/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
300 m2 løbegård
Fra : lillelyst
Vist : 2071 gange
100 point
Dato : 08-04-12 23:09

Jeg synes der er rigtig mange herinde som sidder inde med stor viden og mange gode svar. Derfor ønsker jeg blot at høre jeres mening om vores projekt omkring måden den kommende løbegård bliver etableret. Måske har I nogle gode ide`er eller måske endnu bedre foreslag til hvordan den bliver lavet.
1) gården bliver ca. 17m x 17 m.
2) Der bliver gravet en dyb rende rundt om til stolper og trådnet. (måske hønsetråd?)
3) Højden bliver ikke under 2,20 meter.
4) Stolper sættes i med ca. 2,5 meters mellemrum og der bliver yderlige sat lægter à 5,10 m hele vejen rundt i 3 etager. I bunden, midten og foroven.
5) Trådnettet sættes fast i siderne.
6) I den ene ende bliver der lavet en dør som kan åbnes så man kan komme ind i gården med en havetraktor.
7) På den øverste lægte vil vi sætte trådnet/hønsetråd fast hele vejen rundt ind mod kattegården så kattene forhåbentlig ikke kan klatre over og dermed løbe ud.
8) Sluttelig etableres der måske halogenlys inde på 2 af hjørnestolperne.

Især pkt. 7 er vi i tvivl om der måske findes en endnu bedre måde samt hvilken type tråd der bør benyttes.
PS: Der står flere træer inde i den åbne gård som er 5-6 meter høje. Kattene skal ikke have lov til at klatre højere end 3-4 meter op hvorfor vi på en eller anden måde skal have lavet et system som blokerer vejen videre op. Håber på nogle gode bud.


 
 
Kommentar
Fra : akle


Dato : 08-04-12 23:27

Hej.
Aller først skal i bruge MINKTRÅD i stedet for hønsetråd. Minktråd festes fast til stolper og lægter med en specielt håndværktøj værktøj (kan ikke huske navnet), og dertil nogle U-formede "søm". Det er disse der er lidt uhåndterlige at "sømme" fast - derfor special-værktøjet.
Vedrørende træerne, vil jeg mene i enten skal fastgøre minktråden til træstammerne eller grenene eller montere en træramme tæt rundt om de enkelte grene. Det er muligt i bliver nødt til at skære nogle af de mindre grene over. Løbegården bør have minktråd over mindst det halve og resten bør være overdækket med lyse plast plader. Beskytter mod regn, kraftig sol og fugleklatter.
Hvorfor halogen lys? Det er rigeligt med et par gode sparepærer som reguleres af tænd-sluk-ur.
Håber det var til lidt hjælp.
God arbejdslyst!
Mvh Akle

Kommentar
Fra : dova


Dato : 09-04-12 01:36

Hønsetråd er ikke godt, synes jeg, det er ikke ret stærkt og noget "jallerværk" der er næsten umuligt at få spændt ud så det ser pænt ud.

I bliver meget mere glade for at investere noget mere og få noget ordentligt trådnet som eks.:
http://hegnslageret.dk/hundegaarde-kattegaarde-120/traad-til-hunde-kattegaarde-122/

M.h.t punkt 7, så kan du se et billede her hvordan det kan laves.

Ca ½ meter bredt overfald er nok, for katten kan ikke klatre med ryggen nedad.

http://www.kattegale.dk/forum/attachment.php?attachmentid=49357&d=1316803110


Jeg ved ikke helt hvorfor kattene kun må klatre 3-4 meter op?
Der sker altså ikke noget ved at lade dem selv styre det.

Det vigtigste er, at træerne står så langt væk fra hegnet, at kattene ikke kan hoppe fra træerne og ud over tråden, og en kat holder sig ikke tilbage for et spring på et par meter hvis den virkelig vil ud.

Halogenlysene forstår jeg ikke, måske der er en dybere mening med dem?


Et hit vil være en udendørs kattebakke, grav ud en firkant på 1 x 1 meter og 15-20 cm dyb. Fyld op med sand.
Så skal I selvfølgelig bare rense den af og til og der skal en gang imelelm skiftes sand, men kattene vil elske det.

Ligeledes hvis der bygges noget til dem at klatre på (af træstammer) og måske med en udsigtsplatform.





Kommentar
Fra : nomore


Dato : 09-04-12 03:46

Hvordan holder vedkommende dog den hæk pænt klippet
http://www.kattegale.dk/forum/attachment.php?attachmentid=49357&d=1316803110

Kommentar
Fra : lillelyst


Dato : 09-04-12 13:49

1) Nomore - det var lige præcis noget i den retning vi havde tænk os.
2) Akle - Vi er enig om at det er kramper som skal benyttes til fasthæftning af tråden. Kattene har i forvejen adgang til deres "kattehus" hvor de er i 100% læ. Huset bliver koblet direkte på løbegården. Og ja halogenlamperne var egentlig kun beregnet til kraftig oplysning af området til de mørke aftener når vi skal hente dem ind (De plejer dog at komme af sig selv - de vil gerne med indenfor). De hygger sig jo indenfor hver aften og sover også indenfor om natten (undtagen de rigtige varme sommernætter)
3) Dova - Kattene er ca. 12 år gamle og når de klatrer på tykke stammer o.l inde i deres nuværende lille løbegård (25 m2) virker de ofte lidt usikker. Måske fordi de ikke er vant til at rende frit. Vi kunne godt frygte at de ikke helt har fornemmelsen for at klatre til tops i træerne og vi har ikke meget lyst til at skulle hente dem deroppe. Men måske tar vi helt fejl, men vi kan jo altid starte i den lille og så lade dem kravle højere og højere op efterhånen som de bliver vant til det. De er jo ret gamle trods alt.
I deres nuværende lille løbegård (som er belagt med strandsand) har de adgang til at holde sig rene.
Og ja der bliver masser af naturlige dele så som træstammer (har de også nu), træer, buske (de kan gemme sig bag) - græs (til at gnaske i sig) osv.osv.

Kommentar
Fra : lillelyst


Dato : 09-04-12 13:55

Nogen af jer der ved hvor i Danmark denne her have findes? http://www.kattegale.dk/forum/attachment.php?attachmentid=49357&d=1316803110
Ser altså godt og stabilt ud med overlægget.

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 09-04-12 14:26
Kommentar
Fra : lillelyst


Dato : 09-04-12 22:06

Klaudi > takker

Accepteret svar
Fra : FinnFrode

Modtaget 100 point
Dato : 14-04-12 13:54

Hejsa lillelyst - ja, haven er min. Tak til Klaudi for at linke til min hjemmeside www.raarup.eu, hvor jeg samler links til alle de katteindhegninger, jeg støder på.

Jeg byggede en lille løbegård til vore katte i 2010, da vi flyttede i rækkehus, og året efter indhegnede jeg resten af den lille have. Jeg har ingen håndværksmæssige kvalifikationer whatsoever, så jeg har sikkert lavet mange ting, min gamle sløjdlærer ville ryste på hovedet af...

Nå, men jeg skal efter bedste evne at besvare punkterne i dit første indlæg fra en ende af.

Citat
1) gården bliver ca. 17m x 17 m. r


Pænt stor - og så bliver det ekstra vigtigt at finde materialerne de billigste steder.

Citat
2) Der bliver gravet en dyb rende rundt om til stolper og trådnet. (måske hønsetråd?)


Renden hele vejen rundt må være, fordi du vil grave hegnet ned. Det er også en udmærket idé, selv om de færreste katte vil gøre ret meget for at grave sig under. Mit hegn er kun gravet 5-10 cm ned og så sikret med teltpløkker med 25 cm mellemrum.
Man regner normalt med, at stolper skal halvt så langt ned, som de rager op over jorden, men hvis man støber dem, må mindre kunne gøre det. Mine stolper bliver ikke udsat for så meget, så jeg har bare brugt pælespyd.

Citat
3) Højden bliver ikke under 2,20 meter.


Hvis katten er en klatrer, er det lige meget, hvor højt man bygger det - over skal den nok komme. Det eneste, der virker er at sikre foroven enten med et "indhæng" eller med strøm. Hvilken højde, man vælger, har nok i sidste ende mest at gøre med, hvilke bredder den ønskede tråd kan købes i. Og så også eventuelle regler, der gælder for nabolaget - mange steder er max højden for hegn og hække 180 cm.

Citat
4) Stolper sættes i med ca. 2,5 meters mellemrum og der bliver yderlige sat lægter à 5,10 m hele vejen rundt i 3 etager. I bunden, midten og foroven.


Afstanden mellem stolperne er, som den bør være, men jeg undrer mig lidt over, hvorfor du vil have tre rækker vandrette lægter, som bare får konstruktionen til at se tungere ud? Hvis den mellemste bare er der for at kunne bruge to ruller tråd af mindre bredde, så drop den og bind øverste og nederste bane sammen med ståltråd i stedet. Og den nederste lægte kan du også droppe, hvis hegnet er gravet forsvarligt ned i jorden.

Citat
5) Trådnettet sættes fast i siderne.


Og brug en krampepistol - den sparer mange blå negle...

Citat
6) I den ene ende bliver der lavet en dør som kan åbnes så man kan komme ind i gården med en havetraktor.


Det er nemlig en god ting at huske, hvor brede ting, man kan få brug for at skulle have igennen...

Citat
7) På den øverste lægte vil vi sætte trådnet/hønsetråd fast hele vejen rundt ind mod kattegården så kattene forhåbentlig ikke kan klatre over og dermed løbe ud.


Det er det, jeg kalder et "indhæng". Det virker med de fleste katte, hvis bare det rager en 30 cm ind - og sidder vandret ud fra hegnet. Jeg har set nogle montere det skråt opad, hvilket efter min mening, bare gør det nemmere for katten at klatre op ad det.
Hvis man synes, det kommer til at se for klodset ud, kan man overveje strøm i stedet. I så fald bør man vælge trådtyper uden plastbelægning, da man ellers skal have en ekstra tråd med jordforbindelse.

Citat
8) Sluttelig etableres der måske halogenlys inde på 2 af hjørnestolperne.


For at kunne finde kattene, når de skal ind om aftenen? God ide.

Med hensyn til trådtype, er den mange, der bruger delfinhegn eller lignende. Man skal bare huske, at en maskestørrelse på 5 cm er for stor til at holde killinger inde. Til en så stor indhegning som din, ville jeg nok vælge almindeligt hønsenet - nemt at arbejde med og billigt.

Og så det med træerne. Katte kan springe ganske langt - navnligt hvis de er højt til vejrs, så naturligvis skal de ikke for højt op. Jeg mener at have set et sted, hvor de for satte ligesom nogle glatte, gennemsigtige plastrør om træstammen. Det virkede - men desværre kan jeg ikke lige huske, hvor jeg så det.

Held og lykke med projektet.

Kommentar
Fra : FinnFrode


Dato : 14-04-12 14:07

Citat
Hvordan holder vedkommende dog den hæk pænt klippet


Hej nomore. Ja, hegnet er fra august sidste år, så jeg ved faktisk endnu ikke, hvor bøvlet det bliver. Men heldigvis er det en lille have, så det går nok.

Hækken blev klippet kraftigt ned, før vi byggede hegnet, og det er så meningen, at den skal have lov at vokse 20 cm igennem igen, så hele konstruktionen bliver mindre synlig. På toppen bliver det jo nemt nok - jeg klipper bare 5 cm over toplægten - og så bliver det tilmed lige helt af sig selv...

Jeg har desværre endnu ikke fået en side med vores "nye" indhegning på www.raarup.eu, men der er lidt flere billeder fra den her: http://www.kattegale.dk/forum/album.php?albumid=1881

Kommentar
Fra : lillelyst


Dato : 15-04-12 17:03

Hej Finn og mange tak for din respons.
Du skriver:
Citat
Afstanden mellem stolperne er, som den bør være, men jeg undrer mig lidt over, hvorfor du vil have tre rækker vandrette lægter, som bare får konstruktionen til at se tungere ud? Hvis den mellemste bare er der for at kunne bruge to ruller tråd af mindre bredde, så drop den og bind øverste og nederste bane sammen med ståltråd i stedet. Og den nederste lægte kan du også droppe, hvis hegnet er gravet forsvarligt ned i jorden.

Du har nok ret i at de nederste lægter kan undværes men for at kunne få hegnet glattet ud/strammet op har jeg umiddelbart svært ved at forestille mig at kunne undvære den øverste og midterste lægtesektion? De øverste lægter havde jeg forestillet mig skulle - ud over at stabilisere gården - bruges til at fastgøre "indhænget".
Netop dit arbejde med indhænget ser rigtig spændende ud - noget med tværgående lægter ind mod din løbegård - har lidt svært ved at se detaljerne. Men for os det vigtigste punkt da de bare ikke må slippe ud. Vi bor på en meget befærdet vej hvor deres frihed med ret stor sikkerhed vil betyde den visse død. DE MÅ SIMPELTHEN BARE IKKE SLIPPE UD.
Hvis ikke det er alt for bøvlet for dig ville det være mig en stor hjælp hvis du ville tage et par fotos af detaljerne omkring måden du har sammensat indhænget/m. lægter.
Du skriver:
Citat
For at kunne finde kattene, når de skal ind om aftenen? God ide.

Yep. Måske bliver de så vilde med gården at de slet ikke vil med ind men det er meget begrænset hvor meget de for lov til at være ud på de strengeste frostdage. Om aftenen elsker de som regel at komme med ind og "slappe" af og ligge i vore dyner når de sover om natten :)

Kommentar
Fra : FinnFrode


Dato : 16-04-12 19:02

Citat
Du har nok ret i at de nederste lægter kan undværes men for at kunne få hegnet glattet ud/strammet op har jeg umiddelbart svært ved at forestille mig at kunne undvære den øverste og midterste lægtesektion? De øverste lægter havde jeg forestillet mig skulle - ud over at stabilisere gården - bruges til at fastgøre "indhænget".


Du skal så bare sørge for at hæve den nederste lægte lidt over jorden, hvis du vil undgå, at den rådner efter et par år.

Men ellers kommer nok lidt an på, hvilket type tråd, man bruger, hvor stort behovet for opstramning bliver. Og så naturligvis, hvor mange buler man selv kan acceptere... Sundisk (se min links-side) bruger samme 10x5 cm tråd som jeg, og har lavet en smart lille hegnsstrammer, som jeg dog endnu ikke selv har afprøvet.

Citat
Netop dit arbejde med indhænget ser rigtig spændende ud - noget med tværgående lægter ind mod din løbegård - har lidt svært ved at se detaljerne. Men for os det vigtigste punkt da de bare ikke må slippe ud. Vi bor på en meget befærdet vej hvor deres frihed med ret stor sikkerhed vil betyde den visse død. DE MÅ SIMPELTHEN BARE IKKE SLIPPE UD.
Hvis ikke det er alt for bøvlet for dig ville det være mig en stor hjælp hvis du ville tage et par fotos af detaljerne omkring måden du har sammensat indhænget/m. lægter.


Helt enig i det med at holde kattene i indhegning. Jeg kommer dagligt på et katteforum, og igen i dag var der én, der havde mistet en kat til trafikken. Jeg har heller ikke lyst til at skulle ud og samle en af vore katte op i vejkanten, så derfor har vi indhegning.

Nå, men jeg har lagt et par billeder op, så du kan se, hvordan indhænget er konstrueret:
Nedefra: http://www.raarup.eu/images/misc/120416-001s.jpg og
oppefra: http://www.raarup.eu/images/misc/120416-002s.jpg

Det er såmænd bare vinkelbeslag og patentbånd, for det skulle gå hurtigt. Hvis jeg havde haft tiden, ville jeg gerne have lavet "rigtige" samlinger ligesom i min lille løbegård, men det blev det ikke til denne gang. Kønt er det ikke, men hækken vokser jo ud over det...

For øvrigt - som du kan se, har jeg brugt kyllingetråd til indhænget. Årsagen er den simple, at det kunne fås i 30 cm bredde.

Kommentar
Fra : FinnFrode


Dato : 16-04-12 19:08

Nå - det med kattesikring af træerne...

Jeg har spurgt mig for, og en del bruger trapez-plader som på dette billede:
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/albums/denise_10398.jpg
Du kan læse de svar, jeg har fået, her:
http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?39299-Kattesikring-af-tr%E6stamme

Kommentar
Fra : lillelyst


Dato : 17-04-12 08:22

Jeg takker dig rigtig meget for din hjælp. Så snart vi er blevet færdig med projektet skal jeg nok maile dig billeder af slutresultatet.
Trapez pladen var da egentlig en meget simpel (og god) løsning, måske ikke det flotteste at se på men effekten er i top.

Godkendelse af svar
Fra : lillelyst


Dato : 21-05-12 06:44

Tak for svaret FinnFrode. Vi snakkes ved :)

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste