/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Isolering af loft
Fra : l7000
Vist : 797 gange
200 point
Dato : 19-01-14 23:33

Hej

Mit hus har kun 100 mm isolering på loftet.
Men jeg bruger loftet til opbevaring og der ligger et gulv på loftet som i øverit ikke har for høj en lofthøjde.

Så jeg overvejer om det er en fornuftig mulighed at issolere på de skrå vægge ind mod taget.

Taget er fibercement og bestemt ikke helt nyt, jeg ved ikke præcis hvor gammelt det er, og forventer at det skal skiftes indenfor 5-15 år

Dette er et billede af taget.
http://s9.postimg.org/pa3qn3q8v/8_Loft_50_IMG_6998.jpg

Min ide er at ligge isolering mellem spær, og en dampspare. Håbet er at beholde lofthøjden og få et loft der ordentligt isoleret, og måske enddag bedre til opbevaring.

Spørgsmålene.
- Giver denne løsning mening?
- Giver løsningen en ordentligt isolering?
- Er der noget jeg skal være opmærksom på?
- Bliver det at ligge et nyt tag væsentligt mere besværligt?


 
 
Accepteret svar
Fra : pbp_et

Modtaget 210 point
Dato : 19-01-14 23:48

Isoler bare mellem spærene men undlad dampspærre. På visse årstider vil den spærre vand inde omkring spærene, og så rådner de. Læg hellere ordentlig vindspærre på begge sider af isoleringsmaterialet.
vh
pbp

Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 20-01-14 12:48

Du skal huske på, at selve loftrummet skal være udluftet, ellers dannes der em fra stuen, medmindre du har dampspærre, hvilket jeg mener at forstå der ikke er. Ellers vil lægge dampspærre ud under den eksisterende isolering.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 20-01-14 13:47

Man skal aldrig lægge dampspærre inde i et isoleringsforløb. Du har et forløb, der hedder:
beboelse - isolering på etagedæk - loftrum - isolering mellem spær - tagflade - udeluft. Hvis huset benyttes om vinteren, kan der være dampspærre mellem beboelse og etagedæksisoleringen, MEN INGEN ANDRE STEDER.
vh
pbp

Da folk begyndte at panikisolere efter energikrisen i start-70erne og brugte masser af alukraft og plastfolie, ødelagde de samtidig husenes mulighed for at ånde, ventilere. Et par år efter væltede råd-og svampeskaderne frem.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 20-01-14 13:49

Hvad angår muligheden for lægge tag, så er der intet til hinder for det, medmindre du prøver at mase 200 mm batts ind imellem spær, der er 110 mm dybe.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 20-01-14 13:51

Loftrummet skal være ventileret, men der må ikke blæse en halv pelikan igennem, så vil enhver isolering være forgæves. Det er stillestående luft, der isolerer, ikke hastigt forbiflyvende.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 20-01-14 14:34

Din tagdækning er nok ikke 100 % vandtæt. Deror skal slagregn, og fugt fra fygesne ventilleret væk med lidt varme og ventilation i tagrummet.
Det ødelægger du met tæt underliggende isolering og membran.

Hvis det skal være, skal der undertag , og udluftningsspalte over vindafdækning og isolering. Nederst dampmembranen.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 20-01-14 14:39

Se tegningen her .
http://www.isover.dk/r%c3%a5dgivning/efterisolering/efterisolering+af+loft+og+tag/skr%c3%a5v%c3%a6gge+og+loft

Understrygningen er vigtig for at taget skal være helt vandtæt. Undertag virker på samme måde.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 20-01-14 15:56

Varmen til at ventilere fugt væk fra lige under ydertaget kommer udefra, mest effektivt som solskin.
En eventuel dampspærre må ikke ligge andre steder end nærmest det opvarmede beboelsesområde.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 20-01-14 15:57

Vindspærre mellem ydertag og eventuel isolering vil også sikre, at der ikke kommer flydende vand i isolationsmaterialet.

Kommentar
Fra : EiHaBr


Dato : 21-01-14 09:37

Hvis du vil have noget at gå på, skal du jo have spærene forhøjet med en bjælke til at lægge brædder gang på. Og ellers isolering mellem spærene, du må se andet sted om tykkelsen, men jeg mener mindst 300 mm tyk, nogen herinde kender sikkert lovens krav i dag. Skal du bruge hele loftet til opmagasinering er det jo en hel anden opbygning, der skal laves.
Jeg mener at huske at dampspærre i "gamle" dage højst må være en trediedel oppe i isoleringen, dvs. 100 mm ved 300 mm tyk. Men det er jo bedst, som man skal lave det i dag, på spærene og være lufttætte med tape osv.

Kommentar
Fra : l7000


Dato : 24-01-14 19:34

Som jeg forstår det nu.

Det virker til at folk er enige i at det er fornuftigt nok at isolere mellem spær, således at jeg beholder en lofthøjde.

Jeg skal ikke bruge dampspare, da det kun er mod "varme rum"
Der skal/kan bruges vindspærer på begge sider.

Skal der laves understrygning?

Nogen der ved hvor det billigste sted til dette matrialekøb er?


Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 25-01-14 01:07

Hvis stenene ikke er sikret med en trådbinder, vil det nok være fornuftigt at forny understrygningen, men ellers vil vindtæt pap på ydersiden af isoleringsmaterialet gøre det, som understrygningen ellers sikrer. Det vindtætte pap skal sættes op, så kondensdryp, slagregn og fygesne løber af på ydersiden og ikke ledes ind i isolationsmåtterne/-banerne. Det vil altså være smart at starte med pappet oppefra, så overlappene vender den rigtige vej. Forneden skal isolationsmåtterne også sikres mod gennemblæsning med et tværbræt og/eller ombuk af vindpappet.
Isolation, der blæses igennem er ingen isolation, bare en udgift.

Kommentar
Fra : l7000


Dato : 25-01-14 21:07

Det er et fibercement tag, i bølgeplader så der er ikke trådbinder.

Men ideen er vel det samme at understrygning ikke er nødvendigt da vintæt pap klarer det, og jeg forstår ideen i at starte i toppen.
Og som jeg forstår det så skal jeg sikre at loftet er tæt, uden at være diffusionstæt, er det ikke rigtig forstået?

Var der forslag til hvor indkøbet blev gjort bedst?



Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 26-01-14 01:04

Hvad de større investeringer angår vil jeg foreslå at du er på udkik efter Rockwool hos de store byggemarkedskæder og derudover tjekker på f. eks. tilbudonline.dk.
Jeg mindes ikke at have set tilbud på vindtæt pap.

Godkendelse af svar
Fra : l7000


Dato : 11-03-14 11:32

Tak for svaret pbp_et.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste