|
| Dynetisseri Fra : Jernladyen | Vist : 824 gange 200 point Dato : 04-06-03 13:50 |
|
Vi har 2 killinger på ca. 11 uger. Deres mor blev kørt ned, da de var 8 uger. De er renlige, bortset fra, at de altid tisser i vores dyner. Er der nogen, der har en idé om hvorfor?? Dynerne får Rodalon og bliver vasket, hver gang de har tisset i dem.
Vi har nu lukket døren til soveværelset, men vores 2 gamle katte plejer at sove til middag i sengene, så de er stærkt utilfredse. Den ældste af dem bryder sig ikke om killingerne i forvejen, da den ene hvæsede af ham, da de var "nye". Det har han tilsyneladende aldrig tilgivet dem. Det er dog gået fremad. Efter hvæseturene prøvede han at banke dem, når han så dem. Det er han holdt op med, og de kan være i stue sammen, bare de små ikke er for tæt på ham. En enkelt gang har han endda sovet op og ned af hende, der startede det hele.
| |
| Accepteret svar Fra : Fnollerpige | Modtaget 210 point Dato : 04-06-03 14:21 |
|
Hej med dig ... der kan være mange årsager ....
Nu skriver du jo intet som helst om hvorvidt de er indekatte/ udekatte ?
( kan regne sammen ud fra oplysningerne at der findes fire katte !! )
Hvor mange kattebakker har I så ?
- hvor tit gøres de rent ?
- lader de "gamle" katte overhovedet killingerne komme til ?
- har I brugt tid på at huske at sætte killingerne ind i kattebakken utallige gange om dagen osse selvom de ingenting skal ?
Måske ( HVIS ) det er der problemet ligger ville det være en idé at anskaffe kattebakke til killingerne.
Er en kat først begyndt at tisse andre steder kan det være vanskeligt at få stoppet igen ( det er samme teknik der når den dur, er ganske genial og gør at katten gør det i kattebakken !! ) - men i dette tilfælde går det så ud over jeres dyner....
Det lyder som om stemningen er lidt anspændt mellem kattene deraf konkluderede jeg, at de "gamle" katte måske ikke lader dem komme til.
Som sagt ved jeg ikke hvor mange kattebakker I har - men er der fire katte er to kattebakker ingen underdrivelse.
Da de ikke er ældre end 11 uger ville jeg prøve med jævne mellemrum at bære dem ud og sætte dem ind i bakken.
Jeg siger IKKE at jeres bakke ikke er ren ( men det sker for mange ) for rent, lugtfrit kattegrus hjælper osse på problemet.
Fortsat held og lykke ...
Karina
P.S normalt anbefales det at killinger ikke gives/sælges før de er fyldt 12 uger ( det er jo så svært i jeres tilfælde ) begrundelsen herfor er : at kattemor lærer sine killinger i de sidste uger at være renlige, så det kunne tænkes de ikke heeeelt havde styr på det, og derfor er det vigtigt at I bærer dem ud og siger "her må du gøre det" !!
| |
| Kommentar Fra : dortedyg |
Dato : 04-06-03 14:27 |
|
Jeg må give Karina ret.... rene kattebakker og nok kattebakker er essentielt. Min ene kat tissede i dynerne op til 3 gange om ugen, men holdte op igen. Vi sørgede for at kattebakken altid var ren og lugtfri, og så fik katten et strint med vandpistolen hvis jeg så den tisse i dynen.
Jeg vil sige at i minimun skal have 2 kattebakker hvis det er til 4 katte, og som Karina siger bliver i nødt til at holde øje med kattene og smide dem i kattebakken lige så snart de tisser i dynerne - og 117 gange mere.
/dortedyg
| |
|
Ja enig med dorthe - da det er ret vigtigt for de små misser at lære fra starten er det virkelig besværet værd og kan sagtens gøres på en 4-5-6 dage.... og kan man så er det noget med at smide dem derind helst så tit så muligt gerne med en time måske to timers mellemrum i løbet af dagen ( hvilket jo gør Kristi Himmelfarts ferien særdeles egnet til det lille projekt )
Karina
| |
|
De er indekatte, med en løbegård på 3 x 6 m, de kan gå ud i.
De har 4 kattebakker i det hele nu. 2 MEGET store og 2 lidt mindre. De har haft 5, men den 5. var meget lille, så den var de holdt om med at bruge. Vi havde brugt den til en anden moderløs killing på 3 uger, da hun kunne ikke nå at kravle op i de store.
De gamle har ikke noget imod, at de bruger kattebakkerne. Men de bruger også kattebakkerne. Det er kun, når de leger i soveværelset, de ikke gør det. Den ene kattebakke har stået lige ved siden af sengen, men det hjalp ikke noget. De tissede i dynerne alligevel.
Vi har sat dem på kattebakkerne utallige gange. Især når de har sovet, leget, spist o.s.v.
Jeg er pensionist og går hjemme hos dem hele dagen, så det burde kunne lade sig gøre at lære dem det. Men den lille på 3 uger vi flaskede op, var renlig fra starten, så snart jeg havde vist hende formålet med kattebakkerne.
Men det kan være, de ikke bryder sig om kattegruset. Det er ret effektivt til at tage lugten, men det lugter meget parfumeret/kemisk, og så støver det fælt. Kan være, vi skal prøve noget klumpende?? Men hvad er så bedst? Og hvor tit vil i tro, kattebakkerne skal skiftes, når der er ca. 4 liter i hver kattebakke af "lergruset", vi bruger nu.) Vi plejer at skifte det, når det våde begynder at blive gravet/rodet op. For det lugter ikke spor af kattetis. Men måske er det ikke tit nok, vi skifter dem??? De gamle katte har aldrig "brokket" sig. Vi har haft 2 katte mere, inden vi fik killingerne, men den ene blev meget syg, og den anden viste sig at være en dværgkat (vi troede, det var en killing). Men den havde en enorm udposning på spiserøret, der voksede hurtigere end katten, så hun blev også aflivet( snøft snøft). Hun var ellers den sødeste og kæreste lille kat, jeg nogensinde har haft/set. Men ingen af dem har nogensinde brokket sig over kattebakkerne. Men jeg har spekuleret på, om killingerne kan have blærebetændelse, så det er derfor de gør det?? Men TO killinger med samtidig blærebetændelse??? Den ældste af hannerne (de er begge neutraliserede), havde blærebetændelse da han var yngre. Han tissede alle vegne, hvor man kunne se, at der var blod i urinen. (hvide fliser o.s.v.)
| |
|
Jeg glemte lige at skrive, at i dag tog vi den ene killing i at skulle til at tisse i dynen. Han begyndte at skrabe i den som de gør i kattebakken, inden de sætter sig. Vi skyndte os at sætte ham hen i kattebakken, men han tissede ikke i den. Han gik bare ud igen og legede videre.
| |
|
Hej Jernladyen
Ja kattebakker det mangler I ikke !!!
ang. kattegruset : mine to katte ( som jeg ikke har mere ) brød sig ikke om det her parfumeret noget - så det kunne måske være det ( ? )
Blærebetændelse - tjooo, men det tror jeg nu ikke, men det skal du lade din dyrlæge afgøre !!!
Udfra oplægget ser jeg KUN een eneste mulighed og det er at holde dem fra soveværelset, og hvis de to ældre katte absolut vil derind og sove til middag, kan du så ikke lukke døren, have killingerne rendende et andet sted, lade dem være lidt i løbegården - så de to andre kan få deres 1½ time ???
Jeg foreslår dette fordi det altså udfra det du skriver ser ud som om du gør alt det rigtige ... og så er det jeg må tilstå at jeg er løbet tør for ideer ( husk osse lige dorthe´s tip om vandforstøveren - et lille pift af vand kan måske hjælpe !! )
Hvis du har mistanke om blærebetændelse - så ring til din dyrlæge...
God Kristi Luftfartsferie til dig og missekatterne !!
| |
|
[citat]
Jeg glemte lige at skrive, at i dag tog vi den ene killing i at skulle til at tisse i dynen. Han begyndte at skrabe i den som de gør i kattebakken, inden de sætter sig. Vi skyndte os at sætte ham hen i kattebakken, men han tissede ikke i den. Han gik bare ud igen og legede videre.
[/code]
JA for nu er det blevet en vane - det tager kun ganske få dage/timer før en dårlig vane tillæres ( både for katte og for os mennesker )
I skulle måske lige i det øjeblik - have taget ham hvert 15. minut og smidt ham ind i bakken ..... lige så mange gange I orker - indtil han tænker " HEEEY la`nu vær´med det der - jeg var altså liiige midt i at lege noget !!!"
- og så ellers håbe på at lige pludselig sker der det der skal ske derinde .... at han tisser!!! og har opfattet hvad i vil have ham til.
Karina
| |
|
Jeg synes der mangler en meget væsentlig ting her.
Katte er jo som vi alle ved, meget renlig dyr. Og min erfaring er faktisk at de kun gør sig rene forkerte steder, hvis... kattebakken ikke er ren, eller som nævnt tidligere forkert kattegrus (efter kattens mening), sygdom Og sidst men absolut ikke mindst. Hvis katten ikke er tryg, eller på anden måde føler sig stresset. Det er for katten en god måde at gøre katteejeren opmærksom på.: jeg er utifreds. Spørgsmålet er så hvad den er utilfreds med ?
Jeg har set katte i hjem med børn der jagtede den, eller slæbte rundt med den i hovedet mm. og de har absolut været urenlige. Det forstår man jo godt, men det er ikke alle katteejere der tænker sådan. Det er så ikke problemet her, men jeg spekulerer på om det kan være det dårlige forhold mellem killingerne og den gamle kat som ikke kan lide dem ? Det ville jeg nok overveje. Jeg har en bjørnetro på at katte ikke gør den slags hvis de er i 100% harmoni.
Jeg har aldrig haft den slags problemer, men min kat er også konge i vores hjem
Hilsen Stormfeldt
| |
| Kommentar Fra : dortedyg |
Dato : 04-06-03 16:17 |
|
Igen... min kat.. dengang killing holdt op med det efter et par uger.... så fat mod og kom i gang med dynevaskeriet lol
/dorte
| |
|
Hej igen.
Jeg vil prøve at skifte kattegruset og få dem tjekket for blærebetændelse. De næste 2-3 uger vil døren til soveværelset være lukket og killingerne vil blive sat "på potten" meget tit. Hvis det ikke har hjulpet, og forholdet ikke er blevet godt mellem den gamle og killingerne, tror jeg det vil være det bedste for alle, at den gamle kommer til de evige musemarker????? Han er godt nok kun ca. 9 år og mors dreng, mens selv mors dreng kan ikke opføre sig som han vil. I hvert fald ikke, når det går ud over de små. I forvejen har han flået tapetet i småstykker i hele huset, så han har været truet på livet flere gange. Han er en "enmandskat", så det nytter vist ikke at finde et nyt hjem til ham. Hvem vil også have en kat, der river tapet af hele tiden i det skjulte. Det er aldrig lykkedes os at tage ham på fersk gerning, men tapetet taler sit eget sprog, når han har været der.
Hvad er jeres mening om dette???
| |
|
Hmmm. spørger du katteelskere om det ???
Det er selvfølgelig helt op til din samvittighed.
Jeg er selv i den situation at jeg ikke kunne gøre det. Nu ved jeg ikke hvorfor du har så mange katte, men jeg ville nok skaffe et nyt hjem til de små, det er sikkert ikke så svært for dem at omstille sig, som det ville være for den "gamle" og ingen skal lide turen til de evige musemarker.
Og hvis den "gamle" er mors dreng så forstår jeg dig slet ikke. Min forrige kat blev 21 år og har kostet en formue i dyrelæge i sine sidste år. Men han havde et godt liv til det sidste, så hvorfor aflive sin gamle kat for to killinger ?
Og så skal du vide at selv en meget syg kat, kan man have dårlig samvittighed over at aflive, så det er måske også værd at tage med i sine overvejelser. Jeg håber du finder den bedste løsning for jer alle. For det er da uholdbart at en kat tisser i sengen, der går min grænse i alt fald.
Hilsen Stormfeldt
| |
|
Tak, jeg ved udmærket, hvordan man har det over at aflive sine dyr. Læs mit første indlæg. Det gør rædsomt ondt længe efter, uanset om det er en hund eller en kat. Det er nu ca. 5 mdr. siden den sidste blev aflivet, og jeg savner hende grusomt endnu.
Grunden til, at vi har så mange katte er, at vi har et utal af mus. Og "mors dreng" gider ikke fange mus. Han gider faktisk kun æde, sove, kæle, rive tapet af og tæve hunden.
Meningen med killingerne var, at de skulle fange musene sammen med vores "mellemste" kat, som er en skrap musefanger, men han har ikke en chance for at fange alle de mus. Han skal nemlig også nå at æde mindst det halve af hver, mener han.
Med hensyn til dyrlægeregninger, så har vi lagt ca. 15.000 kr i dyrlægens kasse det sidste halve år. Dette er dog til både hund og vores "mellemste" og de to aflivede, så det er ikke lige der, det "hænger".
Jeg vil virkelig hade at få "mors dreng" aflivet. Han kom selv gående, døden nær af sult og kulde for 8 1/2 år siden, og det var kærlighed ved første øjekast for både ham og mig. Men jeg hader også at musene løber rundt i køkkenskålene/fadene, æder alt i skunke og værksted o.s.v. Fx. har musene ædt vores vinterstøvler, træværket i køkkenskabene, ledninger o.s.v. De er så frække, at de sidder bag køleskabet og snadrer om dagen, så man lige så tydeligt kan høre det.
| |
| Kommentar Fra : S.Gine |
Dato : 05-06-03 01:39 |
|
Hej .
Ja jeg har selv haft det problem med min kat.
Her er ingen børn eller andre dyr men kun mig, så den fik hele min opmærksomhed, den var renlig i starten, og jeg var hjemme ved den.
Efter et stykke tid begyndte den at tisse i min dyne men kun når jeg var i sengen.
Ikke rart når man skulle op og vaske dyne om natten. Men der kom katte ind i haven
så jeg tror den bare ville marker sig og fortælle at det her er mit område.
For den var jo renlig ellers jeg måtte desvære give den til bage på den gård jeg havde fået den fra så nu har den det godt.
Ja jeg tror de vil fortælle at det her er vores teritoriom.
Mange Hilsner S.Gine
| |
| Godkendelse af svar Fra : Jernladyen |
Dato : 05-06-03 11:16 |
|
Tak for svaret Fnollerpige.
Jeg har talt med dyrlægen også. Han mener, de vokser fra det, hvis vi lukker døren til soveværelset til de er blevet noget større. Men jeg vil nu lige prøve at skifte kattegrus også.
Jeg har faktisk aldrig vidst, at de lærte at blive renlige de sidste uger, de var hos moderen. Samtidig synes jeg, du var rundt om mange vigtige ting.
Hvis jeg skulle være kat, ville jeg gerne være kat hos dig.
Venlig hilsen
Jette
| |
|
Hej allesammen.
Tak for de gode råd. De viser, i alle sammen er gode katteejere. De modsatte findes der desværre en del af.
Jeg "mødte" forøvrigt en hjemmside, der sælger alt muligt tilbehør til bl.a. katte. Det er:
avifauna.dk Den ligger i Kruså, men sender over hele landet.
| |
|
Er glad for at have bidraget.... og ønsker held og lykke, med de "små".... er sikker på der kommer en løsning ... ( du kunne jo lige i løbet af sommeren/ sensommeren smide et par ord om det herinde i dette oplæg, det ville da være spændende )
| |
|
Hej igen. Gode nyheder. I dag tog jeg "mors dreng" i at kissemisse med killingerne, da han troede, jeg ikke så det. Da de senere alle 4 var inde i stuen, kørte han det gamle mønster med, at han ikke kunne få øje på dem. Det begynder at virke som om det kun er skuespil. Han plejer ikke engang at kissemisse med sin søn, vores "mellemste".
I morgen skal killingerne til dyrlæge. Jeg ved ikke, om de har blærebetændelse, men jeg er temmelig sikker på, at de har øremider.
Jeg skal nok fortælle senere, om de er holdt op med dynetisseriet, men foreløbig er døren lukket til soveværelset. Kan være, de glemmer det med tiden. De er jo trods alt ikke ret gamle.
Hilsen Jette
| |
|
Lige en lille opfølgning. Killingerne leger stadig "dynetissere", men kun i min dyne nu. I aftes sprøjtede vi ellers "Feliway" på den, så selv vi kunne lugte det et stykke tid. Killingerne viste sig slet ikke, efter det var sprøjtet på. MEN - i morges var min dyne tisset til alligevel. Men det er da en forbedring, at de kun bruger den ene - og der var kun en tissetår, så det er kun den ene der gør det nu. Det var det samme sidste nat.
"Mors dreng" kan bedre lide killingerne nu. Nu vil han godt op og kæle, selv om der ligger en killing ved siden af. Og ind imellem får de sig lige et slik i hele "femøren". Det sætter de dog ikke særlig pris på. Men måske bliver de snart så trygge ved ham, at de holder op med at tisse på dynen. Min samlever fik den idé at lukke døren mellem stuen og trappen, så "Mors dreng", der altså hedder Hannibal, ikke kan komme op. Hvis det hjælper, er det p.g.a. ham, de tisser, og så er det bare at vente på, at de er trygge ved ham. Men han fik først idéen i dag, så vi har ikke afprøvet den endnu.
| |
|
Hej igen.
Nu synes jeg lige, i skulle høre hvordan det går med mine små "dynetissere"
De tisser stadig i dynerne, når de kan komme til det. Men vi har løst problemet ved at sætte en magnetkattelem i døren mellem stuen og trappen og så give de "gamle" halsbånd på. D.v.s., det er kun den ældste af dem, der har halsbånd på nu. Den "mellemste" ville ikke have det på, og på en eller anden måde lyklkedes det ham at hive så hårdt i halsbåndet, at det gik op. Det tog os 3 timer at finde magneten til det. Men det gør ikke så meget, for han kommer aldrig op til os om natten, kun om morgenen. Den "gamle" havde overraskende nok ikke særlig meget mod halsbåndet. Han blev lidt sur, da han fik det på, men siden har han ikke ladet sig mærke med noget. Til gengæld nægter han at gå gennem magnetkattelemmen. Jeg ved ikke, om han ikke kan finde ud af det, for den anden kattelem åbner han altid med poten. Men det virker ikke, som om det generer ham at sove sammen med de andre katte.
Hans forhold til killingerne er stærkt forbedret, bortset fra, hvis de kommer mens han bliver nusset. Den anden dag fik han flået halsen op på mig. Han slog efter Cirkeline, fordi hun var så uforskammet at kravle op til ham, mens han blev nusset. Da hun vadede på ham, synes han, det var nok. Men han ramte hende jo så heldigvis ikke. Men han fik nu et møgfald alligevel. Hvis han skal slå hende, behøver han ikke bruge kløerne, selv om det er hans natur.
Vi prøvede at bruge træpiller i kattebakkerne. Desværre var vi så dumme at hælde det i alle kattebakkerne, så resultatet var, at de to gamle tissede henholdsvis på gulvet i værkstedet og i det rene vasketøj på spisebordet. Det kan da lige være, vi fik hentet noget af deres normale kattegrus. For fremtiden prøver vi os frem med en kattebakke af gangen.
Jeg talte med Helene fra Inges kattehjem, hvor vi fik dem fra. Hun er utrolig sød og rar. Men hvis vi afleverer dem der igen, hvis vi ikke kan holde deres tisseri ud, bliver de aflivet. Så får vi godt nok nogle andre, men jeg vil nu hellere beholde mine små "dynetissere" og så se om vi ikke kan huske at holde døren lukket om natten. Om dagen fjerner vi bare dynerne, så sker der ikke noget. Og så kan alle de katte der vil, sove til middag i sengene.
Hilsen Jette
| |
|
Jeg glemte lige at skrive, at Feliway'en ikke virkede. Det gjorde det derimod med eddike, men kun i ca. 6 timer. Så de nåede som regel at tisse på os, mens vi vågnede.
Hilsen Jette
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|