/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Får de folkepension ved siden af?
Fra : PeterTheisen
Vist : 614 gange
10 point
Dato : 01-07-12 18:45

Får de personer, der er over 65 år, og som sidder i fængsel i Danmark, folkepension ved siden af deres løn i fængslerne?

 
 
Kommentar
Fra : poten


Dato : 01-07-12 21:52


Selvfølgelig gør de da det + tillæg for overarbejde...

Accepteret svar
Fra : vic200

Modtaget 10 point
Dato : 02-07-12 06:06

Her kan du selv læse.


Førtidspension under varetægtsfængsling og under fængselsophold


Som det fremgår af uddraget af lovteksten nedenfor er det muligt at få (en del af) sin pension, når man sidder i fængsel eller er varetægtsfængslet. Dette gælder navnlig, når fængselsopholdet eller opholdet i arresthuset skønnes at ville vare under 6 måneder. Personer, der skal sidde længere i fængsel eller arresthus, kan dog også - efter en konkret vurdering - fortsætte med at modtage en del af sin pension. Meningen med reglen er, at den fængslede - i hvert tilfælde ved kortere fængslinger - skal have mulighed for blandt andet at kunne bevare sin bolig under afsoningen. Du er velkommen til at kontakte KRIM for yderligere spørgsmål. Du kan også læse flere detaljer i uddraget af lovteksten nedenfor.


Uddrag af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

§ 45. Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen påbegyndes. Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes. 1. og 2. pkt. gælder også varetægtsfængsling.
Stk. 2. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt. forlænges.

Stk. 3. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.

Stk. 4. Får en person varigt ophold i boformer m.v. efter §§ 92-94 eller § 140 i lov om social service, udbetales et eventuelt bistands- eller plejetillæg indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1 og 4,

2) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 91 i lov om social service,

3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service, men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og

4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.

§ 45 a. Udbetaling af pension ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

1) den pågældende er varetægtsfængslet,

2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 2. Udbetaling af pension ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 3. Udbetaling af pension ophører efter stk. 1 og 2 med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Hvis personen inden unddragelsen fik sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.

Stk. 4. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning. Pensionen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

§ 45 b. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 45 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. § 45 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer med bopæl i udlandet skal Den Sociale Sikringsstyrelse underrettes.


vic200

Godkendelse af svar
Fra : PeterTheisen


Dato : 02-07-12 06:29

Tak for svaret vic200.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408917
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste