/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Frokost fiskeret
Fra : o.v.n.
Vist : 1395 gange
200 point
Dato : 10-04-11 19:50

Påske og pinse og jul står for døren synges der i en gammel sang, lige nu er det påsken som truer, jeg plejer at have huset fyldt med familie påskedag og tradition bliver også i år, til aften er der dansk lammekølle sådan er traditionen og til frokost er der også traditioner som forventes overholdt, vi plejer at få en lun fiskeret inden håndmadderne og fiskeretten skal ikke være den samme hvert år.
Derfor efterlyser jeg forslag til en fiskeret til påskefrokosten?
Helst en i selv har afprøvet, så et link til noget i bare finder og som ser god ud, er ikke nok, den skal være god

 
 
Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 10-04-11 20:05

Gælder en lun sild i porterlage som en lun fiskeret?

Dobbelte sildefiletter smøres på indersiden med sennep, drys med salt og peber, foldes på tværs, vendes i rugmel og steges på en pande, de skal ikke være gennemstegt.

Læg filetterne i et fad, steg en masse løgringe i samme pande, hæld puddersukker, en porter og lidt eddikke i, rør til det hele koger, hæld det over sildene ½ times tid før servering, godt rugbrød, øl, snaps til.

Jeg har lavet dem et utal af gange, såvel kvinder som mænd spiser dem, selv folk der "ikke spiser sild" har måttet overgive sig.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 10-04-11 20:08

Alt med fisk og som egner sig til en frokost vil blive taget med i forslags bunken

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 10-04-11 20:36

hmm, mindes vi har været omkring een gang før, men jeg kan stadig kun anbefale min lune fiskeret, som af een eller anden grund efterspørges hver gang jeg bliver inviteret til sammenskudsgilde:

http://www.kandu.dk/Tip20850.aspx

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 10-04-11 20:47

Hej o.v.n.
Du skal da lave et stjerneskud.
Til hver person skal du bruge 2 spættefileter.
Du ruller halvdelen af dem og fæstner den med en tandstik...derfeter damper du dem møre.
Den anden halvdel panerer du og steger.
På et stykke franskbrød lægger du så den stegte filet og lidt på sned den kogte.
De skal være varme/lune.
Din flotte nye ovn kan være en god hjælp her.
Du laver en hollandaise sovs og hælder en god skefuld over hver stykke.
Derefter pynter du efter med rejer og citron event. lidt grønt i form af karse.


Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 10-04-11 20:47

pas nu på "påængerne" du behøver ikke at sætte det til så mange vi skal nok svare alligevel.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 10-04-11 20:49

Gode forslag alle sammen stjerneskud var det sidste år så den går ikke at gentage før om nogle år - desværre, jeg vil lige læse hvad som Smuller54 skriver i tippet

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 10-04-11 20:50

Skal nok passe på men at komme over 1000 point - den går ikke

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 10-04-11 20:55

Citat
jeg vil lige læse hvad som Smuller54 skriver i tippet

Den lyder også lækker men for tung med ris og fløde...efter min mening . Når det "kun" er forret.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 10-04-11 21:03

Der er altså også megen mad i et stjerneskud ville jeg mene

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 10-04-11 21:11

Små fileter af rødtunge eller anden flad vendes i æg og kokosmel og steges i neutral olie på panden, hertil sauterede grøntsager, helst eksotiske, ananas kan jo også sauteres.
Lav en lille skål kold sauce bestående af saften fra 1 citron, 1 spsk sukker og et drys rød chilipulver......denne hælder gæsterne selv på retten.


Denne er en rigtig hørmer:
Kog noget spaghetti, nå den er kogt rør sammen med rød eller sort stenbidderrogn, hvidløg efter smag fra pressen og et par klatter smør, garner med persilleduske.

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 10-04-11 21:13

Citat
Den lyder også lækker men for tung med ris og fløde...efter min mening . Når det "kun" er forret.


Fløden er med til at give smag. Og anrettes den i et fad med ris omkring, eller portionsvis, fylder det ikke mere end så meget andet.

Her er en anden een, som er vældig populær her i familien :
Fiskepakker:
Indkøb: Frisk fisk fra fiskehandler.
Eks. fiskefileter ( eller sej eller viktoriafisk)
Forårsløg
Rød snackpeber
Gulerod
Sød chili sauce
Limefrugt
Kogt ris.
Folie og ovlivenolie
Salt og peber.
Tilberedning:
Fisken skæres i mindre stykker , marineres i sød chili sauce og limesaft ca. ½ time.
Risen koges efter anvisning
På dobbelt lagt folie, som er smurt med olivenolie, anrettes:
1 skefuld ris, hakket peberfrugt, revet gulerod, hakket forårsløg- ovenpå lægges fiskestykker og der drysses med salt og peber.
Pakkes sammen ved at folien vrides foroven.
Pakkerne stilles i ovnen eller på grillen . Ovn ved 200 grader i ca. 20 minutter



Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 10-04-11 21:16

Citat
Der er altså også megen mad i et stjerneskud ville jeg mene

Dem kan man godt lave mindre

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 10-04-11 21:21

>>>> vagnr

De sild lyder lækre

Må saucen "karamellisere" lidt ???
Man kunne bruge en anelse af porteren og så hælde resten på når det begynder at svide.

Kommentar
Fra : bluesky


Dato : 11-04-11 07:49

Hejsa,

Det begynder at være sæson for søtunger. Verdens bedste fladfisk!
Jeg har et par gode fiskere som henter ind dagligt til en fornuftig pris

Hvis du bor i Storkøbenhavns området (NordSjælland) skal jeg gerne hente et par stykker til dig. De skal blot åbnes i ryggen og fyldes med smør og krydderurter og nye kartofler serveres til.
20 min i ovnen og vupti så har du en lækker påskefrokost.

Lad mig vide hvis du er interesseret

Bluesky

Accepteret svar
Fra : ElseR

Modtaget 200 point
Dato : 11-04-11 09:40

Jeg synes denne "fiskelagkage" er rigtig lækker.
http://familiekogebogen.dk/recipe.php?recipeid=131


Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 11-04-11 10:13

>LuffeA

Efter løgene er stegt, hælder man først puddersukkeret oveni, til det er opløst, så porter og eddike, så man kan sikkert godt karamelisere først (så skal løgene nok fjernes så længe, der skal god varme til karamelisering).

Det er en sild, jeg altid skal lave til jule- og påskefrokoster, sammenskudsfester mv., men nem og hurtig nok til, at jeg også laver den bare til min viv og mig, hvis jeg falder over lidt ferske sild.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 11-04-11 16:33

Tak for tilbudet Bluesky men jeg bor i det nordvestlige Jylland så det vil blive lidt besværlig at få hentet fisken, forslaget om tilberedning bliver taget med i mine overvejelser, måske kan fisken også købes i Hanstholm
ElseR dit forslag ser rigtig lækker ud og kommer absolut også på min liste med muligheder har du selv prøvesmagt den?
Jeg lader spørgsmålet stå åbent lodt endnu måske kommer der flere forslag

Kommentar
Fra : bluesky


Dato : 11-04-11 17:14

Jeg kommer jævnligt til Tranum så forhåbentlig kan der blive tid til en kop kaffe i løbet af sommeren

Min storesøster (som bor i Tranum) piver jævnligt over at det er nemmere at få frisk fisk her på "Djævleøen" end i Jammerbugten
Jeg var dybt forundret over at jeg fra Lemvig til Hvide Sande ikke kunne finde en hederlig fisk sidst jeg var på de kanter.

Men Sjællandske Søtunger smager himmelsk på denne årstid

Bluesky


Kommentar
Fra : pifo


Dato : 11-04-11 19:08

Jeg skal selv lave en laksetærte til vores påskefrokost.
Disse to fra anjasopskrifter er rigtige gode:

http://www.anjasopskrifter.dk/showRecipe.asp?recipeID=549

http://www.anjasopskrifter.dk/showRecipe.asp?recipeID=900

Jeg laver den med røget laks, for jeg har fået en masse dejlig røget laks forærende - og tærten - den er bare populær

Kommentar
Fra : burhenne


Dato : 11-04-11 20:16

hvad med at fore nogle æggebægre med røget laks og fylde op med kogte sushiris, så vender du dem ud og lægger dem på tallerknerne, evt. på en rede af salat eller noget andet grønt. Det er godt nok ikke en varm ret, men det smager supergodt og så er der da lidt påske over det

Kommentar
Fra : ElseR


Dato : 11-04-11 23:02

Citat
ElseR dit forslag ser rigtig lækker ud og kommer absolut også på min liste med muligheder har du selv prøvesmagt den?
Jeg lader spørgsmålet stå åbent lodt endnu måske kommer der flere forslag


Jeg har et par gange brugt den til en frokost i stedet for marinerede sild o.lign. Jeg synes den er lettere og mere frisk en sild, og passer godt til en forårsfrokost.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 11-04-11 23:42

Alletiders med alle jeres forslag jeg lader tråden forblive åben indtil jeg har haft et forberedende møde med kokken (som er en høne) onsdag aften

Godkendelse af svar
Fra : o.v.n.


Dato : 13-04-11 21:52

Tak for svaret ElseR. det blev lagkagen som løb af med sejren efter gennemgang af alle forslag, jeg håber den bliver en succes.
Tak for alle forslag, jeg tror alle vil blive anvendt på et eller andet tidspunkt, alle forslag lyder lækre

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste