/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21938
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Julehumør
Fra : pifo
Vist : 913 gange
120 point
Dato : 23-12-11 08:50

Skal vi ikke sætte en lille juletråd i gang her?
Hvad går tiden med i de små hjem?
Her mangler vi stadig at handle lidt, og dagen i dag bliver hektisk, men skal også nok ende med at være ganske hyggelig. Aftenen skal ende med gløgg og konfekt og endelig planlægning af hvem gør hvad i morgen.
Jeg er i gang med at pakke gaver ind, men skal også arbejde 3-4 timer i dag, så der er nok at se til.
Og er der noget mere irriterende end at være godt i gang med gaveindpakningen og så opdage, at man har for få til-og-fra-kort?
Nå, men hvad går I og hygger jer med?

Glædelig jul til alle I hyggelige Kandu'er

(jeg forhøjer points i løbet af dagen)

 
 
Accepteret svar
Fra : frieda

Modtaget 130 point
Dato : 23-12-11 09:18

Nej, hvor lyder det hyggeligt.

Jeg sidder og er lidt trist. Nej, faktisk meget trist.

Selvom jeg nu snart mange, mange år har boet forskellige steder i udlandet, er jeg ALTID kommet hjem til Århus til jul.
Mine udenlandske ægtemænd har fra starten fået at vide, at de andre 364 dage i året kunne være spanske/tyske, men juleaften er DANSK.

Jeg elsker dansk jul, med ALT hvad dertil hører.

Men i år sidder jeg her i Tyskland og er slet ikke i julestemning. Havde egentlig heller ikke pyntet op i år, men forleden da jeg kom hjem fra arbejde, havde min vidunderlige muslimske rengøringsdame fundet julekasserne frem og pyntet op for mig. Var det ikke sødt?

Min mand har nemlig for 3 uger siden fået helt nyt knæ. Da han for to år siden havde blodpropper i begge lunger, var det ikke en hel lige til operation. Heldigvis er operationen godt overstået, men efter 10 dage på hospitalet er han nu på en Reha (rehabilitationsklinik), hvor han skal blive mindst 3-4 uger.

Han får ikke lov til at komme hjem til juleaften, så i aften pakker jeg bilen med julepynt, lidt gaver, en smuk kjole, småkager, ris a'lamande, etc, og i morgen tidlig kører jeg til reha'en for at tilbringe juleaften med min elskede.

Næste år kan I tro, der bliver taget julerevance i Danmark.





Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 23-12-11 11:37

Jeg skal lige i Kvickly efter de sidste småting, bl.a. mælk så vi kan klare den julen over (med 2 ca. teenagere i huset bliver der spist en del cornflakes og havregryn).
Der skal laves en stoooor gryde risengrød, til aftensmad i dag og risalamande i morgen og så skal der koges aspargeskartofler.

Børnene skal op til deres mormor i eftermiddag og lave konfekt, imens skal jeg støvsuge og lufte hund.

Og så skal jeg igang med, at sy min datters bukser ind, hun har tabt sig, så de er ca. 2 numre for store.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 23-12-11 14:24


Citat
Jeg sidder og er lidt trist. Nej, faktisk meget trist.

Lidt af det samme her. Vi har lige haft et opbrud,eller måske snarere et nedbrud,i den nærmeste familie.Ikke rart at få ind under huden.

Men heldigvis har jeg efterhånden så meget livserfaring (og positiv tankegang),at jeg ved "det bliver bedre imorgen".

Må jeg ønske alle mine "kolleger",her på Kandu,en rigtig Glædelig Jul.


M.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 23-12-11 15:26

Alt er på plads nu og julehumøret er i top
Alle gaver er købt, det samme er flæskestegen til i morgen aften og mandel til ris a la mande
Der er ferie til den 2. januar, F1 lånet er blevet omlagt og blevet endnu billigere i rente og sådan har det været i de 6 år den indtil nu har varet så her er slet ingen ting at klage over. Det skulle da lige være - nå nej jeg er positiv og tager problemer som opgaver, det nemmere at overskue en opgave end et problem.


Jeg vil ønske at i alle får en god jul også jer som er midt i personlige omvæltninger

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 23-12-11 15:30

Citat
Der skal laves en stoooor gryde risengrød, til aftensmad
det samme her da vi var børn var der konkurrence om vi kunne spise al grøden, det lykkedes nogle år men mor blev klogere og kogte til sidst så stor en gryde at vi lå med mavepine og ikke kunne røre os i flere timer så kunne vi lære det og der blev grød nok til ris a la mande uden at hun skulle koge en ekstra gryde

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 23-12-11 15:32

Og i morgen til den tradionelle julefrokost skal vi have kogt øl og swot pølse

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 23-12-11 15:49


Tak o.v.n.!


M.

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 23-12-11 15:49



Jeg er i julehumør, familien kommer juleaften om eftermiddagen. Og kartoflerne til brune kartofler er kogt og pillet og ligger i køleskabet. Medisteren er klar, flæskestegen skal sættes på motoren i grillen i morgen, men det går nemt. Den hjemmelavede rødkål står til optøning i køleskabet og anden er klar til ovnen. Risengrøden er ved at koge færdig.

Alle gaverne er klar også raflegaverne. De er alle pakket in og der er navneskilte på. Gaverne ligger under det nypyntede juletræ.

Og jeg har gjort rent, så her er så pænt. Og nu skal jeg bare ordne vasketøj, så kan jeg sætte mig ned og slappe af.

Og tanken er af de kommer tidligt i morgen, så kan vi nå og gå en tur inden aftensmad.

Så glædelig jul til jer alle.

Kommentar
Fra : gribben1


Dato : 23-12-11 15:57

Alle vores juleforberedelser er godt overstået.

Men vi har fået et mega problem, vores kloak er formentlig utæt, der er fugt i alle vægge, og der er måske skimmelsvamp, vores tøj stinker, og de kommer først i det nye år med kamera/undersøgelse.
Så det er den rene elendighed i øjeblikket.

Vi fik et nyt barnebarn for 6 uger siden, så i år bliver vi 10 personer til julefrokost 2. juledag, så helt nede i kulkælderen er vi ikke.

Heldigvis er vi forsikret.

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 23-12-11 17:44



Uh jeg kender den med kloaken, vores blev skiftet for 4 år siden, den var sunket sammen. Også det skete i december, men den var i orden lige inden jul.

Kommentar
Fra : supermusen


Dato : 23-12-11 18:23

Hej allesammen,
Nej, hvor er det en hyggelig tråd.
Jeg har bare suset rundt i dag, og jeg har nået det hele.
Jeg er nu glad for at jeg skal hjem til mine forældre og holde jul. Jeg misunder slet ikke alle jer, der selv skal stå med mad, borddækning, juletræ o.s.v.
Glædelig jul allesammen - nu tager jeg toget hjem

SuperKnuz fra
Supermuz

Kommentar
Fra : Stouenberg


Dato : 23-12-11 18:24

- glædelig Jul og godt Nytår til jer alle...

KH Steen

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 23-12-11 18:31

Nej, jeg skal snakke udenlandsk hele julen med rumænske svigerforældre,
og har dobbelt booked vor vinter ferie med tysk fly fra Hamborg.

Og ingen sne, men spirende ukrudt i haven, så julehumøret er i bund...

Håber det retter sig i morgen aften?



Kommentar
Fra : granner01


Dato : 23-12-11 18:51



I skal ikke ynke mig fordi jeg holder jul, jeg elsker at lave mad og manden rydder op i køkkenet og opvaskeren vasker det hele op. Så kan der være nemmere?

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-12-11 19:23


</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 23-12-11 23:08



Så har julefreden sænket sig, vi har lige set Alene Hjemme 2 i TV og jeg har grinet så jeg har ondt i maven nu. Og jeg ser ellers ikke film. Men den var sjov.

Så mangler jeg bare at dække bord i morgen, ordne badeværelse og skrælle kartofler. Og det er så lidt at den står på hygge hele formiddagen.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 23-12-11 23:53

Her er jeg ved at have fordøjet risengrøden og klar til nye opgaver, der sker dog ikke mere her i aften, jeg ser og hører musik nu:
http://www.dr.dk/K/Musik/Programmer/Johnny+Cash+in+San+Quentin.htm

Kommentar
Fra : Klatterup


Dato : 24-12-11 01:27

Jeg har lige været til jule tam - tam med hele familien, det var hyggeligt,

Juleaften skal også være med de samme familiemedlemmer, men vi flytter alle sammen base, og så venter der både and og flæskesteg.

Gog jul til jer alle.

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 24-12-11 06:44

Sikke mange dejlige juleforberedelser, der har været ude i de små hjem. Det er hyggeligt at læse om.

Frieda, netop denne jul vil du og din mand kunne huske for evigt. Og hvad er vigtigere i julen, end at være sammen med den, man elsker? Jeg håber, I får en dejlig dag under alle omstændigheder.

Mosebaek, jeg synes, det er synd for jer – specielt din søn og børnebørn, at der skal være sådan et oprør i familien. Det er altid trist med skilsmisser. Jeg håber for jer, at I alligevel får en dejlig jul, og at tiden endnu en gang vil læge sårene.

Gribben1, hvor er det irriterende for jer med kloak –og svampeproblemer. Og så lige op til helligdagene, men det er svært at have rigtig ondt af dig, med sådan et lille barnebarn – jeg bliver helt misundelig

Svendgiversen, jeg er overbevist om, at dit julehumør nok skal stige nogle grader i løbet af dagen. Til trods for det triste vejr.

Og alle I andre, som allerede er top-tunede- jule-muntre (ikke sandt, Molokyle?) – dejligt at I har haft en hyggelig lillejuelaften.

Jeg ønsker for jer alle sammen:

En rigtig GLÆDELIG JUL!!!!!


Godkendelse af svar
Fra : pifo


Dato : 24-12-11 07:36

Tak for svaret frieda.


Kommentar
Fra : frieda


Dato : 24-12-11 08:56

pifo; du har fuldkommen ret.

FROHE WEIHNACHTEN

til jer alle sammen.

Gitte (aka Frieda)

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste