Hej Axel
Det er rigtigt at der sidder et plastdæksel øverst, som afdækning over diverse rod med tændledninger slanger osv.
Det skal selvfølgelig af først.
Så kommer du til det omtalte dæksel, som sidder over knastaksler og ventiler.
Det er dette dæksel, som lukker af for motorolien, som sprøjtes rundt inde vend knastaksler og ventilernes stammer, for at holde dem godt smurt under kørslen.
Dette dæksel har en gummi (eller beopren) pakning hele vejen rundt, for at holde motor olien inde.
Lige præcis denne pakning har det med at blive fladtrykt eller revne med årene, hvorefter der begynder at sive olie ud, som langsomt løber ned ad motoren.
Hvis ikke du har prøvet at skifte sådan en før, skal du nok ringe til en ven, eller bare lade værkstedet ordne det, det koster ikke ret meget, under 1000,-
Jeg tror du frygter at det er den såkaldte "toppakning" der er gået på din motor.
Men det er det ikke.
Toppakningen sidder længere nede på motoren, og holder tæt mellem den øverste del af motoren - topstykket - og selve motorblokken.
Og den koster nemt op imod 8-10.000 at udskifte, men det er heldigvis meget sjældent det sker.
Bare du hele tiden holder øje med der er kølevand og olie nok på din motor.
Men - altså - der er ikke noget der tyder på, at det er dyrt, med din beskrivelse af problemet