/ Forside/ Interesser / Fritid / Jagt / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jagt
#NavnPoint
Øjenvidne.. 26575
betterwis.. 21324
Tonganese.. 21280
Kaptajn-T.. 11178
Provsten1 10595
katekismus 8070
Heidi-Ho 7412
dabj 6124
Sandhedsv.. 5655
10  TheRealDe.. 4815
Skal politiet underrettes
Fra : Tonganeseren
Vist : 6591 gange
200 point
Dato : 11-05-12 20:40

Indehaveren af Guns And Powders fortalte mig i går, at politiet skulle underrettes forud for indskydninger - på trods af, at den slags foregår på eget revir.
Jeg har aldrig læst det i diverse bekendtgørelser - og kan stadig ikke hitte noget læseligt om en sådan foranstaltning.
Kender nogen noget til et sådant påbud????

Mvh.
Tonganeseren




 
 
Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 11-05-12 20:54

Prøv at se denne: http://www.jaegerforbundet.dk/page651.aspx?recordid651=2316

Det tyder på, at ens forsikring ikke gælder, hvis indskydning ikke foretages på godkendt skydebane.

Kommentar
Fra : nomore


Dato : 11-05-12 21:04

Sikke problemer JAGT _ mennesker har
men den må DA sige sig selv???????
ELLER.

Citat
Jeg har aldrig læst det i diverse bekendtgørelser



Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 11-05-12 21:12

Nej politiet skal ikke underrettes - men det er en god skik at gøre det.
Er der så nogen der ringer og anmelder skyderi på stedet, kan politiet oplyse, at det er blot Tonganeseren, der indskyder sin riffel til kommende bukkejagt. Og samtidigt sparer man politiet for en tur ud, for at undersøge sagen nærmere.

Mvh.
Tommy

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 11-05-12 21:20

Jeg mener heller ikke at politiet skal underrettes, og når man har ret til et eller andet, så er der velsagtens ingen grund til at underrette nogen som helst, idet ingen har brokket sig gennem de sidst forløbne 27 år.
Det er mit udgangspunkt, idet jeg stadig ikke kan finde en passus vedr. påstanden fra ovenfor nævnte våben- og tilbehørsforretning. Men lad os nu se! Måske findes der - et eller andet sted i lovjunglen - en bestemmelse, som vi endnu ikke har læst. I våbenbekendtgørelsen står der i hvert fald ikke en dyt om et sådant påbud.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 11-05-12 21:46

Jeg kan fortælle dig, at enhverv hjemmeværnsøvelse skal meldes til politiet, uanset om der skal benyttes skydevåben eller ej. Det svarer sådan til hvad Kaptajn-Tommy skriver.

Det sparer dem for mange unødvendige kørsler, og samtidig har du formodentlig også læst, at din forsikring ikke dækker - hvis der sker uheld ved din indskydning, det er derfor jægerforbundet anbefaler, at man benytter en godkendt skydebane.

Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 11-05-12 22:04

Du kan frit, uden at informere nogen som helst, indskyde din jagtriffel på egen jagt eller ejndom, sålænge du selvfølgelig gør det på forsvarlig måde, kuglefan osv..
De sker at nogen så melder bål og brænd til poltitet, når der høres skud, men det er ikke dit problem, så lige for tiden kører de pænt rundt og hilser på diverse jægere som kontrol skyder deres riffel.
Hvis man tilhører den hensynsfulde type, kan det også foregå på en godkendt skydebane, det er at foretrække, men den anden version er ganske lovlig.
Men underrette nogle øvrighedsperoner skal du ikke, før du indskyder på egen jagt eller ditto.

Mvh
BW

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 11-05-12 22:37

Kære IBM760
Helt fint, men nu drejer seancen sig ikke om hjemmeværnsøvelser - men om ganske lovlige indskydninger af jagtvåben.
Jeg er af den gamle type - som plejer at tage ansvaret for egne handlinger - uden at hægte mig på en forsikringsordning.
Og hvad skulle der kunne ske, når jeg for 27 år siden fik lavet en jordvold på 2 meter i højden og 10 meter i bredden - hvor formålet alene var at kunne indskyde en riffel under de bedst egnede forhold.
Derudover er mit revir meget kuperet - og jeg vil til enhver tid kunne finde et passende og sikkert sted, uanset vindretning.
Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 11-05-12 22:44

Det er da godt, at du har en jordvold - så skudene bliver opfanget og hvis dine naboer har hørt på dine skud i 27 år, er det nok ikke dem der evt. ringer til politiet.


Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 11-05-12 22:46

Hej BW.
Rart at få tilbagemeldinger. Jeg blev lidt usikker, da nævnte forretningsindehaver hævedede, at politiet skulle orienteres. Jeg har en temmelig indgående viden om våbenlovgivningen - men enhver kan utilsigtet overse et eller andet i lovjunglen.
Vi skal være meget agtpågivende. Der er sket i tidens løb, at en gruppes adfærd har dannet baggrund for cirkulærer etc. og man kunne levende forestille sig, at hvis medlemmerne af Bording Jagtforening forud for enhver jagt lagde sig på alle fire med hovederne mod øst, at skikken derpå fandt vej til det jagtetiske regelsæt. Måske kommer der også et cirkulære som forlanger brug af jagthorn - selv om man ganske alene er på pürsch.

Derfor tak til Tommy og dig - BW. Men måske melder en sig med anderledes informationer.

Mvh.
Tonganeseren


Accepteret svar
Fra : betterwisser

Modtaget 200 point
Dato : 12-05-12 08:54

Hej Tonga

Her er de gældende regler for privat indskydning. Man skal lige holde sig for øje, at jagttegnsikringen ikke dækker, men den har vi vist lige været ind over, men de som skød efter Lock Ness uhyret


En jæger med jagtriffel og tilladelse til sit riflede jagtvåben, kan jfr. Miljøstyrelsens vejledning om skydepladser indskyde sit våben på sit jagtområde op til 5 hverdage om året - uden at skydepladsen derved betragtes som en skydebane.
Dvs. at en midlertidig anvendt skydeplads (hvor der ikke er lavet permanente standplads eller skiveopstillinger) kan anvendes af op til 20 personer på hverdage (incl. lørdag - aldrig søndag) i dagtimerne maksimalt 5 dage om året. Det er de samme regler som for jægerforbundets trailere med lerduekastemaskinerne til flugtskydning.
Hvis der skydes mere end 5 dage, skal der indhentes en miljøgodkendelse fra kommunen - det er svært - samt en skydebanegodkendelse fra politiet i medfør af skydebanebekendtgørelsen.
Hvis permanent standplads eller skiveopstilling skal der indhentes en skydebanegodkendelse fra politiet - men hvis under 5 dage om året ikke en miljøgodkendelse fra kommunen.
Husk Husk - at jagttegnsforsikring kun dækker i direkte forbindelse med jagt.


Mvh
BW

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 12-05-12 09:02

Kære Tonganeser !

Du skrev bl.a.:"Og hvad skulle der kunne ske, når jeg for 27 år siden fik lavet en jordvold på 2 meter i højden og 10 meter i bredden - hvor formålet alene var at kunne indskyde en riffel under de bedst egnede forhold."
Det lyder sgu' da meget fornuftigt ! Hvis en kendt DJ-tillidsmand skulle benytte din bane, skulle den forhøjes med yderligere 4 meter og forlænges med mindst 50 meter !! Nu vil jeg ikke nævne navne, men vedkommende bor i en lille jysk kommune mellem Vejle og Horsens, initialer bbk !!
Han har selv ved flere lejligheder nævnt, at han ikke just er nogen ørn til at skyde med riffel, skønt han påstår sig at være uddannet riffel-instruktør i DJ-regi !!

Iøvrigt er det rigtigt hvad d'herrer betterwisser og Tommy skriver: Man skal IKKE underrette politiet før en indskydning af sin riffel på egen jagt/grund

ØV4

Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 12-05-12 09:29

For at aflaste den hårdt prøvede etat, kan der sendes en mail, om hvor, hvornår og ca hvor længe man vil skyde, det koster ingen ting, men har en god sigal værdi syntes jeg, her giver jeg Captajnen helt ret.
Man behøver heller ikke at lægge sig klods op ad en meget befærdet vej og knalde løs, nogle her fra området fik besøg af politiet, grundet mange anmeldelser. Der var intet galt så de fik lov at forsætte, men de fik et godt råd om, at måske finde en alternativ plads næste gang.
Husk alle relvante papiere, hvis I indskyder hos venner eller naboer, lidt vil ordensmagten havde for deres ulejlighed, når de skal ud og kører.

Mvh


Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 12-05-12 13:18

Jamen for Helevede da BW, så er der jo noget om snakken. Det var nemlig klamamsen fra Miljøstyrelsen som forretningsindehaveren henviste til, og den har jeg aldrig læst. Ikke fordi jeg tilsidesætter miljøkrav; jeg slipper en vind, når det passer mig, fyrer gladeligt i min brændeovn , støber mine egne blykugler, kører 8 km på en liter 95 oktan, men derudover opfører jeg mig pænt - tror jeg da.

Det er vigtigt at have signalværdien på plads, og jeg kunne jo - rent forsøgsmæssigt, prøve mig frem med en e-mail til etaten forud for en prøveskydning - selv om det vil gøre ondt helt ind i mit gamle hjerte. Den satans miljøstyrelse er gået helt amok og efterhånden skal man næsten have lov til at trække vejret.

Nu har jeg ikke nogen særlig skydebane, det må man nemlig ikke have uden godkendelse, men jordvolden kan jo forklares som læ eller skjul for vildtet. I forvejen skråner terrænet næsten 200 meter ned mod jordvolden, og mange er skide misundelige på arrangementet. Nærmeste bebyggelse er ejendommens stuehus - 600 meter borte, og her kan man næsten ikke høre de afgivne skud.



Mvh.
Tonganeseren




Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 12-05-12 13:20

OLg så pisser det mig af, at jagtforeningens flugtskydningsbane er nærmeste nabo, og her har man fået lov til at skyde dagligt fra solopgang til solnedgang. Hvorfor Fanden i fænghullet skal vi andre så begrænses mht. prøveskydninger. Flugtskydning er heller ikke jagt.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 12-05-12 13:21

Lorteland.

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 12-05-12 20:27

Og hvis man nu begynder at undertte politiet, så kan man - i sidste ende - stå i en situation, hvor man har opbrugt sin kvote, og den går jo ikke.
Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 12-05-12 21:08

Jeg har været ude på jagten for at sondere terrænet. Der var gudske lov fod fra råvildt, så muligvis er der chance for, at Diana tildeler mig en sommerbuk i år. Kong Gylle har ellers gjort sit til at det ikke skulle lykkedes.

Da jeg gik på terrænet kom jeg til at tænke på, om der er lavet en undersøgelse vedr. hvor langt en opspringer kan flyve ?
Hvis vi forestiller os flg. situation: Jeg skyder på en buk fra en afstand på 100 m. - skyder forbi bukken, kuglen går i jorden og rammer en sten, hvor langt væk flyver projektilet så ? Hhv. fra cal. 30.06 - 308 - 6,5 x 55 - 243w - 222 Altså fra de mest gængse riffelcalibre til bukkejagt.

Mvh.
Tommy.

PS Undskyld Tonga, at jeg lige låner tråden.


Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 12-05-12 21:35


Her er lidt spændende læsning, se blandt andet kravet til kuglefanget med skud fra hochsitz, bør give stof til eftertanke)

Mvh
BW







http://www.skydestok.dk/kuglefang.htm

Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 12-05-12 21:50

Tonganeser

Smut du bare ud og skyd dine riffler ind. Brager det for meget smutter Lars betjent vel bare ind på Blågård Plads, sådan af gammel vane og banker en visitations zone op.

Du skal ikke orientere politiet, hvis du er ved at opbruge din kvote, må I jo bytte bytte købmand med naboerne.

Mvh
BW

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 12-05-12 22:02

Vedr. opbrugt kvote. Tonga du er vel ikke så heldig at ejendommen har 2 matrikelnumre ?
For så har du dobbelt kvote.

BW. Tak for linket.

Tjomse

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 12-05-12 22:07

Det vil aldrig blive et problem for undertegnede - og jeg hiver kun lidt i problemet af pricipielle årsager. Hver søndag, mellem 11.00 og 14.00 skyder jeg nemlig på Hanebjerg Skyttecenter. Her råder vi over alle gængse banestørrelser og der er blevet lavet to "grave", hvor vi kan skyde med hele baduljen. Man er endvidere på vej med yderligere to grave ( 50 x 50 meter) - som er omgivet af 15 meter høje volde.
Vi skal passe på - ska` vi, at love og forordninger ikke snart gør det umuligt for os at udøve vores gerning.

Mvh.
Tonganeseren


Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 12-05-12 22:22

Hej BX
Nu, hvor artiklen er blevet finpudset, er det smaddergod læsning for nye jægere.

Hej Tommy.

På 100 meter skyder man ikke ved siden af.. Er der tale om vandret skydning til et mål(her rådyr) 100 meter borte, så gå kuglen i jorden efter cirka 200 meters flyvning. Rammer den en hård overflade, fortsætter kuglen cirka 100 meter ekstra. Jeg har tallene fra et forsøg, som vi raske svende engang i firserne udførte ved en sø - som måler 1200 meter fra den ene bred til den anden - under iagttagelse af alle forsigtighedsregler vel at mærke. Vi havde anbragt fire bøjer med en indbyrdes afstand af 50 meter. Den anvendte kaliber var 6,5 x 55. Der måtte anvendes 6 patroner - indtil vi kunne registrere nedslagsstedet. Det foregik i december måned - og agerjorden var stenhård.



Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 12-05-12 22:50

Citat
På 100 meter skyder man ikke ved siden af.
nej, du har ret.
Jeg skrev også - at vi forestillede os.......

Los capitänôs

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 13-05-12 19:45



Når Hæ ska' lave bæ, kan du imtimbarbere ham i samme ombæ'ring

Godkendelse af svar
Fra : Tonganeseren


Dato : 13-05-12 20:23

Tak for svaret betterwisser - og vupti.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 13-05-12 21:45

Tak for Poings))

MVBH
BW

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste