Hej Kanduer
Mit "perpetuum mobile" ur går for langsomt!
Jeg har et over 40 år gammelt Jaeger leCoultre Atmos ur, der aldrig skal trækkes op, altid går osv., men det går for langsomt, ca 2 min/dag. Jeg har brugt justeringsmulighederne, så der er ikke mere at hente der.
Det går på udsving i temperatur, 1 grad=ca 1 dags gang, så det er ikke et rigtigt PM
Da en reparation koster mindst 2000 kr, og det i øvrigt virker som om det går præcist=taber det samme hver dag, har jeg tænkt på, om jeg "bare" kan hæve pendulet/rotoren en anelse (det hænger i en meget tynd metaltråd), så det går lidt hurtigere.
Rotoren er ophængt ca 17 cm oppe, metaltråden, den hænger i. er kun et par cm lang, det tror jeg ikke påvirker rotationshastigheden.
Jeg har ikke lige kunnet finde en formel for højde/hastihged for en rotor? Om jeg tør lege "gør det selver" eller ej ved jeg ikke, men der er grænser for hvor meget jeg kan hæve rotoren (den skal stadig kunne blokeres), så inden jeg evt. går i gang, vil jeg gerne vide om det er en realistisk model.
Rotoren bruger ca 30 sekunder på en halv omgang.