|
| Uønskede ændringer på computeren Fra : hvaderikkeibrug | Vist : 756 gange 500 point Dato : 31-08-12 18:03 |
|
Jeg ved ikke, om det er Windowsopdateringer (Vista) eller hvad, men af og til vil computeren ikke udføre de ting, den plejer.
Nu kan jeg for eksempel ikke komme videre, hvis jeg trykker på et link, og det er uanset om det er i en mail, på en hjemmeside eller ligefrem et link jeg selv har sat ind i en mail - og lige vil prøve af. (Modtageren af mailen kan godt åbne linket???????????
Når jeg klikker på et link, kommer der en meny, der siger "Handlingen blev afbrudt på grund af begrænsninger på computeren. Kontakt systemadministrator". Det er jo også mig, som Storm P sagde, men hvad skal jeg gøre.
P.S. Jeg får heller ikke mails fra Kandu mere, når der er spørgsmål i "mine emner". Er det samme begrænsning?
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 31-08-12 19:29 |
|
Mon ikke du kan systemgendanne??
Klik på Start knappen i nederste venstre hjørne
Klik nu på Alle Programmer
Vælg Tilbehør
Vælg nu Systemværktøjer
Her kan du nu vælge Systemgendannelse
Du bliver nu præsenteret for en guide, der vil lede dig sikkert igennem hele processen med at gendanne tidligere indstillinger i Windows Vista - tryk Næste
| |
| Kommentar Fra : Klaudi |
Dato : 01-09-12 10:23 |
|
Hent CCleaner og ryd op
http://www.piriform.com/ccleaner/download/slim
---
Brug af CCleaner
http://www.alt-til-windows.dk/?Tips/RydOpPaaDinPCMedCCleaner/984
---
Brug CCleaner til at slette uønskede opstarts programmer.
Klik på knappen "Værktøjer" i CCleaner menuen.
Åbn listen af opstarts programmer ved at klikke på knappen "Opstart".
Tjek listen af programmer. Hvis der er et programnavn som du ikke genkender, kig i "Fil" kolonnen, så kan du se hvor placeringen af programmet er.
Naviger til den placering på din computer og åbn "Read me(Læs mig)" filer der kan fortælle dig mere om programmet.
Afgør, om programmet er troværdig. Mange opstarts programmer er nødvendige for at din pc kan køre ordentligt og de ligger i "system32" mappen.
Andre programmer er nødvendige for at installeret software kan køre ordentligt, såsom instant messengers og web-kameraer.
Slet ikke-troværdige opstarts programmer.
Vælg programmet i listen og klik på "Slet element" knappen, ude til højre.
Klik på "OK" når du bliver bedt om at godkende sletningen.
Du kan os bare "Deaktiverer" programmet ved at klikke på knappen "Deaktiver" ude til højre eller højre-klik og vælg "Deaktiver".
Slettede opstarts elementer kan IKKE GENDANNES af CCleaner så vær sikker i den sag før du sletter et program fra listen.
Kilde: mig
-----
Sådan vælges Standard programmer
Ændre, hvilke programmer Windows bruger som standard
http://windows.microsoft.com/da-DK/windows7/Change-which-programs-Windows-uses-by-default
| |
|
Desværre, jeg har prøvet systemgendannelse flere gange. Det er det første, jeg gør, når der sker mærkelige ting. Havde også et problem med Photoshop, der pludselig blev "farlig" efter at have ligget på computeren i flere år. Det fik jeg hjælp til her på Kandu fornylig, men dette er altså et andet problem.
Mit mailprogram er henholdsvis outlook og gmail, med outlook som standard.
Jeg er næsten sikker på, at det er en eller andet opdatering fra Windows, der har lavet om på opsætningen, men hvad er det lige, jeg skal deaktivere eller aktivere?
---
Fik mails med jeres svar fra Kandu, men kunne ikke åbne linkene. Derimod kunne jeg opdatere denne side uden problem og dermed se svarene.
---
På min bærbare (Windows XP) er der ingen problemer med at åbne links.
| |
|
Klaudi, jeg så først dit indlæg, da jeg sendte ovenstående.
Jeg står og skal ud og købe ind nu og får huset fuld af gæster til weekend-overnatning, men jeg prøver dit tip af i morgen eftermiddag.
| |
|
Hej Klaudi,
Jeg prøvede at hente CCleaner, men blev advaret om, at den kunne skade computeren, så jeg turde ikke fortsætte. Har prøvet at systemgendanne helt tilbage til Ruder Konge, og måtte derefter lade dyret stå længe, mens alle de slettede opdateringer skulle ind igen.
Det hjalp selvfølgelig ikke.
Heller ikke systemoprydning på begge drev og en ekstra deskdefrakmentering.
Jeg har haft et par yngre mennesker på besøg i weekenden. De mente, det var et eller andet flueben, der skulle fjernes eller sættes ind, men vi nåede ikke så langt som til at kigge på det.
De kunne heller ikke finde ud af, hvorfor min Tablet pludselig gik fuldstændig død under opladning, men de fik den dog startet igen. Da de var væk, og jeg skulle flytte lader m.v. tilbage, fandt jeg ud af, at tavlen havde ligget oven på en pose med magneter. GOSH! hvor klodset kan man være?
Det med standardprogrammer (Videoen) tør jeg heller ikke pille ved. Jeg har det med computeren som med min bil. Jeg er elitebillist, men hvis motoren siger mærkeligt, lader jeg værkstedet kigge ned i den.
Jeg må nok have en prof ud og kigge på sagerne - eller også leve med at skulle kopiere alle links over i browseren.
Jeg er en ung dame på 73 og jeg har arbejdet med computer siden den blev opfundet. Har undervist pensionister på aftenskole i årevis i mange forskellige programmer, men systemerne holder jeg nallerne fra. Man kender sin begrænsning
Ha' en god aften.
Petra
| |
|
Jeg aner ikke, om det er antivirus eller malwarescanner, der advarer mig.
Har lige været inde og kigge på spørgsmålet om Photoshop og så, at det var Klaudi, der fandt løsningen:
"Har du prøvet at køre det i kompatibilitets tilstand?
Højreklik på genvej der starter det og vælg Egenskaber og så fanen Kompatibilitet
vælg en win version og klik Anvend > Ok"
Og jeg svarede:
"Tak for svaret Klaudi.
Efter endnu en genstart, prøvede jeg lige at ændre kombatibilliteten helt ned til Windows 98 ME, og SÅ virker det. Var ellers lige begyndt at overveje en ny stationær...
---
Men jeg fatter ikke, hvad der er sket. Ingen andre har adgang til computeren, og jeg har ikke været inde og pille i opsætningen - og så ændrer den sig bare fra den ene dag til den anden.
Det må være Big Brother."
Jeg tror stadig, at det er Big Brother=Windows-opdateringerne, der er spil. Men måske skulle jeg alligevel overveje en ny stationær, den er kun 3 år gammel, men kører med Vista. Mine 2 bærbare, en med XP og en med Windows 7 er der ingen problemer med. Heller ikke Samsung-tavlen.
Men jeg kan bedst lide at arbejde ved den stationære med den store skærm.
| |
|
Hej derude,
Ovenstående problem løste pludselig sig selv. Jeg kom af vanvare til at downloade Google Crome sammen med en opdatering af Adobe - og nu åbner diverse link sig i Crome. Den plejer jeg ellers altid at sige nej tak til.
Big Brother har slået til igen.
Det er lidt uhyg'ligt, ik'?
| |
|
Tak for svaret webnoob.
Søren danseme, om det ikke virkede. Jeg havde jo nok på fornemmelsen, at det hele drejede sig om et "flueben".
Spændende, hvad det næste, Big Brother finder på, er.
Indtil da: God weekend til alle.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|