---

Min mand var utro med en fælles ven for snart 1 år siden de var ikke i seng sammen det var bare en stor flirt med lidt kys og kramog bekræftelse, så langt så godt vi har det rigtig fint idag bedere end nogen sinde.... men vores datter er ved at drive os til vanvid.Det skal siges at vi ikk`har noget kontakt til det fælles vennepar i dag,der er for meget jalosi.
Hun kører på det dag og nat,det er for lavt at jeg ikke kan klarer at være sammen med dem mm hun er så led ved mig ,så nu sider jeg sgu og tuder.vores venner har en pige som går i min datters klasse så de har jo harft meget sammen,og det har de så ikk mere,altså det vi alle voksne som børn var sammen,de er stadig sammen i skolen og i fritiden det har vi aldrig nægtet og vil aldrig gøre det

---

Hej Mille,

Min kone og jeg har begge været utro, og ingen af os har det godt med det. Vi taler om det engang imellem, bl.a. fordi jeg stadig har kontakt til hende jeg var sammen med for halvandet år siden.

Er det dig som er jaloux og ikke vil have, at I har kontakt til jeres tidligere venner?
Er du stadig jaloux i dag?
Elsker du din mand?
Stoler du på din mand?
Er du bange for, at han vil genoptage flirteriet, hvis I fastholder kontakten til vennerne?

Jeg er med på, at det er smadderirriterende, at jeres datter står og hiver i jer, men hold hende udenfor. Hun har intet med det at gøre.

Du må tale med din mand om det, og erkende dine følelser. Fortæl ham, hvordan du har det. I må løse denne konflikt sammen.

Grunden til, at din datter kører på dig, er muligvis fordi du ikke er helt afklaret med dig selv.

Har du dårlig samvittighed overfor din datter?
Føler du dig elsket af din mand?
Føler du dig god nok som du er?

Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Du må stå ved, hvordan du har det lige nu.

Og husk så: Det går over!

-Michael.

---

Er det dig som er jaloux og ikke vil have, at I har kontakt til jeres tidligere venner? JA
Er du stadig jaloux i dag?Ja
Elsker du din mand?Ja meget
Stoler du på din mand?Ja meget
Er du bange for, at han vil genoptage flirteriet, hvis I fastholder kontakten til vennerne? Nej,men jeg er bange for hende,de gange vi har været sammen med dem kommer hun hele tiden rendende.Min mand bliver bange ikke fordi han er forælsket i hende,men pga.at det han gjore den gang,han sage hjerne slog klik`han var slet ikke herre over det selv,og det vil han ikke udsættes for igen og ødelægge sin familie

---

Har du dårlig samvittighed overfor din datter? Ja,at vi fortalte hende det
Føler du dig elsket af din mand?rigtigt meget
Føler du dig god nok som du er?Da ikke aldtid , gør du det ?

---

Ja, jeg kan godt se at du sidder i en slem klemme. Har du fortalt din datter hvorfor i ikke ses mere? Og hvor gammel er din datter?
Jeg forstår også godt at du/i ikke vil se de venner mere, men spøger det ikke endnu?
Det handler måske om at tage tyren ved hornene og se de venner aligevel, få talt godt ud om tingene og følelserne, vær 100% ærlig, andet holder jo ikke i længden aligevel. Uanset hvor meget man forsøger at fortrænge tingene, vil de aligevel komme for dagen en skønne dag....sådan er det bare!!
Børn har jo en vidunderlig evne til at kunne mærke, at der sker et eller andet, ikke at jeg påstår at de ved hvad det er! Men på forunderlig viis, kan de trykke på nogle knapper, som netop handler om noget vi skal "se" på.
Håber du forstår hvad jeg mener?
Mange venlige hilsner
Sus

---

oki..der nåede at kommer 3 indlæg mens jeg skrev mit .
Sus

---

Hej Mille

I forlængelse af Michaels svar og dit svar til hans spm er det klart hvor I skal sætte ind. Du og din mand skal have dette talt igennem evt. med hjælp fra en parterapeut. Ellers vil det vokse og blive til en stor "kage" imellem Jer som med tiden vil slide på forholdet.

Nu til Dig - du er såret og og vred, hvilket er helt naturligt. For at komme videre er det vigtigt at du bearbejder det. Ellers vil du blive ved med at reagere på alt der ligner det du har været ude for. Du vil senere i livet blive udsat for kvinder der flirter med din mand (og andre) og du skal derfor have det her bearbejdet så du kan komme videre. Det kan du udemærket gøre alene med en terapeut eller som en del af parterapien.

Husk børn og forhold kan holde til meget hvis det bliver bearbejdet rigtigt!

Mark

---

Hej Mark
Tak for de søde ord

---

Børn vil altid blive ramt når voksne ikke kan finde ud af det sammen.

Med tiden vil alle sår hele. Der er ikke nogen gylden regler for hvordan man skal takle sine børn, men alt efter hvor gammel de er kan man på deres niveau prøve at forklare, at de voksne ikke kan sammen i skal huske det ikke må gå ud over børne, det vil sige at fordi i ikke kan samme betyder det ikke at børnene ikke må være sammen, det vil for de fleste være noget af en balancekunst at magte men det kan lade sig gøre HUSK PÅ...... DET ER JER DER ER DE VOKSNE så hvorfor skal det gå udover børne.

Utroskab eller verbale konflikter mellem venner gør altid mest ondt, netop fordi man troede man kunne regne med hinanden, man stiller måske spørgsmålet til sig selv om man har overregeret????

Ting man i et parforhold måske bør snakke om før de sker:

- Alt efter venskabsforholdet, hvad betyder et lille kys på kinden eller kram????

- Hvor tæt må man danse med andre, uden man rammer den anden????

- Hvor længe, kan man tillade sig at tale med andre uden den anden????

- Hvor behjælpsom må den ene part være overfor andre, uden at det bliver misforstået????

- Er vi ærlige overfor hinanden (Mand & Kone)????

- Opfanger vi de signaler modparten sender????

Man kan blive ved. Parforholdet bliver mere intense med tiden, da vi lærer hinanden bedre at kende, vi bliver de bedste elsker, venner og sparringspartner. Det pga. at vi er åben overfor hinanden og kan give og modtage.

Jalousi er sundt i et parforhold, da det viser at man holder af hinanden. Tænk hvis man ikke oplevede det så var det nok det forkerte parforhold man levede i.

Nå nok om det jeg syntes i skal tage en ordenlig snak med jeres barn og håbe på at hun lytter. Hendes talemåde lyder nu også som en der ved, at komme i pubatetsalderen så de næste år bliver hårde.

Men pøj pøj med barnet????

Samt Held & Lykke i Parforholdet

Hilsen
Henrik

---

Efter at have læst alle de svar der er kommet mens jeg har griflet mit, kan jeg læse at din mand skal lære at sige fra hvad med venneparret, hvordan regere manden over sin kone???? det kan jo være de har et dårligt forhold til hinanden????

Hvis det ikke hjælper at ignorer modparten, må man jo nok undgå vedkommende.

Hilsen
Henrik

---

Hej Mille

Måske handler det også om, at få understreget overfor (teenage?) datteren, at hendes venskab med venneparrets datter er helt okay, at pigen er velkommen i Jeres hjem og at deres venskab ikke har noget at gøre med, at de voksne ikke altid kan finde ud af det.

For børn kan det være hårdt at finde ud af, at de voksne ikke er usårlige, - at den voksne verden nogle gange ikke er så fjern fra de problemer, man har som ung. Det kan virke meget frustrerende for et teenagebarn: "når de problemer, jeg har nu i en alder af 14 tilsyneladende ikke går over, når jeg bliver 35, hvad har jeg så at se frem til?"

Dernæst synes jeg, at du skal få trukket nogle klarere grænser op mellem dig og din datter. Det ER dig, der er den voksne, uanset hvilke problemer du måtte have. Få Jer en snak om tillid og fortæl hende, at hun misbruger din tillid ved at køre på dig. Børn skal ikke bestemme over de voksnes liv - selvom de meget gerne vil. Teenagere er grænsesøgende og grænseoverskridende i deres kamp for at finde deres egen identitet, og det går ofte ud over dem, der er nærmest.

Jeg forstår godt, at du har det svært med venneparret nu, det tror jeg da de fleste ville have. Det er godt du stoler på din mand nu og har tillid til ham - medmindre det er noget, du TROR du har, fordi det ikke er blevet rigtig gennemarbejdet. Det er hårdt at gå rundt og være jaloux - er du det i det daglige, hvis han fx kommer senere hjem end du regnede med? Vil give dr. Mark ret i, at en gang samtaleterapi ville være godt for jer. Men husk, at det ikke nytter noget, hvis ikke I begge er hudløst ærlige.

Tilbage til din datter, som er den, der fik lavinen til at rulle. Selvfølgelig er det trist for hende og veninden, at de fælles hyggelige aktiviteter ikke er muligt længere. Livets lektier er hårde, men hun er nød til at acceptere, at sådan er dèt bare, fordi dine personlige grænser er blevet overskredet i en grad, så venskabet ikke kan rettes op igen. Hun skal IKKE have lov at sætte dagsordenen hjemme hos Jer.

Mange venlige hilsener, Christina.

---

hej alle
Tusinde tak for alle de søde og gode svar skal jeg Accepter som svar eller skal vi lade debatten kører lidt endnu

---

Du kan da fortælle lidt om hvordan det går, inden du lukker

---

Det går da meget bedere nu hvor vi har fået talt med vores datter,men det har da været en hård og sej omgang

---

Tak for de søde svar !
Hun er simpelthen noget af det dummeste kvinde menneske jeg har mødt ,alle vores fælles venner har hun nu ,som ellers var vores hun prøver alt,eller retter sagt det er måske hende mand der kæmper for vennerne han kan jo ikke gøre ved det der er sket.
men alt i alt er jeg måske glad for det der er sket ,vi fik renset ud i venne kredsen og der var ikke mange der kunne se realismen i det der skete.
Folk lukker øjnene fordi der kan komme en konflikt ud af det...
Realisme kæmper jeg for,det giver øretæver men det er vejen frem

---

Tak for svaret skingur.
                        

---

hejsa...
først vil jeg lige sige jeg synes det virker til at være en supper side jeg har i dag selv skrevet et indlæg i sammen liv om nogle problemer det hedder "hvordan kommer vi vidre" ? i kan jo læse det hvis i har lyst..
jeg ved at mange par oplever utroskab hvis i læser ,it indlæg forstår i hvad jeg skriver nu hvis sådan noget er sket og man gerbe vil tilgive hvordan kommer man så vider fra den sår man er kommet i vi har snakkede om tingene og grædt sammen men synes bare ikke det hjælper hvis nogle sider med en god ide til hvordan man klare sådan problemer vil jeg meget gerne høre det. til mille kan eg kun sige jeg er glad for at høre at du og din mand er kommet vider og igen har fundet den dejlige hverdag i har måtte have før det skete og at i igen kan stole på hinande det må være det vigtigste for at kunne få det godt igen men det tager tid nå sådan ting sker alt held og lykke til jer i livet frem over

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.