/ Forside/ Interesser / Helbred / Andet helbred / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
Valg af e-cigaret
Fra : dynamicduo
Vist : 1737 gange
300 point
Dato : 25-02-13 21:34

Kære Kandu,

Jeg har besluttet mig for at prøve en e-cigaret. (Jeg er klar over, de ikke er sunde, en perfekt erstatning og dyre, men har truffet min beslutning.)

Jeg har så forsøgt at researche mig rundt på nettet for læse mere om de forskellige mærker, men jeg kan ikke finde nogle objektive beskrivelser fra brugere og detaljer såsom vægt og størrelse. Da ingen af mine venner bruger e-cigaretter, henvender jeg mig til kandu for at høre om jeres erfaringer.

Jeg søger en e-cigaret, der er så let og lille som muligt (så den kan holdes mellem fingrene som en alm cigaret. De e-cigaretter jeg prøvede for længe siden, var meget tunge og lange) - samtidigt med de bedste anbefalinger fra brugere.
Smag og pris er strengt taget underordnet (indenfor rimelighedens grænser)


Hvad siger kandu? Kan I hjælpe mig?

 
 
Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 25-02-13 22:00
Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 25-02-13 22:01

Du skal tage stilling til om det er fornemmelsen af en cigaret i mellem fingrene- og om det er det der er fornøjelsen eller om det er den mængde af "røg" og smag, som er det vigtigste.

Hvis det er det sidste- så er de store og nærmest som at dampe på en pibe.(eller en vandpibe)
Men fornemmelsen af det du får i munden er meget sammenligneligt som en cigaret.

Der er forskellige firmaer, som du sikkert har undersøgt.
Den store type findes eks. her:
http://www.kundamp.dk/

Hvis du vil købe i en fysisk butik - så findes der én i Odense i Kongensgade- som også har en e-shop:
http://smokey.dk/shop/

Der er det også de store, men de kan i butikken blande lige netop det du ønsker.

Du kan se på begge sider- se en video - hvordan de virker

klik på startersæt på kundamp.dk og du vil se en video - som er den bedste præsentation:

http://www.kundamp.dk/index.php?route=product/product&product_id=85

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 25-02-13 22:45



Jeg har købt her

http://www.din-ecigaret.dk/shop/e-cigaret-startpakker-5c1.html

Jeg har købt juice med nikotin, og det virker, selv om jeg nu ikke synes at det smager af tobak.

Jeg kan se andre siger at batteriet ikke holder længe på deres modeller, det har jeg nu ikke oplevet med min model.

Min model er ikke speciel lille eller let, men heller ikke stor og klodset (synes jeg), den er behagelig at holde på og virker efter hensigten.

Kommentar
Fra : BilstrupV


Dato : 25-02-13 23:50

En mulighed:

HighHouse.dk

Tjat evt. med spørgsmål..

Mvh

Kommentar
Fra : poten


Dato : 26-02-13 00:12


Aldeles fremragende http://www.pink-mule.com/ stor udvalg - til at stole på....


Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 26-02-13 08:11

Jeg ryger på en Dansmoke som er en lille elegant sag der oplades med usb
http://www.dansmoke.dk/
Suno

Accepteret svar
Fra : Kaptajn-Tommy

Modtaget 300 point
Dato : 27-02-13 13:33

Citat
(Jeg er klar over, de ikke er sunde, en perfekt erstatning og dyre, men har truffet min beslutning.)
Sundt og sundt - hvad er sundt i dag..?
Du skal ihvertfald ikke tage ekstremisterne i habitter (Kræftens bekæmpelse) ord for pålydendene. Kræftens bekæmpelse modtager milliarder i sponsorstøtte fra Nicorette, og er derfor ikke interesseret i at e-cigen vinder indpas.
Men det sjove er, at de stoffer der er i juicen i e-cigen, findes nemlig også i Nicorette.

Men lad os kigge lidt på det ved at se på de fakta der er i dag vedr. e-cig.
Læs det og vurdér - og ha' in mente, at det til en hver tid er sundere end smøgerne.

Prøv e-cigen i 14 dage, så kan du se om du får det bedre.


Hvordan er det bedre end konventionel rygning?

Traditionel rygning udsætter dig for ca. 4.000 giftige kemikalier (som benzen, pesticider, formaldehyd, giftige metaller og selv radioaktive grundstoffer), som du inhalerer i lungerne ved hvert sug. 40 af disse stoffer er kendt for at være kræftfremkaldende, hvilket gør traditionel rygning til en yderst risikabel sundhedsfarlig aktivitet, der kan forårsage lungekræft og andre luftvejslidelser.

Fabrikanterne hævder at elektroniske cigaretter ikke indeholder det giftige røg, tjære og kemikalier der er til stede i en normal cigaret. Faktisk hævder de, at du skal ryge ca. 1.400 elektroniske cigaretter for at blive udsat for samme mængde kræftfremkaldende stoffer som findes i kun én tobaks cigaret. Ligeledes er det slut med dårlig cigaret ånde, gule tænder, brændte huller i tøjet eller askebægre, der står og lugter.

Selvom det er markedsført som et "mere sikkert" alternativ til cigaretter og ikke nødvendigvis et middel til at ophøre rygning, køber mange produktet som et rygestop produkt. Men World Health Organization (WHO) mener ikke, den elektroniske cigaret er et legitimt rygestop produkt, og har derfor krævet at marketingfolk straks fjerner alt markedsføringsmateriale. Der er dog efterfølgende gennemført flere undersøgelser, der viser, at den elektroniske cigaret er en lige så sikker og effektiv metode til rygestop som nikotinplastre og lign, men blot langt billigere.

Producenterne nævner også, at der ikke er nogen farlig passiv rygning da brugeren kun udånder damp, som ikke udgør nogen fare for personer omkring rygeren. Det er derfor også fuldt tilladt at anvende den elektroniske cigaret i det offentlige rum. Er de fuldstændig sikker?

De sundhedsmæssige virkninger af at anvende elektroniske cigaretter er endnu ukendte. Flere undersøgelser vedrørende de langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser af at indånde nikotin damp er i øjeblikket i gang. Her er nogle oplysninger og nyheder om brug af elektroniske cigaretter:

Nikotin er til stede i elektroniske cigaretter og derfor kan du stadig forblive afhængig af at ryge. Det er dog muligt at få flydende væske med 0 mg. nikotin.

Nikotin er ikke det stof i tobaksrøg, som forårsager kræft. Men at indånde ren nikotin kan være farligt. Nikotin indsnævrer arterierne, hvilket gør det sværere for hjertet at pumpe blod gennem kroppen. Gentagen nikotin eksponering bidrager til accelereret koronarteriesygdom, akut hjerteiskæmiske hændelser, og hypertension.

Disse produkter er ikke reguleret af nogen regering, og derfor kan der være problemer med kvaliteten.

Elektroniske cigaretter er ikke blevet forelagt den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) for evaluering eller godkendelse, og dermed foreligger der ikke data for effekten af deres langsigtede brug eller typer af kemikalier, de indeholder. FDA har dog analyseret prøver af to populære mærker og fandt spor af giftige kemikalier, herunder kendte kræftfremkaldende stoffer.

Den amerikanske FDA fandt også, at det faktiske nikotinindhold i væskerne ikke altid svarer til den angivne mængde på flaskerne. I nogle af de nikotin-fri flasker fandt analysen ligeledes spor af nikotin, om end det var i meget begrænsede mængder.

Health Canada har i marts 2009 udsendt en vejledning ved brug af elektroniske cigaretter, hvor det fremgår, at elektroniske røgvarer kan indebære risici såsom nikotin forgiftning og afhængighed.

American Association of Public Health Læger har udtalt, at den elektroniske cigaret er mindst tusind gange mindre farlig for menneskers sundhed end almindelige cigaretter.

Og nej, jeg har intet at gøre med e-cig.
Men derfor kan man vel godt være nøgtern.

Held og lykke

Mvh.
Tommy.



Kommentar
Fra : ziggy99


Dato : 27-02-13 21:31

Er røgfri på 6. uge og har røget på e-cig siden første sug fra:

http://smoke-it.dk

Jeg er gået fra 10 cigaretter om hverdagen og 20 pr. dag i weekender til hvad der svarer til 2 om dagen og får et fedt kick hverdag.

Jeg anvender e-juice med 18 mg eller en med 0 som jeg blander med 36mg. Mundstykker holder ca 3 uger - der følger 2 med startpakken til 400 kr og det mindste batteri

3 mundstykker koster 100,-
e-juice koster 39,-
batterier koster 149, 169 - jeg anbefaler at købe et af de større som holder i 3 dage og man kan oplade det ene mens man anvender andet - der skulle være ca. 300 opladninger i et batteri.

Jeg kan kun anbefale dette firma og er vildt begejstret over ryge formemmelsen som jeg får

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 27-02-13 23:15

Lad os forestille os følgende scenarie.
Kræften bekæmpelse får held - via deres annoncer eller ved andet propaganda, at overbevise dig om, at deres produkter (Nicorette) er det eneste rigtige at bruge ved et rygestop.

Skal jeg oplyse dig om følgende:
Bivirkninger som kan forkomme ved ved brug af inhalator (Nicorette)

Palpitationer.
Atrieflimren.
Hovedpine.
Svimmelhed.
Hoste.
Gastrointestinale gener, kvalme, opkastning. Hikke.
Irritation i mund og hals.
Næsetilstopning.
Allergisk reaktion inklusive angioødem.
Søvnløshed.
Blødende tandkød.

Mvh.
Tommy


Godkendelse af svar
Fra : dynamicduo


Dato : 02-03-13 18:38

Tak for svaret Kaptajn-Tommy.

Tusind tak for jeres rigtigt gode svar - ville ønske, jeg kunne give jer alle points! Jeg vælger at give Kaptajn-Tommy points for den rigtigt fyldige uddybning.

Jeg vil nærstudere jeres links og råd og endnu engang takke for jeres input!

Mvh, Marie

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 04-03-13 22:59

Tak for point - og held og lykke med dampen.

Mvh.
Tommy.

Kommentar
Fra : BennyHansen


Dato : 08-04-13 19:22

Hejsa

Hvordan går det med rygestop og brugen af e cigaret?
Jeg har en veninde der for nyligt er stoppet med at ryge, efter ti år med mange cigaretter hver dag. Hun prøvede først med e cigaretter som hun købte her hos: [url=http://tinyurl.com/cwh9t3h]E Cigaretten[/url]
Det varede desværre ikke længe for hende før rygetrangen kom tilbage. Hun har siden haft held med en hypnose cd, som har givet hende stor motivation til at stoppe kold tyrker. Hun fandt det hos www.røgfri.tk og de lover alle pengene tilbage, hvis man er utilfreds så tror at det virker for mange.
Har du dynamicduo haft bedre held, hvis du har fået indkøbt e cigaretter? De lyder ihvertfald sundere end almindelig cigaretter, så et godt alternativ.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste