|
|
 | Kommentar
Fra :  sybil3  |
Dato : 06-06-11 12:14 |
|
Det er et godt spørgsmål.
Jeg kalker i mit hønsehus, mit kalk har også fået frost... men jeg prøvede det alligevel, men jeg lavede en lidt mere fed blanding, tænkte at så dækker det bedre.
Jeg ved ikke helt hvorfor, men det virker som om det skaller en lille smule, hvilket ikke er så rart.
| |
 | Kommentar
Fra : lham |
Dato : 06-06-11 12:22 |
|
sybil 3
Der hvor jeg har prøvekalket får man "skolekridt" på hånden når man man gnider den mod muren ( efter det er tørt )-jeg mener ikke det plejer at være sådan.
Federe blanding er aldrig godt faktisk jo tyndere jo bedre , men desværre så flere gange over med kosten
| |
| Kommentar
Fra : sybil3 |
Dato : 06-06-11 15:03 |
|
Tja... det har jeg så lært nu... hjemme ved mig er fornemmelsen af holdbarhed nok nogenlunde den samme, i forhold til slid, m.m.
men jeg skal da hjem og mærke på vægen.
| |
 | Kommentar
Fra : LuffeA |
Dato : 06-06-11 16:34 |
|
Tror jeg sgu ikke, det er jo mere eller mindre den behandling kalk bliver udsat for i naturen.
| |
|
Jeg kalker hvert år. Det er en gammel stald bygning, men mange lag kalk, derfor skaller det jo lidt efter vinteren. Mureren sagde at sådan var det bare, men at jeg endelig skulle blive ved med at bruge kalk og ikke skifte til mur maling, da det skader mere end det gavner på sådan en gammel bygning.
Men de spande jeg har med kalk, står ude i samme hus, og får sgu da frost hvert år 
Men ja.. TYND blanding! Ellers vil det skalle af. Men jeg plejer nu også at være rundt med kalk kosten 2 gange, for at det ser ordentligt ud.
Jeg tror nu også at det er af hensyn til plastik spanden at det ikke må få frost, men der er nu aldrig sket noget ved det, ved mig.
Alle de kalkede bygninger jeg har "pillet" ved, der får jeg altså hvide fingre
| |
 | Accepteret svar
Fra : bennymanden  | 
Modtaget 100 point
Dato : 06-06-11 22:25 |
|
Det tager ganske lang tid inden kalk er helt afhærdet og normalt vil det blive ved at smitte lidt hvidt af længe efter kalkningen.
En af hovedårsagerne til at kalk ikke har godt af frost, er at det krystaliserer og ikke længere er så findelt som det helst skal være til kalkning - dette er grunden til at "kulekalk" regnes for at være bedre til vedligehold af bygninger end "stampet kalk" -
Kulekalk læskes og udvandes igennem mindst 2 - 3 år i en frostfri kalkkule, og opnår på denne måde en bedre findeling end Stampet kalk, som er mekanisk findelt og derfor knap så fin i konsistensen som Kulekalk ......
Der er ingenting i vejen for at bruge kalken selvom den har fået frost, men ofte vil den blive bedre af en MEGET grundig omrøring f.eks. med et "piskeris" på en boremskine - dette er med til at findele kalken igen og slå krystaliseringen i stykker.
Det er vigtigt at huske, at flere tynde, tynde lag er langt mere holdbart end et for tykt lag, ved hærdningen bliver spændinger i overfladen årsag til afskalling - dette undgås ved tynde lag.
I det følgende er en rigtig god vejledning, som de fleste kan blive klogere af at læse igennem:
Citat
Kalkning
Nykalkning. Overfladen bør være enten vandskuret eller pudset. Man kan godt kalke på blankt murværk, men det ser grimt ud, kalkningen vil med sit fine farvelag afsløre alle huller og ujævnheder i murværket, og give det nogle lys- og skyggevirkninger, der ikke er tilsigtet. Endvidere må der ikke være cement i vandskurings- og pudsemørtelen, idet alkaliske udblomstringer fra cementen vil medføre, at kalken vil skalle af.
Er der alligevel cementindhold i underlaget, og det er for bekosteligt, at foretage en afrensning, kan bunden neutraliseres ved svumning med sandkalk:
4 dele kulekalk – 1 del kvartssand 0-0,3 mm – 3 dele vand
Værktøjet er en murerspand, en rørepind, en kalkkost og en radiatorpensel. Traditionelt anvendes en piassavakost som kalkkost, men en anstryger med børster af hår kan også gå an. En kost med børster af nylon kan ikke rumme så megen kalk, og gør derfor arbejdet mere besværligt.
Inden man går i gang, skal arbejdet planlægges. Der skal arbejdes vådt i vådt -oppefra og ned.
Fra hjørne til dør eller til nedløbsrør. Tørrer kanterne op, vil man ikke kunne kalke op til eller ind over, uden det kan ses i den færdige flade, og hver gang man dypper kosten skal der røres i kalken, idet den bundfælder sig ret hurtigt i spanden.
1. Forberedelse af bunden ved let afbørstning og over-brusning med kalkvand. Behandlingen med kalkvand skal forankre de støvpartikler, der altid ligger på en overflade, således at de ikke ligger som et skillelag, men er en integreret del af vandskuringen eller pudsen.
2. Forvanding af de flader, der skal kalkes før hver kalkning. Vandingen skal sikre kalken en langstrakt tørretid og en god vedhæftning.
3. 1. gang kalkning. Kalken påføres i et område svarende til ¼ m² ad gangen og kostes igennem på kryds og på skrå, vandret og lodret således at kalken bliver ens fordelt. Afslutningsvis forslettes med lette lodrette strøg gerne sammen med nabofeltet. Og så hurtigt videre.
Når 1. opstrøg er færdigt, skal hele fladen fremstå våd med ensartede hvide lodrette strøg, hvorigennem bunden er synlig. Fladen skal være hvidtør 1 døgn inden næste behandling.
4. 2. gang kalkning. Kalken påføres som beskrevet under pkt. 3, men der afsluttes med forsletning vandret, således at den sidste forsletning krydser den første
Når 2. opstrøg er færdigt, skal fladen fremstå våd med et jævnt hvidt slør, hvorigennem bunden stadig anes. Når fladen er hvidtør, skal den yderligere hærde 1 døgn.
5. 3. gang kalkning. Kalken påføres som beskrevet under pkt. 3. og afsluttes ved at forslette lodret. Efter 1 døgns hærdetid vil fladen være hvid.
6. Eftervanding foretages ved overbrusning med kalkvand.
Den kalkede flade sikres mod for kraftig udtørring i ca. 3 uger.
Den ovenfor beskrevne kalkning er den nødvendige og tilstrækkelige udførelse. Mindstebehandling. Flere tynde lag kalk vil naturligvis højne kvaliteten, og det er vigtigt, at kalken er tynd. Er hvidtekalken for tyktflydende for at få den til at dække bedre, bliver kalklaget for tykt, og der opstår spændinger i selve laget mellem overfladen og hæftebunden – kalken vil karbonatisere uensartet, og vil skalle af. |
jeg håber dette var til en smule hjælp - god fornøjelse med kalkekosten
mvh
Bennymanden
| |
|
Okay, man kan da også gøre kalkning mere kompliceret end det er 
Citat
men ofte vil den blive bedre af en MEGET grundig omrøring f.eks. med et "piskeris" på en boremskine |
Enig. Det gør jeg altid. Og rører selvfølgelig op i kalkspanden med kosten efter hånden som man kommer frem 
| |
| Kommentar
Fra : LuffeA |
Dato : 07-06-11 02:06 |
|
Citat
Enig. Det gør jeg altid. Og rører selvfølgelig op i kalkspanden med kosten efter hånden som man kommer frem |
Da jeg var knægt boede vi i en rønne der bårde var kalket udvendigt og flere steder indvendigt, jeg kan huske at min far plaskede godt og grundigt op i spanden hver gang han dyppede kalkkosten.
| |
| Kommentar
Fra : sybil3 |
Dato : 07-06-11 11:14 |
|
Tak Benny,
Nu ved jeg meget mere om kalkning end jeg gjorde før.
Jeg vil lige tilføje at jeg "kun" kalker mit træ hønsehus indvendigt... det er godt mod diverse utøj...
| |
| Godkendelse af svar
Fra : lham |
Dato : 07-06-11 11:51 |
|
Tak for svaret bennymanden.
Det er jo den rene videnskab, men jeg giver "flødeskummet" en extra gang pisk fremover hvis det har været i "fryseren"
Piasavakost : jeg lavede engang en teleskopstang med malerrulle med lang "luv" og bukkede en alu afskærmning monteret uden på rullen så der ikke blev noget stritteri-det på de store regulære flader kombineret med radiatortpensel og en billig kost fungerede fint og man slap for en del stigekravleri.
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|