|
|
 | Kommentar
Fra :  Nordsted1  |
Dato : 23-05-12 12:40 |
|
en mail = mailEN
et brev= brevET
et hus= husET
en hund= hundEN
en sol=solEN
Ka' du se logikken??
| |
 | Kommentar
Fra : o.v.n.  |
Dato : 23-05-12 13:15 |
|
Det hedder hverken en eller et, det er et udenlands ord og derfor hedder det a mail  a kan så oversættes til et eller en efter hvad man nu synes lyder bedst
| |
|
I MSN search:
7.280 svar på et mail og 1690.000 svar på en mail, men altså ikke entydigt?
Og et brev - brevet, et mail - mailet, hvorfor lyder det forkert?
Selv synes jeg også "mailen" lyder mere dansk, men det er det jo ikke, endnu...
| |
 | Kommentar
Fra : Mosebaek |
Dato : 23-05-12 14:14 |
|
Det danske sprog er forunderligt:
En høne / to høner/to høns /flere høns /alle høns /alle hønsene ?/alle hønerne ? 
M. Med blodige arme,efter luvning....lugning.................?...efter at ha`renset hækken (æde-box for heste) for ukrudt.
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 23-05-12 14:17 |
| | |
|
Det danske ord der lydmæssigt kommer tættest på er jo malet korn: mel;
mel er jo et stof og man kan ikke sige Et Mel, men vi siger jo Melet...
så det med at ord der ender på l er fælles køn holder ikke,
og heller ikke at stof er intet køn, hvad med sovs, Sovsen?
>Ka' du se logikken??
Nej, der er ikke nogen logisk forklaring
og jeg kan godt forstå at udlændinge har svært ved at lære dansk...
| |
 | Kommentar
Fra : fun2 |
Dato : 23-05-12 16:40 |
|
Der er som sådan ikke nogen logik i hvornår noget hedder en eller et, det er blot hvad der lige falder.
Mel er lidt en undtagelse, fordi det hedder mel i både ental og flertal (eller man har ikke mel i ental).
Men hvad hedder email i flertal?
| |
 | Kommentar
Fra : ans |
Dato : 23-05-12 17:04 |
|
Fra Politikkens Danskordbog
e-mail
e-mailen
e-mails
eller
email
emailen
emailene
Da det hedder e-mailen, kan der kun bruges en foran.
| |
| Kommentar
Fra : Mosebaek |
Dato : 23-05-12 18:41 |
|
Citat
Men hvad hedder email i flertal? |
emails.............. ialtfald her hvor jeg bor.
M.
| |
| Kommentar
Fra : Mosebaek |
Dato : 23-05-12 18:43 |
|
Og i nødstilfælde, emailserne.
M.
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 23-05-12 18:53 |
|
email er engelsk/amerikansk hvor man bruger flertals s, derfor email s hvis der er mere end en
Den med endelsen en og et, og min forklaring, så var det den jeg lærte i skolen for maaaange år siden, men kan da godt være den er gået af mode 
| |
| Kommentar
Fra : ans |
Dato : 23-05-12 19:40 |
|
e-mail i flertal hedder emails
email i flertal hedder emailene
Der er forskel på endelserne afhængig af om det er et ord med bindestreg eller uden bindestreg.
| |
 | Kommentar
Fra : transor |
Dato : 23-05-12 19:41 |
|
Når fremmedord bliver almindelige på dansk går vi også over til danske bøjnings former.
Emails er derforforkert, hvis man skriver på dansk.
Der er kun få regler for ordenes køn på dansk.
Når ordet betyder noget som har et decederet køn, er det altid fælleskøn. en mand en kvinde, en skolelærer, en sygeplejerske osv.
Men bemærk at børn endnu ikke har et køn. Et barn . Sådan er det også på andre germanske sprog.
Hvilket køn fremmedord som mail får , afgøres af sprogbrugerne, Der er ingen faste regler. Når det er så indarbejdet at det optages i sprognævnets ordbog , ligger kønnet fast.
| |
| Kommentar
Fra : Mosebaek |
Dato : 23-05-12 20:02 |
|
Citat
hvis man skriver på dansk. |
Jamen,hvornår gør man det? Det danske sprog er efterhanden,så "befængt" med fremmede gloser.
Bare lyt til f.eks. tv værterne.
Iøvrigt undrer jeg mig dagligt over ordet "Fedt".Synes det er utrolig selvmodsigende,i daglig tale:
I det ene øjeblik står det som noget dårlig,usund,forkastelig.Ja nærmest ulødigt.
I samme nu,bruges det som rosende omtale.(Dejligt - skøn - vidunderlig).
Ja,forstå det,hvem der kan.  Det er mild sagt dobbelttydig. (Synes jeg).
M.
| |
 | Kommentar
Fra : Sønder |
Dato : 24-05-12 10:42 |
|
Så snart man fordansker et fremmedord opstår problemerne. Det er -som tidligere sagt- folks daglige brug, der afgør -ikke hvad der errigtigt, men hvad der bliver rigtigt. Og det er ikke altid lige logisk, bl.a. fordi ikke alle er lige sprogkyndige.
Tag f.eks. Joystick. De fleste siger etjoystick til trods for at stick oversættes til en pind. Men det minder om det danske (telefon)-stik, som hedder et stik. Derfor ender et joystick med at være rigtigt. Selv om det ikke er det.
| |
 | Kommentar
Fra : f.larsen |
Dato : 24-05-12 13:18 |
|
Her er kopieret ind fra Dansk Sprognævn på denne adresse:
http://dsn.dk/sproghjaelp/ofte-stillede-spoergsmaal/substantivers-koen
Citat
Substantivers køn
Spørgsmål: Jeg har et spørgsmål om navneord. Hvad er reglerne for fordelingen af en og et? Hvad er det der afgør om et ord er fælleskøn eller intetkøn? Hvorfor hedder det fx en mand, men et menneske?
Svar: Der kan ikke gives faste regler for brugen af en og et på dansk, men i nogle tilfælde spiller ordets betydning eller dets form ind på kønnet. Der er altså visse tendenser:
Fælleskøn (en):
Ca. 75 % af alle danske substantiver (navneord) er fælleskøn. De omfatter bl.a.:
Ord der betegner dyr og mennesker, fx en dreng, en far, en lærer, en kone, en udlænding, en tysker, en hund, en kat, en ko, en laks, en hest, en mus osv. Undtagelser er fx et barn, et menneske, et postbud, et dyr, et egern, et svin.
Ord der betegner planter, træer og frugter, fx en birk, en blomst, en bøg, en nød, en pære, en banan, en eg, en rose, en tulipan osv. Undtagelser er fx et bær, et frø, et løg, et træ, et æble.
Ord der betegner vandløb, fx en å, en flod, en strøm, en bæk osv.
Ord der ender på -else, fx en bevægelse, en forsinkelse, en overraskelse, en skuffelse, en tilladelse osv. Undtagelser er fx et spøgelse, et værelse.
Ord der ender på -ance, -ant, -dom, -ence, -er, -hed, -ing, -isme, -sion, -ør, fx en ambulance, en chance, en debutant, en variant, en ejendom, en sygdom, en kompetence, en konference, en bager, en hastighed, en lejlighed, en parkering, en stilling, fascismen, kommunismen, en diskussion, en direktør, en frisør osv.
Intetkøn (et):
Ord der betegner stoffer eller masser, fx brødet, glasset, guldet, jernet, kødet, papiret, sølvet, vandet osv. Undtagelser er fx jorden, luften, regnen.
Ord der betegner områder og steder, fx et amt, et distrikt, et kontinent, et land, et sogn, et torv osv. Undtagelser er fx en by, en gård, en ø.
Ord der ender på -dømme, -ri, -ed, -um, fx et herredømme, et omdømme, et bageri, et batteri, et hoved, et marked, et gymnasium, et museum osv.
En grundigere beskrivelse af emnet findes i Aage Hansen: Moderne Dansk, bd. 2, 1967, s. 25 88.
AÅJ |
/Frits
| |
| Kommentar
Fra : f.larsen |
Dato : 24-05-12 13:21 |
|
... og m.h.t bindestreg har Dansk Sprognævn også en mening om det:
http://dsn.dk/sproghjaelp/ofte-stillede-spoergsmaal/bindestreg-i-sammensaetninger-med-forkortelser
og her kommer deres mening:
Citat
Bindestreg i sammensætninger med forkortelser, fx e-mail og e-mail-adresse
Spørgsmål: Kan man skrive email som her - uden bindestreg? Og hvordan skrives emailadresse?
Svar: Ordet e-mail skal skrives med bindestreg, for der bruges bindestreg i sammensætninger med forkortelser (jf. Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, s. 724, § 63.3), og e'et i e-mail er jo en forkortelse for electronic, 'elektronisk'. På samme måde er der bindestreg i fx tv-program, skole-tv, VM-kamp, hf-elev, 2.-plads, B.T.-læsere og ph.d.-studerende.
Når sådanne sammensætninger med bindestreg indgår som førsteled i andre sammensætninger, sættes der yderligere en bindestreg før det sidste ord (jf. Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, s. 726, § 63.7.a). Der skal altså to bindestreger i e-mail-adresse. Ligeledes skal der to bindestreger i fx S-togs-station og skole-tv-program.
AÅJ |
/Frits
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|