/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Historierne bag forfædrene
Fra : frieda
Vist : 1175 gange
500 point
Dato : 21-12-11 11:23

Jeg følger trop, Svendgiversen

For mig, personligt, er det mere historierne bag mine forfædre/mødre, der er spændende. Jeg får et helt andet syn på den sociale og politiske historie.

Hvad er den/de mest spændende/sjove/sørgelige "historier" I har fundet.

Jeg lægger ud med denne, som Huusom hjalp mig med at tyde:

!730 i Svostrup Kirkebog.

Dom Jubilate (3. søndag efter påske) blev Jens Madsens og Niels Skodlands hustruer begge af Borris publice absolveret (aflagt skriftemål foran den samlede menighed) for sket forargelig slagsmaal værende vacance (tilstede) på søndag under prædichen havde holt med hverander og der med hindret mange forbigaa(ende) Guds huus.

Hvad mon der dog fik de to damer til at starte et slagsmål, der var voldsomt nok til at skulle absolveres i kirken?????

Og også spændende. Niels dør i 1770; 100 år og 20 dage gammel! Står der med STORE typer i kirkebogen.


 
 
Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 21-12-11 11:57

Ja, min langt ude fætter har jo allerede afsløret, at vi er i familie med Bjegmandens datter:
"
...selv om historien om Bjergmanden, Elverpigen og Giversensmeden er sjov - undtagen for de skalsinger der blev kastet over kirketårnet...
"
Og så er to af mine forfædre druknet, hver i sin å, af de to der omkranser min fødeby Skals,
fordi de prøvede at gå over vadesteder der...

Når vi nu havde kroen i Skals i flere omgange, kunne man jo tro de ikke var helt æddru?

Så fandt jeg min mormor som uægte barn, det havde ingen familien nævnt for mig...

Og jeg har kunnet spore både min fars og mors familie til samme herregård med hoveri arbejde,
når jeg ikke mere husker så godt, måske indavl??



Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 21-12-11 12:09


Citat
som uægte barn


Kan vi ikke slå fast (ialtfald her på Kandu),at ingen børn er uægte. Jeg har altid syntes,at det er en afskyelig udtryk. Jeg ved godt det har været brugt i århundreder.

Der er vel i det hele taget ingen uægte mennesker.Det skulle da lige være spøgelser.

Jeg synes "stemplet" i stedet burde sættes på avlerne.


M.

Kommentar
Fra : frieda


Dato : 21-12-11 12:23

Helt enig

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 21-12-11 12:31

Nu, må jeg lige forklare, "uægte barn" er forkert oversat fra tysk: "ohne Ehe", uden for ægteskab...

Ingen børn er uægte, heller ikke min mormor, som jeg husker som meget god og ægte mormor.


Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 21-12-11 12:33


Skal lige indskyde,at det ikke er kritik af Svendgiversen.For som antydet,har det været brugt gennem lange tider. Men det bliver det jo ikke bedre af.


M.


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 21-12-11 12:45

>Hvad er den/de mest spændende/sjove/sørgelige "historier" I har fundet.

Jeg har jo fortalt om de sørgelige, at vi druknede,
og de spændende, at vi nedstammer fra Bjergmandens datter, der havde uanede kræfter...

Nogle vil huske Stærke Nils Giversen og hans tip oldebar?

Men du mangler de pinlige...

Da jeg begyndte at slægtsforske på nettet, vidste jeg ikke
at man skulle være død og helst over 100 år for at blive registreret.

Ud over at finde min egen gamle slægt prøvede jeg også at finde alle nulevende,
de fleste tog det pænt, men nogen enkelte med ikke helt rent mel i posen sagde jeg snagede...







Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 21-12-11 12:52

Den var ved at gå ned, kender I også dette med kandu?

...andre takkede pænt, og nogle var glade for at jeg havde fundet deres forældre,
dog med én undtagelse, det næst værste jeg har været ude for: En ung pige sagde
Jeg kender godt min far, han har ikke behandlet os godt og jeg vil ikke se ham igen...



Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 21-12-11 13:13

Nu forsvandt det igen, med det værste jeg har oplevet, måske meget godt,
jeg venter med et forsøg på en gentagelse og vil så begynde i word, så kan jeg da kopiere igen...

Måske min "fætter" har en anelse hvad det drejer sig om?



Accepteret svar
Fra : karenD

Modtaget 500 point
Dato : 21-12-11 19:00

Dette er min tipoldefar... der drømte om at blive rig i Amerika...

Citat
Han forelskede sig i en gårdmands datter på Thistedegnen. Selv var han bare en fattig bondeknægt, og måtte derfor ikke få pigen. Han rejste derfor til Amerika, men pigen fulgte efter. Hendes mor tog det meget tungt og hængte sig.
I Amerika arbejdede Jens ved banen. Han var imidlertid konstant på kant med de andre arbejdere, og måtte gå baglæns hjem fra arbejde, for ikke at blive skudt i ryggen. Situationen var så uholdbar, at hans kone måtte sy tøjsko for at tjene til rejsen hjem.




Kommentar
Fra : dabj


Dato : 21-12-11 20:14

Min kones oldefar, direkte fra kirkebogen:
Han fandtes i laden hængt ved sin hals i alkoholismens navn.
Tørstig gut he-he

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 21-12-11 20:55

Citat
Ingen børn er uægte
jo det er der mange der er, og der der bliver flere og flere som fødes uden for ægteskab som udtrykket står for, altså: Født uægte = Født efter uægteskabelig samkvem.
Forstår ikke at nogen kan hidse sig op over noget så uskyldig som en udenom ægteskabelig affære, det er slet ikke moderne at blive i gift i den den føde dygtige alder så vi ville uddø hvis ikke der blev født u(denfor)ægte(skab) børn

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 21-12-11 21:00

Den mest spændende historie er fra min mors side
Citat
Min mors slægt er ikke rigtig udforsket men der er en historie om en spansk kaper kaptajn under Napoleons krigene som besvangrede en pige i den kystby som lægger navn til min mors slægt, historien lyder interessant nok til at jeg må i gang med slægts forskning engang, men jeg får sikkert ikke tid før jeg bliver gammel
det vides ikke om der er noget om snakken, men det gamle ord om at der ikke er røg uden en brand kan vel godt gå hen og passe her, det finder jeg ud af engang når jeg får tid.
Citatet er fordi det er hentet fra et indlæg andetsteds på Kandu

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 21-12-11 21:46


Citat
Forstår ikke at nogen kan hidse sig op over noget så uskyldig som en udenom ægteskabelig affære

o.v.n.,nok hører vi til dyreriget.Men der er trods alt forskel,fra dit kødkvæg,og til os mennesker.

Det er nu heller ikke det ægteskabelige status,ved undfangelsen,jeg går så meget op i.Det er mere benævnelsen af resultatet..... "uægte barn"...... jamen for fanden,er det en figur i plastik,der er tale om????????........ er det et barn af kød og blod, er det i mine øjne EN ÆGTE BARN.


PS.: Hvordan ser en uægte kalv ud????????????????

M.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 28-12-11 22:37



Pudsigt som begreberne kan være forskellige.

Uægte barn - barn af ikke ægtefæller

Uægte hund - blandede racer

Nå men jeg smutter ud af tråden igen, jeg har ikke forstand på slægtsforskning, men er sikker på, at hvis jeg kunne ville jeg bruge 24/7 på det, for det lyder meget spændende

Godkendelse af svar
Fra : frieda


Dato : 02-01-12 10:28

Tak for svaret karenD.

Kommentar
Fra : karenD


Dato : 02-01-12 15:18

Velbekom... Godt spørgsmål du stillede - bare ærgerligt at der ikke kom flere historier frem.



Kommentar
Fra : Pkyhl


Dato : 11-01-12 02:18

Jeg har mange gode historier. Her er en af dem. Christian Rasmussen er min ane.

Pag. 157a Nørre Herreds politiret, Bornholm. 26. marts 1756 - slåskamp mellem to brødre (Rø)
Politiforhøret blev afholdt som en følge af en klage fra ungkarl Rasmus Rasmussen i Rø sogn, som den 10. marts på vej fra kirken til sin bror Christian Rasmussen i Tejn. Broderen Christian var anklaget som den der havde slået Rasmus.

Som vidner var indkaldt følgende: Christian Rasmussen, Lars Pedersen Bødker og Sophie Elisabeth Rasmusdatter tillige med hendes moder Inger Rasmus Olsen, samt fra Rø Martha sal. Hans Ibsen.

Christian Rasmussen var søndag den 10 marts i Rø hos sin søster Martha Joen Hansen i Rø sogn, der samme dag havde begravet sin mand. Broderen Rasmus var der også. Efter en uenighed ville Rasmus gå sin vej. Det havde Christian blevet så gal over, at han var gået efter og slået ham "en tveds over skuldrene" med sin stok og trække ham ind igen.

Lars Pedersen Bødker var også til begravelsen hos Martha Joen Hansen. Rasmus Rasmussen var gået ud af huset sammen med ham. Lidt efter kom Christian Rasmussen løbende ud af huset mod dem og han slog straks til Rasmus med en stok. Efter Rasmus anmodning holdt Lars Bødker Christian Rasmussen så han kunne komme vil. Da Rasmus var kommet lang væk, slag Lars Bødker broderen, som straks løb efter Rasmus, som han indhentede og slog direkte over ryggen. Søsteren Sophia Elisabeth kom ud og bad dem om at stoppe.

Sophia Elisabeth kunne bekræfte hændelsesforløbet. Men hun fortalte ikke hvorfor de to brødre havde sloges.

Rasmus Rasmussen ville ikke føre sag mod sin broder, men hvis kongens lov kræver det, så må broderen selv betale udgifter.

Christian Rasmussen ville bad om at der ikke blev sag ud af det og han ville gerne betale en mulkt til fattigvæsenet, bare at den ikke blev så stor, da han var en fattig mand.



Kommentar
Fra : Pkyhl


Dato : 11-01-12 02:26

Til historien hører, at Rasmus Rasmussen senere anklages for tyveri, søsteren Sophie Elisabeth får et barn med en berygtet morder. Martha Rasmusdatter flytter til Tejn, hvor hun kaldes den skarnagtige Martha Joens og hun huser stort set alle de unge piger, der får uægte børn.
Christian Rasmussen forsvinder fra sognet men hans datter Kirstine Christiansdatter får 3 børn uden for ægteskabet. Det første får hun med en ung mand ved navn Hans Mogensen Schou. De 2 var kendte for druk og tyveri. De levede sammen i perioder i hans hus (han var gift), men hans gamle kone smed de ud på marken, hvor hun boede uden tag i flere uger. Hans Schou dømmes senere til henrettelse efter at havde overfaldet sin far (dommen ændres til livsvarigt fængsel på Bremerholm). Kirstine dømmes til 8 års tugthus efter det 3. barns fødsel (min ane Kirstine) for hor og utugt. Datteren Kirstine Pedersdatter gifter sig senere med fisker Jeppe Jensen i Tejn. Han forliser i 1814 men bliver i følge ham selv reddet af Jesus i skikkelse af en lille nøgen dreng, der får ham ind på stranden. Han ændrede herfter sit liv, stoppede druk, diskuterede biblen med præsten og døbte Tejns hjemmedøbte børn, hvorefter han fik navnet Tejnepræsten.
Det vrimler med gode historier i den familie.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste