Ja..
Cirkulationspumpe
Drift og forbrug
Mange cirkulationspumper kører året rundt, og på grund af den lange driftstid er de årsag til et betydeligt energiforbrug. Derfor er det hensigtsmæssigt at se på både driftsmåde og effekt.
I dag er pumperne til centralvarmeanlæg og varmt brugsvand væsentligt bedre end for år tilbage. Fornuftigt valg og brug af nye pumpetyper – med lavere energiforbrug og automatisk regulering – kan halvere elforbruget til driften i forhold til brug af gamle pumpetyper.
Trinregulering
Med trinregulering er det muligt at tilpasse vandstrømmen i centralvarmeanlægget efter behov og på den måde nedsætte energiforbruget. Hvis man afbryder cirkulationspumpen i længere perioder, f.eks. uden for fyringssæsonen, bør den dog ind imellem sættes i gang i 10-15 minutter, så den ikke „gror fast". Dette kan eventuelt styres ved hjælp af et kontakt-ur.
Brugsvand
Cirkulationspumpen til brugsvand er ofte i konstant drift, hvilket medfører et stort energiforbrug – dels pumpens eget forbrug og dels forbrug, som skyldes varmetab i vandrørene. Som regel ligger behovet for varmt vand i bestemte perioder af døgnet. Derfor kan det være energiøkonomisk at lade et kontakt-ur styre pumpen, så den kun er i gang, når der er behov for det.
-Ishoey