---

Vi fik en god bøf på grillen og bagefter sagde jeg:
Godt vi ikke vansmægter, det forstod de unge gæster ikke.

Er van(d)smægter ikke et almindeligt kendt dansk ord?
Hvad betyder det??

Jeg tror det er uden d, altså ikke vand, men snarere imod som vantro???

Hvis van er en negativ imod stavelse, hvad er så smægte,
er det det danske smage eller det tyske vist schmecken????

Med andre ord er vansmægte af tysk oprinelse eller er det pære dansk?????

PS: Hvorfor pære foran dansk?

---

Det må ikke være æbleDansk for der er en computerfabrik som ejer navnet æble.

Vandsmægte er som jeg husker det, at spise uden at få noget at drikke til - altså andet end vand.

---

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=vansm%C3%A6gte

---

Nej til begge udsagn Eyvind

pære dansk har intet med Apple at gøre,

og van smægte har heller ikke noget med eller uden vand at gøre

Men hvorfra kommer det så?

---

svendgiversen du skriver

"Godt vi ikke vansmægter, det forstod de unge gæster ikke."

Så skriver du

"Er van(d)smægter ikke et almindeligt kendt dansk ord?
Hvad betyder det?? "

---

Man mister kræfterne på grund af mangel på næring (spec. drikke)

Pæredansk = ægte og meget typisk dansk.

Læs denne artikel om pæredansk

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/278605:Liv---Sjael--Paeredansk

---

svendgiversen - hvis det bare er en quiz, bør der også være præmier.
Iflg. Ans er det da noget med at mangle drikkevarer...............................og sådan har jeg også altid brugt det ord. dog uden at tænke på stavningen.

---

smægte



http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=sm%C3%A6gte

---

Om pære, den køber jeg, ans:

Præfikset pære- anses for at være en omskrivning eller forvanskning af det latinske pure, der egentlig betyder ren eller fuldstændig, jf. engelsk pure.

Men den køber jeg ikke:

Man mister kræfterne på grund af mangel på næring

---

Vansmægte hos de unge har ændret sig til:

-Jeg er helt vildt sulten og sådan noget.

---

Her i Thy,brugte vi ordet om både mennesker og dyr.Der simpelthen havde det dårligt.
Tabte sig,havde ingen appetit. En uforklarlig sygdom.

Kort sagt: Vansmægte = mistrivsel / mistrives.


M.

---

svendgiversen

Læs nu her

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=vansm%C3%A6gte

---

Jeg synes ofte "at vansmægte" bruges i forbindelse med at lide nød og/eller at miste kræfter
- oftest p.g.a. tørst eller sult, men i det hele taget, når man mangler et eller andet - så vansmægter man.

DEJLIGT ord, man kan ligefrem smage på det

---

I manglede jo ikke noget. Hvorfor vil du så ikke købe forklaringen



?

---

Kan man øl-smægte ?

---

mæske eller smæske,
smovse og smaske".


fylde med (god) mad; lade svælge i mad (og drikke); lade leve overdaadigt. Almuen . . vegrede sig ved . . med Almisser
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=m%C3%A6ske,2

Ølbryggere kender udtrykket mæske/smæske
2) (jf. indmæske; fagl.) ved ølbrygning: blande det knuste malt med vand; ved alkoholfabrikation: blande raastofferne med vand og malt og bringe dem til at gære. Moth.?M82. mæsker til Øl . . til Brændeviin. VSO. Man mæskede . . ikke Maltet forud, men naar omtrent Halvdelen af Kartoflerne var knust, gjennemarbeidede man denne med blot Vand og tilsatte da den halve Mængde af Maltet.

---

- i den grad!!!

---

Smæske og smægte er 2 vidt forskellige ord.

---

Næh, du har vel ikke tænkt dig at betale noget!

Og tag så og læs:

Du er her: Forside › Ordbog over det danske Sprog › Ordbog

van-smægte, v. vbs. -else (Moth.?S527. Bergs.?PP.575. sa. GF.I.185). (ænyd. vansmægte(s), no. vansmekte; jf. smægte (1-3) og forsmægte; Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog, især højtid., spec. relig.)
1) vansmægte ell. (nu næppe br.) dep. vansmægtes (Pflug. DP.777), (lidt efter lidt) miste kræfterne ell. sundheden, hensygne, hentæres, som følge af mangel paa næring (spec. drikke), af nød, sorg, smerte olgn.; forsmægte; (være nær ved at) forkomme.
1.1) m. h. t. væsentlig fysiske forhold. De Unge skulle blive trætte og vansmægte (1931: mattes). Es.40.30. de Cimbrer . . som vare vante til Kuld og Frost . . vansmægtede da saaledes af Solens Heede . . at de maatte holde deres Skiolde for Ansigtet. Holb.?DH.I.12. (greven) fraadser i Hovedstaden, og lader sine Undersaatter (dvs.: bønder) vansmægte. Rahb.?(Skuesp.?IX.153). vansmægtende af sår vil han ikke tage mod hjælp. AOlr.?DH.II.61. Marc.8.3(1907; se forsmægte 1.1). jf.: *Skulde end mit Liv vansmægte, | Jesum jeg ey slippe vil. Brors. 227. nu især (jf. forsmægte 1.2, smægte 1) om menneske, dyr, plante, jordbund, der lider (forsmægter, hentørres) af mangel paa drikke ell. væde; spec. i forb. vansmægte af tørst (Holb.?Jep.?II.1. Suhm.?(SkVid.?X.21). VVed. BB.428. Am.8.13(1931)). vansmægtet (jf. bet. 2) er Basan og Carmel, og Libanons Blomster vansmægte (1931: Basan og Karmel vansmægter, Libanons Skud visner hen). Nah.1.4. den Kilde, der lædsker den vansmægtende Vandrer. Mynst.?Betr.?I.102. Tilhobe lide vi . . af en brændende Tørst; efter en Draabe Vand vansmægte vi alle. Rowel.?Br.217. et tørt og vansmægtende (Chr.?VI: træt) Land. Ps.63.2. HKaarsb.?M. 98.
1.2) m. h. t. sjælelige lidelser, spec. (jf. ogs. smægte 3-4) længsel, elskovssmerte. Hvor langsom og sørgende er ikke Lyden, naar en vansmægtende Dido og en sørgende Ven skulle afskildres (i et digt). JSneed.?I.109. *Liden Gunver, du martrer mig Dag og Nat, | Med Elskovs Ild. | Mit Hierte vansmægter, min Siel er mat. Ew.?(1914).III.205. jeg forstaaer . . den ædleste Konst (dvs.: guldmagerkunsten) . . en Konst, som Fyrster misunde mig, hvorefter Konger vansmægte paa deres Throner. Hauch.?GM.228. Ved Slutningen af det nittende Aarhundrede vansmægtede Sjælene. Høffd.?DF.115. jeg er ved at vansmægte af Længsel. KMunk.?EI.47.
2) (jf. -smægtig og forsmægtet u. forsmægte 2) perf. part. vansmægtet brugt som adj.: udmattet, forkommen af vansmægten; vansmægtende; afmægtig. *Paa sit Kors i Dødsens Smerte | Hænger med vansmægtet Hierte, | Frelseren, Guds egen Søn. Evangelisk-kristelig Psalmebog.?(1798).85. *hun skal saa som allerede | I Tanker see sin Bonde lede | Vansmægted efter daglig Brøød. Clitau.?PT.127. Hvad koldt Vand er for en vansmægtet (1871: træt) Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne. Ords.25.25(1931). Naar (den fangne Jens Grand) vilde rejse sig op . . da faldt han straks omkuld igen, saa vansmægtet var han. BerlTid.29/111941.Aft.7. sp.5.

---

svendgiversen

Hvad mente du selv, det betød, da du sagde:

"Godt vi ikke vansmægter"

?

---

Her hvor jeg kommer fra betyder vansmægte - af tørst

---

Jeg mente: "lide nød", som det også fremgår af jeres forklaringer,
men ikke nødvendigvis af tørst, vi spiste en god bøf.

Det der mangler er nu om det er af dansk(nordisk) eller tysk oprindelse?
Hvad betyder mnt.?? og er nht. neder tysk??? eller ????

---

Tak for svaret ans.

---

Jeg bruger ordet gerne og ofte. Dejligt gammelt ord, som netop viser, hvor fattigt det danske sprog er blevet.

Hvis jeg evt. sidder og venter på min mad, siger jeg, at "jeg sidder her og vansmægter".

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.