hurtigt at du sandsynligvis ikke mærker den lille strøm.
Hvis ikke den fryser står lige ved siden af en radiator vil der nok ingen fare være.
(En radiator er jo en slags jordforbindelse)


Hmmm, så forstår jeg vist ikke hvad dette betyder:

Citat
Holder en person med en hånd på hver leder fase og nul vil fejlstrømsrelæet ikke slå fra, fordi der kommer det samme tilbage som er på vej ud.


Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 07-10-14 13:28

For god ordens skyld, så ingen bliver hængt ud uden grund.

Citat
Og nu står jeg med det problem, at Skousen ikke vil matche el-gigantens pris, fordi varen er i begrænset antal hos el-giganten. Øv


Jeg ringede til Skousen for at annullere min ordre, jeg talte med en rigtig sød og venlig pige, som undrede sig, hun undersøgte sagen og meldte tilbage, at prisen bliver matchet.

så jeg forventer, at få min nye fryser leveret torsdag.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 07-10-14 13:50

Jeg er utroligt glad for de råd, i kommer med.

F.eks. vil den nye fryser blive stillet et stykke fra radiatoren, der er jo ingen grund til, at risikere noget hvis det kan undgås.

Mange tak.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 07-10-14 14:10

Du skal ikke være ked af, at du ikke helt forstår det.................................det er der rigtig mange som heller ikke gør.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 07-10-14 22:49

Citat
Hvis ikke den fryser står lige ved siden af en radiator vil der nok ingen fare være.


Kan man sige noget om hvor langt der bør være mellem fryser og radiator?

Er det f.eks. nok hvis der er ca. 10 cm imellem dem?

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 08-10-14 10:44

Årsagen til at en fryser der ikke er jordforbundet, helst ikke må stå op og ned af en radiator, er jo at en radiator er delvis jordforbundet. Så hvis du kan nå fryseren og radiatoren på en gang, kan du måske få stød.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 08-10-14 11:37

ok.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste