/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Rødkål
Fra : pifo
Vist : 970 gange
100 point
Dato : 09-11-11 17:58

Jeg får i denne tid leveret en del rødkål med min ugentlige grøntpakke.
Familien er træt af rødkålssalat og alm. rødkål a la juleaften.


Findes der ingen danske opskrifter, hvor rødkålen er hovedingrediensen?
Når det gælder hvidkål, så kan vi lave hvidkålssuppe, hvidkålsgratin, fyldt hvidkål, kåldolmer og meget meget mere.
Men kan rødkål virkelig kun bruges som traditionelt tilbehør eller salat?

Er der nogen af jer, der har eksperimenteret med rødkål som hovedingrediensen i middagsretten?

Jeg kan finde en mængde franske opskrifter, men tænkte om ikke der findes en enkelt kanduer, der ligger inde med gode danske opskrifter?

 
 
Kommentar
Fra : Rantheboy


Dato : 09-11-11 18:24
Kommentar
Fra : malmin


Dato : 09-11-11 18:41

Jeg bruger rådkål i almindelige hvidkåls retter - hvis man ellers kan holde farven ud

Personligt synes jeg at stuvede rødkål har en flot farve og kåldolmer bliver lidt kødbrune.

Jeg synes smagen på råd/hvidkål er den samme, men det er måske mine smags"løg" det er sløve.

Prøv at lave den hvidkåls ret som i bedst kan li`- bare med rødkål, så finder du ud af om i synes at rødkål bare har farven til forskel fra hvidkål

Kommentar
Fra : sverola


Dato : 09-11-11 18:51

Nu skriver du rødkåls salat.. det er jo så mangt Jeg plejer at bruge fintskåret rødkål-appelsinsaft rosiner og nøddekerner . dertil serverer jeg en dressing af creme fraiche blandet med lidt revet appelsinskal ( evt lidt flormelis) og et par tsk. Quintreau. dette kalder jeg " julesalat "

jeg fandt en anden opskrift med rødkål som ser spændende ud .. Vurder selv
http://kokeboka.net/detalj.asp?recid=802

Velbekomme

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 09-11-11 19:56

Tak til pifo for den franske ide, men havd er der galt med fransk cuisine?

De har i hvert fald rigtig mange opskrifter, der er ret så anderledes, kan jeg se, så jeg må prøve nogle af dem.

Jeg kan se de holder af rødkål med æbler, dejlig sammensætning, bacon og rødvin samt hvidløg pynter nu også svært på rødkål, og INGEN sukker, tak!

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 10-11-11 06:33

@Rantheboy: Læg mærke til at det alt sammen er rødkål som tilbehør i form af traditionel rødkål eller salater. Der er en masse varianter, men det jeg savner findes ikke dér.

@Malmin: Jeg har selv tænkt bare at eksperimentere lidt, og det er da sikkert på grund af farven, at rødkålen ikke bruges mere i madlavningen.

@Sverola: Det lyder som en lækker salat, du laver, men det er salat igen. Jeg savner varme retter, hvor rødkålen ikke bare er tilbehøret.

@vagnr: Hvor har du fundet opskriften med bacon, rødvin og hvidløg?

Mit problem er, at jeg ikke er 100 meter mester i fransk, så jeg skal "tygge" mig igennem opskrifterne. Det må jeg så prøve, hvis ikke der er bedre bud.

Accepteret svar
Fra : vagnr

Modtaget 100 point
Dato : 10-11-11 06:53

pifo, den har jeg lavet så mange år at jeg har glimet, lige hvor den stammer fra, og gør det hele på slump.

Men jeg starter med at stege noget bacon i små strimler, tager dem op og svitser den snittede rødkål i fedtet. Så hælder jeg skrællede, udstenede æbler i både i, hakket hvidløg, salt, peber, og rødvin (ikke så det dækker) og lader det småkoge 15-20 min, vender lidt i det undervejs. Rødkålen skal helst stadig have bid, æblerne er ret udkogte, og så er der serveret.

Jeg laver så næsten det samme som salat, snitter kålen finere, olie/eddikedressing i stedet for rødvin, igen bacon, serverer begge dele til jul, salaten er lidt friskere i det (og så er der stadig nogle, der foretrækker rødkål som deres mor lavede den, på glas )

Men jeg sidder netop og kigger franske opskrifter til aftenens and, så den bliver nok uden rødkål i år!

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 10-11-11 07:19

Citat
Men jeg sidder netop og kigger franske opskrifter til aftenens and, så den bliver nok uden rødkål i år!


Hvis nu du finder en spændende opskrift, kan du så ikke lige linke til den her?


Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 10-11-11 09:24

Det skal jeg nok, men det bliver som nævnt nok uden rødkål, franskmænd ser tilsyneladende ikke den nære sammenhæng ml. and og rødkål, som danskere gør

Kommentar
Fra : sinius


Dato : 10-11-11 13:22

hej det var jo en masse dejlige mulighedder med rødkål der kom frem. jeg bruger selv rødkål engang imellem også, jeg plejer bare at skrælle dem, skære dem i både, og så stege dem i ovnen med olie over og lidt salt.. MUMS!! de skal ha 30-40 min. ved 200 grader, til de er skrumpet noget ind og får en sprød overflade. SUPERLÆKKERT!! de kan sagtens gå alene som snacks eller sammen med andre rodfrugter, som erstatning for ovnstegte kartofler f.eks.

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 10-11-11 13:47

@sinius: Tænker du ikke på rødbeder??? Det lyder for mig som opskriften på ovnbagte rødbeder, du kommer med, hvilket også smager dejligt, det er jeg enig i.

Rødkål er noget helt andet og ser således ud:
http://www.norway-hei.com/red-cabbage.html



Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 10-11-11 14:40

Hej pifo

Nu er anden i ovnen, langtidsstegning 130 DEG, denne opskrift

http://www.une-recette.com/canard-a-la-solognote.htm

er udgangspunktet, men jeg har erstattet krummefarsen med en fars, rørt af ½ kg hk. kylling (skulle have været gris, men den var på 18% fedt!), 250 g hk.andelever (havde noget i fryseren, der er sjældent indmad i ænder, når man køber i butikken),250 g hk champignon, 1 æg, rosmarin og timian, salt og peber. Anden er penslet med honning opløst i kin. soja, derefter drysset med salt og peber.

Heldigvis var der en rest fars, den er i en pateform ved siden af anden

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 10-11-11 18:48

Altså, dét ser spændende ud, vagnr!
Jeg er, som skrevet tidligere, ikke super god til fransk, så jeg skal slå en masse ord op.
Jeg er spændt på, om du er tilfreds med opskriften - så vil jeg afprøve det i nær fremtid.
Er du god til fransk?


Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 10-11-11 22:14

Jeg er rimelig god til fransk, startede i børnehave og skole der, men en ordbog er stadig god at have ved hånden, ikke mindst når det drejer sig om mad, jeg kokkererede ikke så meget som syv-årig

Vi har, havde de voksne uner på besøg, spist anden, smagte dejligt, men skulle nok have været stegt lidt mere, var lidt for rød til min vivs smag.

Godkendelse af svar
Fra : pifo


Dato : 10-11-11 22:25

Tak for svaret vagnr. Jeg vil prøve dit forslag. Og så vil jeg lede efter franske opskrifter - nu ved jeg jo, hvor jeg kan få hjælp til oversættelsen

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 11-11-11 06:04

Selv tak, pifo.



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste