/ Forside/ Interesser / Fritid / Jagt / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jagt
#NavnPoint
Øjenvidne.. 26575
betterwis.. 21324
Tonganese.. 21280
Kaptajn-T.. 11178
Provsten1 10595
katekismus 8070
Heidi-Ho 7412
dabj 6124
Sandhedsv.. 5655
10  TheRealDe.. 4815
Harer
Fra : sigfrid
Vist : 1094 gange
100 point
Dato : 02-07-13 10:01

Er det kun mig der har været meget heldig,eller er der kommet flere harer.Har set 4 på en uge 3 forskellige steder i naturen,til gengæld har jeg ikke set nogen hønsefugle.
V H Sigfrid.

 
 
Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 03-07-13 10:34

Hej Sigfrid.

Det er dejligt at du har observeret harer som ellers er i tilbagegang, ikke kun p.g.a. jagt, men primært p.g.a. intensivt landbrug - jeg er ikke ude efter landmændene, men derimod os alle sammen, da vi jo vil have billige landsbrugsvarer og derfor er det nødvendigt med udnyttelse af jordarealerne og brug af forskellige former for pesticider. Det går ud over de vilde dyr, bortset fra hjortevildtet, som jo mæsker sig i de mange afgrøder ! Fuglene, primært agerhøns og fasaner, lider til dels under samme problemer som harerne, blot med den forskel, at der bliver tilført fugle ved udsætning, som dog bliver en del af herlighederne i gryderne !

Men prøv at læse følgende omkring harernes liv og levned:http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=124

ØV4
Multi-X² på en gråvejrsdag, som efter sigende skulle ende i regn !

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 03-07-13 14:10

I skulle have været på Bornholm. Enormt smukt vejr lørdag, søndag, mandag, tirsdag og fredag i forrige uge. Vi boede i sommerhus i Sandvig - i det højst placerede sommerhus - med udsigt til vand, masser af rådyr og en horde kaniner. Her lærte min hund noget nyt. Den brugte det meste af tiden på at aflure kaninernes bevægelsesmønster - og havde det hundeskægt.

I det øverste Nordsjælland er der masser af harer - i hvert fald på mit revir. Det skyldes nok biotopens vekslende landskabsformer - med moser, skov og engområder som ikke kan pløjes pga. vand i hele forårsperioden.

At der ikke er mange harer tilbage i Jylland - fra Kjellerup til Skagen kan ikke undre. Her er haren menigmands eneste jagtobjekt, og landmændene bruger hver eneste kvadratmillimeter i produktionen.

Til gengæld har fasanerne været vigende - og det skyldes ikke vores afskydning, som er uhyre begrænset.

Nu har konen købt sommerhus på Fejø, og da hun har hele tre fætre på øen + søsteren, så falder der nok lidt jagt af til mig, når jeg har malet hele hytten sort. Hader sorte sommerhuse.

Endelig er skaderne nogle luskede banditter. Et af dueparrene har æg i reden, og skaderne kobler sig på duerne - for at lure ud, hvor reden er placeret. Men en skovdue er ikke helt tabt bag en vogn (af den lovlige slags ) - og de foretager alskens afledningsmanøvrer. Jeg har hængt et stort pilefletkræmmerhus op i træet, hvor duerne yngler, og fylder dagligt foderkugler i kræmmerhuset. Så kommer allikerne - og holder skaderne væk. Dyrt? Ja, men sjovt.

Mvh.
Tonganeseren



Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 03-07-13 14:47

Kræmmerhuset er 30 cm i den åbne ende og er 50 cm i højden. Allikerne hægter sig fast på ydersiden, mens de mere smarte gråspurve, mejser og musvitter hopper ned i huset. Jeg har talt op til 13 gråspurve af gangen - inde i kræmmerhuset. Af det kan man så aflede, at gråspurve er de mest sociale spurve. Der er naturligvis nogle individer som ikke kan med de andre, men sådan er det jo også med racen homo sapiens. De få kedelige fætre hakker ud efter hinanden - til højre og venstre - indtil allikerne ankommer og spreder opløbet.
Det er dejligt at se det store blommetræ spækket med fugle af enhver slags. Øverst ligger duen og lader sig ikke fortrænge fra reden.

Det er så småt begyndt at regne.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 03-07-13 23:44

Hej venner, rart at høre der er liv i Jer....
Nå...menæh, det var de dér harebasser vi skulle tage stilling til.

Det område jeg bor i - Nordvestsjælland, har harene aldrig været i undertal - nærmest i overtal, hvilket resulterede i, at en eller anden f.hv. politibetjent fra Korsør igennem Jagtformidlingen, arrangerede en kedeljagt på de stakkels dyr. Diverse fotos fra den famøse jagt blev offentliggjort på omtalte lorteforum, hvor en hel flok "stolte jægere" fik deres foto vist på sitet.

Efter jagten svineåd deltagerne i Ungarnsk Gullach - også vist på foto på Jagtformidlingen.
Alle læsere af omtalte lorteformidling kunne deltage - jeg deltog ikke. Jeg kunne ikke drømme om at deltage i kedeljagter.

Agerhøns har vi ingen af - men det tror da helvede, for alle dem der kalder sig "Agerhønsenes venner" render rundt i det spæde vår og træner hund på hønsene. De stakkels høns bliver stresset ihjel af deres egne venner - og det er såkaldte jægere - Vor herre bevares for en flok idioter.

Mvh.
Tommy.


Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 04-07-13 08:08

Hej Tommy.

Du kan tro der er liv i nogle af osinu

Helt enig med dig m.h.t. agerhønsene ! Noget forbandet svineri visse af de såkaldte "venner", som til lige med kalder sig jægere, driver rovdrift på de kønne fugle. Nu vil jeg ikke nævne navne, udover en vis forfatter i det øst/midtjyske, som ihærdigt træner sin støvlepudser i at jage de næsten tamme udsatte fugle - de skulle sgu' skamme sig, men de har jo desværre DJ's velsignelse til at foretage disse "forsøg" - føj for fanden !!!
Jeg har forresten hørt, at nogle af disse "støvlepudse-jægere" har store problemer med deres hunde - hundene griner simpelthen af deres førere. Derfor har man opfundet Dentastix tyggeben, for at kunne vise hundenes bisser frem i reklamer - ét sted skal deres indtægter jo komme fra, altså hundeejernes !!

ØV4

Kommentar
Fra : sigfrid


Dato : 04-07-13 10:23

Har været ved at læse på leksikon,som øjenvidnet4 havde sat ind er der mig der læser det helt forkert?Der står det at bestanden har været 2 millioner,og af dem kan man skyde 20% altså 100,000 stykker,men de seneste år er bestanden halveret altså 1million og 20% af det er jo 50,000 stykker bliver der virkeligt skudt så mange,og hvis der er en million tilbage er der vel ikke underligt at jeg ser 4 i naturen på en uge.
V.H Sigfrid

Accepteret svar
Fra : Øjenvidnet4

Modtaget 100 point
Dato : 04-07-13 16:34

Hej Sigfrid.

Prøv at se vildtudbytte-statestikken:http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/9BAF018C-743C-4A68-B6FA-877741FA37E4/148369/Vildtudbyttestatistik2011_12.pdf

Det er rigtigt at der stadig er mange harer, men sammenlignet med situationen for 40 - 50 år siden, er det ikke mange. Hører man gamle jægere fortælle om tidligere tiders antal harer, så er det rent faktisk katestrofalt, så få harer naturen er i stand til at fremvise.
Efter min mening burde man frede harer og agerhøns i en årrække for f.eks. 5 år, således bestandene ikke belastes af jagt ! Landbrugs-effektiviteten, den tiltagende trafik overalt samt sygdomme, er i forvejen dårlige odds for de nævnte dyrearter.

ØV4
Selv jæger gennem 50 år

Kommentar
Fra : sigfrid


Dato : 04-07-13 17:10

Det er rigtigt at en halvering af bestanden på en 30 -40 år er alt for meget,og man kan da heller ikke blive hængende i 20% af bestanden når der bliver mindre af dem,og der er jo skudt flere(55.500).
Jeg tror da også som dig total fredning i et par år så kan man se senere.Men tak for indblikket Øjenvidnet4 vi lader det lige kører lidt og se om der er andre meninger.
V.H Sigfrid.

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 05-07-13 15:51

Helt enig - ØV4.
Der er mange harer på eks. mit revir, og på lignende biotoper er situationen nok den samme - i hvert fald i det nordligste Sjælland.
Men alligevel burde man frede harerne i 5 år på landsplan. Det samme gælder agerhøns. Jeg har set en flok på 12 individer - altså hen over et år, og det er ikke nok. Derudover kunne jeg ikke drømme om at nedlægge agerhøns. Det er nøjsomt vildt som ikke gør en kat fortræd.
På en eller anden måde burde man arbejde for en langsigtet vildtplan og ikke kun overveje år for år. Igen i år er gæssene at finde i enormt antal. Råvildtet kommer stærkt igen og kronvildtet har allerede efterladt sig store afgrødeskader på markerne. Ænder ser vi aldrig - så det er den rene og skære ynk. Ræve er der også nok af - men stadig i balance - sådan da. Et par ræve skal bortskydes - for fasanernes og harernes skyld.
Var lige oppe at se duereden efter. Hunnen nægtede imidlertid at flytte sig - og derfor tror jeg, at æggene snart brister.

Dejligt vejr i dag - hvor havemøblerne lige skal pudses.


Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 06-07-13 16:18

Jeg skylder en undskyldning !!!!

I mit indlæg den 04.07.13 kl. 16:34 skrev jeg, at jeg har været jæger i 50 år !! Min samvittighed påbyder mig at få rettet dette ! Det er nemlig kuns 48 år - så skulle dét være på plads !!! Åhhh hvor det lettede - selv solen er begyndt at skinne mere (på mig ?)

God week-end til alle.

ØV4

Kommentar
Fra : sigfrid


Dato : 06-07-13 18:29

Du er tilgivet,glæder os til jubilæum 2015.
V.H Sigfrid.

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 07-07-13 07:55

Kære Sigfrid.

Du skal være én af de allerførste til at modtage en invitation - tak for din accept af undskyldningen !!



ØV4
Multi-X²

Kommentar
Fra : sigfrid


Dato : 08-07-13 08:31

Jeg kan se i mener at en vildtplan skal gerne være over flere år foreksempel 5 år.Men kunne man ikke dele det op i regioner,så der hvor der er rigeligt af dyr må man skyde men frede der hvor der er få.Eller er det for stort arbejde.?
V.H Sigfrid.

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 08-07-13 15:33

Hvilke fjender har haren - sådan i brede træk - fra killing til voksen?
1. Krager
2. Ravn
2. Kat
3. Ræv
4. Ulv
4. Duehøg
5. Landbrugsmaskiner
6. Biler
7. Jægere
8. Løsgående hunde

Mærkeligt, at der stadig findes harer i Danmark.

Mvh.
Tonganeseren

Har lige fjernet en skovflåt fra kønsbehåringen.

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 08-07-13 16:00

Hva' så Tonganeser ??

Er det på dig selv du har fjernet en flåt eller er det på din hund ?????


ØV4
Multi-X²

Kommentar
Fra : sigfrid


Dato : 08-07-13 16:43

Godt du ikke prøvede at skyde den Tonganeser.
V.H.Sigfrid.

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 08-07-13 20:17



Sådan en satan skal dø, men det voldte problemer at få fokuseret på flåten, idet en delle forhindrede udsynet.
Konen havde en virkelig spøjs dims med hjem. Det er et stykke palstik med en slids, som man kan "skyde" ind under flåten. Den er af Dankortstørrelse og kan opbevares i tegnedrengen. Havde ellers håbet at flåten ville skifte bopæl.

Mvh.
Tonganeseren
Flåtfri.

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 08-07-13 20:23

Nu var det ikke fladbukke - men en flåt. Her er lidt interessant læsning. ALARM!!! Fladlusen er blevet en truet dyreart.





Ifølge ny forskning skal den populære tv-serie 'Sex and The City' have æren - eller skylden - for at den lille fladlus blandt de unge er udrydningstruet, skriver Dagbladet. x

Se også: Sex and The City-stjerne leder Nobel-koncert

Serien, eller rettere en bestemt episode som blev sendt i år 2000, startede en trend blandt de unge og yngre med at fjerne hår på kønsdelene. Det mener i hvert fald britiske forskere, der i denne uge offentliggør resultater fra ny forskning på en konference for hudlæger i Liverpool.

- Mennesker har kendt til fjernelse af kønshår i tusindvis af år. Men indtil for nylig har den lille irriterende fladlus overlevet ved at 'zig zagge' sig igennem de forskellige strømninger med hensyn til hår på kønsdelene, mener hudlægen Kun Sen Chen.

Se også: Sex and the City-stjerne lagt for had

Fjerner man håret, ødelægger man kræets naturlige levesteder, og så forsvinder de.

Ifølge Huffington Post bunder det hele i én bestemt episode, hvor Carrie Bradshaw-karakteren fik en gang brasiliansk vokskur for neden. Hermed lagde hun grunden til fladlusenes undergang.

Se også: 'Carrie' overvejer at lave nummer tre

Hudlægen fremhæver i en pressemeddelelse, som er lagt ud på sitet - British Association Of Dermatologists, at 'Carrie Bradshaw og co.' helt tilfældigt har bidraget til at udrydde en plage, som har hærget mennesker i tusindvis af år'.

- Desværre findes der ikke en Emmy-pris for dette, fastslår den muntre hudlæge.


Kommentar
Fra : sigfrid


Dato : 09-07-13 08:23

Det er sku den nemmeste måde at udrydde de udyr på,og man får vel ikke nogen miljø arkivister på nakken.
V.H. Sigfrid.

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 09-07-13 08:44



ØV4

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 09-07-13 12:38


Så kender du ikke GreenPeace eller talsmanden/kvinden for det letbenede folkefærd på Istedgade. Her vil man givetvis protestere over at nogen kan finde det unormalt at være vært for et regiment fladbukke.
Dansk Psykologforbund har vistnok et motto til de stakkels ensomme mennesker:
"Har du en fladbuk, er du aldrig alene".

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 09-07-13 15:02

Fy da føj for en snak. Hmmmrf..... Fladbukke, må jeg være fri.

Her kommer jeg, en kirkens mand -og læser om disse uhumskheder. Jeg troede tråden handlede om haremissernes kvaler.


Her er den danske ungdom http://www.youtube.com/watch?v=VNOPrfnXV1s


Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 09-07-13 18:09

Den dejlige film bringer søde minder frem, fra en tid hvor pigerne højst en gang ugentligt skrubbede sig i brun sæbe. Derudover var det så som så med renligheden blandt menigmand, og en tid hvor fladbukke, lus og andet småkravl myldrede rundt i uldent undertøj og brliliantinefedtet hår.
På den front er der sket meget herhjemme - og tak for det.
Men dejlige billeder fra min ungdom. Suk!!!!!!!

Men haremisserne har det altså lidt trangt - på grund af for stort jagtryk.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 09-07-13 20:17
Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 09-07-13 22:05

Til forrige link kan der knyttes en kommentar. Folk der lever - som var det i middelalderen, har samme vaner som dengang.

Mvh.
Tonganeseren




Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 10-07-13 15:39

Citat
Men haremisserne har det altså lidt trangt - på grund af for stort jagtryk.
Delvis korrekt. Der er til gengæld mange steder, hvor haremisserne rigtig stortrives - og her ville det være fjollet at frede dem.
Løsningen må være lokalfredninger.

Agerhønsene totalfredes. Det tror jeg også deres "venner" er indforstået med..

Mvh.
Tommy.
Gnaver

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 10-07-13 15:50

I øvrigt har jeg stor sympati for din holdning til kedeljagter - kære Kpt. Tommy.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : sigfrid


Dato : 10-07-13 18:10

Det mente jeg også Tommy,men det er måske for stort arbejde,og hvem vil tage bestemmelserne bliver et stort kaos?
V.H Sigfrid.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 10-07-13 21:50

Citat
men det er måske for stort arbejde,og hvem vil tage bestemmelserne bliver et stort kaos?
V.H Sigfrid.
Faktisk burde det være jægerne. MEN, min tillid til jægerstanden anno 2013 med bannerførere som Ballegaard & co betror jeg ikke jægerstanden den simple opgave, som det egentlig er, at tælle harene op - ikke engang på deres eget jagtrevir.

Lad os tage agerhønen som et skrækeksempel.

Agerhønen degenererer- vel nok mest fordi landbruget i de sidste mange år har lagt deres dyrkningsformer om. Store kornørkener, alt ukrudt i roerne er sprøjtet væk, ingen - eller næsten ingen levende hegn, osv.......
Alligevel ser vi fjolser som agerhønens venner, rende rundt og træne uvorne køtere på agerhønen i det spæde vår. I september - når agerhønejagten desværre går ind, skal der absolut også holdes jagt på de få vilde agerhøns der er tilbage.

"Vi sætter ud" lyder parolen fra fjolserne. Jo såmænd da, fjolserne sætter tamfugle ud - en rundtosset agerhøne er også lettere at ramme end en vild.

I ved vel hvad jeg mener med en rundtosset agerhøne..?

Mvh.
Tommy




Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 10-07-13 22:25

Jah, natürlich. Hosenverwirt.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 10-07-13 23:05

Citat
Jah, natürlich. Hosenverwirt.
AAAARHHHH wau ha ha ha ha......absolut richtig Herr Tonganézer... Hosenverwirt

Og specielt, hvis de stakkels fugle bliver svunget i par brugte strømpebukser

Mvh.
Tommy.


Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 11-07-13 08:40


Og specielt, hvis de stakkels fugle bliver svunget i par brugte strømpebukser

..efter først et par omgange i rundkørslen i Ølsted !!!

Tommy - jeg er helt enig med dig. Lad os få fredet agerhønsene, men også harerne, gerne på lokalt plan, da der jo, som du eller Tonganeseren rigtigt har skrevet, er lokationer i Danmark, hvor harerne stortrives og derfor ikke tager skade af et begrænset jagttryk. Men kan jægerne finde ud af dét ? Jeg tror det desværre ikke, så derfor er en fredning nemmest at administrere, så ingen skvadderhoveder, jeg nævner ikke navne, men én af de værste såkaldte jægere, bor i Østjylland, et sted mellem Vejle og Horsens.

ØV4

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 11-07-13 10:16

Citat
efter først et par omgange i rundkørslen i Ølsted !!!
Hvorfor hulen havde jeg ikke set den vinkel - eller runding.

OOOOHHHH, Øjenvidnet og Tonganeser, Jeres humor er stor.

Er det mon derfor, Volgaen med en sammenbidt tænderskærende piberygende starut, er set fræsende rundt på 2 hjul i rundkørslen ?

Naboerne tænker nok: "Nå, fjolserne skal nok på agerhønse jagt i dag"

Mvh.
Tommy.

Kommentar
Fra : sigfrid


Dato : 11-07-13 17:33

Ja det er jo lidt trist at man ikke kan opdele fredning i forskellige jagt områder, jagt er da egentligt et regulerings system eller skulle være.Men hvad sker det der hvor dyrene bliver i overflod,går det ikke ud over naturen på en eller anden måde?
V.H.Sigfrid.


Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 11-07-13 17:35

Fra ellers pålidelig kilde har jeg erfaret, at en vis særdeles "kendt" jæger - er eller andet sted mellem Vejle og Horsens er gået over til forlystelsesbranchen.
Han har købt en tombolamaskine - manuelt betjent, og heri lægges et antal vagtler, hvorefter der drejes et antal gange på håndsvinget.
Derpå kan "hundetrænerne" trække lod om de stakkels fugle, som derpå anvendes til træningen. Jeg håber inderligt, at min kilde taler usandt.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 11-07-13 21:20

Det er sgu' sjovt nok, at jeg ligeledes har hørt visse ting i samme retning, dog med den forskel, at maskinerne er blevet forsøgt ombygget til brug af trykluft, for at få mere fart i fuglene, men opfinderen, som vistnok også er forfatter, har haft svære problemer. Problemet skulle efter sigende være, at han har forsøgt at bruge vacuum i stedet, med det resultat at de bliver til "bagskud" !!!!

ØV4

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 15-07-13 15:09
Kommentar
Fra : sigfrid


Dato : 15-07-13 16:47

Hvis det var flere af den slags,så var det vist ingen problem med bestanden.
V.H Sigfrid.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 15-07-13 22:18

Haremisser ynder at gemme sig under den nyhøstede halmstreng - Men ak, under halmstrengen ligger der fjernstyrede tanks, leverpostejbumber, små helikoptere, samt alt muligt andet lort, som skal bruges til at dressere umulige forfatter & canonhunde.

Visse jægere er squ nogle sære skabninger.

Mvh.
Tommy.

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 16-07-13 08:23

Hej Tommy.

Du har ramt lige i øjet med dine iagttagelser omkring haremisser - det kendetegner en god og ansvarsfuld jæger som mestrer jægerhåndværket !!
Én virkelig god ting kendetegner en gentleman, nemlig at han aldrig nævner navne i forbindelse med kritik o.lign. - og sådan én er du !! Tak for dét !!

ØV4

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 16-07-13 16:58

Ok, OK! Hvis det så bare er leverpostejbumber er skaden da til at overse. Men desværre har hundefolket det ofte med at lade lortene ligge tilbage - og jeg ønsker i hvert fald ikke at snuse mig til den rette kategori.

Mvh.
Tonganeseren

Går snart i sort, fordi konen kræver at sommerhuset bliver malet kulsort.

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 16-07-13 17:01

Men til gengæld går det fint med mit nye bekendtskab - den helt unge allike. Jeg nåede lige at dabbe den på næbbet, da det blev for meget for fuglen. Hver morgen sidder den i blommetræet og venter på at blive fodret.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 16-07-13 23:34

Citat
lade lortene ligge tilbage
Hvaeeee, vil det sige, at forfatteren og canonfotovommen efter endt træning bliver liggende under halmstrengen ?
Jeg troede da, at omtalte skæve eksistenser gik hjem.

Mvh.
Tommy

Godkendelse af svar
Fra : sigfrid


Dato : 17-07-13 07:54

Tak for svaret Øjenvidnet4.
Det med fredning eller ikke fredning,og forskellige opdelinger finder vi nok ikke ud af,men tak for en fin sludder allesammen.
V.H Sigfrid.

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 17-07-13 09:47

Mange tak for point, min gode Sigfrid !

Og selvtak for relevante spørgsmål og ligeledes svar fra de øvrige deltagere

ØV4

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste